Græs og græs og diverse

I forrige indlæg fortalte jeg om første etape af arbejdet med det nye bed i haven - græsbedet.
   Jeg har arbejdet i flere dage for at komme videre og her har jeg plantet en bunke 'diverser' ind imellem de 3 store græsser. Her er staudesalvie, margeritter og løvehaler, men også masser af løvefod, perikon og bjergmynte. Alle disse planter kommer fra havens andre bede og skal graves op, deles og renses for ukrudt, så det tager sin tid.

Her er starten gået til anden etape, og endnu et stykke sommerblomster er ryddet, jorden gennemgravet og der er tilført frisk jord på toppen. Så er jeg klar til at få endnu et par nye græsser i jorden, denne gang 2 elefantgræsser - Miscanthus sinensis Maleparthus - med røde toppe her i september.

Jeg fortsætter med at fylde ud med stauder i bunden nu er det solbrud, asters og flere løvefod.

Der står en stol ved siden af bedet så jeg kan sidde ned og hvile mig lidt undervejs. Her er det blevet fyraften og det sene sollys sætter liv i de svajende strå og de fine blade på fennikel. 

Når man nedlægger så mange sommerblomster bliver der til nogle store gode buketter:-)

Her er det tredie etape det gælder, og nu er der kun et par meter sommerblomster tilbage alt i alt.
   2 blå præriegræsser med et forfærdeligt navn(!) er plantet og så har jeg ikke flere nye græsser der skal i jorden. Man anbefaler ikke at sætte græsser om efteråret, da de dårligt kan nå at få fat med rødderne, men jeg håber det sommerlige septembervejr kan hjælpe dem på vej, og har netop skyndt mig af samme grund. Jeg mangler stadig stauder i hullerne, men det skal nok komme.

Foreløbig har jeg sat Elnas raketblomst, og den dyrt indkøbte Amsonia (med de fine gule blade) er blevet delt i 2. Så kom prisen også ned på et mere acceptabelt niveau:-)

De nye græsser syner ikke af noget endnu, men her er en Maleparthus vi har haft i 2 år, og den kan give et fingerpeg om hvordan det nye bed vil se ud om et par år.

Blandt 'diverserne' lige nu hører denne skønne smørgule daglilje, som ikke har haft mod på at blomstre i sommer (det var nok for tørt) men heldigvis når den da lige et par dejlige blomster her på falderebet.

Spisekastanjerne er blevet enorme mens jeg har gået med snuden i mulden, og trods de djævelske torne er en lille mariehøne her kravlet til vejrs og solbader på fakir-madrassen. Det er nok den der har været en tur hos Vor Herre og bede om godt plante-vejr!

Resten af haven har måttet passe sig selv, mens det nye græsbed tog form, og nu skal jeg da love for græsplænen trænger til at blive klippet! Det er en græsselig tid...

Gode sensommerdage

September er blevet en sommermåned, men det kan vel ikke blive sådan ved?
    Jeg har egentlig gået og glædet mig til at efteråret ville begynde med regn og kølige dage, for jeg har jo en god portion planter stående fra planteskolen, som gerne vil i jorden. Haven trænger også til en revidering, med deraf følgende flytning af mange planter, så det tørre varme vejr var efterhånden blevet en hindring. Ja, tænk så utaknemmelig kan man blive...

Lidt gråvejr og et par enkelte dråber regn gav mig mod på at få fjernet sommerblomsterne i den yderste ende af det nye bed. Jeg har jo svært ved at nedlægge planter der gror og blomstrer, men jeg prøver at genbruge de pæneste planter i krukkerne på terrassen, og må jo også indse at sommerblomster varer ikke evigt.

Som man kan se er jorden her stadig tør som støv og kommer op i store lerknolde, men med lidt importeret harpet muld fra materialepladsen, vil jeg alligevel begynde at plante græsser - de skal ikke have alt for god jord ved jeg.

Starten er gået med den store Calamagrostis midt på terrassen. Den har stået i en kæmpe beholder i flere år og skal skæres i mindre stykker for at jeg overhovedet kan løfte den, så det er et stort og anstrengende arbejde. Jeg måtte stå oppe på kanten af beholderen og hoppe på spaden, men når man er stædig nok skal det jo lykkes:-)

Her er de første 3 kommet i jorden i det nye græsbed, hvor jeg måtte vande hullerne for overhovedet at få gravet dybt nok. Jeg regner med det værste nu er overstået, og glæder mig til at fylde ud med stauder fra andre bede i haven.
   - Og så kom regnen dagen efter det store gravearbejde - ikke dårligt!

Den store balje midt på terrassen er nu fyldt med de nye græsser og stauder mens jeg venter på at få ryddet resten af sommerblomsterne væk og få bearbejdet jorden i det nye bed. Det kommer til at ske i mindre etaper. Foreløbig er det dejligt at få lidt vand fra oven.

