fredag den 17. maj 2019

Singing in the rain

Vi har fået 13 mm regn på Bededag og alle planter sang og jublede mod himlen. Jeg jublede også lidt rundt med kameraet, for er der noget dejligere end regndråber på blade og blomster...


Rødbøgen er allermest rød lige nu.


Papirbarklønnen er sprunget ud


- og de fine porcelænsblomster.


Krydderurterne citrontimian og gul merian.


Hakonegræs, det vil jeg gerne have meget mere af!


Bonderoserne springer nok lige om lidt.


Alunrod i en lysende rød farveskala.


Men der er jo også problemer i det lille paradis.
   Adskillige planter bliver ødelagt af rådyr, og denne hind har holdt til på græsmarken og kigget ind i vores have hele dagen. Det føles ildevarslende, og jeg tør næsten ikke lægge mig til at sove efterhånden, for hvad kan der ikke nå at ske på en enkelt nat?


For et par dage siden kunne jeg konstatere at ærtecypressen var knækket på midten, formentlig af en fejende buk. Nu har den fået forbinding på. Den sibiriske valmue bliver bidt i stykker , men af hvem?


Det værste er de to nye troldnød som står helt tæt på huset. Næsten alle blade er blevet ædt, og det er da for galt, når der er så meget andet grønt dyrene kan gå amok i på både markerne og i skoven.


Farvebælgen herunder har jeg netop fået fordi den ikke tiltaler rådyr, og det ser ud som det passer. Nu begynder blomsterknopperne at vise blå farver, og jeg er meget spændt på at se den i blomst for første gang.


Men er der én der bare er blå, så er det den gode gamle knopurt, som er så dejlig nem at have med at gøre. Det er en af de virkelig trofaste.


Hen imod aften tågede landskabet ud i damp fra jorden, men ellers har vi haft flotte solnedgange her på det sidste. Denne er et par dage gammel.




tirsdag den 14. maj 2019

Om at skynde sig langsomt

I den forgangne weekend havde vi ikke andre planer end at komme videre med køkkenhaven i kolonien, og det var dejligt at koncentrere sig om denne ene opgave. Vi tog hjemmefra med traileren fuld af hasselkæppe, kaffevand på termoen og lidt mundgodt til pauserne, for vi havde planer om at holde mange gode pauser.


Alle hasselgrenene blev brugt på to store stativer, ét til ærter og ét til bønner. Ved ærtestativet fik vi sået to slags høje ærter og fik pakket hele stativet ind i sort tyl med det samme. Duerne har en evne til at finde ærtespirerne lige når de stikker hovedet op af jorden, og denne gang vil jeg gerne have dem i fred.
   Vi har købt bønner som skulle blive 2,5 m høje og danne 25 cm lange gule bælge, så bønnestativet er så højt som grenene tillader, men bønnerne venter vi med at så til nattefrosten er helt afblæst.
   

John fik sået tre af bedene til med blomsterfrø. Her er masser af morgenfruer, stolte kavalerer, kornblomster, tagetes, fingerbøl og frøkenhat, og sammen med et bed med grøngødning domineret af honningurt fra sidste år, kan det jo kun blive et dejligt syn, hvis det hele arter sig.
   Jeg fik også gravet de sidste bede med champignonsmuld igennem og sået lidt salat og hestebønner, så nu er vi altså igang omsider.


Her på det sidste er der også kommet nye faste "beboere" til kolonihaven, f.eks. to nye hortensier, da jeg omsider har opgivet de gamle, som stod i haven da jeg overtog. De gamle planter var af den besværlige slags med blomster på sidste års skud, og der var altid en frostnat eller andet som ødelagde knopperne.


De to nye er en egebladet hortensia, som jeg synes er så smuk i løvet at det næsten er lige meget om den blomstrer, den anden er en syrenhortensia.


Med hele to dage til rådighed nåede vi meget andet end køkkenhaven, endda uden at skynde os, så nu er græsset trimmet og havegangene luget, nye stauder plantet og vandet. Det er en ren fornøjelse!



Det ser ud som om jeg omsider får held med storkonval, som trives i græsset i modsætning til dem som blev sat i staudebedet. Jeg holder så meget af plantens elegante vækst. Billedet er taget inden John trimmede græsset, og den står der endnu.


Det hele strutter af optimisme, og hækken er så flot lige nu, hvor vi endnu ikke er begyndt at klippe den.


Rabarberen har leveret de første fine stilke til en god kage,


og i det mørke hjørne bag huset er der gang i den gulbladede kornel, bøgepur, bregner og et par nye laurbær. Jødekirsebærrene har jeg ikke set endnu, men hvis de virkelig er så invasive som jeg har hørt, må de jo vise sig på et tidspunkt. De skal slås med masser af skvalderkål, så de skal være kampklar.


