Farvel til april

Med en følelse af lettelse siger jeg farvel til en af de koldeste apriler i mands - og kvindes - minde, og velkommen til MAJ du milde! I hvert fald håber jeg nu nattefrosten forsvinder og vinden lægger sig, så vi kan komme i haven uden at være nødt til at arbejde hårdt for at holde varmen.

Jeg tager afsked med april med billeder fra min smukke arbejdsplads: Udby kirke og præstegårdshave.

Her kommer en række "narcisistiske" billeder af den flotte skovbund med påske- og pinseliljer, begyndende grønt skær over træer og buske og masser af skvalderkål med øer af anemoner i gult og hvidt.

I dag har vejret været helt vidunderligt smukt og klart, men med en gyseligt kold vind, som bare er blevet stærkere i dagens løb, så idyllen på billederne er en kende overdrevet --- Men det glemmer man jo nemt i farten.

Nu er pinseliljerne også sprunget ud og havde det ikke været blæsevejr kunne vi have oplevet den dejlige duft i denne gamle narcis: Acteae.

Jeg vil sætte punktum for en arbejdsom dag i kolonihaven - mere om den i morgen - og en fin udflugt til Udby med en typisk aprilhimmel. Der har været mange flotte skyer og vilde vejrlig, smukke solopgange og -nedgange samt meget klare stjernenætter, nu venter jeg bare på lidt lunere maj-klima.

Rigtig god 1. maj!

Sneglemåned

Sneglene er vist dem der får mest ud af et forår i sneglefart. Her har de da virkelig taget for sig af de ellers så stilfulde hvide påskeliljer i kolonihaven. En enkelt blomststængel er også bidt over ved jorden, så den er kommet ned i bekvem nå-højde. Møgdyr!

Heldigvis er snegle ikke så hurtige at de kan nå det hele rundt, så der er stadig pæne eksemplarer tilbage. Så pæne kan de være med et øjebliks solskin gennem kronbladene:

Men ellers er der nu også gang i de gamle duftende pinseliljer, som stå og nikker voldsomt i blæsten med deres små fine hoveder.

Det er jo både godt og skidt med det kolde vejr. Man har ikke så travlt med at få sået køkkenhaven til, men til gengæld skal der nok tempo på når varmen engang kommer, og i mellemtiden må jeg nyde alle forårsblomsterne, som får en lang sæson.

Rabarberen snegler sig op af jorden, men der kan dog snart høstes nogle stilke. Her er to billeder fra april med 2-3 ugers mellemrum.

Og de første asparges har sendt nogle kraftige skud i vejret. De må ikke høstes i år - desværre - men må nydes på afstand endnu en sæson. Noget at glæde sig til...

Stauderne går det godt. Mange af dem er jo plantet sidste år og nogle er helt nye i mit sortiment, så jeg var jo lidt spændt på at se dem igen.

Løvefod - altid driftssikker!

Løvehale - ny og spændende om den vil blomstre i år.

Kvæsurt - også ny men allerede en succés. Bare se de fine blade.

Asters - som blomstrede som den sidste i haven i oktober måned.

Silkepæoner - flyttet fra et mørkt hjørne skal nok lige have et par år mere til etablering.

Knopurt - også en af de udødelige, og tak for det!

Blandt de nye - fra sidste sommer - er også to dejlige blyrod og en enkelt skønhedsøje (Moonbeam). Efter hvad jeg har læst mig til, skulle de begge have været vinterdækket, men med næsen helt nede i jordhøjde har jeg nu konstateret, at der er liv og småbitte blade på vej. Yes! De hører begge allerede til mine yndlingsstauder, så de skal være hjerteligt velkomne igen.

Månestrålen med et æterisk gennemsigtigt udtryk, som ligesom bare svæver frit i luften

- og blyrod med den mere jordsøgende tætdækkende vækstform. Alene navnene er jo poetiske. 

Jeg slutter af med en opstammet kvædebusk, som står midt på den kommende terrasse foran huset. Det er om at nyde den nu, for måske skal den lade livet senere på sæsonen, og det er som om den véd det. 

I hvert fald gør den meget ud af sin blomstring i år, og faktisk har den aldrig været flottere.

Påske uden havearbejde

Er det muligt? Intet havearbejde i den bedste fritid midt i foråret. Man skammer sig næsten...

Jeg kan jo se på de andre haveblogs at mange får lavet noget fornuftigt i påskedagene, og viser skønne sjældne vækster frem - hvor er der mange imponerende blomster jeg aldrig har hørt om - men jeg synes det er for vådt og råt, blæsende og koldt (2 grader i nat).

