Højsommer

Ja, højsommer er det sandelig og dagene er lange, lyse og varme. Det er en fin start på skoleferien.
   På marken bag vores have er det første høslet taget, og de store baller ligger og venter på at blive samlet sammen. Vi tog en lille aftenrunde ud på marken for at nyde udsigten, nu hvor man kan traske rundt uden at få flåter på sig fra det høje græs.

For tre dage siden fik vi et forrygende tordenvejr om aftenen, og der kom et torden-brag så højt og skarpt, at jeg skreg af forskrækkelse, mens jeg var i gang med aftensmaden. I dag viste det sig at lynet slog ned i dette egetræ 2 huse fra os, lige i skovbrynet, og det var det gamle træ der skreg om kap med mig da det mistede halvdelen af sin krone. Forståeligt nok!

Selvom vi fik 10 mm regn efter tordenvejret, kan vi godt undvære den slags naturkræfter lige her. I går var det heldigvis en anderledes fredelig aften der lå og solede sig i de sidste gyldne stråler fra himlen.

Haven antager også sin egen stemning når solen går på hæld. Lyset er skarpt og skyggerne sorte, men man nyder jo disse dejlige lange lune aftner.
   I dag kom jeg i mål med hækklipningen og det har været en langsommelig affære der strakte sig over mange dage. I varmen kunne jeg kun arbejde et par timer ad gangen, så hækken ud mod vejen blev gemt til sidst, da den krævede et par dage.

Det er utroligt så store solsikkerne allerede er blevet! De står godt og nu er de yderste tøjret til tipi'en. Nedenunder solsikkerne har jeg plantet nogle Linné-tagetes og sået nogle talerkensmækkere.

Her på morgenterrassen er solen helt væk på denne tid, men på den anden side af huset stråler den lystigt på alt hvad den kan nå, så her er kontrastene trukket godt op.
   Tretornen på den store terrasse vokser stadig nedad, mens græsset blomstrer fint med sine røde duske. Tomaterne vokser heldigvis opad og trives i vores egen kompost. Jeg har plantet masser af forskellige basilikum ud mellem tomaterne og de uundgåelige Amarant, der altid følger med komposten.

Løvefod er her og der og alle vegne, og en selvsåning mellem fliserne og soklen er bare velkommen.

Haven passer stort set sig selv og skal bare nydes og nusses lidt af og til.

Og nu er det tid for marguritter

- de blå Rozanne'r og alle Hosta'erne.

Det er en skøn tid!

Juni i kolonihaven

Den seneste uge har stået i kolonihavens tegn, og vi har tilbragt et par gode dage med madpakker, kaffe og wienerbrød, snak med andre kolonister og selvfølgelig også en del praktisk arbejde. Nu er de sidste asparges høstet for i år, og havens blomstring er på sit bedste - som hvert år i juni.

En grundig overhaling af græs, ukrudt og hække sammen med en masse regn har bragt haven tilbage i en præsentabel tilstand igen, og her er en lille rundtur.

Jeg fik beskåret både den runde benved herover og den pilebladede pære herunder, så vi nu kan komme rundt uden at få grene i hovedet, og jeg synes det ser så godt ud, når de vildtvoksende buske og træer får selskab af enkelte klippede former.

Herunder har den lille laurbærbusk i murerbaljen fået et bur at vokse i, og det har straks hjulpet. Rådyrene har ellers stået for 'beskæringen' hele året:)

Her er John nået frem til den sidste del af hækken, og arbejder sig ind i et sandt virvar af buske, selvsåede træer og ukrudt. Dette hjørne får vi nok styr på til efteråret, når naboen får besøg af en træmand, der skal tage et overblik over de træer der skygger for vores have.

I dette hjørne står det paradisæbletræ, som var fuldstændig inficeret med blodlus sidste år. Nu er det faktisk ikke til at se mere, men til gengæld har træet fået en besynderlig facon efter jeg klippede alle lusene væk i efteråret. Det er dog, som man kan se, i gang med at skyde i toppen, så mon ikke vi kan forme det efterhånden.

Det er dejligt at have god tid til alt det der skal gøres, og nu er køkkenhaven også godt i gang i alle bede, så herfra er det bare almindeligt vedligehold der skal til. Regnen gjorde sandelig også sit til at friske haven op!

