Hvidt er det nye sort

Der er så mange buske og træer der springer ud i hvide skyer af blomster her om foråret. Først kom mirabellerne, og nu er det slåen og kirsebær der holder den hvide fane højt, mens pæretræerne er lige i hælene. Frugttræerne glæder vi os vel alle til, men jeg har i mange dage tænkt, at de nok skulle vente til bier og andre bestøvere kom ud i solen. Nu er det så sket!

For et par dage siden kom solen frem og med den fulgte lune vinde, så man næsten overvejede at finde shorts frem. Det første frugttræ i vores have var det lille pæretræ, men det store følger snart efter. 
   Kirsebærtræet har klogeligt holdt sig lidt tilbage, men faktisk kom alle de små lodne kastanjebrune bier frem i går, så nu kan det roligt blomstre. Bierne har en evne til at finde ind i huset af de mindste sprækker, så vi har haft nok at gøre med at bære dem udendørs til alt det arbejde der venter dem der.

Et lille sølle æbletræ, som jeg havde dømt til fremover at være stativ for en klematis, har også besluttet sig for at give den fuld skrue i dette år. Sidste år havde det hverken blomster eller blade, men det har det lavet grundigt om på i år. Nu kan jeg vist godt pille glaskuglerne ned, for nu er der ikke brug for anden pynt end træets egen.

I øjeblikket er jeg i gang med kantskæring og lugning i bedene. Det er nemmest når ukrudtet ikke er så stort, og her i havens yngste bed er der stadig megen bar jord så her skal luges ofte. En del af de små spirer er børn af sommerblomster fra sidste år, så de får lov at stå til jeg ser om der er plads til dem.

De hvide tulipaner ovenfor er Purissima, som har holdt længe i det kolde vejr, men nu hvor de er ved at være færdige, overtager næste hvide indslag - nemlig Greenland med de grønne tegninger. Bagved er Ronaldo i en skøn vinrød farve på vej.

Når jeg ligger og kravler rundt om bedene ser jeg jo alle de fine små forårsplanter som tager over hvor løgene slap, men en enkelt påskelilje blomstrer stadig. Jeg kan ikke huske navnet, men den dufter som en hel parfumebutik, og forsætter sin blomstring næsten til bonderoserne springer ud.

Ukendt påskelilje og Purissima - nedenunder skovmærke.

 
Stribede og mønstrede blade i hvidt. Liljekonval og en selvsået Jack Frost kærmindesøster.

Den første sødskærm er i blomst nu, men de fine blade kan jo egentlig godt klare sig selv.

Skumblomst klæder både de blå perlehyazinter og en bregne som ruller sig ud.

Vores have er fuld af  grønne spirer og blade nu, og man fatter næsten ikke det er den samme have som for en måned siden. Også fuglelivet er der gang i, og vanen tro har vi en fasan-kok som nærmest bor her med sine 3-4 koner. De er åbenbart meget glade for stedet, for de kan gå i ro mellem bedene, gemme sig mellem planter, finde insekter og kryb (og frø under fuglehuset) og ikke mindst støvbade nu hvor jorden er ved at tørre op. Det føles som om vi holder høns hvert forår, men de forsvinder fra haven når de har æg og unger, og så ser vi dem først til efteråret igen.

I tågen forleden morgen var det kun et par af konerne vi havde på besøg, men de hyggede sig åbenlyst ved morgenmaden.

Gråspurve har vi sandelig også mange af. De bor i alle hækkene rundt om haven, og i den store buksbombusk og i laurbærbuskene omkring vores terrasser, og de kommer ganske tæt på os når vi er i haven. Det er et spørgsmål om de bor hos os eller vi bor hos dem, men det kan man jo sige om mange dyr - fra myrer og snegle til flagermus og mosegrise:-)

Vi har ventet længe på varmen i år, men nu har vi mærket den og planterne har fået travlt med at folde sig ud. Her på østkysten får vi ikke 20 graders varme, men det er også helt i orden. Jeg er glad for 10-15 grader, og synes det er den rene luksus lige nu. Haven har det godt - og det har jeg også:-)

I går havde vi den flotteste dag i år, og solnedgangen var også fantastisk. Ude i landskabet er bøgene ved at springe ud i det lysegrønne skrud og egetræerne fulde af blomster. Det er en skøn tid!

Det forsømte forår

En lidt bitter titel i dag, og det er fordi det skal handle om kolonihaven, som virkelig ikke har været meget på programmet i dette forår. Lysten til denne lille have har svigtet i disse år hvor rådyr har overtaget haven som deres egen (uden at spørge mig), og den megen regn har heller ikke gjort forholdene bedre, men nu er vi i gang!

Jeg har været ved at sætte haven til salg flere gange i vinter, men besluttede så at give den en chance med et højt hegn af rionet rundt om køkkenhaven.
   Det gamle lave hegn blev taget ned og de rådne stolper taget op, og nu er John i gang med at sætte nogle lange spyd i jorden som kan holde det nye hegn på plads. For at få spydene til at stå nogenlunde stabilt i den våde jord, graver han først jorden op, og jeg fylder stabilgrus i hullerne og stamper dem før vi banker spydene i. Fordelen er at de nye stolper ikke skal komme i kontakt med jord, men det er et kæmpe arbejde, og foreløbig kan man næsten ikke se hvad vi går og laver.
   Det var ikke nemt at få æbletræer og vinranker viklet ud af det gamle rionet, så vi har måttet beskære voldsomt. Til gengæld bliver der mere plads til en ny 'etage' af grene på det højere hegn og vi håber på at rådyrene ikke vil kunne nå de øverste etager. Det gamle hegn har jeg sat op langs den tynde hæk ind mod naboen - så gør det måske lidt nytte der.

