Den gule tid

Gult er oppe i tiden, hvad enten man vil eller ej. Det er mælkebøttetid og der hvor mælkebøtterne ikke ses, er det rapsmarkerne der stråler om kap med solen.

Vi har nogle prægtige eksemplarer af mælkebøtter i kolonihaven,

men også et par blomster på vortemælken, som giver den gas i den grøngule ende af farvespektret. Denne lille saftige sag er et barn af min søsters vortemælk,

og jeg håber naturligvis min aflægger vil slægte den på efterhånden. Mage til selvlysende farve skal man da lede længe efter.

Mandag blev en lang arbejdsdag i kolonien. Vi fik luget hele køkkenhaven og gjort den næsten klar til såning, men der er dog stadig en del arbejde til næste weekend - og næste - osv. osv.

Staudebedene fik også en omgang med hakkejernet og et godt lag champignonmuld.

Sidst på eftermiddagen flyttede vi ud i solen med en velfortjent kop kaffe og betragtede et tilfredsstillende resultat. Jeg tænker ikke vi har så travlt nu hvor der trues med nattefrost og slud i ugens slutning.

De tidlige tulipaner er ved at være færdige, men afløses på smukkeste vis af de sene lilla, sorte og hvide, så der er stadig knald på hele paletten.

Og så skal man ikke glemme de dejlige duftende pinseliljer.

De står såmænd også fint sammen med gule mælkebøtter.

Knivskarpt

Lidt efter lidt får jeg gnavet mig igennem vores udstrakte græs- og mosmåtte og skabt nogle øer, hvor der kan plantes. I den senere tid har jeg været beskæftiget i dette hjørne ud mod marken, hvor tre bærmispler blev plantet i efteråret. Så nu er de tre forenet i et lille bed. 

Her er jorden faktisk lidt sandet og nem at arbejde med når først tørven er fjernet. Jeg startede med at plante nogle knopurt og løvehale fra kolonien sammen med et par kæmpemargeritter. Nu er der kommet flere til. Skabiose i en sartgul farve og to solbrud.

Inden regnen fik jeg udplantet en hulens masse karse-store staudesalvier og sået forskellige blomsterfrø rundt omkring. Håber virkelig noget af det tager fat og etablerer sig.

Samtidig trives de tre mispler (Amelanchier Laevis) i deres bure og gør sig klar til blomstring.

Tæt på hus og terrasser arbejdes der støt og roligt videre med at forbedre den kompakte lerjord. Nu har jeg fået lagt champignonmuld i de to værste bede og det står jo knivskarpt her i aftenlyset.

Gode grønne planter skal holde jorden sammen på skråningen, så terrassen ikke skrider ned.

Helt til venstre ligger pæonbedet under kirsebærtræet

- og det har også fået en god dyne af den sorte, varme muld.

Jeg synes allerede det ligner et meget romantisk bed.

Alting springer

"Grøn er vårens hæk" - og tjuhej hvor det springer nu!

Kirsebær -

bonderoser med store knopper -

én klynge blomster har rådyret ladet sidde på den nye Virburnum

det nye paradisæbletræ med store blomsterknopper

den tyrkiske hassel har taget springet -

pæretræet bugner af blomsterknopper -

forglemmigej fanger en solstråle under blodribsen -

en perlehyacint lyser op -

- og farvebælgen har nu 14 sylespidse skud!

Trods tørke og bange anelser virker det jo løfterigt.

En dejlig påske

 Vinden lagde sig og gav os næsten sommerlige temperaturer i påske weekenden. Vi kunne endda sidde på terrassen påskedag i 20 graders varme.
- Men ellers går det småt med bøgens udspring, som man kan se på skovbrynet herunder, og nu er blæsten tilbage - og den kommer stadig fra øst.

Der er ikke så mange hvide anemoner som der plejer, til gengæld er de store og kraftige.

Gule anemoner ligner sig selv.

I kolonihaven går det helt fint med alle tulipanerne. De er på toppen nu, og har haft gavn af de to lune dage.

Kvæden er også flot lige nu

- og den pilebladede pære tager revanche fra sidste års sølle blomstring.

Nu mangler vi bare noget vand...

