søndag den 24. juli 2016

Amour og Amarant

Her er de så - turtelduerne - som skider på min havelåge (navnlig håndtaget forstås) og æder mine ærter og kurrer dagen lang i samme ensformige toneart. Et par af de faste beboere som dyrker det romantiske kurmageri, og hvad deraf følger, som et urværk hver eneste dag.
   Han hvisker til hende: "du er lækker" - og hun lader som om det er første gang de er sammen, og alting er nyt... Åh, den kærlighed!


Og samtidig andetsteds i den hede have sværmer dagpåfugleøjerne omkring sommerfulgebusken.


 Ja, med 30 grader og sol er der vel stort set ikke andet man burde gøre, end hengive sig til lidt amour - i skyggen vel at mærke.
   I stedet tuller jeg rundt med hakkejernet og forsøger at bringe ukrudt på havegange og i køkkenbede ned fra knæhøjde til ankelhøjde, for dog at holde den megen frodighed lidt i ave. Sveddryppende!


Jeg luger dog kun det kedelige ukrudt væk, og lader f.eks. disse Dueurt(!) stå og sprede frø til næste år. De tager ikke så meget plads op med deres oprette vækst og beskedne rodnet, og pynter både med de små lyserøde blomster og festlige frøstande. Selektiv lugning.

De mange forskellige Amaranter er begyndt at tage på i vægt og pynter også svært med deres brogede blade. Her er de forgrunden med rødbeder og bladbeder bagved.




Der er sågar ansats til blomster i de mørke herover. Jeg planter dem ind imellem hvor der mangler noget og glæder mig over deres dekorative værdi, men må tilstå at de ikke rigtig tilfører salatskålen smagsmæssige højdepunkter.


I den sene eftermiddags skrå belysning fik kvæsurten endelig vist sig fra sin bedste side. I modlys stod de små runde blomster smukt som røde farveklatter i alt det grønne.


onsdag den 20. juli 2016

Aftenstund


En spinkel og fin skønhed - min skønhedsøje  Moonbeam - står lidt ene og forladt i det gule bed, men med en smule held held vil den med tiden blande sig og væve sig ud og ind imellem de andre stauder i forgrunden af bedet. Foreløbig er jeg bare glad for at se den i sådan et vigør efter den i flere måneder blot har vist sig som en lille tilsyneladende livløs bule i jordoverfladen. En langsom starter.
   Aftentimerne er min havetid i hverdagene, og der lyser den lille månestråle så fint op sammen med skabiosen. Et yndigt par.


I aspargesbedet er det anderledes kraftige farver der dominerer. Tallerkensmækkere slynger sig hid og did mellem blåbærbuskene og skal holdes nede for ikke at kvæle dem og de udplantede rævehaler. Aspagesplanterne har heldigvis sat nye skud ovenpå billernes grådige angreb tidligere på sommeren.



Blåbærbuskene er vokset til dobbelt størrelse, og bærrene sidder nede i bunden, hvor de modner stille og roligt. Glæder mig til at smage.


Under blommetræet i midten af køkkenhaven går det trægt med at få gang i blomsterne. 
   En mængde myrer underminerer jorden, og jeg er begyndt at tro det er problemet. To gange har jeg sået morgenfruer og af appelsintagetes er der én der har spiret. Nu er jeg begyndt at plante masser af rævehaler ind, for at se om de klarer skærene. Halvdelen af georginerne er kommet igang, og de blomstrer så småt sammen med et par Huseby-tagetes.

Rart at der stadig er ærter at trøste sig med!

  

mandag den 11. juli 2016

Frodighed

Tju-hej, hvor det gror! 
   Det er ikke bare ærterne som stortrives. Også buskbønnerne er nu i blomst, grønkålen vokser hurtigt under tylgardinet efter "nogen" tidligere var begyndt at græsse dem ned, porrerne står ret sammen med bladsellerien, ja selv gulerødderne har taget ordentligt fat. Blandt kartoflerne tynder jeg fortsat ud i hestebønnerne, så de ikke stjæler alt lys, og vi lever godt af jordens fedme her i højsommeren.



Det eneste er at den megen regn gør det umuligt at hakke og skuffe ukrudt, så jeg er henvist til håndlugning. I den forgangne weekend var det staudebedene som fik en overhaling.


Der er rigtig godt gang i den lysegule skabiose som er halvanden meter høj og fuld af knopper ligesom kvæsurten i det andet bed. Den mørke kvæsurt er lidt svær at se på en overskyet dag, men den er der.


De øvrige stauder, som alle er plantet i år, er også godt på vej, og jeg er navnlig rigtig godt tilfreds med de små fine blyrod, asters og løvehaler, som fik en lidt svær start i tørken.

Den overvældende frodighed kommer godt frem på de næste billeder, hvor jeg har været ude i hjørnerne af haven og fået de lange kig.




Det ser ud som om det godt kan gå med et blandet budskads af stauder, krydderurter, frugtbuske og prydbuske rundt i kanten af haven.


I skyggesiden af haven kæmper både hosta, astilbe og bregner overbevisende med græs og skvalderkål, og også geranier, høstanemoner og krysantemum tager udfordringerne med oprejst pande.


Spændende at se hvor megen hjælp de skal have for at gå af med sejren.

søndag den 3. juli 2016

Byger som går og kommer

Det er den danske sommer!


Regnen kom så pludseligt, at jeg troede jeg fik en fugleklat i hovedet, men så var det såmænd bare endnu en sommerbyge med meget store dråber.

Og lige så pludseligt blev det solskin igen.


Alting skinner og lyser efter regnen.


Røde ribs i ribsbusken er der jo ikke noget usædvanligt i, men kirsebær i kirsebærkornellen det er usædvanligt, og skyldes blot at naboens surkirsebær drysser ned fra oven.



Både de nye liljer og havens gamle lijebeboere blomstrer her i juli, renvaskede og fine i solen.


Den første sommefugl i sommerfuglebusken som knap nok er i blomst endnu.


Mens de selvsåede valmuer er sprunget ud i lilla.


Til sidst et par lovende billeder af ærter i stortrivsel... de smager jo himmelsk plukket lige fra riset.



- Og her er rigeligt at glæde sig til.