lørdag den 30. marts 2019

Forår på dansk

Vel hjemme fra ferie til sydens sol virker det danske forår måske ikke så indbydende, men det er vist nu, mens jorden er fugtig, man skal se at få puttet stauder og buske i jorden, hvis de skal have en chance for at få ordentligt fat. 

Men først skal der ryddes op i baljerne og plantes lidt forårs-kulør. To kasser hornvioler er første krukke-tiltag i år, og så bliver der jo altid en del af vinterbeplantningen til overs.


Jeg har besluttet at lade den omvendte kompostbeholder stå midt på terrassen i år. Her havde jeg en kæmpe juledekoration, men nu er der plantet to store klumper græs i midten, og de skulle gerne vokse sammen til én og give et "springvand" af høje strå i sommerens løb.
   Den opmærksomme vi se at en skygge af juletræet ligger bag den nye beplantning. Det var mig ikke muligt at få vristet træet op af parasolfoden, så vi må holde jul lidt endnu. Belysningen er dog pillet ned!


Og så skal jeg ellers videre med haven. Primulaer er blevet delt og plantet ind imellem de øvrige planter i skovbundsbedet, mens troldnødden kaster de sidste røde blomster, og i baggrunden står overskuddet fra baljer og krukker.



I sidste weekend fik jeg udvidet bedet og føjet en lille klat til længere nede i haven omkring den tyrkiske hassel.


Et par taks og bregner, og i baggrunden en stikling af etagekornel blev tilføjet bagved træet.
   Denne lille afdeling skulle gerne forenes med skovbundsbedet med tiden, og give farver og oplevelser i skyggesiden og samtidig lægge et et slør af skønhed foran kompostpladsen.


Mandag i sidste uge "kom jeg til" at foretage et storindkøb af stauder, bunddække og buske, så nu ved jeg hvad denne weekend skal gå med.


Her er et lille indtryk af hvordan det kan komme til at se ud med en foreløbig prøve-opstilling.


Der skal jo fjernes en hel del græsplæne, så hvis jeg stadig er i stand til at løfte armene i starten af næste uge skal jeg nok fortælle hvor langt jeg nåede i denne dejlige weekend, som ligger frisk og ubrugt hen - endnu.


lørdag den 23. marts 2019

At rejse er at leve

- og man skal bare tage tilstrækkeligt langt væk for at opleve forår, for ikke at sige sommer, i fuldt flor. Vi har været i Portugal, i Algarve, hvor batterierne blev fyldt godt op af både sol og grønne, skønne indtryk. Ja, og her er storken sandelig i gang på tage, lygtepæle og i træer, så det er en lyst at høre dem klapre med næbbene over hele byen. 


I dette milde klima dufter appelsinblomsterne bedøvende om kap med mimoser og alverdens andre dejlige blomster.




Både citroner og appelsiner hænger tæt på træerne og sælges i små boder langs alle veje.


Hvor man end vender sig hen falder øjet på overdådig blomstring.



Her er det Eucalyptus-træet der blomstrer -


- og hæklede træer kan man minsandten også opleve.


Jeg holder meget af de krogede gamle korkege -


- men de har haft det svært i de omfattende skovbrande, som hærger hvert år i den tørre tid.


Det ser nu ud som om de klarer sig igennem med deres sortsværtede stammer og grene, og midt i alt det grønne står de som grafiske markører ganske dekorativt.


Skønne gule lupiner lyser op blandt mandshøje sennepsplanter.



Ude vestpå, hvor de rigtigt store Atlanterhavsbølger lokker surferfolket til, findes dejlige hedelandskaber med broget beplantning.



Nogle af disse planter ligner vores hjemlige, men flere er ret eksotiske i udtrykket.






Eftersom jeg har familie her på Algarvekysten, er det ikke første gang jeg besøger egnen, og jeg kan da også anbefale resten af Portugal til hvem der lyster. Men det var første gang jeg oplevede det grønne land her i forårstiden, og det var dejligt.


Portugal er et lille venligt land med venlige afstande mellem seværdighederne. Kysten (både syd- og vestkysten) er afvekslende fra det sumpede braklandskab til dramatiske klipper, og sandede klitter, så der er noget nyt at se hver gang man stikker ned til vandet og de små og større byer med alskens turisttilbud.




Her i tidligt på sæsonen var det stadig til at komme frem på vejene og dejligt at se hvor frodigt dette land kan være, når sommerheden endnu ikke har svedet bevoksningen af.

Og herhjemme er viben kommet!