Oprydning - julepynt - Gorm - oprydning -

I Johns have har sneen gjort sin virkning og nedlagt de opstammede sommerfuglebuske. En del af de stauder vi plejer at lade stå vinteren over har også lagt sig ned, og faktisk ser det hele lidt rodet ud.

Vi brugte lørdagen i øsregnvejr til at få ryddet op blandt de faldne, ryddet de sidste tomater væk og fjernet bønnestativer og fladtrykt rucola fra højbedet i køkkenhaven. Selv georginerne i det lille højbed blev reddet ud af deres elendighed. 

   Det er såmænd ikke mere end en uge siden vi spiste de sidste tomater og hindbær, men nu er det slut.

Søndag var det så tid til at få pyntet lidt op til jul - i hvert fald i haven. Godt nok var der ingen mangel på stormvarsler, men nu havde vi jo sat 1. søndag i advent af til dette arbejde...

En virkelig tæt og pæn Normannsgran skues fast i parasolstativet (det plejer at virke) og jeg lavede et lille skovlandskab i georginebedet, dog uden nisser - endnu.

Der var rigeligt af materialer at vælge mellem, for ovenpå snefaldet ligger der nedstyrtede grene overalt, og i Hareskoven fandt vi egegrene med lav, kogler og mos. Der var nok til krukkerne på terrassen også.

Gorm gik relativt hurtigt henover vores hoveder, så det blev en overkommelig opgave at rydde op her til formiddag, men vinden havde trods alt kræfter nok til at vælte bænken, som er bygget af solide lærketræsbrædder.

Høst i november

Min lille by er ved at stige op af vandmasserne igen, men der er stadig masser af vand i åen og strømmen er stærk, hvilket ænderne mærker.

Et par dage uden regn gav vandet mulighed for at synke i jorden så vi kunne færdes nogenlunde tørskoede i omegnen - også i kolonihaven. Vi benyttede dagen til at høste de sidste Huseby-tagetes, og nu er der vist frø nok til hele haveforeningen og lidt til. Tænk hvad der kan komme ud af den smule frø vi stjal sidste efterår i køkkenhaven ved Huseby gods!

Haven synger på sidste vers, og alle tallerkensmækkere har lagt sig ned efter lidt nattefrost, men spinat, kål og porrer står stadig, og jeg er begyndt at rykke grøngødningen (sennep) op og bruge den som jorddække i den runde have.

Ja, det var så langt vi nåede med haven i år. Jeg tror ikke det bliver til meget mere, men det er da egentligt heller ikke så dårligt. Der er rigeligt at tage fat på med terrassen, frugt-espallier, nyt haveskur og renovering af huset i næste sæson, men de store linjer i haven er lagt og masser af planter kommet i jorden, så jeg glæder mig faktisk bare.

   Her til sidst et billede fra december sidste år, da jeg lige havde overtaget herlighederne.

Og det regnede...

... i fyrretyve dage og fyrretyve nætter. Nej, ikke helt endnu, men det føles som om vi snarest bør påbegynde en ark, som kan redde os fra vandmængderne, ligesom gode gamle Noah.

For mens resten af landet har fået årets første sne, er vi velsignet med kold regn - grænsende til slud - og en pivende kuling fra nord. Det er efterhånden svært at komme rundt i byen for oversvømmelser. 

   Vi drog ud på tur i det friske vejr, for at få blæst hjernerne igennem ovenpå gårsdagens buldermørke og styrtregn (50 mm), men Johns paraply kunne desværre ikke rigtig bruges i den stride blæst, så vi blev spulet godt igennem. 

Her ved broen over åen kunne vi lige snige os over på udvejen, men på hjemturen måtte vi finde alternative ruter. Man kunne ikke komme hen til broen for bare vand, selv ikke i de store gummestøvler.

En anden bro er lige netop synlig over vandspejlet, men adgangen til broen er forsvundet.

Tænk hvor hurtigt det går fra smukt vejr til det rene vandvid. For en uge siden så det anderledes lyst og fint ud.

