Rim i græsset

Ja, nu mærkes det at efteråret har bidt sig fast, og ovenpå en dejlig rejse til sydens sol og palmer, føles det en smule køligt at være hjemme igen, men foreløbig har vejret vist sig fra sin smukke side og haven ser såmænd også stadig fin ud - på den høstlige måde.
   I morges var græsset hvidt af rim for første gang i år, men det tog kun solen et par timer at gøre plænen græsgrøn igen. Den græsgrønne farve så vi jo ikke meget til i sommerens hede, så det er da fint at kunne nyde den nu. I bedene falder bladene og mange stauder pakker sammen for i år, men det har nu også sin charme.

       

I solbedet lyser Sorbus Dodong i overetagen, mens 2 forskellige asters sørger for hvide frø og lilla blomster i underetagen.

En Chrysantemum, der var krukkevækst sidste år, er på vej med et mylder af knopper.

Vi kom hjem fra ferie til en mængde rigtig gode kastanjer, og fik et helt hæderligt måltid ud af dem, men nu er det også slut for i år.

Paradisæblerne er på toppen, både Golden Henry...

... og Freja bugner med masser af mad til solsorten.

I skyggebedet er der mange visne Hosta, men også blomstring på høststenbræk, som jeg fik reddet frem i lyset for et par måneder siden. Alunrod, bunddække og vintergrønne bregner gør sit til at bedet stadig er pænt fyldt op.

Her er også dejlige farver på buske som benved, Viburnum mariesii og troldnød.

Den nye Salvia Amistead jeg fik med fra Elna i sommers er sprunget ud med sin første blomst, selvom jeg klippede den helt ned og lavede stiklinger da jeg kom hjem. Glæder mig til en lang sæson med denne fine sommerplante til næste år! 

Det er nu der rigtig kommer farve på skovens træer og de levende hegn, og her fra huset har vi udsigt til et par dejlige egetræer som giver kulør til vores have også. I den sidste aftensol falder strålerne på de gule blade i toppen af de gamle træer.

Jeg suger til mig af oktobers skarpe lys og skønne farver, for det skal holde til hele vinterens mørke.

 

Oktoberhaven

Havearbejde er der ikke så meget af mere, men vi arbejder ind imellem på at bringe høsten i hus. Æbler skrælles og fryses eller koges til æblegrød, de få gode pærer nydes på stedet, og kastanjer samles til en lille smagfuld forret, men også de store solsikker er nu tørret og splittet ad.

Lidt ekstra tørring på fyret og dernæst en tur gennem et sold gav en rimelig kvalitet kerner til fuglene i vinter, og der blev da en god spandfuld af det dyre foder.

Under arbejdet med at rense frøene gik der nok en del i kompostspanden, så vi slipper ikke for solsikker i haven næste år:-)

Haven er ellers stille og roligt ved at trække i høststadsen og når solen kigger frem ser det dejlig kulørt ud med Hostaernes gule blade og de røde farver på benved og viburnum. Troldnød er ikke rigtig begyndt endnu og heller ikke kirsebær og røn, men det skal nok komme.

I skyggebedet ovenfor er alle Hosta samlet, så her er det gule fremtrædende. Solbedet glimrer mest med de orange bær og paradisæbler, samt blomsterne på potentilbuske og sankthansurt.

I pergolabedet gulner bregner og storkonval. Her skal vi se at få klippet vedben-hegnet inden oktober er forbi, men det bliver jo nemmere når en del af stauderne er visnet ned.

I skyggen af huset er planterne rykket på plads igen på hylden efter solsikkerne, og min fine nye grønne vandkande pynter jo svært her sammen med Hosta og stedsegrønt.

Grønkålen står flot og i aften skal vi smage vores første kastanjer. Der kan efterhånden blive 4 til hver!

På skovtur

Jagten er gået ind her i oktober og vi havde vores besvær med at finde ud af hvor vi kunne gå på vores skovtur i går. Afspærringer var sat op ved nogle af indgangene til skoven - men ikke alle - og inde midt i skoven var der også spærret af, men vi kom igennem uden at få hagl i kroppen, og hørte kun et par enkelte skud blive løsnet. Alligevel er det med en vis spænding man bevæger sig rundt under disse forhold:-)

Ved indgangen til 'vores skov' ligger resterne af den gamle eg der blev ramt af lynet i sommer. Dengang lynet slog ned flækkede det halve af kronen af, og nogle dage senere blev resten af træet fældet. Som man kan se er hele stammen også flækket, så det var sikkert godt det kom væk inden resten faldt af sig selv. Der står trods alt et hus få meter derfra.

I skoven var der mange svampe efter den regn vi har fået på det sidste. Hver en gammel stub var blevet en lille 'have' med et yndigt arrangement af forskellige svampe, mosser og skovmærke. Jeg er ikke svampekyndig, så jeg kan ikke fortælle hvad de var vi så, men jeg kan da se her er mange forskellige.

Der er masser af frugt på benved i år og de pynter jo også svært.

Bregneskoven er så fin i solstrejf, og på engen gik der kvæg endnu.

Langs de store stier fandt vi blækhat, som vist er en udmærket spisesvamp, og inde mellem granerne strålede røde fluesvampe i en stor koloni. Dem skal man ikke tage med hjem til gryden!

Lyset og luften var lun og dejlig, og vi havde skoven næsten for os selv - bortset fra jagten, som det lykkedes os at holde afstand til. Et asketræ helt i gult varsler al den farvepragt der snart vil følge.

Hjemme i haven fandt John en rigtig fin kastanje fra vores ægte kastanjetræ. Vi har haft træet i 5 år, og hvert år fået mange små og indtørrede kastanjer, som ikke har været menneskeføde, så det var en stor triumf endelig at se et ordentligt resultat. Nu håber vi blot der kommer i det mindste én mere, så vi kan få lov at smage begge to:-) Her er en sammenligning mellem gnallingerne og så den store pæne:

Septembers sidste suk

Bare billeder fra de sidste dage af en smuk september. Lidt regn fik vi til sidst (15 mm over nogle dage) men ikke noget der kan imponere. De sidste æbler er ved at falde fra Filippa-træet, og de sene røde æbler modner i solen. De fleste falder ned hos naboen, så det træ har vi ikke meget ud af:-)

Stauderne trækker de sidste 'vitaminer' ned i roden til næste år, og giver glimt af nye farver på bladene.

Benved er så småt i gang med at rødme, men der er et stykke vej til den store farveeksplosion.

Cotoneasters små røde bær står så fint til kornellens grene.

På terrasserne er der gyldne farver på troldnød og tretorn.

Oktober er i gang og nu er det rigtigt efterår, men der er stadig noget at se frem til, hvis vi kan undgå frost. Først den blå-violette asters og neden under en kobberfarvet krysantemum - begge med et mylder af blomsterknopper som måske får lov at springe ud. Man kan bare håbe!