De stille glæder

Jeg havde forestillet mig hvordan jeg skulle springe omkring som en våd vårhare på plænen, når regnen endelig kom, men da det kom til stykket blev det blot til en stille glæde og tilfredshed over at nyde det gode vejr fra vinduet. I løbet af en søvnløs nat, hvor luften dirrede af torden og langsomt fortættedes hen imod morgen, åbnede skyerne endelig for vandhanerne ved 6-tiden søndag morgen.

Hylden bøjede sig ned under vægten af vand og ofrede nogle af de hvide blomster i en kreds omkring sig på fliserne. Alle planter bøjede sig for vejrets våde indslag og tog imod 50 mm over de næste par dage. Det var herligt at opleve!

Regnen kom og gik og de store grå skyer blev ved at tårne sig op med jævne mellemrum. Ingen vandpytter eller strømme af vand der rendte gennem haven, blot en stor åben favn der tog imod og tog imod og sugede al væden til sig i et roligt tempo. Det var bedre end man kunne have drømt om.
   Ind imellem byger, regn og sol listede jeg rundt med mit kamera og forsøgte at fange den gode stemning af ro og fred der lagde sig over haven - og mine nerver:)

Den ægte kastanje er fuld af blomster og Filippa-æbletræet har mange æbler på vej.

I stiklingebedet er der vokset 3 små rødeg op fra agern jeg hentede i skoven, og en enkelt ægte kastanje - også fra et skovtræ - er det også blevet til. her blandt de forskellige potter står salvien og sætter rødder, mens et overskud af basilikum fylder nogle af hullerne ud.

En ganske billig husløg er blevet til 5 potter ved deling og blomstrer med disse søde røde blomster, og en gammel perikon, som jeg fandt for et par år siden i et mørkt hjørne af haven, skal snart vise sine bittesmå gule blomster. Den gør ikke meget væsen af sig, men har et smukt bladværk, som også får gode høstfarver.

I det store skyggebed, hvor jeg har trampet rundt og luget på det sidste, fik planterne rejst sig igen, og blandt frodige Hosta og bregner er dagliljerne godt på vej med store knopper, mens fingerbøl bliver ved at sætte nye blomstrende sideskud.

En lang forgyldt aften kronede et par dejlige dage med en fin finale. 

Om at få opfyldt sine ønsker

 - og regnmåleren! 

Der er 40 mm vand i regnmåleren efter søndagens regnvejr, som kom med tordenbrag og lyn i løbet af natten og tog fart med rigtigt regnvejr i de tidlige morgentimer - og langt opad dagen. Endelig var det vores tur til at blive ramt af den livgivende væde fra oven!

I kolonihaven er der ellers ikke sket så meget i juni måned, men for nogle dage siden fik jeg fyldt det sidste af de 4 køkkenbede med frø og planter, og så var det jo skønt at få masser af vand! Nu begynder frøene forhåbentlig at spire og vokse, så de kan løbe fra ukrudt og snegle.
   Disse selvsåede jomfru-i-det-grønne er i hvert fald godt i gang, ligesom krydderurterne i midten af haven - og stauderne har også ranket ryggen.

Det kølige tørre sommervejr har hidtil lagt en dæmper på køkkenurterne, hvor spinat og kål er det eneste der rigtig vokser. Nogle ret sølle vinterporrer er kommet i jorden i det sidste bed sammen med mange blomsterfrø, for her er der skygget, så vi har svært ved at finde ud af hvad der kan gro.

Måske kan det blive helt pænt med Linné-tagetes, Amarant og lidt spinat?

I de andre bede går vi stadig og venter på ærter og bønner, men det er rart man nu har været hele køkkenhaven igennem og gjort hvad man kunne. Ærter har jeg sået 2 gange og de er pakket ind mod duerne, så nu burde de vel begynde at vokse? Rødbeder og persillerod kommer meget spredt op, så der kan også blive bruge for en plan B, men lige nu krydser jeg bare fingrene:)

Klokkebuske og iris er ved at være færdige for i år, og nu må vi til at bruge lidt tid på hække og havegange. Der er visse planter som gror uanset vejret...