torsdag den 7. december 2017

Vintersysler

Lige for tiden kan jeg ærlig talt ikke finde på noget at gøre i haven, og i øvrigt går tiden så udmærket med julepynt og julegaver. Det eneste der foregår i haven er den regelmæssige fodring af småfugle med solsikkekerner og mejsekugler. Det giver os daglige glæder med fugle lige udenfor vinduet, og er forhåbentlig med til at holde liv i de små i den kolde tid.

Men så kan man jo overveje om der er andre ting man kan gøre for fuglene. Og det er der! I min flotte fuglebog, kan jeg læse at småfuglene også bruger redekasser om vinteren. En ting jeg aldrig har tænkt på tidligere.
   Det viser sig at flere arter af navnlig mejser bunker sig sammen (op til 50 fugle!) for at holde varmen i de redekasser og -huller der er til rådighed, og det forstår man jo egentlig godt.

Vi har foreløbig fabrikeret én mejsekasse af nogle stumper fra sommerens kolonihavebyggeri.



Den er primært lavet ud af beklædningsbrædder, så vi måtte arbejde med de forskellige tykkelser som disse brædder praktisk nok er fremstillet med. Det gik vist meget godt...


Nu er kassen malet og monteret under tagudhænget på bagsiden af kolonihavehuset, og der sidder den i ly og læ for vejrliget, og i fred for katte.


Dette lille projekt (alting nu om dage er jo projekter) har givet blod på tanden, så nu vil jeg lave en redekasse inde i huset på gavlen. Fidusen er at bore et indflyvnings-hul i et af de øverste gavlbrædder og bygge en kasse med plexiglas på indersiden. Så kan vi kan følge med i en mejsefamilies privatliv uden at forstyrre dem alt for meget. Dejligt at have planer for nye projekter, ikke sandt?


6 kommentarer:

  1. Så god du er til å lage fuglekasser. Fornuftig å lage de nå om vinteren. Det må være morsomt å følge med på de innefra.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det håber jeg det bliver, men nu skal vi jo lige have bygget den indvendige redekasse først.

      Rigtig god weekend!
      Ulla

      Slet
  2. Hej Ulla

    Det er da en god idé!
    Både at lave kassen men også det med dit indvendige glasfuglekasse - det kunne da være spændende!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jo lade sig gøre i kolonihavehuset fordi der kun er et lag brædder oppe i gavlene. Men i et skur eller udhus ville man nok nemt kunne lave den samme konstruktion.

      Hav en rigtig god weekend!
      Ulla

      Slet
  3. Snyggt och bra för fåglarna. Det hade verkligen varit kul att se dem inifrån också.
    //Helene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis det lykkes glæder jeg mig til at se hvad der sker, og så skal jeg nok være klar med kameraet.

      Rigtig god weekend!
      Ulla

      Slet