Påskeøsten

Vi er ved at være trætte af den kolde vind som suser lige ind fra Østersøen, men den allerværste nattefrost skal man ind i landet for at finde, så vi burde ikke klage. Og der er da også meget at glædes over.

I bedet på skråningen herover plantede jeg en farvebælg sidste år. Ja, det var faktisk den der satte mig igang med overhovedet at grave ud til et bed, og den stod da også meget pænt uden at vokse væsentligt i den lange, tørre sommer. Så nu er jeg jo lidt spændt på om den stadig lever - og det gør den! Her helt til højre i billedet nedenunder er en flot lilla spire på vej. Jeg har faktisk talt 4 skud, hvilket allerede gør den til en succés i mine øjne.

Da først jeg var kommet igang med at lave bede blev der også tid til et pæonbed sidste efterår, og her fik vi samlet hvad haven indeholdt af bonderoser og silkepæoner. Siden kom der også et dejligt lille paradisæbletræ til, en Viburnum og en lille Cypres, og det står altsammen godt.

Trods kulden er der virkelig gang i bonderoserne, som har klaret flytningen fantastisk. Også Geranierne i kanten ser ud til at være levedygtige. Dem har jeg fået ved deling af nogle store planter i kolonihaven, så dette bed er en billig fornøjelse.

Og her er jeg så småt begyndt på et bed rundt om de 3 bærmispelbuske, men føj hvor er det svært at grave i dette fjerne hjørne af haven. Græstørven er tyk og fjedrende, og under jorden ligger tykke rødder fra naboens gamle æbletræer. Dette lille stykke gravearbejde gav anledning til et meget langt hvil på sofaen bagefter...

Hernede vil vi sætte stauder som salvie, margerit, knopurt, løvehale og valmue, altså robuste planter med små blomster som kan danne en mild overgang fra haven til markerne bagved. Når jeg har samlet flere kræfter skal den tredie busk inddrages i bedet.

Men jeg kan jo heller ikke undgå at bemærke sneen. Ja, det er altså ikke noget stort problem med de par centimeter vi får ind imellem, det er mere det at det føles som om det er den forkerte årstid til den slags pjat.

Vi vil meget hellere se Ribes busken i fuld eftermiddagssol med lyden af brummende humlebier, som det heldigvis også sker på de gode dage.

Forårsrengøring

Den gode tid er begyndt. Søndag dæmpede vinden sig og vi kunne arbejde i kolonihaven uden overtøj. Der er god gang i løgvæksterne og grønne spidser på buske og træer.

John trimmede grøngødningen helt ned og vendte jorden i tre af køkkenbedene så den overvintrende kløver fik toppen nedad og kan gøre nytte under jorden ved at rådne væk. I år vil jeg bredså blomster i de 4 bede med grøngødning, og nøjes med urter i de 4 andre. Så sparer vi lidt arbejde her og kan koncentrere os om haven derhjemme.

Rabarberne er oppe

- og den pilebladede pære er endelig ved at nå op over hækken.

Den lover i øvrigt god blomstring i år.

 

Efter en god lang kaffepause med min far, kørte vi på med lugning af både køkkenhave og grusgange, og nu er det hele lidt mere overskueligt. Et af grøngødningsbedene blev sået så sent i efteråret at det endnu ikke har blomstret. Det lod jeg stå, for de fine honningurt kan sagtens gøre det ud for et blomsterbed med blodkløver i bunden.

I midten er der knopper i mange tulipaner nu, og det ser ud til de allesammen er kommet fint igang.

Dejligt at inspicere det hele ovenpå 4 timers arbejde.

Et af urtebedene er allerede etableret. Her havde pastinakkerne, som ikke blev til noget i sidste års tørke, overlevet og persillen står tæt i en anden række, så her skal bare gødes. Jeg flyttede de pæneste bladbeder hen ved siden af og tog de andre med hjem til vores anden have. Der kan de gøre god fyldest i det nyetablerede skovbundsbed det første år. Det er jo flotte planter!

Så er sæsonen sparket i gang i kolonien også, og det lille hus monteret til en ny sommer. Kulørt porcelæn fra Portugal passer perfekt ind i stemningen.