søndag den 2. februar 2020

Mere af det samme

I dag fik vi pillet lyskæden af juletræet, for selvom det stadig er hyggeligt med lys om aftenen i haven, så føltes det som juletræet havde overskredet sidste salgsdato. Og ved et tilfælde opdagede jeg at tulipanerne i murerbaljen var ved at løfte julegrisene op over hovedet, så de måtte også væk. Men grangrenene som isolerer sartere vækster i krukker og bede får lov at ligge februar med - i hvert fald. Man kan jo ikke vide om det skulle blive vinter lige pludselig.



Endnu er det forår, om jeg så må sige, og nu er påskeklokkerne sprunget helt ud.



Jeg sad ved vinduet med min frokost og nød lidt sollys i haven.


Spurvene skulle også have frokost, og de kommer altid i flok. De samler sig i kirsebærtræet eller hækken og styrter frem på et fælles signal, propper sig med kerner og hurtigt væk igen. Frem og tilbage nogle gange, og så er der pause en halv times tid, mens de slår mave eller hvad de nu gør.


På denne årstid er de ualmindelig godt kamuflerede - både gråspurve og skovspurve.


Den gule troldnød er god til mellemlanding.


I dag var fuglelivet ret ensformigt, men så kunne jeg glæde mig over at jeg har fået fjernet en del græs fra flisebelægningen, og vejret var da også ret pænt.


På denne enestående dato - 0202-2020 - burde jeg måske have foretaget mig noget ekstraordinært, men faktisk er det bare skønt at tilbringe en fredelig søndag i vindueskarmen.



lørdag den 25. januar 2020

Vårlig væde

Der er blevet sagt og skrevet meget om denne vinters vejr og rekorder, men uanset hvad, så er der sikre forårstegn oppe og nede. Jeg beskæftiger mig som vanligt med det dernede, som har fat i den våde jord, og det ser sådan ud her en måned efter jul.



Sibirisk valmue, som jeg såede sidste år har stået grøn hele vinteren og adskillige stauder sætter friske blade i et behersket tempo.




Den gule troldnød er nu også godt med og blomstrer for første gang i vores have.


Denne troldnød er mellemlandingsplads for alle grå- og skovspurve som æder fuglefrø og mejsekugler hos os hver eneste dag. Efterhånden er det næsten kun disse spurve vi ser i større antal - alle mejserne holder sig væk og må kunne klare sig selv i det milde vejr. Jeg tænker i hvert fald ikke de er døde af kulde.


Billedet af de sølle rester af paradisæbler solsorten har efterladt siger jo alt om vejret...


Forrige weekend var der solstrejf i kolonihaven og så bliver man jo helt glad i låget af det dejlige lys. Vi fik hentet en masse tang til aspargesbedet, og resten kom med hjem til kompostbunken.





Jeg slutter med et par solskinsbilleder fra sidste uge. De kan hæve farve-stemningen lidt. Det er stadig en mørk tid og solen står lavt på himmelen, men når jeg ser på min skygge kan jeg næsten bilde mig ind at jeg har rigtig lange ben - og det er bestemt ikke tilfældet. Der er endnu en uge tilbage af januar og meget kan nå at ske i dette herrens år, men man kan glæde sig over det der gror, så længe det gror, og glæde sig over at jordens vanddepoter nu må være fyldt godt op. Det er jo ikke nok at havens stauder og løg overlever. De store træer i skove og hegn skulle også gerne have en chance når det bliver varmt igen, og det tror jeg på efter al den regn vi har fået.




lørdag den 18. januar 2020

Grønne vibrationer

Vejret holdt tørt i dag og jeg fik et par timer med lugning i haven. Når man arbejder nede på knæene føles vinden ikke så kraftig, og græsset gror jo stadig lystigt i bedene.

De første påskeklokker stikker hovederne op midt i en lærkespore,


mens julerosen i potte stråler med sine mange smukke blomster.


Jeg er blevet meget glad for vortemælk, som står så flot her om vinteren. De rødlige skud på denne ser godt ud sammen med kæmpestenbræks store blade.


Her er en høj gul sort som jeg har fået forærende. Den står i bedet under pergolaen, og jeg tror den vil lyse foran de mørke vedben som vokser på hegnet, når den begynder at blomstre.


Men der er mange andre grønne indslag i haven, og jeg nyder daglig at se hvordan det hele trives efter den megen regn. Tror der bliver et godt bunddække allerede i år.



Vi lagde en del løg i efteråret og de er begyndt at myldre op, men klatrehortensierne er også langt fremme med store knopper. 



Primulaerne har blomstret uafbrudt siden de blev plantet ud fra små potter, og de giver et fint farvespil i denne tid. Tænker jeg skal have lidt flere efterhånden, for de kan sikkert deles igen snart. De står godt her under troldnødden,


som også har stukket de første røde blomster frem.


Og se så lige her hvor fine disse skiver af rødtjørn er. De er fra et træ vi fældede på mit arbejde forleden, og jeg fik et par skiver med hjem. Når de er tørret og slebet skal de være bordskånere, for de er så dekorative i formen. Farven skyldes saften i træet.





lørdag den 11. januar 2020

Ingen vinter - endnu

Efter et lille besøg i kolonihaven i formiddag kan jeg konstatere at både hus og have står som det plejer, og på trods af megen regn er der hverken oversvømmelser eller skader at se.
   Det er jo dejligt, og betyder bare at tagrender, nedløbsrør og dræn virker.


Alt det grønne ser fint og frisk ud og mosset står højt og saftigt.




De røde kornelgrene står flot foran laurbær,


og det nye paradisæbletræ er allerede overgroet med lav,


mens tulipanerne i murerbaljen så småt stikker næserne op,


og kirsebærkornellen lægger an til blomstring med store knopper.


Faktisk ligner det forår, og billederne kunne godt være fra marts måned. Jeg er efterhånden tilfreds med vandbalancen og tænker på om det overhovedet bliver vinter i dette nye år. Lidt frost ville jo ikke gøre nogen skade...