Om at leve i håbet

Disse målinger er hvad vejrstationen har givet os de sidste 4 dage:

0,2 - 0,2 - 0,4 - 0,9 - 0,2 - og ja, det drejer sig om millimeter regn.

Nu er det samlede resultat for juni altså oppe på hele 1,9 mm!

I maj måned fik vi knap 6 mm, og jeg tror vi skal helt hen i juli måned før der sker noget.

Selv hylden ser tørlagt ud og både blomster og blade er mindre end de plejer, men krydderurter og græsser kan endnu, og sommerblomsterne får vand i baljer og krukker.

Haven har fået vand fra slangen sådan lidt ind imellem. Mest for at dulme mine egne nerver, men det giver også dårlig samvittighed når vi nu skal spare på vandet. I virkeligheden er dette den store test på havens robusthed - og min - og haven klarer sig faktisk bedre end jeg havde turdet håbe.

Honningurt, salvie og løvehale er 3 af de virkelig tørkeresistente, og de trækker store mængder af insekter til. Humlebier, svirrefluer og også sommerfugle.

3 blomstrende buske der har gjort det godt i år er trælupin, jasmin og blærespirea. Også her er der insekter - navnlig humlebier.

Jeg er så småt i gang med at klippe og er startet med syrenen, hvor jeg klipper den nederste etage som en stor pude. Dette er det yderste hjørne af haven og det meste vokser vildt her, men i år har jeg sat en benved og en syrenhortensia på hver sin side af rabarberen til venstre, og de skal naturligvis vandes. 

Næste klipning var på terrassen, hvor jeg fik studset kirsebærlaurbær. De afklippede kviste kom ned i pæonbedet som jorddække.

Solbedet er stadig det sværeste at få til at trives, for her er der bare pletter, hvor der mangler bunddække. Jeg har forsøgt mig med meget forskelligt, og sankthansurt er nok bedste bud sammen med en lavtvoksende kulsukker. Jeg har flyttet nogle høstanemoner hertil i foråret, og tænker de nok vil slå an når der kommer regn engang, og ellers er pudenellike, kæmpestenbræk og græsser også gode, men det allerbedste var nok krydderurter som timian og merian.

De planter som jeg er mest bekymret for er vores små træer, for dem vil jeg gerne bevare. Disse planter er bare 5 år gamle i haven, og paradisæbletræerne klarer sig godt, mens røn, kastanje og hassel står lidt i stampe. Stauderne skal egentlig bare dække jorden så den ikke tørrer ud, og det er her jeg stadig er på udkig efter de robuste løsninger.

Næste år skal jeg beslutte hvordan sommerblomstbedet skal beplantes. Det har naturligvis været svært at løbe det i gang i dette tørre år, for det ligger også udsat for sol og vind, men jeg tror det ender med et græsbed med udvalgte stauder, når det bliver aktuelt. I år er i hvert fald honningurt kommet godt fra start, og nu følger morgenfrue og tagetes efter. Løvemund og stolte kavalerer er på vej, og snart skal jeg se de første valmuer i blomst. 

Det mest overbevisende bed er stadig skyggebedet, som var noget af det første jeg lavede for 5 år siden, men her er også store områder som vokser temmelig vildt. I går sprang årets første daglilje ud, og den må stå som et orange udråbstegn midt i havens kamp for overlevelse!

Fart på!

Vi er midt i juni med tørke og varme og masser af sol, så det er vel ikke mærkeligt at planterne skynder sig at blomstre. Nu har vi også fået vandingsforbud her, så haveslangen er rullet sammen, mens jeg slæber vandkander rundt til de allermest trængende, og det er noget der kan mærkes i arme og ben.
   20 liter vand til en bregne der næsten ligger ned af udmattelse giver faktisk en kortvarig effekt, men sådan kan det jo ikke blive ved. Jeg ved godt jeg bare burde give op og sætte mig på en stol for at nyde livet, men det er svært, når man sidder i et hav af nødlidende! Fremover vil jeg bare forsøge at redde de største buske og træer, og så håbe på stauderne kommer igen til næste år - det er i hvert fald planen!

Den hurtige blomstring skal i det mindste nydes så længe den varer, og så må vi se om insekterne kan følge med i det rasende tempo. Her er mange admiraler i purløgene, og det store sommerblomstbed lægger an til masser af arbejde for bierne. Honningurt er ved at springe ud så her skal det snart gå stærkt! 

Der ligger en vis ironi i at have brugt vinteren på at grave hul til både store regnmængder - og som alternativ en hyggelig bålplads - når der intet vand kommer og det ville være decideret dumt at tænde ild midt i haven, men den slags er jo svært at vide på forhånd:-)

I solbedet er der virkelig brug for nødhjælp, for her er det stadig svært at få dækket jorden med plantevækst. Jeg har smidt mange valmuefrø som så småt begynder at blomstre, men planterne er små og korte og bruger al energien på selve blomsterne. Buske som trælupin og blærespirea er i fuld gang, og de 3 billeder viser hvordan blærespirea nærmest er gået i panik over 3 dage.

Staudesalvie klarer skærene i havens yderste og tørreste bed, og akelejerne der sår sig selv her og der er ved at være færdige sammen med dværgsyrenen, men solsorten nyder sit lyn-bad ind imellem turene frem og tilbage til reden. Jeg tænker det er svært at finde regnorme i år.

Kolonihaven lider sandelig også under tørken, men det værste her er stadig rådyrene. Det rosa staudebed, som plejer at være på toppen i juni, er helt græsset ned, og kun silkepæoner og lavendel står tilbage. Jeg har forsøgt mig med en slags 'barriere' af pinde og tyl, og nu ser det ud som om der hænger sørgeflor i bedet - hvilket der jo egentlig også gør:-)

I det gule bed har jeg efterhånden fået sat planter der ikke falder i rådyrenes smag: løvehale, løvefod, iris og vortemælk, og rundt om køkkenhaven - med de tørstige kartofler - vokser løvehale og fingerbøl flot.