Søndagens afsluttende kaffetår i den sidste solstråle på sydsiden af haven. Vi drog hjem med asparges, rabarber og tulipaner fra et par gode arbejdsdage i ro og mag.



søndag den 12. maj 2019

Godt og skidt

Vi har puttet mange planter i jorden siden sidste efterår, så jeg er naturligvis spændt på at se hvordan de klarer det første forår i vores have, navnlig når foråret bølger frem og tilbage og stadig giver rigtig kolde nætter.

Benved står meget smukt med lysegrønne blade på rødlige kviste.


Den tyrkiske hassel har heller ingen problemer med det danske vejrlig, og i baggrunden leverer paradisæbletræet en flot blomstring, trods rådyrets pelsning af de nederste grene.


Straks værre med den ægte kastanie, som helt klart har frostskader på de allerførste blade. Den sprang ud i slutningen af april da det var lunt og godt, og den havde ikke regnet med maj måneds frostnætter.



Håber bare den kan finde nye blade frem fra depotet!


Stauderne trives tilsyneladende allesammen, men jeg har en fornemmelse af at "nogen" holder af valmueblomster. Helt ude til venstre øverst er den første blomst på sibirisk valmue i hvert fald forsvundet.


Her er der stadig gang i vortemælken mens vores genbrugsplanter - daglilje, løvefod og bladbeder - kommer godt op i mellemrummene.


Også kæmpestenbræk går til sagen med masser af nye blade.


Farvebælgen står strunk mellem to lavendler - den har mange blomsterknopper. Til gengæld ligner den brogetbladede pileurt frossen salat, men mon ikke den kommer med friske blade senere.


Jeg har engang smidt en afblomstret forglemmigej under en busk, og den har kvitteret med en helt overdådig selvsåning. Lige nu er det er som at se det svenske flag smukt draperet i græsset.


Her er altså både godt og skidt, men heldigvis mest godt. Og nu kommer æbleblomstringen sammen med syrener. Det er jo forår!


lørdag den 4. maj 2019

Lang næse


Vinden er gået i nord og vest i den forløbne uge, og vejret er rigtig koldt, men lige netop her hvor jeg bor kommer der intet ud af de dramatiske skyer, som løber henover himlen. Jeg hører om kraftige byger af både regn, hagl og sne henover landet, og mange er trætte af vintervejret. Her vil vi bare gerne have noget nedbør.
   Siden april startede har vi fået 12 mm regn, og det er ikke nok. Som man kan se på billederne er der masser af kraft i skyerne, og ofte ser vi saftige byger i horisonten, men de når ikke frem til os her i det sydøstlige Sjælland. Altså: en lang næse! 


Men de blomstrende frugttræer ser jo flotte ud på den mørke baggrund, og de har også undgået nattefrosten, som ikke har ramt så tæt ved kysten. Det er da en god ting.


På plussiden kan man også regne den første blomstring på denne skovranke, som kom i jorden sidste år


- og så er den lille rødbøg i potten sprunget ud med silkebløde nye blade.


Det ligner nok aprilsvejr, men det er jo maj, og i aften tænder vi lys i vinduerne.


tirsdag den 30. april 2019

Den gule tid

Gult er oppe i tiden, hvad enten man vil eller ej. Det er mælkebøttetid og der hvor mælkebøtterne ikke ses, er det rapsmarkerne der stråler om kap med solen.

Vi har nogle prægtige eksemplarer af mælkebøtter i kolonihaven,


men også et par blomster på vortemælken, som giver den gas i den grøngule ende af farvespektret. Denne lille saftige sag er et barn af min søsters vortemælk,


og jeg håber naturligvis min aflægger vil slægte den på efterhånden. Mage til selvlysende farve skal man da lede længe efter.


Mandag blev en lang arbejdsdag i kolonien. Vi fik luget hele køkkenhaven og gjort den næsten klar til såning, men der er dog stadig en del arbejde til næste weekend - og næste - osv. osv.


Staudebedene fik også en omgang med hakkejernet og et godt lag champignonmuld.


Sidst på eftermiddagen flyttede vi ud i solen med en velfortjent kop kaffe og betragtede et tilfredsstillende resultat. Jeg tænker ikke vi har så travlt nu hvor der trues med nattefrost og slud i ugens slutning.


De tidlige tulipaner er ved at være færdige, men afløses på smukkeste vis af de sene lilla, sorte og hvide, så der er stadig knald på hele paletten.


Og så skal man ikke glemme de dejlige duftende pinseliljer.


De står såmænd også fint sammen med gule mælkebøtter.