mandag den 22. februar 2016

Grønne glæder

Efterhånden har jeg fået rigtig mange stedsegrønne planter i kolonihaven. De er små endnu og mange af dem er genbrug eller stiklingeformerede, nogle er selvsåede eller vildfarne fra andre haver. De fleste er jeg kommet ganske billigt eller gratis til, og jeg nyder hver og én. 
   Navnlig her i vintertiden har jeg nemt kunnet se igennem fingre med deres lidenhed og små defekter, og bare glædet mig over at noget er grønt. Og så sætter de fantasien igang, for hvordan mon de ser ud i fremtiden, når de har opnået et vist volumen, og jeg kan begynde at forme dem med min saks.


Jeg tror det er en solcypres herover, og så nogle stakkels buksbom, som ser lidt anæmiske ud.


Her er det én af Johns cypresser med en kirsebærlaurbær i baggrunden og ind imellem en gruppe bøg, som også skal formes i en tæt formation, så den kan stå med sine brune blade i vintertiden.


Og så er der jo vedben


... et par "professionelle" buksbomkugler


... det kiksede juletræ


... og de nye takshække


Men der jo også mange stauder og krydderurter som står med blade på hele året, i hvert fald i de milde vintre. 
F.eks. merian og salvie



... knopurt og vinca



... og de robuste porcelænsblomster, som er så fine når de blomstrer på spinkle stilke højt hævet over de sukkulentagtige bladrosetter.


Selvom jeg ikke opholder mig meget i kolonihaven om vinteren er det alligevel dejligt at der altid er noget at se på og noget som trives i den mørke tid. Om kort tid vil de stedsegrønne måske forsvinde lidt i mængden af løgplanter, sommerblomster, grønsager, ukrudt og løvfældende buske, men de udfylder deres rolle og spænder et sikkerhedsnet ud under havens struktur. 
   Jeg har jo delt haven i en rund og en firkantet afdeling, en skygge- og en solside, og det må man godt kunne fornemme hele året rundt.

søndag den 14. februar 2016

Red hvad reddes kan


John er ved at klargøre sit hus og have til salg, så vi har flyttet en hel trillebørfuld planter fra hans have til min i denne weekend. 
   To fine cypresser - en blågrøn og en gul - som har opnået en pæn størrelse efterhånden, pryder nu min kolonihave sammen med en bunke stauder, som alligevel trængte til at blive tyndet ud. Til det lyserøde bed på terrassen en masse porcelænsblomster og en lammeøre, til det gule bed flere store løvefod. Det lykkedes også at lokalisere den smukke orangebrune lilje inde midt i min ribesbusk og få den hevet med over i det gule bed. Så er der da en bedre chance for vi ser den i den nye sæson.
   I sidste weekend gravede jeg en del vintergækker frem, som også har fået nye pladser i haven.


De stod blandt bregner hvor haveskuret skal bygges, og er nu spredt ud i haven i små klatter, som meget gerne må brede sig yderligere i fremtiden.


Det er sjovt at se hvor godt rude har klaret sig gennem vinteren. den står stadig med alle de blågrønne blade. Jeg stjal frøene i en klosterhave i Småland forrige efterår, og der er nok en del koldere end her hos os.


Så må vi se om den også klarer resten af vinteren. Det er jo nok ikke helt forbi endnu selvom vi længes...


lørdag den 6. februar 2016

Fastelavn

For fjorten dage siden forsvandt sneen lige så hurtigt som den kom, og vi er tilbage i det grå vintervejr med regn og blæst. Men dagene bliver længere og det pibler op af jordsmonnet med ranke hvide vintergækker og dejlige gule erantisser, så man skal passe på hvor man sætter fødderne. Man vil så nødig ødelægge de småbitte forårstegn.

Og så er vi gået ind i den sidste vintermåned med Kyndelmisse og fastelavn.
   I Köln skal de bevæbne sig med peberspray, for at føle sig trygge i karnevalstiden, men her i landet kan man sagtens opleve flotte og dramatiske fastelavnsbegivenheder uden at være bevæbnet med andet end masser af varmt tøj. Hvis man f.eks. er i nærheden af Amager på søndag eller mandag, kan man overvære fastelavnsridning i Dragør og St. Magleby.


Her er vi på havnen i Dragør hvor det flotte optog passerer forbi på den lange rute rundt i byen. 
   Det er er en anstrengende dag med mange besøg i gårde og huse, og hvert sted trakteres der med Amagerpunch mens rytterne udbringer en speciel skål for værten. Det bliver til en del genstande fra morgen til kl. 16 om eftermiddagen, hvor rytteriet gerne skulle være i stand til at ramme tønden i fuld galop. En virkelig flot og underholdende tøndeslagning med spænding og jubel når det rigtigt går løs.


Her er vi på Hovedgaden i St. Magleby, hvor tønden hænger lige udenfor Museet, og hvor man kan varme sig på mad og drikke i de lune stuer før eller efter tønden er faldet ned og samtidig se udstillingerne.


Nationalsangen afsynges før det går løs...






Den oprindelige fastelavnsridning blev indført af hollandske indvandrere i 1500-tallet. 
   Christian d. II ville have gode forsyninger af grønsager til hovedstaden og mente åbenbart at et hold bønder fra Holland kunne sikre dette. Han lod dem bosætte sig i St. Magleby, hvor arrangementet stadig afholdes om mandagen og kun med mandlige ryttere, som det var engang.

I Dragør er der flere ekvipager fordi kvinderne har fået lov at være med.



Tag en herlig søndag eller mandag på Amar og nyd de flotte heste med sneglehusprydet hovedtøj, sløjfer og blomster, ryttere i den traditionelle mandsdragt og det dramatiske ridt mod tønden. Det er godt nok altid hundekoldt, men det glemmer man når jublen bryder ud og det sidste genstridige bræt endelig løsner sig og falder til jorden.