En klunset bordplade i meget slidt teak-træ er blevet slebet og malet med sort træbeskyttelse og fungerer fint ovenpå et sammenflikket understel af forskellige bræddestumper. Og så måtte den gamle havebænk jo også ha' en omgang. Sammen med mine hæklede "kelim"-puder synes jeg faktisk det ser ganske indbydende ud, og vi nyder da også korte stunder i møblementet mellem regnbyger og arbejdsopgaver.
Men når det kommer til det virkelig elegante i sort - lækkert som fed velour - er Nældens Takvinge og Admiralen alligevel et nøk foran. Lige nu er de helt friske ud af pupperne og stråler om kap med septembersolen. Merian og mynte lokker flokke af de skønne sommefugle til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar