Grøde og grokraft

Trods mangel på regn - og bare tænk hvad en stille sil-regn en enkelt nat kunne udrette - sker der noget i de nye staudebede. Det pibler op med små, men determinerede planter hjulpet lidt på vej af hakkejernet og nogle spande vand, men navnlig af det lune solrige majvejr.

Nåh ja, måske skal man være "mor" for rigtigt at kunne se perspektivet. Foreløbig står de jo og råber til hinanden og f.eks, er storkonvallerne kun 15 cm høje, men de er dog kommet op og det er allerede noget. Og timian-planterne nyder virkelig det tørre klima, mens de omplantede Hortensier skal have en hånd for at få etableret sig. Nye i flokken er to løvehaler jeg fik forærende af en god gartnerven. Dem venter jeg mig meget af.

   

Der er i hvert fald fint gang i blyrod, geranier, asters, pæoner og kvæsurt i det rosa bed, og knald på løvefod, hasselurt, vortemælk og liljer i det gule bed.

Og så er jeg yderst tilfreds med takshækken, som skyder til højre og venstre:

De seneste dage har givet lidt sjat-regn i byger (ca. 3 mm) og det hjælper jo altsammen.

På sidelinjen er guldregnen brudt ud i lange rakler som stod vandret ud i luften i den heftige østenvind mandag. Jeg måtte banke flere kosteskafter ned og tøjre træet af frygt for det helt ville vælte. Stammen er nok lige lovlig spinkel endnu til den voldsomme blomstring.

Det begynder da at ligne en have.

Sommerligt

Mange nyttige gøremål kan lade sig gøre i denne sommerlige tid, og ukrudtsbekæmpelse er en af de gode ting at få gjort, mens det er tørt og varmt. Køkkenhaven ser ret tjekket ud og alle rækker er sået til. 

Det meste af græsset mellem buske og stauder er klippet og stumper af mynterødder gravet op over et stort areal. Dem kommer vi ikke af med lige foreløbig. 

Der er gang i vedligehold i denne tid, og ikke tid til nye anlægsarbejder. Jorden er også noget hård at grave i, men der kommer vel regn igen engang. I den fede lerjord klarer de etablerede planter sig godt, og der er meget at glæde sig over.

Og tænk alle fire Hosta, som blev snegleføde sidste år, er kommet op alligevel her i maj måned.

De skal være så hjerteligt velkomne!

Det er altså mine ærter!

Atter i år er de nye ærtespirer blevet skamferet af sultne duer. Jeg skulle jo nok have været lidt forudseende, men ærligt talt lod jeg stå til, og håbede duerne ville tage til takke med spinat (den er der rigeligt af).
   Sidste år købte jeg fuglenet og hægtede op over ærterne efter de var blevet pelset et par gange, og det reddede ærtehøsten. Til gengæld så det rædsomt ud med det irgrønne plastiknet, og hele molevitten røg ud da sæsonen var slut. Det var næsten umuligt at rive ærterne fri af nettet.
   I år har jeg fundet på noget andet.

Ja, det er sort tyl købt for 20 kr. meteren i en stofbutik. Eftersom ærterne blot skal have lov at blive 20-30 cm høje for at klare ærterne (so to speak) er det nok at pakke dem ind ved jorden, og det betyder jeg kan dele tylstoffet på midten og komme ned på 10 kr. meteren. Og så er det næsten usynligt, hvilket er en stor fordel.

Foreløbigt er det kun monteret på den ene side af rækken, for det viste sig tilstrækkeligt sidste år. Hvis det bliver nødvendigt må jeg jo ofre en bane på den den anden side.

   Jeg skal nok vende tilbage med nyt om mine tyl-eksperimenter, men håber sandelig det virker. - Og hvis ikke, så kan jeg jo klæde mig ud som Nattens Dronning og flagre rundt som fugleskræmsel!

I mellemtiden vil jeg glæde mig over luksusbedet, hvor der er god gang i de nye asparges og blomster i blåbærbuskene.

