tirsdag den 12. juni 2018

Løver og andet i kolonihaven

Det gule staudebed er temmelig overfyldt med løvefod her i juni. Nogle af dem dækker for mindre planter og skal væk, men de kan komme med hjem i haven når der kommer lidt regn.


Til gengæld synes jeg de er ret fine sammen med løvehalerne, som nu har fundet sig til rette og giver en flot blomstring i år. De lysegule farver giver næsten solskin i skyggesiden af haven. Bagved halerne er tusindstrålen tæt ved at springe i blomst. Alting går så hurtigt i år... nå, det var vel ingen nyhed.


I det rosa bed har vi været nødt til at vande. Geranierne er allerede på retur, og vores sene Asters ser ud som de har fået lus, men pæonerne trives og giver materiale til duftende buketter.


Her midt i måneden har jeg endelig fået alt i jorden i køkkenhaven. I solsiden er ærtene er blevet pakket ind i fuglenet og alligevel ser det ud som om duerne finder vej ind til lækkerierne. Jeg har sået to gange i midterrækken, og venter stadig på at se nogle spirer. I bedet til højre er der gang i bladbeder og en række hestebønner. 


Buskbønnerne er også gemt væk bag fuglenet, for dem kunne vi ikke have i fred heller. Til venstre majsen som  virkelig trives i dette vejr. Både bønner og majs har jeg eftersået.


Efter de heftige angreb på ærter og bønner valgte jeg kålen fra i år, så her i skyggesiden af køkkenhaven står der nu løg og porrer.


Kartoflerne klarer sig vist ret godt og i bedet til højre har vi gulerødder, pastinakker og en række med både dild og persille. Det ser ud som om skyggesiden klarer sig bedst, men nu har vi jo også kun fået 5 mm regn i halvanden måned, så vi vander et par gange om ugen - med vandkander.


Det runde bed i midten er tilsået med forskellige blomsterfrø og morgenfruerne har sået sig selv.

John er i gang med at bygge bænke til huset, og nu er to af dem færdige. Vi skal have købt nogle tynde skumgummimadrasser, og jeg skal sy nogle betræk, men i dag lagde vi blot et par tæpper og puder, for at få en fornemmelse af hvordan det kan komme til at se ud.


Puderne var det første jeg lavede for over 3 år siden, da jeg købte kolonihaven midt om vinteren, så de har ventet længe på at komme på plads. Det er en fornøjelse endelig at se noget der ligner mine allerførste tanker med huset. 


I dag fik jeg også malet dørene første gang. Der er 12 ruder i hver dør, og da de skal males på begge sider skal der males rundt om 48 små ruder. Det skal man lige tage sig sammen til...


lørdag den 2. juni 2018

Du søde milde - hvilken maj!

Så blev det sommer, men ærlig talt - det er jo en gammel nyhed efterhånden. I dag er det dog så varmt (29 grader netop nu) at det ikke kan lade sig gøre at arbejde i haven. Det må vente til henad aften.
   Maj var sommer i mine øjne, og den startede med dette festfyrværkeri af kulørte tulipaner og buketter endnu inden den grønne farve var slået rigtig igennem. 


Fine farveklatter rundt i kolonihaven sørgede blandt andet Astilbens blade for.


- Og så havde vi den mest fantastiske blomstring på frugttræerne. Her er det nabohaven der giver os en sky af snehvide blomster. Dejligt med "lånetræer"!


I det hvide indre af kolonihavehuset fik vi monteret det første hjørne af møblementet. En hylde til kaffekopper, og Johns gamle kommode fra drengeværelset fik sit eget hjørne med bordplade over. Bagved kommoden er der plads til havehynder, for hver en centimeter skal udnyttes i sådan et lille hus.


Staudebedene i starten af maj...


... og i slutningen. Disse bede har klaret sig selv uden hverken vanding eller lugning, og jeg må indrømme de trænger til en omgang, men flot ser det jo ud når planterne nærmest slås om pladsen.


Køkkenhaven er tilsået med frø fra sidste år og de fleste er også kommet op, men duerne har taget deres del af spirerne, så vi skal ud og plet-så inden længe. Her er stadig bare områder, som kan inddrages når vejret skifter og vi får noget regn.


Purløgene blomstrer smukt nu, og rabarberen tager prisen som maj måneds største blomst.