Min største bekymring er nu for den japanske ahorn som pelses forneden af dyrene og visner i toppen af tørken... Den skal have også vand! Livet som haveejer er sandelig ikke nemt.

Corselitze

På østsiden af Falster ligger herregården Corselitze. Navnet går formentlig helt tilbage til venderne, og i det 12. århundrede er kongsgården nævnt i kong Valdemar Sejrs jordebog. Et gods som også omfatter Fuglsang på Lolland, masser af landbrugsjord og store løvskove, og som har gennemgået den samme udvikling som alle andre store landbrug gennem tiderne. Hovedbygningen ligger i en dejlig park, som vi besøgte her for nylig.

Fra starten var haven ikke stor, men anlagt som skik og brug var i barokken med rette linjer og lange alléer. Dette var i slutningen af det 17. århundrede, og ikke meget af det oprindelige er tilbage, men i begyndelsen af det 18. århundrede udvidede man haven og plantede masser af frugttræer. De store akser blev nedlagt og siden har henholdsvis elme-syge og kastanje-syge taget livet af de sidste barokke indslag.

Nu kunne man tro der ikke var meget tilbage at se på, men heldigvis er haven under forsat udvikling, og meget andet er kommet til. Jeg kan forestille mig det hele bare bliver bedre i de kommende år.

Allerede her hvor vi kommer ind i haven aner man til venstre et rosenbed med lavendelkant og opad muren i baggrunden espallierede pæretræer. Hvor muren stopper fortsættes der med en stamme-hæk af espallierede lindetræer plantede i en lav hæk af fjeldribs. Dette må være sket indenfor de senere år, men er sikkert sket efter gammelt forbillede. Til højre læner et stort trompetkrone-træ sig ud over én af de gamle søer med gule iris og et lille stråtækt andehus i baggrunden. 

Her ser man stedet fra den anden side.

Denne prægtige bygning er ishuset, som skyder op af en jordhøj med kampestensmure og flot stråtag. Ikke et sted man kan købe is, men et fortidigt 'køleskab' af visse dimensioner:-)

Her er stadig store træer - plataner, tempeltræer, frugttræer, tulipantræer osv. - tilbage i parken, men også nye områder inddrages og ligger som øer på de store plæner. Et særligt afsnit af haven er et 'pinet' med alverdens kæmpestore nåletræer, som er anlagt i 1970'erne.

Vi lod os drage af en rosen- og staudehave i det fjerneste hjørne.

På Corselitze hjemmeside kan man se roserne i fuld blomst, men så langt er vi ikke nået her på den kolde østlige side af landet endnu. Det er dog stadig et imponerende anlæg med to lange alléer af rosenbuer der omgiver staudebedet med en grusgang i midten.

Nye sorter af stauder, der ikke bliver så høje at de skal bindes op, står her omgivet af staudesalvie som lav kant ud mod roserne, og bag en efeu-hæk i et lukket rum ved siden af er en særlig fin rosenhave med runde højbede kantet med katteurt i hvidt og blåt. Hvert bed har sin egen rosensort og her er sikkert skønt når de allesammen er i blomst.

Adgangen til haven er ganske gratis, så man skal endelig lægge vejen forbi hvis man kommer på disse kanter. De store skove langs Østersøen er sandelig også værd at besøge, og her ligger endda et par rigtig gode spisesteder langs ruten nordpå.

Forår i kolonien

Nu er det sommer efter kalenderen, og det er meget længe siden jeg har skrevet om kolonihaven. Jeg synes ikke der er så meget at berette, for et lille tilbageblik på foråret giver indtryk af en meget langsom udvikling, men et par billeder kan det godt blive til.

Foråret her i den østlige ende af landet har været til den kølige side. Masser af sol men en kold vind fra Østersøen, og en beklagelig mangel på regn, men i april fik vi dog en del pæne tulipaner, som kom med hjem i vasen.

I slutningen af april var vi allerede i gang med at vande mens den pilebladede pære blomstrede, og midt i måneden fik vi kartoflerne i jorden.

Den japanske ahorn er så fin i udspring med de gule og røde farver på de nye blade. Den er blevet ret stor efterhånden og pynter i haven, men ligesom så mange andre buske bliver den nu ødelagt af rådyr der fejer deres takker på de tykke grene. Jeg håber virkelig den overlever!

Paradisæbletræet er vokset godt til ovenpå angrebet af blodlus for 2 år siden, og det blomstrede ret fint her i maj,

og nu er det guldregnens tur.

- Og vi vander stadig!

Maj måned har givet os 5 mm regn, men takket være hyppig vanding kan vi nyde store grønne asparges næsten hver dag på middagsbordet, og kartoflerne er på vej. 

   Rådyrene har ædt det meste af  kornellerne og fejet flere stedsegrønne i stykker. Stauder, frugttræer, kirsebærlaurbær, geranier og hortensia bliver ædt, bregnerne bliver knækket og jeg kommer hver gang hjem med flåter på kroppen, så nu hvor vi endelig har fået masser af lys i haven, er rådyrene faktisk det allerstørste problem. 

   Til gengæld er det vel en god nyhed at der ikke er nogle snegle - endnu:-)

Alt i alt et foråret i kolonien vist ikke blandt dem man vil huske fremover, men vi har nu alligevel haft gode stunder omkring kaffebordet, og måske bringer sommeren noget regn til vores lille plet?