På tur med Ingolf

I sandhedens interesse var det kun de sidste krampetrækninger af stormen Ingolf der nåede frem til os i går, men vi fik da lidt frisk luft på skovturen. Og her er billeder af efteråret i sol og vind uden yderligere kommentarer.

Kvalkved

Masser af kogler

Grene til vasen med hjem

Gule blade i oktoberblæst

På tærsklen til vintertid går den første rigtige blæst over landet og blade løsner taget i grene og kviste.
   Mange gamle træer har allerede ret luftige kroner og det hvirvler og rasler med visne blade om fødderne på os. Måske får vi ikke så mange fine farver at se, før frosten sætter ind, men dog er der gyldne farver i landskabet når solen titter frem i korte øjeblikke.

Klatrehortensiaen lyser op i en liden stund med det fine lysegule løv.

Ribesbusken er så småt ved at trække klorofylet fra de mange små blade.

Sidste år havde vi naboens store gamle æbletræer at glæde os over. De lænede sig flot ind over hækken til højre og strøede gavmildt æbler på græsset, så både vi og dyrene kunne spise sundt.

I år har naboen sandelig beskåret sine træer. Jeg har faktisk svært ved at tro de kan overleve behandlingen, og æbler bliver der i hvert fald ingen af.

Det er jo sørgeligt at se på disse mishandlede træer, men til gengæld har vi fået udsigt til et flot gammelt egetræ i det levende hegn langs marken, og det er da en trøst. Det smukke træ har lidt gule blade endnu, men måske er de væk i morgen. Vi må se hvor kraftigt vinden tager fat.

Lige nu lever alting på lånt tid, og man må bare glæde sig over det der er. I potterne på terrassen står bregnerne, som burde være vintergrønne. Den lille rødbøg har smidt næsten alle blade, mens mynterne skyder igen efter en god beskæring. Nogle Hosta er helt færdige, mens andre får det meste ud af efteråret og sætter ligefrem blomsterknopper.

Sov nu rigtigt godt og længe i nat!

Plant et træ

- en voksende glæde. Ja, sådan sagde man i sin tid, og det gælder vel stadig.

En fin lille papirbarkløn kunne vi da godt finde plads til i bilen, da vi besøgte den velforsynede planteskole Aldershvile i Bagsværd på søndagsturen. 

   Faktisk var det en udflugt jeg længe har set frem til, for jeg er jo meget glad for træer og buske. Sortimentet var stort og hjælpsomme medarbejdere var et yderligere plus, så jeg tænker ikke det var sidste gang vi kørte forbi denne gode planteskole.

Her står den så bag drivhuset, som det lykkedes John at få skilt ad til vinteren. Den ser måske ikke ud af så meget i forhold til solsikkerne, men jeg tænker det bliver rigtig fint efterhånden, både set fra havesiden og fra vejen, når den engang stikker hovedet op over hækken. Drivhuset skal nok ikke stå her for evigt. Vi satser på at bygge et rigtigt drivhus et andet sted i haven en dag.

   Papirbarkløn er et langsomtvoksende træ med en meget smuk kanelfarvet bark, som skaller af i dekorative flager. Jeg tror den bliver fin med den mørke hæk som rolig baggrund. Efterårsløvet er også smukt i farverne, og i modsætning til mange andre Ahorn frøsår den ikke overalt. 

Med hjem i bilen kom der også en del krukkeplanter, for nu var sommerblomsterne ikke så friske at se på længere.

Græsserne trives vældig godt i murebaljerne. De har virkelig taget på i vægt og kan sikkert deles til foråret, men foreløbig fik de lov til at blive stående. 

Jeg plantede 3 Hebe, en vintergrøn bregne, Engelsød, 5 hvidblomstrende lyng, en pletter-i-luften og en smuk Hakone-græs med gulstribede blade. 4 små potter med buksbomstiklinger kom også med ned i de sidste huller. Så er der samling på tropperne henover vinter.

De 3 baljer tilsammen giver næsten indtryk af skovbund med de mange grønne toner og forskellige bladformer, og jeg er godt tilfreds. Et frodigt grønt indtryk er fint til at bryde fladen med betonfliser, og jeg håber det holder sig pænt igennem vinteren.

