mandag den 11. november 2019

November

Egentlig kunne vi have haft både storm og sne her i starten af november, men i stedet varierer vejret indenfor et spillerum på 10 grader og nedbøren har blot været våd - og til at leve med. Med andre ord: det kunne have været meget værre. I vores nordiske nabolande er der sne og helt nordligt alvorlig kulde.


Jeg glæder mig over hver eneste dag med hæderligt vejr og mulighed for udendørs arbejde.


November giver så mange fine indtryk med sit milde vejrlig og dejlige glimt af sol.


- Og de disede morgener hvor tiden næsten står stille.


- Og de mange fugle som nu har glæde af vinterfoderet.


Her er det spættefar som gerne vil have hele kræmmerhuset med fedtkugler for sig selv.


Og jeg overanstrenger mig slet ikke i haven, men får stille og roligt bund i kompostbunken mens der tilføres enkelte planter til de nye bede. 


Nu hvor der er gravet ud til ikke mindre end 6 bede i den store græsplæne er det jo blot et spørgsmål om udvidelser i takt med at planterne kommer til.
   Det kan selvfølgelig være nye planter som indkøbes, men en stor del af bunddækket skal simpelthen bestå af planter som deles. Det er hvad jeg kalder økonomisk havebrug, og det står slet ikke i modsætning til økologisk havebrug, hvis nogen skulle være i tvivl:)


Denne lille hysterisk lysegrønne Cypres kom til forleden, hvor den faldt i armene på mig i et supermarked. Jeg skulle bare have en liter mælk med hjem, men det endte med en større udvidelse i kanten af bedet og en lille kornel fandt så også plads her.

Dette lange bed med udgangspunkt ved den lille terrasse blev så småt påbegyndt sidste efterår, 


men det meste er faktisk puttet i jorden så sent som i marts måned i år.


Jeg er helt overrasket over hvor etableret bedet allerede ser ud,


men det er selvfølgelig dejligt.


Nu bliver det spændende at se hvordan pergolabedet kommer til at virke. Dette lange smalle skyggebed er først kommet til for et par måneder siden, og her er lagt en hel del løg mellem bregner og stauder. Foreløbig ser det ud som om klatrehortensierne er kommet godt igang, og lige nu står de med flotte gule blade.


Her fra det fjerneste hjørne af haven kan man se hvordan det så ud sidste efterår da vi netop var begyndt at plante de første træer og buske.


- Og her er haven som den ser ud i dag. 5 af vores nye bede kan ses på dette billede.


Jeg har planer om at disse bede med tiden skal blive mere sammenhængende, og nogle af dem udvikler sig sikkert til ret vildtvoksende buskadser, hvor bunddækket måske skygges væk, men det er også i orden. Vi skal jo gerne blive gamle i vores have, og så skal der ikke være så meget vedligehold.


mandag den 4. november 2019

Blå time

Lørdag regnede væk mens søndag overraskede positivt med lunt og stille vejr. Jeg tog en lille oprydningsrunde i kolonihaven om eftermiddagen. Benveden står så flot stadigvæk med de mange festlige frugter.


Sidst på dagen tog vi en tur til Roneklint få kilometer herfra. Tidligere landbrugsarealer er de seneste år lagt ud til naturområder med græsning af kvæg og heste, og vi mødte denne lille bamse og dens mor ved vejen. Ja-ja, det er skotsk højlandskvæg.



Solnedgangen var allerede godt igang ved 16-tiden. Både luft og vand var helt stille og klart, men det varme rødlige lys forsvandt hurtigt og gav plads til den tidlige aftens blå time.









På hjemvejen begyndte mosekonen at brygge, og landskabet føltes næsten vægtløst.


I dag kom regnen tilbage, men den stille blå time ved Roneklint den husker vi.


lørdag den 2. november 2019

Mulm

Oktober satte en flot slutspurt ind med kolde klare dage, svag vind og stjernenætter, men nu er vi tilbage i mulmet igen, og atter engang regnvejr i weekenden. Men lad mig lige fastholde de gode dage i ugens løb, hvor vi skulle knibe øjnene sammen i den skarpe sol.


