Oktober måned sætter sit præg på haven ligesom maj, og alt det skønne grønne som sprang ud dengang er nu ved at blive pakket sammen og lagt væk for det næste halve år. Selvom jeg bestræber mig på at dyrke en have med struktur og grønt året rundt, vil det næste halve år - den mørke tid - blive en helt anden oplevelse, en mere indskrænket pallette med mindre fylde og farve - sådan er det bare!
Måske har naturens farvefest i oktober til opgave at mildne overgangen så vi kan gå ind i den mørke tid med skønne kulører på nethinden. Tænk hvis alt løv blot blev gråt inden det faldt!
Som sædvanlig har jeg nydt de klare farver i sollyse og milde dage og oktober er forløbet med den ene dejlige dag efter den anden.

Vi har haft fornøjelsen af at smage de første store gode kastanjer fra træet vi plantede for 4 år siden,

og nydt den friske grønkål som kan plukkes lige udenfor døren resten af vinteren. Også her på terrassen er farverne begyndt at skifte på papairbarklønnen, som putter sig bag hæk og kål.
Nogle planter blomstrer så sent at man tænker: Når den det? - og det gjorde denne Chrysantemum da heldigvis! Den stod i en potte sidste år og har klaret hele året i kanten af et bed, hvor den nu lyser i sin dybrøde farve, og glimter lidt med dråber på blomsterbladene.
Oktober i solbedet startede med sankthansurternes store blomstertæppe og mens de er blevet stadig mørkere i månedens løb er andre vækster blevet gyldne, orange og gule.

Her mod slutningen af måneden er det blevet kirsebærtræets tur til at imponere.
Oktober er forudsigelig men har dog sine spændingsmomenter. Når den blå asters at blomstre? Skal man hente de frostfølsomme ind? Får vi snart al den regn som vi har manglet hele sommeren? - Og lige nu er spændingen om udfaldet af folketingsvalget vel nok det der kræver den største opmærksomhed her i landet. Om valget kan jeg intet fornuftigt sige - alt er tilsyneladende oppe i luften og ingen ved hvor det falder ned.
Om oktober kan jeg sige at det tegner til endnu en varmerekord, den blå asters blomstrer sparsomt, frosten er udeblevet ligesom regnen, der kun har ramt os med småbyger, og bladene falder som de plejer lige ned under træer og buske. Sådan er det!

I haven er fuglene vendt tilbage efter en længere ferie, hvor de nok har været rundt i omegnen og smage frø og frugter vi ikke kan diske op med, men nu er der kamp mellem solsortene om paradisæbler og nedfaldspærer, og spurvene hygger sig om de hjemmeavlede solsikkekerner sammen med spætmejse, rødkælk og alle de andre, mens spurvehøgen suser gennem haven med jævne mellemrum.
Her er vi ved at vende os mod vinterens trommerum allesammen.
Der er dog stadig lidt blomster tilbage, og under bregner og visne Hosta titter gule primula frem.