lørdag den 6. februar 2016

Fastelavn

For fjorten dage siden forsvandt sneen lige så hurtigt som den kom, og vi er tilbage i det grå vintervejr med regn og blæst. Men dagene bliver længere og det pibler op af jordsmonnet med ranke hvide vintergækker og dejlige gule erantisser, så man skal passe på hvor man sætter fødderne. Man vil så nødig ødelægge de småbitte forårstegn.

Og så er vi gået ind i den sidste vintermåned med Kyndelmisse og fastelavn.
   I Köln skal de bevæbne sig med peberspray, for at føle sig trygge i karnevalstiden, men her i landet kan man sagtens opleve flotte og dramatiske fastelavnsbegivenheder uden at være bevæbnet med andet end masser af varmt tøj. Hvis man f.eks. er i nærheden af Amager på søndag eller mandag, kan man overvære fastelavnsridning i Dragør og St. Magleby.


Her er vi på havnen i Dragør hvor det flotte optog passerer forbi på den lange rute rundt i byen. 
   Det er er en anstrengende dag med mange besøg i gårde og huse, og hvert sted trakteres der med Amagerpunch mens rytterne udbringer en speciel skål for værten. Det bliver til en del genstande fra morgen til kl. 16 om eftermiddagen, hvor rytteriet gerne skulle være i stand til at ramme tønden i fuld galop. En virkelig flot og underholdende tøndeslagning med spænding og jubel når det rigtigt går løs.


Her er vi på Hovedgaden i St. Magleby, hvor tønden hænger lige udenfor Museet, og hvor man kan varme sig på mad og drikke i de lune stuer før eller efter tønden er faldet ned og samtidig se udstillingerne.


Nationalsangen afsynges før det går løs...






Den oprindelige fastelavnsridning blev indført af hollandske indvandrere i 1500-tallet. 
   Christian d. II ville have gode forsyninger af grønsager til hovedstaden og mente åbenbart at et hold bønder fra Holland kunne sikre dette. Han lod dem bosætte sig i St. Magleby, hvor arrangementet stadig afholdes om mandagen og kun med mandlige ryttere, som det var engang.

I Dragør er der flere ekvipager fordi kvinderne har fået lov at være med.



Tag en herlig søndag eller mandag på Amar og nyd de flotte heste med sneglehusprydet hovedtøj, sløjfer og blomster, ryttere i den traditionelle mandsdragt og det dramatiske ridt mod tønden. Det er godt nok altid hundekoldt, men det glemmer man når jublen bryder ud og det sidste genstridige bræt endelig løsner sig og falder til jorden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar