Påskestemning

Haven ligger klar til påske nu hvor de første påskeliljer i haven er ved at springe ud trods koldt vejr. 
   I pæonbedet er de allerførste gule påskeliljer i gang og imellem dem står kejserkroner i knop, mens de røde skud af bonderoser og silkepæoner kigger op.

Hvide violer har fundet sig til rette under en tuja og også lungeurten ser efterhånden ganske overbevisende ud.

Jeg holder varmen udmærket mens jeg vender og blander komposten fra sidste år, og i år kan jeg ikke klage over bunken er for tør:-) Nederst i de ældste lag finder jeg en del af de fede larver af oldenborren, men de bliver kastet ud på græsset, hvor de nok skal blive værdsat af sultne fugle.

Påskeklokkerne har ranket ryggen op til højtiden, og i skyggebedet er der ved at ske lidt med primula. Her opstår nye krydsninger hvert år, som nu de høje røde inde under benved-busken. Kan de mon være børn af den gule og den gamle mørke sort?

I solbedet er der virkelig fart på og her bliver klyngerne af primula større næsten fra dag til dag. Solen har altså virkelig magt her på denne årstid.

Jeg er klar med påskepynten foran huset. Her skal der være lidt at se på selvom vi nu ikke venter alverdens gæster i den kommende uge. Jeg nyder både at arrangere det og - ikke mindst - at kigge på de friske påskeblomster, så det er for mig ren forkælelse.

Komposten krævede en pause på den hvide bænk henad aften da solen stod lavt, og her kan jeg vist godt vænne mig til at sidde ind imellem. Det er dejligt at se haven i sol og stille vejr, selvom det stadig er marts-koldt.

Rigtig god påske!

Stort og småt

Himlen er blå og temperaturerne lave med nattefrost for tiden, men jorden er igen til at grave i efter en periode uden regn. Marts har givet os 5 mm og nu er jorden ikke våd men bare fugtig, og jeg har lavet om på et hjørne i haven, hvor vi tidligere havde nogle bærmispel-buske, som ikke trivedes. 
   Nu står den hvide bænk her og bag den har jeg plantet 3 prydgræsser, som skal danne en slags hæk eller lysthus ud mod marken. Det er en finstrået elefantgræs med hvidstribede blade, og den hedder Morning Light. Under bænken har jeg sat citrontimian som nok kan klare at vokse her i et tørt hjørne, og senere vil jeg plante et par små buske på hver side af bænken - måske et par dværg-syrener?

Det er i sig selv STORT, at man nu atter kan grave i sin have, for det er ved at være 5 måneder siden sidst, men endnu bedre er det at opleve en stor flok traner i luften over sin have. I går steg en flok på over 100 traner til vejrs bagved skoven og lå længe og cirklede over os, mens de brugte opvinden til at komme i højden. Her lagde de kursen mod nordøst og fandt på plads i kileformation - og så var de hurtigt væk.

Den blå himmel giver lyst til at lægge nakken tilbage og kigge op, hvor træerne stadig venter på start-tilladelse, men strækker sig op i det stærke lys. Her er spisekastanje og pære, mirabel, røn og syren, og de virker allesammen helt parate til at tage fat på en ny sæson.

Og så er der jo alt det der foregår i det SMÅ. Her er vi i gang indendørs i vindueskarmen hvor nogle af sommerens blomster er spiret i potterne, mens andre er på vej. Vi har sået stolt kavaler i orange og gule farver, flere foskellige løvemund, tagetes og prydtobak.

Jeg har sået verdens mindste frø af en vingetobak der skulle kunne blive 1,5 m høj. Den har hvide duftende blomster og skal stå bagved den hvide bænk sammen med græsserne, som nok ikke bliver så store i år. Den er jeg meget spændt på!

Vår-vibrationer

Blæsten fra øst blev afløst af masser af kold og klam tåge, men nu er temperaturen sprunget i vejret og har ligefrem været tocifret de seneste par dage.
   Tågen oplevede vi på en skovtur til et gods i nærheden. Her har man ladet alle de store gamle træer passe sig selv og falde som de vil. Resultatet er et forfaldent park-landskab med døde, halvdøde og faldne træer, overgroede med mos og med masser af plads til mikroliv, insekter og fugle - men i tågen virkede det helt troldeagtigt og mystisk.

Nu hvor tågen er overstået for denne gang ligger temperaturen på omkring de 10 grader, og selvom det stadig er ret gråt i vejret, ser vi også en bleg sol i hurtige glimt ind imellem. Planterne har helt sikkert mærket en forskel og skyder til højre og venstre. Små blade stikker frem på nogle buske, men stauder og løgplanter er først ude.

