Oktober

Oktober måned sætter sit præg på haven ligesom maj, og alt det skønne grønne som sprang ud dengang er nu ved at blive pakket sammen og lagt væk for det næste halve år. Selvom jeg bestræber mig på at dyrke en have med struktur og grønt året rundt, vil det næste halve år - den mørke tid - blive en helt anden oplevelse, en mere indskrænket pallette med mindre fylde og farve - sådan er det bare!

Måske har naturens farvefest i oktober til opgave at mildne overgangen så vi kan gå ind i den mørke tid med skønne kulører på nethinden. Tænk hvis alt løv blot blev gråt inden det faldt!
   Som sædvanlig har jeg nydt de klare farver i sollyse og milde dage og oktober er forløbet med den ene dejlige dag efter den anden. 

Vi har haft fornøjelsen af at smage de første store gode kastanjer fra træet vi plantede for 4 år siden,

og nydt den friske grønkål som kan plukkes lige udenfor døren resten af vinteren. Også her på terrassen er farverne begyndt at skifte på papairbarklønnen, som putter sig bag hæk og kål.

Nogle planter blomstrer så sent at man tænker: Når den det? - og det gjorde denne Chrysantemum da heldigvis! Den stod i en potte sidste år og har klaret hele året i kanten af et bed, hvor den nu lyser i sin dybrøde farve, og glimter lidt med dråber på blomsterbladene.

Oktober i solbedet startede med sankthansurternes store blomstertæppe og mens de er blevet stadig mørkere i månedens løb er andre vækster blevet gyldne, orange og gule.

Her mod slutningen af måneden er det blevet kirsebærtræets tur til at imponere.

Oktober er forudsigelig men har dog sine spændingsmomenter. Når den blå asters at blomstre? Skal man hente de frostfølsomme ind? Får vi snart al den regn som vi har manglet hele sommeren? - Og lige nu er spændingen om udfaldet af folketingsvalget vel nok det der kræver den største opmærksomhed her i landet. Om valget kan jeg intet fornuftigt sige - alt er tilsyneladende oppe i luften og ingen ved hvor det falder ned.

  Om oktober kan jeg sige at det tegner til endnu en varmerekord, den blå asters blomstrer sparsomt, frosten er udeblevet ligesom regnen, der kun har ramt os med småbyger, og bladene falder som de plejer lige ned under træer og buske. Sådan er det!

I haven er fuglene vendt tilbage efter en længere ferie, hvor de nok har været rundt i omegnen og smage frø og frugter vi ikke kan diske op med, men nu er der kamp mellem solsortene om paradisæbler og nedfaldspærer, og spurvene hygger sig om de hjemmeavlede solsikkekerner sammen med spætmejse, rødkælk og alle de andre, mens spurvehøgen suser gennem haven med jævne mellemrum.
   Her er vi ved at vende os mod vinterens trommerum allesammen.

Der er dog stadig lidt blomster tilbage, og under bregner og visne Hosta titter gule primula frem. 

Efterår i kolonihaven

Det har ikke været den store succes med køkkenhaven i år eftersom rådyrene spiser de fleste grønsager. I de sidste par måneder har tagetes været det mest oplivende i bedene, og vi har kun været på besøg når vi skulle plukke brombær - og luge lidt naturligvis. Brombær har der været mange af og fryseren er fuld af bær til vinterens tærter og syltetøj. Det kommer altsammen fra én plante her i baggrunden, som kravler på rionettet rundt om bedene. 

Vi ryddede op i september og siden har vi bare nydt synet af de gule tagetes, som stadig står fint hele vejen rundt. Der er blevet nogle store buketter her:-)

I september fik blåbærbuskene røde blade, og de faldt hurtigt. Jeg har længe tænkt på at grave blåbærbedet igennem og få vendt det sidste flis ned, for at give dem bedre forhold, og i dag tog vi fat.

Jeg startede med at beskære buskene så vi bedre kunne komme til. Ja, jeg ved godt det er det forkerte tidspunkt, men engang imellem må må man bare slå til, for i foråret ved jeg vi ikke har tid til den slags.
   Næste punkt var jorden som skulle løsnes i dybden og have tilført flis. Dernæst blev det hele vandet meget grundigt og til allersidst plantede vi 6 tyttebær og 6 tranebær. De skal udnytte den sure jord sammen med blåbærrene og give et pænt grønt bunddække, og så glæder vi os til at kunne servere hjemmeavlede tyttebær og tranebær næste år til jul.

Jorden var hård som beton og knastør, så det burde hjælpe på trivslen med vores grundige arbejde.

Aspargeserne er flot gule nu, og rundt om i haven har der da også været fine farver i både september og oktober. Blyrod, solhat og hortensia har bidraget på hver sin måde, og så er der plantet nye stauder og lagt en hel del løg i staudebedene. Til næste år skal vi se hvordan det går med det nye.

Jeg runder af med den japanske ahorn Orange Dream, som virkelig har skiftet kulør den sidste måned, og nu begynder at svare godt til sit navn ligesom den gør i foråret, når den springer ud.

Dagstur i tåge

Ja, her kommer et indlæg fra vores høst-tur til Høneballehaven på Samsø, som jeg længe har ønsket at opleve på denne årstid. Der er ikke noget galt med at nyde alle Lisbeths billeder, men det giver en egen stemning at stå der selv og se hvor mange af planterne der er udvalgt for deres flotte finale.

Og finale er det jo på alle måder nu hvor haven er sat til salg, så vi var flere der havde fundet vej gennem tågen fra både Sjælland, Jylland og Fyn på denne stille, milde efterårsdag. Tak til Lisbeth og Bent for at tage sig tid til os midt i deres store arbejde med at finde et nyt bosted! Det blev en meget hyggelig og lidt vemodig dag, men på forunderlig vis klarede vejret lidt op mens vi gik gennem den skønne have.

Også nu i oktober ser man hvordan der er tænkt på både helheder og detaljer og jeg vil slet ikke kaste mig ud i navneleg med de mange, mange vækster - der vil jeg henvise til Lisbeths egne blogindlæg:-)

Der er gode kig til højre og venstre, oppe og nede uanset hvor man står, og tågen gav på sin vis et fint perspektiv til haven plus en mængde glimtende vanddråber på alle kviste. Håber jeg har fanget den eventyrlige stemning på nogle af billederne.

Det er oplagt at her er brugt mange midler på anskaffelse af alle disse dejlige planter, men det virkeligt store arbejde ligger i planlægningen og arrangementet. Her er tænkt tanker i mange år, og her er gentænkt og justeret, flyttet og beskåret i en uendelighed, og det bærer haven naturligvis præg af.
   På mange måder er Høneballehaven jo Samsøs svar på en botanisk have, og bæres af den stadige nysgerrighed og ambition om at få alle vækster til at indgå i helheden på bedste vis, samtidig med at hver enkelt præsenterer sig fra sin fineste side.
   Man slumper sig ikke til en Høneballehave:-)

Jeg ville ønske jeg kunne sige at 'mennesker kommer og går, men haver består' - men sådan er det ikke altid. Haver forsvinder også og havekunsten er en flygtig størrelse, men på den anden side har mange planter jo et meget længere liv end os der lever i dem, så hvem ved? Høneballehaven og dens mennesker har i hvert fald sat et varigt spor hos mig, og jeg er sikker på der vil opstå en vidunderlig ny have omkring Lisbeth og Bent der hvor de nu slår sig ned!