For et par dage siden havde vi vældig hyggeligt havebesøg af Elna og John fra Ringkøbing. Jeg har fulgt Elnas blog Havesysler i alle årene, og for et par år siden var vi også forbi og så deres flotte og hyggelige have, så det er bare dejligt de også besøgte vores egn. De havde en meget køn orange raketblomst med til os, og den er foreløbig sat i en krukke udenfor køkkenvinduet sammen med de tagetes jeg ikke kunne smide ud fra mit gravearbejde. Nu vil jeg nyde den der indtil den kan komme ud i havens nye bed.
   Jeg havde sat kameraet frem for at tage et par billeder  fra havevandringen, men som sædvanlig glemte jeg helt at tage billeder da vi havde gæster... Til gengæld kan jeg vise den nye raketblomst som pifter sommerkrukkerne gevaldigt op.

... Også i regnvejr:-)

Nu glæder jeg mig bare til at komme videre med haven når regnen er sunket godt ned i jorden!

Græsser og høsttoner

Jeg har i årevis afprøvet stauder af forskellig slags i havens tørreste hjørne, men ingen af dem har kunnet dække jorden i bedene, som jeg foretrækker. Langsomt er mine øjne blevet åbnet for græssernes fantastiske verden - variationen i vækstform, vækstkrav, farver og teksturer - og med indførelse af først den ene så den anden græs, som har præsteret flot, er jeg nu overbevist om at græs er vejen frem.

Vores første græs er denne Calamagrostis Karl Foerster, som startede i en lille bitte potte for 7 år siden, og nu er blevet helt pragtfuld i to store beholdere. Denne står smukt hele vinteren, og det er det bedste ved den.

En anden yndling er Hakonegræs, som vi har i en gulstribet variant. Den deler jeg på næsten hvert forår og breder den ud som bunddække. En meget blød og bevægelig lav græs som tåler sol og skygge, og som blomstrer meget diskret netop nu.

Og her er så det nye indkøb fra Overdam Planteskole:

Her er 2 Schizachyrium scoparium Blue Heaven, som er en præriegræs med flotte blå farver om sommeren og rød-violette høstfarver. Den kan tåle tørke og sol.
Det grønne græs foran er en halvgræs, der foretrække fugtighed og kan tåle skygge. Den hedder Carex Muskingumnensis og skal stå midt på terrassen, når jeg flytter de høje Calamagrostis ud af den store beholder.
3 stks. Miscanthus sinensis Morning Light skal helt ud i det yderste hjørne af haven, og danne lysthus omkring en hvid bænk, og 2 stks. Miscanthus Maleparthus skal stå i det nye bed. Vi har en af dem i forvejen og er meget glade for den.

Lidt stauder blev det også til, Amsonia (med de flotte gule høstfarver), en dejlig blå asters Twilight og en staudesolsikke Lemon Queen. Når alt dette er plantet er det halve af havens stauder og buske blevet flyttet rundt, så det er et større projekt, der kræver at vi får noget regn fra oven forinden. Måske et oktober-projekt?

Trods de tørre forhold har denne gule brandbæger sat hele 4 blomsterstilke i år. Den blev hjembragt fra Høneballehaven for et par år siden og har ellers kun kunnet præstere 1 blomst om året.
   Kastanjerne er nu så store at grenene bliver tynget ned. Det er nogle forfærdeligt stikkende pompom'er som kræver handsker at håndtere, men vi glæder os til at smage på indholdet!

Her er en helt anden slags pompom som er noget nemmere at have med at gøre. Denne klematis har både blomster og frø på samme tid, og er kravlet helt op i hyldtræet.

Et par blomstrende kugler af laurbær tiltrækker admiralsommerfugle og sankthansurterne tiltrækker alverdens insekter, men navnlig bier og humler. En stor flot humledronning gik fra blomst til blomst og fik sin frokost i et mageligt tempo.

De rødlige høsttoner indtager gradvist haven, men denne vortemælk - Fireglow - har skønne orangerøde nuancer hele sæsonen. Om vinteren går den under jorden.

Sommerblomsterne kan endnu, og gløder i det stærke lys.

Her var også gløder i et hyggeligt bål en af de sidste rigtigt varme aftner. Vi ristede skumfiduser og fordrev tiden mens det blev mørkt, med at klaske myg og iagttage flagermusenes hjælpsomme indsats over vores hoveder. En blikstille og varm sommeraften i september.

Her er vores 2 år gamle Miscanthus Maleparthus som blomstrer smukt i denne tid - for lige at runde af med lidt mere græs.

Renskuret

I det fine septembervejr så huset pludseligt lidt nusset ud. For et par år siden malede vi alt det brune træværk, men de hvide vindskeder sprang vi over. Nu har vi så været oppe på stiger og tage og skrubbet dem rene, og kun nogle enkelte steder var der behov for maling. Her kan man se hvor meget snavs der sad.

John står på en hjemmelavet platform for at fordele sin vægt på tagpladerne, men man kan jo godt se hvor han er kommet til. På carporten var der behov for lidt malerarbejde, men det var såmænd det mindste af det hele.

