Farver, lyde og lugte

Nu er bøgeskovene sprunget ud og luften dirrer af intense grønne toner. Egetræerne er gulgrønne og asketræerne gør ikke meget væsen af sig. "Springer eg før ask går sommeren i vask" - og det kan da være vi skal forberede os på en våd sommer. Allerede nu er jorden mættet med vand og det gror så det knager.
   Det er mit første år med skumblomst (Tiarella) i haven, og de 3 planter med fine lysegrønne blade ser fine ud i skovbunds-bedet, hvor de nu tager over efter løgplanterne.



Et par andre nye stauder er kærmindesøster Jack Frost og en dejlig gul nellikerod, som blomstrer her for første gang.

Og ellers springer spisekastanjen ud sammen med tretorn og papirbarkløn, og i år håber jeg ikke de får frostskader.

Jeg har kravlet rundt i de store bede og fjernet masser af ukrudt, så nu kan jeg bedre se, hvor der kan blive plads til nye planter. Over mit hoved i det store pæretræ sang den lille munk sin fine sang med fløjter og triller, men den holdt sig ude af syne i dag.

Haven dufter af svampe og grøde, og tager man en tur mellem gule rapsmarker får man honningduften helt ind i knoglerne. Alle sanser er pludselig i funktion igen, og selv i det grå forårsvejr lyser farverne.
   Ved et rent tilfælde har jeg fået lavet en helt hysterisk farvekombination i et af bedene, og her synes jeg nok farverne er lige lovlig livlige:) Forglemmigej, kæmpestenbræk og vortemælk - blå, chok-pink og gulgrøn. Det giver næsten ridser på nethinden nu hvor det hele blomstrer, og jeg foretager nok visse justeringer i fremtiden. Foreløbig kan jeg starte med at skære stenbræk-blomsterne ned, og tage dem med ind i en vase.

I den anden ende af dette bed er farverne også stærke, men de harmonerer med hinanden. Snart vil en hel del Hosta blande sig i legen med store blågrønne blade, og bregnerne vil rulle friske gulgrønne blade ud.

Jeg nyder fuglenes sang og det liv de bringer ind i haven. Vi fodrer stadig i stor stil alle de småfugle som bor i nærheden, men her forleden fandt vi ud af at sølvmåger havde fået øje på vores have. Tænk, sådan en stor måge kan flyve afsted med en hel mejsekugle i gabet! Det forklarede det pludselige svind i fuglemaden, så nu har John lavet et par låg til kræmmerhusene. Mågerne ser vi ikke mere og småfuglene kan have deres mad i fred.

Der er nok at glæde sig over her i maj.  I dag kunne jeg glæde mig over at høste de første saftige asparges i kolonihaven - et ordentligt bundt! Vi fejrede min Corona-vaccine med en dejlig middag med masser af asparges, og så fik vi også sat gang i smagsløgene. Velbekomme!

 

Frugttræerne blomstrer

Et par varme dage var lige hvad der skulle til for at få frugttræerne ud af starthullerne. Foreløbig er kirsebærtræet og pærerne sprunget og de små bærmispler følger trop.

Æbler og paradisæbler er lige på trapperne med blomsterknopper, og under et gammelt æbletræ er de fine skovmærker sprunget mellem kodrivere. Nu er det MAJ for alvor.

Det pynter med sol efter den megen regn, og i græsset har svampe haft travlt med at stikke nogle små hoveder op. Der er grøde i luften og jorden.

Vortemælk blomstrer nu i deres syrede farver og giver liv til skyggebed og pergola.

Luften svirrer af forskellige bier og humlebier, og ved aftentid også af flagermus som flintrer rundt i snævre cirkler lige udenfor vinduet. I går fik vi en meget lang (de lyse nætter er begyndt!) og spektakulær solnedgang.

 

Varmt vejr

Endelig kom vi i gang med køkkenhaven. Søndag kom de gode varmegrader, og ovenpå en mængde livgivende regn er det et godt tidspunkt at få nogle frø i jorden. Når jorden er varm og fugtig har køkkenurterne en chance for at konkurrere med ukrudtet, og det skal man benytte sig af. 