De første påskeliljer er ved at åbne sig

og den første bi har fundet sig en påskeklokke.

Jeg har spredt komposten i solbedet og græsbedet, og de små primula kvitterer for omsorgen.

Lungeurt har åbnet en enkelt lille blomst og dagliljerne strækker sig i højden.

Sankthansurterne står med deres grågrønne 'roser' blandt sidste års blomsterstængler og geranier er også ved at dække de gamle visne bladstængler. 

Der er et leben af fugle på kryds og tværs i haven, og volumenknappen er skruet i vejret, mens de forsøger at finde de bedste redesteder sammen med dette års skønne partner.
   Solsortehunnen er kommet tilbage fra sydens milde klima og har fundet sin mage, og de har rodet hele denne beholder igennem efter orm, så de nyplantede påskeliljer næsten er forsvundet, og jorden er smidt ud på fliserne.

Gråspurvene larmer i hækken og mejserne piler frem og tilbage til kernerne på foderbrættet, mens tårnfalken har fundet sig en god udkigspost i toppen af pæretræet og dykker ned i haven når en uforsigtig mus stikker næsen frem. Forleden sad den på fuglehuset med sit bytte.

Ikke det skarpeste billede, men den skulle hurtigt videre med sin mus. Det er en flot fugl og måske har den allerede unger i reden?

Der er gået forår i vores lille verden, og det er en fornøjelse at følge det sprudlende, spirende liv!

Om at dagdrømme

Jeg dagdrømmer ganske ofte om hvordan haven kommer til at se ud fremover, og der er særligt mange drømme forbundet med det nyeste bed naturligvis. Det er det jeg kalder græsbedet, og som startede sidste år som sommerblomstbed. I efteråret fik jeg de fleste stauder og græsser i jorden efter at have fjernet alle sommerblomster og indkøbt lidt ekstra på Overdams Planteskole.

Og her er så alt det jeg har puttet i jorden, og som jeg forestiller mig vil skabe et ret tørketålende bed med blomstring og vajende græsser i år.

   Yderst i bedet mod marken - hvor der er allermest sol - har jeg sat flere klumper af  den store græs fra beholderen på terrassen. Det er havesandrør Karl Foerster, som har vist sig vældig hårdfør og holdbar vinteren igennem her hos os.

Flere af vores gamle stauder er også flyttet herhen. Det gælder både løvehale, skabiose, margerit, staudesalvie og bjergmynte.

Prikbladet perikon er en af mine yndlings-ukrudtsplanter så den er også kommet med sammen med citronmelisse, som fylder godt med sine lysegrønne blade og næsten usynlige blomster som lokker mange insekter til - og fennikel som giver højde og lethed.

I den miderste del af bedet er mange af de nye planter sat. Her er staudesolsikke Lemon Queen, en himmelblå asters og for første gang i haven Amsonia med lyseblå blomster og flotte høstfarver.   
   Amsonia står til venstre herunder og det er en af de planter den hollandske plantemand Piet Oudolf bruger flittigt i sine store bølgende græsbede. Jeg er spændt på at se om den vil trives her, for den har meget at byde på over en lang sæson. Bare se hvor fin den er i september.

En raketblomst i en fin lys orange farve fra Elna  (bloggen: Havesysler) står herunder midlertidigt i en krukke

og et par høje solbrud i mørk orange skal sammen med dagliljer give de varme farver.

Elefantgræs - Maleparthus - med rødlige toner i efteråret, har vi i forvejen i haven og den har jeg købt et par stykker af til det nye bed sammen med en ny opret græs, som er helt blå om sommeren og får rødlilla toner i efteråret. På danske hedder den liden præriegræs.
   Det blå bjørnegræs sår sig selv overalt i vores have, men den er så fin at den er kommet med i et hjørne sammen med knald-blå staudesalvie.

Nærmest huset - og hullet til både vand og ild - har jeg sat en egebladet Hortensia, som får skønne høstfarver, og så er der selvfølgelig kanten af hullet som er beplantet med lyserøde Geranier.

 

Jeg har sået masser af lilla valmuer og regner da også med at flere sommerblomster har kastet frø sidste år, og ellers er jeg i gang med nye frø i vindueskarmen allerede nu, så mon ikke jeg får dækket jorden med plantevækst allerede i år. Fra havens gamle bede  har jeg hentet løvefod som fylder godt i starten, og 5 forskellige tulipaner skal give farve i foråret.

Nu er det bare at håbe på det meste har overlevet vinteren, for dette bed har været helt eller delvist oversvømmet mange gange siden oktober sidste år, og om sommeren er her ret tørt og megen sol, så det er ikke nemt at vide hvordan planterne klarer de vekslende forhold.