Heldigvis er der også mange blomster på brombærrankerne. Der kan godt blive en god høst senere.


Geranier har vi overalt og de er på toppen nu.


Mine bøge-pur står for tur til en studsning, men de klarer sig fint i skyggen sammen med bregnerne.


En ny gammel bænk er kommet til fra min fars have. Her står den med udsigt til den grønne låge, som passer perfekt i farven til den nyklippede ligusterhæk.


Og her er endnu en ny bænk, som erstatter en faldefærdig og nærmest livsfarlig gammel bænk. Dejligt med muligheder for at sidde ned!


Det blev et lille opsamlings heat for maj måned, som på mange måder har været helt mærkværdig. Jeg kan ikke huske en maj som denne, hvor regntøj, jakker og lange bukser slet ikke har været i brug. Der er tydelige tørketegn rundt omkring, men overordnet har vi klaret os ret godt igennem denne sommerlige måned, og hvis bare vi får lidt regn resten af sommeren bliver det måske et rekord-år med frugt i overflod. Man kan bare håbe.

mandag den 28. maj 2018

Kan selv - vil selv!

Visse planter er så nemme at jeg har en tendens til at overse dem. Det er dem der kan selv og vil selv uanset hvad der sker med vejr og vind. I vores have har en tidligere ejer engang for længe siden gravet bonderoser ned langs sydsiden af huset, helt inde under tagudhænget, og de kommer trofast fra deres roelignende rødder hvert år.


De får ingen opmærksomhed fra min side. Lige pludselig er de der med masser af enorme blomsterhoveder som lægger sig tungt hen over græsset, og jeg laver et par vældige buketter, som drysser af i løbet af få dage. De er så røde, at de faktisk er svære at fotografere, men begynder ret hurtigt at blegne til forskellige nuancer af pink.  


Inde i skyggen af naboens hus ligger der stadig et par friske blomster, som i morges glimtede af regndråber. Vi fik hele 5 mm, og det var nok månedens nedbør...
 

Jordbærplanterne på reolen har dog fået lidt opmærksomhed i form af frisk jord og naturligvis vanding, men ellers klarer de såmænd også det hele selv. Snart vil vi kunne plukke en håndfuld bær til den daglige himmerigsmundfuld.



Og så er jeg helt glad for hornviolerne, som bare har blomstret og blomstret hele måneden i et par krukker. Sikken en frodighed der er kommet ud af en bakke på 10 planter! 


Det har været en besynderlig maj med sol og sommerligt vejr, men uden regn. Så er det dejligt at nogle planter bare gør det de plejer at gøre, nemlig vokse og blomstre, uden problemer eller indgriben af nogen art. 


søndag den 27. maj 2018

Ingen regn - men guldregn

I kolonihaven var noget af det første jeg plantede en guldregn - det er nu 3 år siden.
   Den nye guldregn var fuld af blomster det første år, men i den stride østenvind vi ofte har her i foråret, kunne den næsten ikke holde sig fast i jorden, og jeg måtte afstive træet med flere gamle kosteskafter og hvad jeg ellers havde ved hånden.


I 2017 brugte træet sine kræfter på at vokse. Rødderne fik fat og kronen fik mere form, men blomster havde den ikke energi til. Jeg tror den fik 2 lange blomster-rakler.

I år er den begyndt at ligne et træ, og nu kan den åbenbart det hele på én gang. 
   Det er også sjovt at se staudebedene i baggrunden. De har sandelig taget på i vægt sammen med rækken af taks, som skal blive til en hæk. Lige nu er taksen helt lysende af nye gul-grønne skud, og måske skal jeg ligefrem begynde at klippe den lidt i år.


Ja, alting vokser sandelig...


... men i køkkenhaven er vi nødt til at vande de små gulerødder, pastinakker, løg osv. Selvom lerjord holder godt på vandet er der ikke megen fugt tilbage i de øverste centimeter jord, hvor frøene skal spire. Maj har været knastør og af samme grund er der stadig ikke sat kål. Nyplantet kål skal have alt for megen opmærksomhed med vand for at komme ordentligt igang, og det har jeg ikke tid til lige nu.