Næsten alle buske er nu hegnet ind mod rådyr og den fine japanske ahorn har også fået en lille beskyttelse mod fejende rådyr, men der er ikke meget tilbage af den.

Det jeg glæder mig over i dette forsømte forår er dels at vi nu endelig er i gang - trods kulden - dels at den pilebladede pære har blomstret så skønt sammen med tulipanerne i buret, og nu er der asparges på vej imellem tulipanerne! Også paradisæbletræet står fuldt af knopper og lover endnu en fin blomstring.

Det er et stort arbejde at dyrke køkkenhave, og i år vil jeg have udbyttet for mig selv. Med det nye hegn bliver der kun to åbninger ind til urterne, og i dem sætter vi låger så det runde areal bliver helt lukket for rådyrene.
   Jeg er ikke den eneste i kolonihaveforeningen der er træt af dyrene, så vi arbejder stadig på at få hele foreningen lukket af mod resten af byen, men det vil nok tage sin tid at komme rundt, og jeg kan ikke vente længere.

Regnvejr i april

I vejrudsigten får vi jævnligt at vide, at foråret er varmere end normalt, men jeg synes ikke vi har mærket noget til den varme her hvor vi bor. I dag blæser det igen fra øst og vi kan ikke presse termometret op over 5 grader, så det føles faktisk temmelig koldt - og så regner det også. Vi er over de 80 mm i denne måned allerede, men selv på en kold og våd dag kan der laves lidt i haven.

Her hvor den visne busk stod har jeg sat en hvid kornel, som har stået i venteposition i en krukke, så nu er her to korneller. Den forreste er den nye med de dejligt røde grene, og i baggrunden står en anden som får gulgrønne blade. Lige nu er jo begge meget lysegrønne:-) 

Der er stadig fuld gang i primula og nu er kæmpestenbræk med i blomstringen på den pink side.

I skyggebedet er der små mørkerøde blade på hasselbusken, og i jordhøjde myldrer det frem med alverdens urter - både det planlagte og mere spontane indslag, men jeg nyder det hele lige nu. I forgrunden ses bispehue i fuld blomst og med nye lyse blade, så det lykkedes altså at få klippet det gamle væk uden at ødelægge blomstringen.

I dette bed har jeg brugt mange timer på at reducere mængden af guldnælder og her er plantet nye bispehuer og dagliljer i nogle af de huller der opstod.

I det nyeste bed er der liv i det meste, men jeg venter stadig på livtegn i et par græsser og de dyrt indkøbte Amsonia, men de kommer forhåbentlig når vi får lidt mere varme.

Jeg er så glad for at have fået den egebladede Hortensia hjem fra kolonien, for i år er den fuld af friske skud, og ingen rådyr har ædt af knopperne.

Her har jeg også netop plantet 6 dagliljer - Sammy Russel - som jeg så i Bangsbo Have i Frederikshavn sidste sommer, og synes var så fine. De er ret mørke i farven - en skøn rustrød blomst med gul midte.

I udkanten af haven er den gamle syrenbusk fuld af grønne blade både oppe og nede, og i toppen af mange blomsterknopper, mens mirabellen til venstre er færdig for i år.

Grønt er godt for øjnene

Det grønnes i min have og det er virkelig godt for mine øjne! Ikke alene er det dejligt at se på, det giver også haven liv og skærmer for vinden, som ikke har tabt pusten endnu. Haven bliver klædt på til en ny sæson og om kort tid vil planterne fylde deres plads ud og give rumfornemmelse og nye oplevelser igen.

Viburnum Mariesii har allerede store blade og masser af blomsterknopper, og den nye klematis fra sidste år, som skal pakke mit halvvisne æbletræ ind, har fået godt fat og sender lange skud i vejret.

Her kan man se hvordan paradisæblerne har sat blade i rødt og grønt, og i baggrunden bliver rønnen blæst godt igennem af vinden. En enkelt af de stedsegrønne er ikke mere grøn, så den har nok haft det for koldt i vinter.

Også den flotte trælupin har haft det lidt svært i år. Jeg har skåret alt det visne af og håber på den vil skyde nedefra, så vi kan få glæde af de duftende blomster til sommer.

Når vejret er til det er jeg i gang med mit evige arbejde med guldnælderne, som har invaderet det meste af skyggebedet. Jeg må grave stauderne op og rense dem for alle rødder og udløbere, men det er jo ikke muligt at grave alt op på den måde, så der vil stadig være guldnælder når jeg engang er igennem.

   Et lille område er blevet plantet til med 3 bispehuer som hedder Amber Queen. Det gode ved dem er at de blomstrer over bladene med gule blomster på ret lange stilke - og så er de virkelig smukke. De 3 planter skal helst dække jorden inden nælderne kommer til kræfter igen:-)

I samme bed blomstrer kodriver og lungeurt på fuld kraft.

Et nyt græsbed omkring den hvide bænk har fået tilført 2 dværgsyrener - en på hver side af bænken - og i det store græsbed blomstrer de allerførste tulipaner.

Også kæmpestenbræk blomstrer nu, og i pæonbedet dufter de rosa blomsterduske på endnu en Viburnum henover gule og hvide forårsløg.

Ikke alt det grønne er grønt, om jeg så må sige. Blærespirea glimrer med sine kobberfarvede blade flere steder i haven.

For en lille uge siden havde vi den flotteste blå himmel og mirabellen lyste med hvide skyer af blomster og summede af aktivitet. Nu blæser der et mindre 'snefald' af kronblade rundt i hele haven.