West Side Story

Nu skal det handle om en jernbane. En nedlagt jernbane på den vestlige side af Manhattan i New York. Og den starter lige her, med en trappe op fra gaden.

En god solid konstruktion, som løber nogle meter over niveau, og i sin tid netop skulle aflaste gaderne for tung trafik med farlige godstog. Nu til dags er denne trafik tilbage på gaderne igen (!) og højbanen har stået alene og forladt i 30 år, før nogen fandt på at omdanne den til en lang og smal park: The High Line.

Det tog selvfølgelig tid at få samlet kræfter sammen til at realisere projektet, og i den tid begyndte naturen at indfinde helt af sig selv. Og trods det tynde jordlag, som nu er tilført, kan man altså dyrke mindre træer mellem sveller og spor, og få en fornemmelse af skovstemning på nogle strækninger.

Det er en fornøjelse at trave afsted her hvor kun fodgængere færdes, mens trafiklarmen stiger op fra gaden nedenunder. Og når man så har fået Piet Oudolf til at stå for planteplanerne med udgangspunkt i de selvsåede og oprindelige amerikanske arter, som allerede havde slået rod på banen, kan det jo ikke gå helt galt.

Moderne design i belægning og bænke leder tankerne hen på togdrift med sin formgivning, og så er der kig mellem husfacader til vægmalerier, reklamer og kendte bygninger undervejs.

Her et typisk Oudolf græsbed, hvor hver art har fået sit eget "spor" at vokse i, men tilsammen danner en varieret bevoksning. 

Og faktisk er parken blevet et stort aktiv for bydelen. Nu bygges der nyt og smart langs den smalle park og på visse strækninger er byggeaktiviteten helt hysterisk. De billige boliger viger for dyre moderne huse, tegnet af kendte arkitekter. For hvem vil ikke gerne have en flig af noget grønt i sin udsigt fra lejligheden eller kontoret?

Udsigt til Hudson floden er selvfølgelig også med i beregningerne for et attraktivt udviklingsområde på West Side.

De glasdækkede facader kræver en del vinduespudsning...

... mens beplantningen vedligeholdes af gartnere og en mindre hær af frivillige. Om foråret skæres alle stauder og græsser ned inden nyvæksten begynder.

Empire State Building er skrumpet ind i tidens løb, men viser dog sin genkendelige profil her gennem disen. De allestedsnærværende vandtårne er jo også en karakteristisk del af NY skyline.

Ovenover nogle af de ældre boliger, som titter ind mellem efterårsfarvede blade. 

Nedenunder nærmer vi os den nordlige ende af højbanen, hvor der bygges på fuld kraft. Vi kunne ikke umiddelbart finde ud af en anvendelse af de kulørte slanger, så vi endte med at konkludere, at det nok er en kunstinstallation. Her i denne nordre ende er Piet Oudolf ikke nået i mål med sin raffinerede beplantning endnu. 

 

Men her holder der i hvert fald masser af tog. Gad vide om de er blevet hjemløse efter sporene forsvandt ind i storbyens grønne jungle?  

I hvert fald kæmper naturens vækstkraft med overbevisning imod beton og glas, biler og byggeri.

Oktobervejr

Helt i stil med sensommerens regnfulde vejr fortsætter efteråret med svingende fulde regnmålere.

Men søndag og mandag lyste solen med sit skarpe lys over vores lille kolonihave og satte høstfarverne i brand. Blåbærbuskene er rigtig smukke nu og vi har næsten glemt at "nogen" spiste bærrene før os selv.

Tallerkensmækkerne falder ved den første frost, så det er om at nyde dem så længe det varer.

Clematissen skar vi ned mens vi arbejdede på huset, og den er kommet rigtig hurtigt igang igen, endda så vidt, at den faktisk har sat blomsterknopper.

Og nu er de 80 nyindkøbte tulipanløg lagt i jorden i køkkenhaven, hvor de skal levere dejlige buketter til foråret. På hjemadressen kan vi ikke have tulipaner i fred for rådyr, så nu bliver det denne løsning.

Det er bare at glæde sig til at se disse flotte løg, når de vælter op af jorden med skønne blomster til næste år. Her er lidt for enhver smag, men forhåbentlig med tryk på det driftsikre. Ingen spøjse og sarte papegøje-ting her, men løg som kan genbruges år efter år.