Ud at se - i det danske sommerland

5 dages ferie i det nordvestlige hjørne af landet gav så mange oplevelser at vi synes vi har været afsted i et par uger, og det har været skønt at besøge en egn vi ikke kendte meget til på forhånd. 

Her ved den jyske vestkyst er det nok ikke typisk med varm vind fra øst, men det var nu det vejr hele landet havde i de dage, og det milde sommervejr klæder jo også Vesterhavet. Alene det lys der er over landskabet er jo nok til at hæve humøret helt op i højderne.

Anne Just's Have i Hune var et naturligt sted at stoppe, navnlig når man aldrig har været her før, men har fulgt hende i bøger og tv gennem årene. Her i haven oplevede vi en halv times styrtregn, men nåede dog at se det meste inden regnen brød ud.

Der er så mange andre der har beskæftiget sig med denne have, at jeg blot vil sige, den skuffede ikke! Nu hvor både Anne Just og Claus Bonderup er døde holdes haven stadig i god form, og det håber jeg fortsætter.
   Haven var lige så sprudlende som jeg forestiller mig hun må have været, og i atellieret fandt vi en fin sammenhæng mellem hendes overdådige glæde ved det levende og hans stringente art-nuveau inspirerede formsprog. Her samledes trådene i det smukke rum med hendes billeder og hans arkitektur, møbler og lamper i et meget frugtbart samarbejde!

Et andet poetisk sted i Hune var Papirmuseet, som vi var meget glade for at se. Endnu en stærk kvinde står bag dette fantastiske sted. Bit Vejle er en gudsbenådet papirklipper og man fatter ikke rigtig hvordan hun egentlig magter de kæmpestore 'gækkebreve' fyldt med organiske former, symboler, balletdanserinder, heste, blomster og flydene net af mønstre der som musik strømmer én i møde.

Dette museum skal bare opleves - også fordi der er nogle helt utrolige gæsteudstillere, som bruger papir på de mest overraskende måder.

Fra Bit Vejle til Vejlerne ved Limfjorden, hvor landskabet sandelig også imponerer!

Land, vand og lys!

   Limfjorden med Mors og Thyholm, ja hele det skønne landskab skal naturligvis også nydes på stedet. Vi havde et par overnatninger i Thisted, og gjorde udflugter til vestkysten og baglandet med de flotte klitplantager med lyng i fuld blomst.

Ved Nørre Vorupør lå der stadig et par fiskerbåde på stranden

og på Mors tog vi denne nuttede færge til vores videre færd sydpå. 5 minutter med Næssund!

Hele landskabet heroppe er så fyldt af vand, sand og lys, at det var helt skønt at slutte turen af i en dejlig have i Ringkøbing, hvor vi havde lavet aftale med Elna der har bloggen 'Havesysler'.
   Hendes egen blog fortæller så godt om havens fine indretning, de grønne rum og de brogede bede, at jeg bare vil sige, vi nød både haven og en varm gæstfrihed! Det var dejligt at se haven i virkeligheden, fordi jeg altid har haft en fornemmelse af de tanker der ligger bag - og dem fik jeg bekræftet ved at stå der selv.

Denne lille ferie virker slet ikke så lille endda! Her har jeg blot beskæftiget mig med nogle af de steder vi besøgte og dem der virkede mest relevante på en haveblog. Jeg kan bare sige at det ikke er sidste gang vi drager i denne retning i vores ferier.

Et magert udbytte

For et par uger siden gik der gang i høsten i vores køkkenhave, og vi slæbte flotte bønner, brombær og blåbær hjem til gryderne. Ærterne har ikke været nogen stor succes i år, men der blev dog lidt ud af slikærterne, og de smagte rigtig godt, mens de sidste glaskål havde været snegleføde, og derfor lidt svære at få hul på. 

Vi har hentet en pæn portion bønner for en uge siden, og har været i kolonien flere gange for at vande. Bærhøsten går stadig fint, men i går havde ikke bare snegle, men også rådyr ribbet begge rækker med bønner!

Der var ikke én bønne tilbage og næsten heller ingen blade, og jeg tvivler på om planterne kan komme tilbage ovenpå denne ødelæggelse. Rådyrene har åbenbart været et par uger om at opdage bønnerne, eller også har tørken gjort dem desperate efterhånden.

Amaranterne mister også bladene og er kun 20-30 cm høje, og vores eneste solsikke er blevet fejet af en buk. I dag var også flere af ærtebælgene bidt midt over, og hvis ikke det var fordi det er så ulidelig varmt, ville jeg nok være blevet virkelig gal i skralden! I heden nøjes jeg med at blive sur og meget irriteret - alt andet kræver energi.

Vi graver og gøder, henter kompost, luger, vander, binder op og tosser rundt for at fodre et par rådyr, som bringer flåter ind i haven. Vi er med andre ord helt til grin, og næste år sætter vi kartofler i hele køkkenhaven. Dem tror jeg virkelig ikke de gider æde!

For for 2 år siden fik vi en fantastisk kartoffel-høst der rakte til hele vinteren, og til næste år er det 3 år siden, så mon ikke det går at gentage processen fra 2020?

P.S. - Heldigvis står grønkålen stadig flot under insektnet, men i dag måtte vi tage nettet af for at få 3 kålsommerfugle befriet. Vi aner ikke hvordan de er kommet ind, men de har garanteret fået lagt en pæn portion æg inde i kålen...