Vi gravede Georginerne op og høstede en hel spandfuld brugbare blomster inden nattefrosten,


og fik et par flotte buketter til stuen. Årets sidste.


Nu er påskeliljerne endelig kommet i jorden her hvor Georginerne stod, så nu er her tilføjet endnu et højdepunkt i dette lille bed. Her vokser også bonderoser, silkepæoner og storkenæb, mens frugttræer sørger for fin blomstring i højden.


I år kommer vi nok ikke til at opleve de flotte høstfarver som kirsebærtræet leverede sidste år ved denne tid, men så trøster jeg mig ved de gule paradisæbler. Dette bed har allerede været en stor succes her det første år, og har til fulde opfyldt mine forventninger med farver på både blomster og løv.


Et par frostkolde morgener blev det til inden oktober lukkede og slukkede.



Og udenfor haven, i det lånte landskab, kan vi stadig glæde os over det store gamle egetræ, som kaster glans over det sene efterår med sine sidste blade.


Man må hente de gyldne øjeblikke hvor man kan.



søndag den 27. oktober 2019

Terrasse

Nej, vi rider ikke nødvendigvis samme dag vi sadler, men lidt er der da sket siden vi i august satte kanter omkring staudebedene. I september lykkedes det at få lagt fliser mellem de to bede.


Vi har efterhånden ordnet en del håndværksmæssigt arbejde sammen, John og jeg, men det var første gang vi kastede os over fliselægning. Først gravede vi jord af,


dernæst lagde vi fiberdug for at holde ukrudtet nede.


I den hjemlige have havde vi en gammel bunke grus som blev gravet fri af skvalderkål og brændenælder og kørt til kolonien. En tromle er venligt udlånt af en flink nabo.


To slags fliser passede lige til gangens bredde,


så vi blev så glade for resultatet, at vi vandrede frem og tilbage for rigtigt at mærke det gode faste underlag under fødderne.


Den megen jord fra flisegangen 


endte ovenpå vores faskine, som har stået åben i over et år. Naturligvis lagde vi først fiberdug på.


Så vidt så godt.


Resten af september og en god del af oktober


- gik med både forudsete og uforudsete forhindringer der lagde beslag på weekenderne og så var der vejret, som mildt sagt var for vådt til jordprojekter. Men i dag skulle det være!

Formiddagen var tør med fejende flot solskin og det lykkedes mig at få rettet arealet af og sået græsfrø inden den første heftig byge angreb fra oven. 
   Det er selvfølgelig mindst en måned for sent at så græs, men på den anden side... Nu har vi jo fjernet alle mælkebøtterne, kvikgræsset og padderokkerne og man kan da håbe på det milde vejr lige akkurat tillader græsset at få fat inden vinter.



Hvis eksperimentet lykkes, har vi en halv terrasse at sætte havemøblerne på til næste forår, og så den anden halvdel at arbejde videre med. Pyh-ha!


Men da vi nu var så godt igang og vejret var helt behageligt - imellem bygerne - fik vi også luget alle havegangene og høstet de sidste gulerødder, pastinakker og rødbeder. Der er stadig en mængde oprydning i køkkenhaven og ikke mindst ukrudt i alle bedene, men det pyntede alligevel gevaldigt med dagens indsats, og de stolte kavalerer kigger stadig over hegnet i fin form.


Årets sidste stauder lægger an til blomstring. Der er masser af knopper i de gamle Chrysantemum vi arvede med haven.


Når havegangene er skuffet og revet giver de et indtryk af orden og overskuelighed, selvom det roder i alle bede.



Vi vendte trætte og tilfredse hjem i skarpt oktoberlys.


Ja, selvom det er vintertid nu, er der sikkert mange gode havedage tilbage i år.