Forventninger, fugt og frugt

August synger på sidste vers, og sikken en sommer det har været! For alle strandløver og badedyr en vidunderlig tid - lidt mere udfordrende for os havedyrkere. Sol i massevis og varme i overflod ovenpå et tørt og solrigt forår, har sat dagsordenen for havearbejdet: næsten intet ukrudt og ikke megen græsslåning, men til gengæld endnu et år med vanding.

Her er en lille blærenød som har haft det hårdt. Den er vokset, men bladene er visne trods vanding og flisdækning. Det er gået bedre med georginer og lammeøre, som man kan se. I baggrunden er de 3 bærmispler stort set ikke vokset siden de kom i jorden i 2018, og nu er det lige før jeg slukker for respiratoren - om jeg så må sige.

For en god uge siden fik vi en herlig styrtregn dagen før vi drog afsted på ferie i Jylland. 25 mm henover dagen var lige nok til at dulme nerverne inden haven blev overladt til sig selv, men det er jo blot en smule pynt på en jord der ligger ret konstant i det røde felt på tørkeindekset. I forgårs kom der også 18 mm, men det virker ikke så godt når der går en uge mellem snapsene. Vi mangler et par drivende våde dage i træk, for væden når kun at trænge 3-4 cm ned i jorden på denne måde.

Alt hilses velkommen, og helt uden effekt er det jo heller ikke. Den fine brandbæger, Ligularia Przewalskii, fra Høneballehaven har sat en kæmpestor blomsterstand, som egentlig ikke ligner de slanke aks jeg havde forventet, men flot er den. Også tomaterne begynder at få farve, og der er mange af dem. Af en eller anden grund ligger billederne ned her på bloggen når jeg vender kameraet på højkant, men det kan jeg simpelthen ikke lave om på:)

Herunder kan man se brandbæger stikke hovedet op i venstre side.

Basilikum har haft en god sommer under tomaterne, og der kan nok laves noget pesto til vintertiden.

Hvis vi skal redde nogle æbler må de nok snart have ordentlig regn. Det er utroligt så mange store flotte æbler der falder umodne til jorden nu, og jeg tænker nogle af dem var blevet hængende hvis de havde haft fugtighed i jorden. Pærer er der en mængde af, men de er ikke gode. Mange af dem er fulde af skimmel og huller, og en masse hvepse mæsker sig her, ligesom de gør i al nedfaldsfrugten.

I denne tid er det de sene stauder og sommerblomster der blomstrer. Den hvide sky af småbitte Asters er et oplivende indslag, og den mere kompakte lilla Asters er også på vej. Sankthansurterne tøver i tørken og Montbretia blomstrer beskedent, men den har klaret sig uden vanding.

Med hjem i bilen fra Jylland kan der nogle nye stauder til solbedet. 3 nye solbrud, en nellikerod og 2 matrem med lyse blade, og efter en del rokader, masser af vanding og gravearbejde er de kommet i jorden. Jeg håber træflis kan holde på fugten, og ser allerede for mig, hvordan de små blive store og fyldige til næste år:)

Nu hvor vejret er blevet køligere og overskyet har jeg trimmet de grønne vækster. Den store buksbomkugle, laurbærbuskene, myrtegedeblad og småbladet buksbom har været under saksen sammen med ligusterhækken ud mod vejen. Det pynter altsammen.

Jeg hilser det køligere vejr velkomment, og håber på den regn vi har måttet undvære det meste af sommeren. Byger og styrtregn er selvfølgelig gode som en slags nødhjælp, men de falder så ujævnt og efterlader mange af os med en følelse af at blive snydt. Ordentlig dagsregn ville være at foretrække! Og gerne flere dage i træk, når vi nu går ind i efteråret.

Ud at se - i det danske sommerland

5 dages ferie i det nordvestlige hjørne af landet gav så mange oplevelser at vi synes vi har været afsted i et par uger, og det har været skønt at besøge en egn vi ikke kendte meget til på forhånd. 

Her ved den jyske vestkyst er det nok ikke typisk med varm vind fra øst, men det var nu det vejr hele landet havde i de dage, og det milde sommervejr klæder jo også Vesterhavet. Alene det lys der er over landskabet er jo nok til at hæve humøret helt op i højderne.

Anne Just's Have i Hune var et naturligt sted at stoppe, navnlig når man aldrig har været her før, men har fulgt hende i bøger og tv gennem årene. Her i haven oplevede vi en halv times styrtregn, men nåede dog at se det meste inden regnen brød ud.

Der er så mange andre der har beskæftiget sig med denne have, at jeg blot vil sige, den skuffede ikke! Nu hvor både Anne Just og Claus Bonderup er døde holdes haven stadig i god form, og det håber jeg fortsætter.
   Haven var lige så sprudlende som jeg forestiller mig hun må have været, og i atellieret fandt vi en fin sammenhæng mellem hendes overdådige glæde ved det levende og hans stringente art-nuveau inspirerede formsprog. Her samledes trådene i det smukke rum med hendes billeder og hans arkitektur, møbler og lamper i et meget frugtbart samarbejde!

Et andet poetisk sted i Hune var Papirmuseet, som vi var meget glade for at se. Endnu en stærk kvinde står bag dette fantastiske sted. Bit Vejle er en gudsbenådet papirklipper og man fatter ikke rigtig hvordan hun egentlig magter de kæmpestore 'gækkebreve' fyldt med organiske former, symboler, balletdanserinder, heste, blomster og flydene net af mønstre der som musik strømmer én i møde.

Dette museum skal bare opleves - også fordi der er nogle helt utrolige gæsteudstillere, som bruger papir på de mest overraskende måder.

Fra Bit Vejle til Vejlerne ved Limfjorden, hvor landskabet sandelig også imponerer!

Land, vand og lys!

   Limfjorden med Mors og Thyholm, ja hele det skønne landskab skal naturligvis også nydes på stedet. Vi havde et par overnatninger i Thisted, og gjorde udflugter til vestkysten og baglandet med de flotte klitplantager med lyng i fuld blomst.

Ved Nørre Vorupør lå der stadig et par fiskerbåde på stranden

og på Mors tog vi denne nuttede færge til vores videre færd sydpå. 5 minutter med Næssund!

Hele landskabet heroppe er så fyldt af vand, sand og lys, at det var helt skønt at slutte turen af i en dejlig have i Ringkøbing, hvor vi havde lavet aftale med Elna der har bloggen 'Havesysler'.
   Hendes egen blog fortæller så godt om havens fine indretning, de grønne rum og de brogede bede, at jeg bare vil sige, vi nød både haven og en varm gæstfrihed! Det var dejligt at se haven i virkeligheden, fordi jeg altid har haft en fornemmelse af de tanker der ligger bag - og dem fik jeg bekræftet ved at stå der selv.

Denne lille ferie virker slet ikke så lille endda! Her har jeg blot beskæftiget mig med nogle af de steder vi besøgte og dem der virkede mest relevante på en haveblog. Jeg kan bare sige at det ikke er sidste gang vi drager i denne retning i vores ferier.