Bedene har ligget med et godt lag champignonmuld hele vinteren, og det skal lige arbejdes ned i jorden, men det er efterhånden en god jord vi har fået lavet i årenes løb. Vi såede 2 rækker høje ærter og fik startet på et klatrestativ. Pakket ind i sort tyl forneden plejer duerne at holde sig væk:)
   Gulerødder, radisser, rødbeder og hestebønner kom også i jorden, mens vi gik rundt og planlagde hvor de næste frø og planter skal placeres. Det er altid rart at få finjusteret planen.

Krydderurterne har har klaret sig igennem vinteren og lavendelhækken ser lovende ud. Der var liv i kolonihaverne og vi fik luftet de vinter-hvide ben på årets første shorts-dag, men naboerne tog det pænt.

Pinseliljerne er på toppen, og hvidløgene står flot, men det bedste af alt er næsten de fede asparges, som titter frem gennem et tykt lag tang. Ih, hvor jeg glæder mig til årets første!

 

Tulipanerne har ranket ryggen og pæretræerne blomstrer, så vinteren er endelig glemt og vi fløjter ind i det gode forår - varmvåren tror jeg svenskerne kalder det, og det er et meget passende udtryk lige nu.

En frisk uge er gået...

 ... med regn og rusk og kulde, men også med fine oplevelser og udflugter i vores nære omgivelser.

En lille uge med familiebesøg og bilture rundt på Sydsjælland, Møn og Lolland med madpakker, kamera og lidt sødt til kaffen kunne godt lade sig gøre i det friske vejr. Til gengæld var det slet ikke have-vejr, så vi har ikke forsømt noget.

Herligt at opdage nye kringelkroge og gense gamle udflugtsmål på en hyggelig måde!

Oldtidsminder og nutids-installationer i skøn forening,

og med solid påklædning - og en varm bil at tage tilflugt i, gik det da også meget godt.

I den første uge af maj fik vi nok omkring 50 mm regn, og sammen med de 18 mm fra slutningen af april skæpper det godt i regnskabet. Nu er det vist tid at vende opmærksomheden mod haverne igen.

Om at grave sig gennem 1. maj

Så kom der ellers gang i både spade og greb. Det var det gule staudebed i kolonihaven, der efterhånden lignede noget der var løgn, med vildfarne og selvsåede stauder og ukrudt overalt. Længe har jeg haft lyst til at endevende det hele - og så er det naturligvis planen at tilføre lidt nyt.

Spande og potter blev fyldt til randen af små og store planter. Nogle kom med hjem, andre blev genplantet og nogle står i potter til at forære væk. Man kan jo ikke have sådan et roderi lige ved siden af den nye portal:)

På sådan en pæn 1. maj kan man jo svinge spaden og vandkanden i stedet for at svinge med de røde faner, og der var vist heller ikke rigtig nogle festlige 1. maj arrangementer i nabolaget.
   I bedet her har jeg har tænkt mig at tilføre nogle gule solhatte og perikonbuske, for udvalget var efterhånden blevet lidt ensformigt og al blomstring stort set overstået i juni.

5 timer senere ser det hele mere overskueligt ud og selvom de allerstørste stauder fik lov at blive stående er der alligevel forsvundet en masse ukrudt. I hjørnet ved portalen er jorden forbedret til en kommende klematis.

En større mængde selvsåede løvehaler fik et nyt hjem langs køkkenhaven, hvor vi længe har savnet noget der kan holde på både jord og væde. Det er jo en genial staude som har blade hele året og tåler tørke godt.

- Og så blev der også tid til at give den gamle klematis ved husets gavl lidt mere at kravle på. Det var de sidste 2 stykker armeringsjern der kom op på væggen, så nu skal vi ikke mere flytte rundt på dem. Til gengæld kan det være vi får mulighed for at se blomsterne inde fra huset fremover.

Det blev en rigtig knokle-dag i kolonien, og vi var trætte om aftenen, men glade for at endnu et projekt kunne klares her inden væksten går i gang for alvor.