Efter endt gerning var vi to der trængte gevaldigt til et bad, for alt det snavsede vand løb jo ned i hovedet på os. Til gengæld var det et meget tilfredsstillende job, som vi nu vil nyde synet af fremover. Normalt går jeg rundt med snuden i jorden, men nu hænder det jeg kigger op:-)

Ja-ja, tagrenderne er også vasket! Og når man nu endelig kigger op, opdager man også at svalerne er ved at samle sig og holder flyveøvelser over vores hoveder. Det er jo efterår... I mangel på telefontråde må de samles i toppen på naboens visne træ.

September har altid haft noget renskuret over sig og jeg tror det er fordi luften er så klar. I haven er væksten nærmest stoppet og derfor er det også nemt at få bedene til at stå skarpt. Jeg render rundt og tynder ud og skærer vissent ned, og ind imellem bliver der lige rettet nogle græskanter også. Det er faktisk ret hyggeligt arbejde - og ikke alt for anstrengende.

Sankhansurterne er sprunget ud og lokker masser af bier til. Den varme start på måneden har også bragt sommerfugle, guldsmede og enkelte græshopper ind i haven.

Sommerblomsterne er på retur, men der er stadig gang i nogle af dem. Jeg plukker buketter og tynder ud, men nu glæder mig mig mest til at komme i gang med at plante nyt. En liste over planter - og ikke mindst græsser - er ved at tage form.

Om morgenen ligger der dis over landskabet og fortæller os at sæsonen lakker mod enden, men når enden er god er alting godt!

Sommeren er gået...

Så er det september, og sommeren er forbi. September er nok min yndlingsmåned og foreløbig har den ikke skuffet. Himlen er ofte klar og lyseblå, og vi er blevet lovet en varm uge med sol, så jeg er helt optimistisk.

Jeg har kigget på billeder fra denne sommer og prøvet at samle de bedste. Haven har klaret sig igennem trods en meget tør start. April gav 32 mm og maj bare 6, så vi gik ind i sommermånederne med et mærkbart underskud. Hele juni spejdede vi efter regnen, men juni gav blot 7 mm, og på et tidspunkt fik vi oven i købet vandings-forbud. Det var hårdt for mange planter.

Når man kigger på juni-billeder ser de ikke så tossede ud, og både de blomstrende buske og den røde pelargonie er nærmest i topform. Særligt fin blev trælupinen, som slet ikke blev vandet, men blot struttede af smukke duftende blomster i lang tid. Jeg holder så meget af hylden, så den måtte med på et billede, men blomsterklaserne var mindre end de plejer og blomstringen hurtigt overstået. I haven blev græsset gult og honningurt dominerede det nye sommerblomst-bed.

Juli blev et vendepunkt, og måneden gav 104 mm regn. Der gik dog et godt stykke tid før effekten viste sig, for de første byger var så små at vandet ikke nåede rigtigt ned i jorden, men mod månedens slutning begyndte det at virke.
   Den nye krydderurt, løvstikke, skyndte sig i vejret og satte mange blomster, men ikke mange blade, til gengæld fik vi for første gang mange flotte og søde kirsebær, og det var dejligt! Den røde hasselbusk fik knaldrøde nødder, som vi glæder os til at smage, og i sommerblomstbedet var det tid for tagetes og morgenfruer, så her var det også de varme farver der tog over. Juli var ellers ikke en varm måned, men faktisk bare ustabil med torden og bygevejr.

August har givet 122 mm regn, og nu er alting godt gennemvandet. Det grønne blev meget mere grønt, og græsplænen vokser, så det næsten kan høres. 

   I sommerblomstbedet var jeg så glad og stolt over de røde løvemund og orange stolte kavalerer. Planterne væltede rundt blandt hinanden og krævede udtynding, og mange store buketter blev båret ind i stuen. Jeg har ryddet valmuer og honningurt af vejen og sået lidt nyt i de tomme felter. Der er en del arbejde med sådan en masse sommerblomster!

   I skyggebedet knoklede jeg med guldnælderne, der har bredt sig overalt, men nu hvor væksten aftager ser haven ret ordentlig ud igen. Solbedet er stadig ikke helt hvad jeg havde håbet. Her må jeg virkelig satse på det tørke-tålende fremover. I år har lammeøre praktisk talt ikke blomstret, og så er det tørt! Matrem og høstanemoner er introduceret i dette bed og har klaret sig rimeligt, men solbrud kommer ikke ud af stedet. 

I skrivende stund står sankthansurterne og rødmer, mens tæppepileurt og asters blomstrer på livet løs. Jeg har erkendt at kulørte sommerblomstbede nok ikke lige er min stil, men har været rigtig glad for at få den erfaring med mig. Det store kulørte bed bliver staude- og græsbed i løbet af det næste årstid, og det glæder jeg mig meget til at komme i gang med.

   Sommerens dejligste buket blev denne, som er i god overensstemmelse med min farvesans. Her har jeg valgt de gule sommerblomster sammen med Hostas blå klokker og bjergmynte, fennikel og blade af gul kornel.

Haven har klaret endnu en sommer, og vi er glade for alt der lykkes.