Sådan skal man ikke gøre

Den store havefestival frister med åbne haver i denne weekend, og jeg lod mig også friste. I 30 graders varme drog vi mod en have i en skov - en eventyrlig have - hvor vi sammen med min gamle far ville nyde haven fra en bænk i skyggen, gerne med en kop kaffe indenfor rækkevidde.
   Jeg har selv haft tanken om at holde åben have og gør det nok til næste år, men nu ved jeg hvad jeg ikke skal gøre! Det blev nemlig en skuffelse med vores havebesøg i går, hvor ejeren af haven samlede alle gæster (som en skoleklasse) og ledte os rundt fra plante til plante, med en lang historie om hver enkelt, og den slags var hverken vi eller vejret egnet til. Min far kunne ikke høre hvad der blev sagt, og vi andre var egentlig ikke interesserede i alle rosensorterne og deres historie, og bortset fra det er det hårdt at stå op midt i solen i længere tid.

Jeg vil ikke sætte navn på haven, for det er ikke mit ærinde, bare konstatere at dette var en stor misforståelse og mange gæster sivede ud af haven uden kaffe og uden at have set ret meget af haven - ligesom os. Et 'eventyr' kan tales til døde.

Heldigvis lokkede stranden med friskere vejr og lidt hvile i skyggen af et enkelt lille træ, og vi måtte læske os med de medbragte vandflasker.

At ligge på ryggen og se solen glimte i et egetræs blade er en udmærket beskæftigelse i hedebølgen!

I denne selvsamme weekend skulle det jo være muligt at se et hav af stjerneskud på nattehimlen, så John og jeg havde indrettet os mageligt i et par liggestole på terrassen ved midnatstide, både fredag og lørdag. Det var naturligvis hyggeligt at ligge der og kigge stjerner, men den flotte fuldmåne og måske lidt dis gjorde det ikke muligt for os, at opleve mere end ét lille stjerneskud - på 2 aftner - så sådan skal man altså heller ikke gøre:)
   Til gengæld ligger disen her om morgenen og fortæller os at sommeren går på hæld.

Varme farver

Tiden står stille i sommervarme dage, men hænderne gør ikke. Der fifles og flyttes på planter - og vandes overdådigt. Kun ændringer jeg selv kan se, og med det forhåndenværende plantemateriale, men det er med til gøre dagene indholdsrige i min beskedne målestok.

Det er som om de varme farver får mere opmærksomhed her i varmen, og man bliver så glad for de rødlige blade som gode holdepunkter i den bladrige have. Lidt blomster er der dog også, men snart skal jeg på planteskole og finde flere solbrud til det tørre bed. Det bliver dejligt!

En potte med et par persilleplanter i vores egen kompostjord har i al stilfærdighed - og helt uden min opmærksomhed - udviklet sig til en sammenplantning af Amarant, tomat og hornviol. Det kunne jeg ikke have gjort bedre selv:)

Montbretia er begyndt at blomstre og i baggrunden skinner solen gennem papirbarklønnens røde bark.

Den sene spinkle daglilje springer ud med første blomst på dagen hvor de gamle orange dagliljer smider deres sidste blomst. God timing!

Rødbøgen blegner og Georginerne gløder og glæder,

og ved et rent held har jeg fået disse tre planter anbragt i samme område. Alunrod, perikon og i baggrunden vortemælk med det sigende navn: Fireglow.

Der er fri bar og 'all inclusive' for humlebier i solsikkerne. De slæber sig hjem om aftenen helt gyldne og tunge af blomsterstøv, som værtshusgæster der har badet i øltønden.

I den stadig syrlige grønne del af haven hænger der masser af kastanjer og æbler på grenene, så der er noget at glæde sig til!

Stille start på august

Et enkelt lille projekt er det blevet til her i starten af august, men ellers tager jeg det roligt mens en lille hedebølge rammer min egn. Forinden fik jeg beskåret den gamle syrenbusk - igen! Min tidligere beskæring havde til formål at bringe busken ned i højde med hegnet, så den ikke stod og lænede sig ud over det, men det viser sig at den åbenbart ikke vil blomstre i den højde, så nu er den blevet etage-formet.

Fremover vil jeg klippe det nederste som en lav hæk i en god halv meters højde, og lade de høje stammer blomstre oven over hegnet. Så håber jeg vi kan bevare den for eftertiden.

I går var det 33 grader i skyggen og en meget varm vind fra vest, som fik mig til at føle, at jeg boede midt i en hårtørrer, og i dag skal det blive endnu varmere, så nu er det slut med at fare omkring i haven.

I solbedet er den hvide Asters med de små blomster så småt begyndt, og i skyggebedet blomstrer havens måske flotteste Hosta under Viburnum Mariesii.

I den stille have kommer kernebideren dagligt på besøg på foderbrættet, og jeg håber også den vil finde solsikkerne ved vejen, når de begynder at modne deres kerner. Det er en flot fugl med et næsten papegøje-lignende hoved.

Lige på tærsklen til august fik vi en aften med stille regn et par timer. Alt i alt gav det kun 4 mm, men da det ikke fordampede om natten, virkede det som om planterne fik lidt glæde af det, og om morgenen den 1. august var haven frisk og fugtig endnu. Jeg tog en tur rundt med kameraet på jagt efter regnvåde vækster.

Man mærker sensommeren er godt på vej. Der er tung trafik af høstmaskiner på vejene og store kornlæs køres hjem i varmen. Stjernerne lyser klart om natten, og om kort tid vil vi kunne nyde masser af stjerneskud, når jorden drøner igennem Perseidernes meteorregn. Op til 100 stjerneskud i timen skulle man kunne se midt i august. 

   Inden da håber jeg virkelig vi har fået noget ordentlig regn, som kan gennemvæde jorden og rense luften for støv og skidt. De sentblomstrende stauder har sandelig brug for vand, og hvis æblerne skal blive flotte - og de ser lovende ud - må der også regn til.