Ude i kulturlandskabet har folk også sat deres præg, men naturen kan selv arrangere sig dekorativt uden vores indblanding.

Jeg har været ude på tur og nyde landskabet sammen med familien. Der er jo så meget i gang oppe og nede; lysegrønne spidser på træer og buske, fuglesang og pipperi, tæpper af dejlige forårsblomster, piblende vand og mosklædte sten. Tænk hvis man kunne lave en have så skøn!

Med et træ i spagat, bare sådan for at imponere nabolaget lidt?

Eller et par skønne staudebede, som kunne klare sig selv og bare blive kønnere med årene?

Lidt havekunst? Måske en slange i egetræet...

... eller en krokodille i vandløbet?

Der er masser af inspiration at hente derude i den vårkolde natur, og ind imellem skinner solen.

En fin buket kan man jo altid få med hjem i varmen, ikke sandt!

Påskeliljetid

Så blev det tid til at tjekke op på de nyplantede påskeliljer i den gamle præstegårdshave ved Udby Kirke. Stedet er min arbejdsplads en dag om ugen, og jeg har længe ventet på det store udspring af sene gule påskeliljer, efter vi lagde et par tusind flotte hollandske løg i efteråret.

I går fik vi tid til en lille familietur inden påskefrokosten, og én af mine små "kolleger" fulgte nysgerrigt med på rundturen.

Kirkegården er selvfølgelig helt trimmet til højtiden og de gode bænke er på plads.

Vi er stadig i starten af blomstringen med påskeliljerne...

... men anemonerne er på deres højeste.

Et hav af navnlig gule anemoner forstærker indtrykket.

Hasselgangen er så småt begyndt med små lysegrønne blade...

... og om kort tid vil bøgetræerne følge trop.

Dejligt med alt det gule, når solen har så svært ved at bestemme sig for om den vil være med. Selv på årets sorteste og længste dag kan der findes lys og farver.

Hvis du vil se hvordan Udby-haven så ud tidligere på foråret, så kig ind på min blog d. 16. marts da Dorthealiljerne var på toppen.

Påskerundtur i haven

Der vokser kun frugttræer i vores nye have og de er ved at være meget godt på vej med blomster og knopper. I skellet er en mirabelle sprunget ud.

Ikke langt fra den må der være plantet en pære for få år siden, og den har masser af store blomsterknopper. Da vi købte huset i efteråret var der nogle meget fine store pærer på dette lille træ, og grenene var næsten ved at knække under vægten.

Vi har stammet op på de to æbletræer i plænen. Det lille træ nærmest huset er blevet holdt nede gennem årene med en omhyggelig beskæring, mens det fjerneste er blevet til én stor fuglerede af vanris. Vi gør ikke så meget ved det i år, men venter og ser om træerne skal blive stående. Æblerne var, så vidt vi husker, ikke særlig spændende eller velsmagende.

Tæt på terrassen står et lille kirsebærtræ med lovende knopper.

Vi følger udviklingen i vores nye have og tager ikke de helt store initiativer foreløbig.

De få stauder og løg kommer op i kanten af haven og langs soklen på huset. Her er der minsandten en vibeæg, som står og putter sig under hækken, og et par juleroser stikker op over skvalderkålen.

Et par store klumper af bonderoser har vi også fundet, og de er næsten på spring med blomster.

 

Og ellers flytter vi rundt på nogle små og større buske, som vi ikke engang kender navnet på.

På den lille terrasse foran huset så der sådan ud for kort tid siden:

En tæt bevoksning af stedsegrønne potentil-lignende buske fyldte havens eneste bed.

Nu har vi ryddet dette hjørne og er ved at være klar til at flytte grow-campen ind i bedet. I sommer vil vi have kulørte sommerblomster på resten af arealet, og der er gang i flere slags tagetes og solsikker i vindueskarmen. De skal suppleres med georginer og rævehaler blandt andet.

De opgravede buske er nu flyttet til skellet af haven. Her skulle de gerne slå an og give lidt konkurrence til brændenælder og kvikgræs. Ja, vi graver og graver og flytter rundt på de få kulturplanter i haven, og imens har alle småfuglene susende travlt i reder og redekasser. 

   Vi fodrer med masser af mejsekugler og frø til de stakkels fortravlede forældre, som giver os så mange oplevelser lige udenfor ruden.

Blåmejsen

Gråspurven

Og spætten er nu blevet helt dygtig til at hænge fast i de små fedtkugler.

Vi er ved at være påskeklar!