Tulipaner

I pinsen var vi på en lille udflugt til Gavnø for at bese parken med alle tulipanerne. Her er altid inspiration at hente, og jeg lavede mig en  foto-huskesedel undervejs. I år var det navnlig de stribede og flammede sorter som tiltrak min opmærksomhed, men måske var det bare fordi der var flere flotte eksemplarer af dem.

De stribede er nok moderne nu, og når man ser Flaming Flag og Grand Perfection, kan man da også se hvorfor. En blanding af dem med White Dream og/eller Black Jack eller Davenport kunne jo blive meget udsøgt.
   Gule tulipaner så man ikke mange af, og det skyldes sikkert den udbredte opfattelse at gult er yt, mens orange er hot. De orange er da også fantastiske og varmer på en kølig forårsdag.
   Liljeblomstrede tulipaner, som ellers er så elegante, savnede jeg faktisk i forsamlingen. Dem må jeg finde andetsteds. Kan huske en meget holdbar gul liljeblomstret jeg engang havde i min have... Men hvad pokker hed den. Kan det have været Yokohama?

Helt almindelige Appeldoorn ved indgangen. Dem tager man aldrig fejl af.

Flot med alt det lysegrønne som baggrund for et tæppebombardement af tulipaner.

Smuk kombination med de blomstrende kirsebærtræer - også uden tulipaner såmænd!

I denne weekend er det kolonihaven der trækker igen.

Du milde himmel

Du milde maj!
Hvor er det skønt og grønt i disse soltider, hvor varmen sparker både planterne og os andre bagi, så vi drøner deruda'. Her er en stribe motiver fra kolonihaven, og de taler næsten for sig selv.

Først lige et tilbageblik på sidste weekend, hvor en stribe store fede asparges (som nærmest ligner kæmpestore edderkopper) endelig blev plantet i samme bed som blåbærbuskene. Her sidder soldyrkeren og nyder synet af fremtidens delikate forårsafgrøde. Ja, vi ved godt vi skal vente 3 år, og det bliver ikke let.

Det var en fornøjelse at lufte de aspageshvide ben, og samtidig få etableret det længe ventede luksusbed.

Bøgen er nu også ved at springe ud i haven - lidt senere end skovens træer.

Og rabarberen er dælme gået i blomst. Sikken en!

Resten af haven trives - både krudt og ukrudt i skøn forvirring.

Men i køkkenhaven er der dog mere styr på væksten. Næsten alle frø og udplantningsplanter er i jorden: porrer, kål, selleri, ærter, gulerødder, dild osv. John kan andet end at dyrke solen, skulle jeg hilse at sige.

I solnedgangens skær tager skyggesiden af haven sig godt ud.

Dejlige dage!

Vand og varme

30 mm regn i sidste uge og begyndende varme i denne skal nok få sparket gang i grokraften i denne Kr. Himmelfarts-tid. Ikke at planterne ligefrem farer til himmels, meeen alligevel.

Nu blomstrer kvæden og Tulipa tarda, og minsandten om ikke en enkelt hosta kniber sig frem under tulipanen. Jeg tror det bliver den eneste overlevende efter sneglenes hårde fremfærd sidste år.

Den pilebladede pære blomstrer nærmest overdådigt henover hovedet på en skriggrøn merian.

Og bregnerne, som alle er blevet flyttet, stikker endelig bladrullerne frem. Dem har jeg ventet længe på.

Der er violer under hækken og knopper i knopurten. Min sjæl hvad vil du mer'?

Den gamle vinplante er bundet til rionettet, og en ny tornefri brombær er også på plads. Resten af espallieret bliver brugt til ærter indtil efteråret, hvor jeg vil plante æble- og pæretræer.

Pinseliljerne har afløst påskeliljerne helt efter bogen. Det bliver en fornøjelse at se om de vil brede sig i haven med deres dejlige duft.

Det er tid til at få sået resten af køkkenhaven til, men også tid til nydning.