Januar

Årets længste måned er ved at lakke mod enden, og vi har næsten været igennem hele vejrligets repertoire. Fra starten bare våd med endnu en oversvømmelse i vores have - det er den 3. indenfor 4 måneder.

 

Senere kom sneen og frosten. Fjorden var islagt og alle de våde veje og stier blev livsfarlige at bevæge sig rundt på. Vintergækker er lige akkurat oppe over jorden, og enkelte primula blomstrer som om intet var hændt.

Fuglene strømmede til foderet og vi fik også besøg af en flok silkehaler i toppen af pæretræet.

Inde i stuen sprang de røde kornelgrene ud

og da det milde, blæsende vejr kom i slutningen af januar sprang også troldnødderne i haven. Den ene står lige foran stuevinduet og gløder i rødt,

mens den gule bedst kan fotograferes i tåge. Gråspurvene gøder den gule busk året rundt for de bor inde i buksbommen bagved og betragter sikkert troldnødden som deres egen.
   De gamle juletræer danner ly for mejser og andre fugle på vej til dagens mange måltider. 

Vejret har altså budt på væde, kulde og mildvejr, og regnmåleren har registreret omkring 90 mm i årets første måned. De store græsser i haven har klaret både sne og oversvømmelse og står endnu og pynter i solen.

Januar har været begivenhedsrig her i landet, hvor også følelserne kom i sving da dronning Margrethe abdicerede og kong Frederik blev udråbt foran 300.000 mennesker på Christiansborg.
   Her på det sidste er det sydlige Europa allerede igang med årets første varmebølge(!) og flotte solopgange og nedgange med sand fra Sahara i luften præger månedens afslutning. Vi slutter næsten af med duften af forår i næsen...

- Spændende hvad den næste måned bringer!

Stauder som trives i min have

Ja, så kom der sne igen og selvom det er dejligt at gå gennem skoven i knirkende sne og få røde kinder i det friske vejr, så kan man jo ikke lave noget derude, og så bliver det fristende at sætte sig ned og kigge på havebilleder fra de foregående år.

Jeg startede plantning her i min have i 2018, og siden da har der været planter som lykkedes og dem der mislykkedes. Måske er det jorden der bestemmer hvad der går godt, måske er det vejret, eller måske er det min indsats - og mangel på samme - der bestemmer succes-raten.
   Der viser sig efterhånden et udvalg af stauder som endnu ikke er slået fejl, og dem vil jeg give lidt opmærksomhed i dette indlæg.

Den allerførste er slet ikke en staude, men derimod forglemmigej, som jeg fik som gave i en stor flot kurv til påske i det første forår med haven. Da den var færdig med at blomstre smed jeg den ud under en busk, og året efter myldrede det op med nye frøsåede planter. Siden da har jeg flyttet rundt på de skønne blå forårsblomster og sat dem der hvor der manglede en farveklat, så forglemmigej er blevet en fast beboer, selvom den må starte forfra hvert år. Sikke megen glæde man kan få ud af sådan en blomst!

Mange stauder starter i krukker her hos mig, og det gælder også et par primula som jeg købte et af de første år. De blev plantet ud i et af de første staudebede og er siden delt flere gange. De ser ud som om de er kommet for at blive, og det er jeg rigtig glad for. Når jeg har succes med noget får jeg lyst til at købe flere af samme slags, og det har jeg gjort med primula, som ofte begynder deres liv som potteplante på påskebordet, men efterhånden giver god farve til de halvtomme bede i den tidlige vår.

Primula har jeg også fået foræret en hel spandfuld af fra en god haveveninde. Allerede året efter gjorde de fin fyldest i solbedet, selvom her er ganske tørt en stor del af sommeren.

Jeg oplever ofte at primula skifter farve henover årene, og mange falder tilbage til de gule kulører. Her er dog én der har taget røde striber på og jeg ved med sikkerhed jeg aldrig har købt én der så sådan ud, så det er min egen lille mutant:-)

I det tidlige forår kommer også vortemælk frem - ja, et par af dem har faktisk været her hele vinteren med deres grønne og røde blade, men nu kommer også de citrongule blomster i store stande som næsten dækker for bladene. De har virkelig taget haven til sig og breder sig både med frø og rodskud, er tilsyneladende ligeglade med vejr og vind og fylder bare deres plads med flotte farver. Jeg har tre forskellige: de to som sagt med røde og grønne blade, den sidste med de flotteste orange blomster, og røde stilke. Fireglow hedder den.

Jeg købte 2 små planter og et par år senere fyldte de en lille kvadratmeter hver, som man kan se herunder til venstre både i forgrunden og baggrunden. Til gengæld er der også planter som elsker min have lidt mere end jeg elsker dem. Her er det guldnælder som fylder godt op i forgrunden, og den er lidt for aggressiv efter min mening.