Jeg håber bare der snart kommer en god spand vand fra oven, så vi kan holde liv i urterne. Ellers er det forfra igen med nye frø, og så kan det godt være jeg nøjes med at kaste nogle håndfulde blomsterfrø ud i bedene.
   Hvis dette tørre klima fortsætter skal man måske satse på stauder? De ser ud til at klare sig godt.




mandag den 21. maj 2018

Historien om en gave

For 10 dage siden fik jeg en plante forærende. En Batisia, som på dansk hedder farvebælg. En ærteblomst med smukke lilla blomster som minder om en lupin. Den er en langsom starter, men udvikler et stort og dybt rodnet med årene, og kan komme til at fylde som en mindre busk. En plante med et smukt lysegrønt løv, og mit eksemplar har næsten lilla stilke.


Jeg har ikke haft denne staude i haven tidligere, så det krævede lidt omtanke at få den placeret rigtigt. Løsningen blev et nyt staudebed på havesiden af huset, hvor der hidtil kun har være sat et par buske. Det gode ved denne plante er efter sigende, at rådyr ikke kan lide den, og det er jo et stort plus her.


Jeg sled i det lørdag eftermiddag. Græstørven var sej, og med al mosset i plænen nærmest elastisk, så spaden ville ikke i før den fik nogle gevaldige spark.


Skråningen er temmelig stejl, så jeg tossede rundt, men kunne dog se fremskridt.


Så er tørven endelig fjernet og jeg kan kulegrave jorden som vist aldrig har været gravet igennem tidligere. Ren lerjord, som kom op i store knolde.


Til sidst var der lavet nogle store gode plantehuller godt foret med champignonmuld, og farvebælgen kunne endelig komme på plads.


Det var så langt jeg kom i lørdags. Farvebælgen står yderst i buen på sine lange tynde ben, og den har fået følge af en lille Hosta, en buksbomstikling og nogle løvefod, som jeg har flyttet fra de upraktiske steder hvor de har sået sig selv.


Søndag gik turen til Peter Hansens Have på Lolland og herfra hjembragte vi 2 Geranier (Rosanne med fine lyseblå blomster), en alunrod med røde blade og en pileurt med smukke røde aftegninger på bladene (en frøplante af Painters Palette).


Pileurten bliver en stor dejlig bladplante, hvis den trives hos os.


I dag er bedet blevet suppleret med Bacopa med blå blomster, dels for at fylde ud i bedet her det første år, dels for at dække jorden så vi undgår masser af ukrudt og vanding i denne tørre tid.


Se det var næsten historien om en fjer der bliver til fem høns, her blot en farvebælg der blev til et helt nyt staudebed og en hulens masse frisk motion.


Pæoner i Peter Hansens Have


På det yderste sydvestlige Lolland ligger en fuldstændig enestående have, skabt og vedligeholdt af en enkelt mand over mange år, nemlig Peter Hansen. 


Haven er enorm (5,5 ha) og anlagt fra bunden med læplantning, jordforbedring, udgravning af søer og kanaler og designet og tilplantet med en overordentlig stor artsvariation. 


Peter Hansens Have fungerer som et åndehul for mange fugle og frøer, som her finder læ, skjulesteder og hjem midt i det vidtstrakte flade landbrugsland.

Alt dette kan man læse mere om på havens og planteskolens hjemmeside. Ærlig talt gik det meste nok hen over hovedet på mig, da vi i dag tilbragte et par timer i denne flotte park i dejligt sommervejr.


Hvad vi godt kunne se, var den imponerende mængde af forskellige træer og buske, en overvældende Rhodondendron-afdeling og masser af fantastiske træpæoner. Hvis man er til store spektakulære blomster får man sin lyst styret her i maj måned.


Der var så meget at se på, at jeg ikke kunne tage det hele ind, men denne fine rhodo blev nok favoritten i dag på grund af de små delikate blomster med lyserøde knopper og de små runde blade. Mindede mig nok lidt om æbletræer i blomst...



Jeg tog en del billeder af træpæoner og de kommer her til alle pæonentusiaster.










I må selv finde ud af hvad de hedder, for jeg var afsted på en ren fornøjelsestur, hvor det handlede mere om at nyde parken end at skaffe nye planter. Men jeg fik da lidt planter med hjem, og det kan I få at se i næste blogindlæg.

Og for lige at komme ned på jorden igen slutter jeg med to billeder af den dejlige naturlige vegetation her langs sydkysten af Lolland. Diget er overgroet med vild kørvel som er på sit højeste nu, og stranden lyser langt væk af engelsk græs. 



Sikken en tur i det ganske danske grønne landskab!