Så chrysantemumserne nåede faktisk at springe ud i kolonihaven.

Énstavelses-fornøjelser

Ask, eg og pil - alle danske træer har navne på bare én stavelse (jo, ahorn hedder løn og poppel hedder esp og kastanie er helt åbenbart ikke dansk nok).

   Her i dvaletiden, mens vi venter på næste forår, glæder jeg mig over træernes former og silhuetter mod den skumle himmel. Alle farver er ved at tone ned til vinterniveau og selvom det er et mildt efterår og visse stauder stadig blomstrer, kan man jo godt se hvor det bærer hen.

Nu vil jeg nyde den nøgne sandhed de næste mange måneder, og det kan man godt når man har på fornemmelsen det bliver forår igen.

Månedens buket...

... består af chrysantemum (ja, de når vist at springe ud), benved og merian. Er det ikke skønt at plukke buketter i november?

Og så skulle der liiige graves endnu et par huller til en flok bøge-hæk-planter, som min far havde fået til overs i sin have. Mere fedtet lerjord og pladder, men vanding kunne ikke lade sig gøre nu hvor haveforeningen har lukket af for i år, så måske er det meget godt med den drivvåde jord.

Ikke sønderligt festlige billeder, men der kører en smuk film på indersiden af øjenlågene, som viser to store runde kugler af tætklippet bøgepur, og så er alt jo godt. Jeg har placeret bøgeplanterne hvor hækken er tyndslidt og næsten ikke-eksisterende.

Og så er det jo tilladt at sætte et meget smukt billede af efterårs-bøgeskov ind, som erstatning for de triste billeder ovenfor. 

Og nu jeg er igang, hvorfor ikke et dejligt gammelt egetræ også...

... eller hvad med en hestekastanie.

En ældgammel poppel herover og faldefærdige pile nedenunder. 

Er træer dog ikke forunderlige!

   Tænk der er et halvt års tid til vi skal se alt det friske grønne igen. Godt jeg har min indre film og alle billederne på computeren.

Taks for en heftig dag

Det blev en meget arbejdsom dag i kolonihaven, men vi er jo nødt til at udnytte lyset når det er der. Og faktisk var der mere lys på himlen i dag end der har været hele ugen, hvor tåge og regn har præget vores egn.
   John var stålsat på at få gravet en stor bunke meget våd og klistret jord væk fra et af terrassebedene, så jeg kunne få mine fine små taks i jorden. Planterne har ligget slået ind i over en måned og bare ventet på at blive plantet ordentligt.

Det var rigtig tungt arbejde og krævede sine pauser. Heldigvis er november stadig så mild at man kan sidde stille ind imellem.

Mens John tog sig af udgravningen gik jeg løs på majs, solsikker og tomater.

Alle de kedelige halv- og helvisne planter, som vi har haft så megen glæde af, skulle bare væk før de vælter ud over det hele, og det var en ren fornøjelse at få ryddet op. De gule solsikker kom med hjem i en vase sammen med en god portion morgenfruer. Som man vil se af næste billede foregik det hele i flyvende fart, for jeg skulle jo følge med Johns hæsblæsende tempo.

John har gjort sit, gravet væk og renset jorden for rødder og sten,så nu skal der lige rives inden jeg begynder at plante.

Et værre pladderværk...

... men det lønner sig.

De to kvadratiske staudebede på terrassen får ad åre hver en takshæk i ryggen, som baggrund for de brogede blomster. Samtidig får vi lukket lidt af for det lange kig til den runde køkkenhave, og én have bliver næsten til to.

Endnu er de gamle chrysantemumser ikke sprunget ud, men nu er der ved at komme farve på knopperne, så hvis frosten kan nære sig, kan de måske stadig nå det.

Og ellers er der udmærket knald på restene af cotoneaster-hækken på den gamle terrasse.

Her bagved ligger alt det overskydende jord fra Johns gravearbejde.

Sikken en herlig, sveddryppende lørdag det har været. Jeg er så lykkelig for alt hvad vi har nået!