Ja, haven er i hvert fald ved at være i juleform, og nu mangler vi bare et lille juletræ i forhaven en af de nærmeste dage. November er gået og den har budt på varieret vejr, lige fra masser af regn til disse dages kulde og sol - og nu også sne.
2 dage efter vores store oversvømmelse vågnede vi til dette syn:
onsdag den 29. november 2023
Næsten klar til julemåneden
søndag den 19. november 2023
Sol står op og sol går ned
Ja, i disse tider er der jo kun 8 timers dagslys, men der er sandelig forskel på dagene.
Dagen efter den store oversvømmelse var vandet forsvundet igen, og jeg fatter ikke det kan gå så hurtigt, når man tænker på hvor meget vand der var. Her er lige et par billeder af den situation.
torsdag den 16. november 2023
Ja tak - nu rækker det!
Sidste vinter gravede jeg et større hul i haven lige der hvor jeg vidste det laveste punkt lå. Hullet skulle aflaste når vi har oversvømmelser, og kan i øvrigt bruges om sommeren til bålsted. Al den opgravede jord blev til et stort bed, som jeg har tilplantet i efteråret. Så langt så godt!
Men se nu lige hvad vi vågnede op til i dag.
I går var det opholdsvejr noget af dagen, og jeg fik tiden til at gå med at vinterpynte lidt i krukkerne. En masse vedben, som var blæst ned i kolonihaven er blevet bragt hjem, og fylder godt i de krukker hvor Hosta er visnet ned og sommerblomster har givet op. Jeg gik rigtig og hyggede mig med at arrangere.
onsdag den 8. november 2023
Om at blade gennem novemberhaven
November gav de sidste træer og buske chancen for at brillere med høstfarver lige inden det hele er slut - og nu går det hurtigt! Solsorten har taget hul på paradisæblerne, og mejserne flokkes om fedtkugler og frø på foderbrættet sammen med alle spurvene, og jeg har bladret gennem havnes sidste farver på kirsebær, spisekastanje, tyrkisk hassel og papirbarkløn, plus en hel del buske.
Efterårshaven har været flot i år, og nu må den snart klare sig selv. Jeg nyder haven inde fra varmen og ser frem til næste års sæson, hvor det vil vise sig om de nyplantede områder vil arte sig.