Vådt er godt

Så lykkedes det endelig at få presset lidt vand ned over vores støvede verden. Et tordenvejr uden stor dramatik, men med 13 mm regn over et par timer. I aftes så græsset i en af krukkerne elegant nedbøjet ud, men stråene holdt og har rettet sig op her til morgen.

Da jeg var rundt med kameraet ved 8-tiden smilede alle sommerblomsterne til mig.

Vandtønden er næsten fuld igen og luften er frisk at indånde. Hvor er vand dog livgivende!

Man kan blive helt lykkelig over sådan et par byger. Det er den første regn i 5 uger, og mere vil have mere, men nu må vi se hvad det kan blive til. De 8 mm både onsdag og torsdag er nedjusteret kraftigt, så jeg må nok nøjes med forventningens glæde til næste gang.

Kaffestuen

Hvad skal man stille op med en haveblog, når man ikke kan finde noget positivt at berette fra haven, og når det meste af ens fritid går med at vande. Faktisk er der hverken tid til at læse eller skrive blogindlæg, og når lysten så også forsvinder, må man jo prøve at finde noget andet at glæde sig over.

Mens bønderne høster hvede og raps, mejetærskere og natur går op i røg, skovbrynets bøge bliver brune og smider bladene, dyr og planter lider af tørst og vi andre kun har lyst til at opholde os foran det åbne køleskab, kan jeg konstatere at vandingsudstyr og elektriske vifter er udsolgt fra butikkerne.

Og haven passer sin dødsproces selv, kun afbrudt af mine spage forsøg på at forhale den endnu en dag, og endnu en dag, og... Kolonihaven byder egentlig kun på overbevisende mængder af bær, men de er faktisk gode!

Kartoflerne kom aldrig i blomst, til gengæld var de næsten kogt inden de kom op af jorden, og årets løghøst har givet en ny slags perleløg, som er omtrent dobbelt så store som sætteløgene var. Bregnerne er visnet helt ned, høstanemoner og prydbuske er på vej i samme retning, mens jeg stadig forsøger at holde liv i Astilber, Hosta og buksbom. 

   En lang klagesang!

Men så er det jeg holder livsmodet oppe ved at pusle med kolonihavehuset, som jeg efterhånden kalder "kaffestuen". Den har været længe undervejs og har allerede stået model til mangen en god kaffetår, men nu står den endelig og ser ud som jeg allerede for 3,5 år siden så den for mig. Det er en stor fornøjelse midt i elendigheden.

I januar så husets indre ret afpillet ud:

En uges ferie i februar var tid nok til at få sat profilbrædder op på væggene:

Marts er slet ikke værd at nævne i denne forbindelse, den stod jo på snerydning tidligt og silde.

Først hen i april blev det lunt nok til at male hele huset hvidt indvendigt - - - og kaffe skulle vi jo stadig have.

I maj begyndte sommeren. Vi fik lagt gulv og startede så småt på indretningen med nogle hjemmebyggede løsninger...

... som fortsatte i juni med Johns konstruktion af 3 bænke hele vejen rundt langs væggene.

Juli er gået med opsætning af den lange hylde under taget - bemærk lige mit kitsch'ede ophæng i gardinsnore - og maling og polstring af bænkene. Madrasserne er i første omgang pakket ind i hundetæpper, og både min far og John ser ud til at slappe godt af i møblementet. 

Men så fandt jeg det helt rigtige tulipanmønstrede møbelstof, som nu er banket fast med papsøm hele vejen rundt i kanten af madrasserne på hver af de 3 bænke. Flere hundrede søm kan jeg betro jer. 

Nu er der bare dømt ren hygge i denne lille-bitte men dog ret rummelige kaffestue. Om aftenen når huset er kølet lidt af efter dagens hede, er det tid til at slænge sig i tulipanerne, tænde et par fyrfadslys og en solcelle-lampe, åbne et dejligt gammelt haveblad, som man havde glemt alt om, snuppe en småkage og selvfølgelig brygge en god kop kaffe.

Det er da en trøst i denne mærkværdige sommer!

Sværmeri og flueben

Blåt i blåt står sommerfuglebusken og rækker blomsterne mod himlen, mens bladene hænger slapt ned for at sænke fordampningen.

En populær busk blandt insekter, både humlebier...

... og sommerfugle naturligvis.

De gamle hortensier begynder så småt at blomstre efter en spand vand...

... mens havens gamle dagliljer trives storartet i tørken.

Tusindstrålen er heller ikke til sinds at give op.

Jeg har fået sat et stort flueben ved nogle tidskrævende opgaver på huset. I går blev jeg endelig færdig med de sidste lister inde i huset. Det er noget værre nørkleri som kun pynter, hvis man får lavet det nogenlunde ordentligt.

   I dag gjaldt det så den hvide liste rundt om døren, som jeg længe har glædet mig til at få på plads. Og her sidder den så - og giver huset den sidste finish som det savnede, når jeg nu selv skal sige det.

Hot - og flot

Det bliver bare ved og ved - det flotte sommervejr. Jeg skal vist meget langt tilbage for at kunne huske en sommer som denne, hvor varme, sol og tørke var så konsekvent. Alletiders for feriefolket, men efterhånden lidt trivielt at bruge alle aftener på at vande.

Til gengæld kan jeg nu begynde at se resultater af vandingen, og der er planter som faktisk gror og trives i denne hede. Se blot disse flotte ærter (som jeg ikke kan huske navnet på), de er ved at sætte masser af bælge og blomstrer fortsat meget dekorativt. Det er da en fin løsning med både smuk blomstring og dernæst gode spiselige ærter.

Bladbeder er en anden flot spiselig plante, som ikke er til at standse. Majs og bønner er også godt med, mens løg og porrer står lidt i stampe og kartoflerne har lagt sig ned uden at have blomstret.

Jeg er i færd med at sætte mig ind i et nyt kamera, så billederne falder lidt forskelligt ud med hensyn til dybdeskarphed og format i øjeblikket...

Bladfennikel er kommet fint igen, selvom den vist var ment som en toårig. I baggrunden strækker asparges sig i vejret og skal meget snart have en god opbinding, men så længe det ikke regner sker der nok ingen større ulykker.

Jeg har sågar fået høstet en del ribs og solbær, som er omdannet til en kraftig blodrød saft. Ren vitaminbombe!

Buksbomkuglerne blev studset for en måned siden, og er ikke vokset en millimeter siden da. 

På mange måder er det jo en nem sommer, hvor vedligeholdet er til at overse, når blot man ser bort fra det med vandet.

  

Visse udvalgte stauder får en kande vand med lange mellemrum. Det gælder f.eks. Hosta og Astilbe, mens tusindstrålen af og til får beskåret den overvældende bladmasse. Det ser ikke ud som det generer den det mindste.

Nu er det tid for masser af insekter. Mariehønsene bider, svirefluerne svirer, myrerne myldrer og sommerfuglene flagrer. Her er endnu et godt måltid på vej til sommerfuglene.