De der kender min blog vil vide at jeg er begyndt at interessere mig for prydgræsser, som kan klare de tørre forår og somre vi har fået de senere år, men lige netop denne japanske skovgræs (Hakonechloa) er nu ikke kendt for sin tørke-tolerance. Ikke desto mindre trives den godt her og en lille bitte potteplante er efterhånden blevet delt nogle gange og danner fine tuer mellem stauderne. 

Jeg synes den er helt genial her mellem Hosta, stedsegrønt og Geranium.

Geranier er også et hit og kræver praktisk talt ingen pasning. Dette er den efterhånden klassiske Rozanne, som ikke breder sig hverken med rødder eller frø, og derfor er nem at styre. Jeg har til gengæld fået 2 store planter ud af én ved at dele klumpen, så det kan altså godt lade sig gøre. En fantastisk god bi-plante i øvrigt.

Alunrod er en plante jeg ofte har brugt i vinterkrukkerne, men den klarer sig godt når den udplantes i bedene og holder nogle år før den har brug for at blive delt. Det er en skøn bladplante hele året, og med fine spinkle blomsterstilke der af og til får lov at kaste frø, sår den sig selv i et ganske moderat tempo.

Bladplanter er et stort hit her i haven, og både Hosta, kæmpestenbræk og bregner er meget velkomne. 

Her er 3 som har været med fra starten: daglilje, løvehale og staudesalvie. De kommer igen og igen, breder sig langsomt eller sår sig. Løvehale har oven i købet stedsegrønne blade og dekorative vinterstandere, og salvie er nem at opformere fra frø. Begge er gode insektplanter - og alle tre meget tørketålende.

Dette med at have tørketålende stauder er blevet vigtigere med årene, og her skal jeg ikke glemme alle mine trofaste krydderurter. Især merian og timian er holdbare og breder sig utrolig godt på de allemest udsatte steder, ja de kan vokse i det rene grus, hvor de danner smukt bunddække og trækker utroligt mange sommerfugle og bier til. De smager endda også godt:-)

En gennemgang af de mest trofaste stauder i haven må naturligvis også omfatte sankthansurt - måske den mest taknemmelige staude jeg har! Nem at opformere, værdifuld for alle insekter, smuk hele året og værdsat for sine rødbrune vinterstandere, der sandsynligvis også giver føde til havens fugle - og enormt tørketålende. Kan det blive bedre?

Her vi henne på efteråret, hvor blomsterfarven bliver dybere og spiller godt op til paradisæbler og orange potentilbuske.

Mange stauder trives heldigvis her i haven, og de der ikke kan klare sig forsvinder ganske diskret ud af sortimentet uden store sværdslag. Jeg er ikke den der insisterer på bestemte planter, hvis ikke de selv vil, og på den måde bliver det ganske nemt at dyrke staudebede. Eneste problem kan være dem der trives alt for godt og må reduceres. En virkelig yndlingsplante er netop løvefod, som skal holdes i kort snor inden den overtager det hele, men den er jo samtidig helt uundværlig med sine flotte blade, og utrolige blomsterrigdom. Bare se her hvordan den fylder alle mellemrum mellem de andre stauder og kæder hele bedet sammen.
   Her er en stor del af mine yndlingsstauder i juli måned: Daglilje, Geranium, alunrod, Hosta, bregner og vortemælk i forgrunden. 

Man burde være et skarn om man ikke blev helt lykkelig af sådan en rigdom og frodighed, og selvom haven ligger og hygger sig under et tyndt snelag derude i frosten, er der jo ikke længe til sommer!

Længsel

Jeg bør jo ikke klage når vi har kulde i januar, men på en måde er det som om vi atter er kommet ind i en vejr-lomme, hvorfra vi ikke kan komme ud. 10 dage med koldt og stillestående vejr og udsigt til endnu 10 dage, hvor vi måske får et par varmegrader, men ikke noget egentligt vejrskifte. Jeg keder mig ærlig talt.

Af og til et lille solglimt, men ellers bare grå himmel. Vi har ikke et dejlig tykt og dekorativt snelag her, men vandet er sunket ned i jorden og har efterladt bare pletter med rester af is. Det ser faktisk lidt sjusket ud. På hullet lagde der sig først et tyndt islag ovenpå vandet, men en morgen var det styrtet ned, og som en rude der er knust ligger resterne tilbage i bunden.

Sådan ser der også ud i skoven, hvor de overfyldte dræn-kanaler nu kun har is-skørter hængende på siderne efter vandet er forsvundet. Det lykkedes os af få en god lille skovtur i solskin forleden.

På de isede stier færdedes vi med stor forsigtighed og mødte kun en enkelt person som til gengæld løb gennem skoven og hurtigt forsvandt forude som en gul plet i landskabet. Han må have haft et par særlige sko på...

På hjemvejen med den lave sol lige i øjnene rullede allerede den næste grå sky ind, mens gæs restede på marken. Det kan ikke være megen mad de finder der i øjeblikket.

Jeg længes efter forandring. Måske en god snebyge eller et par dage med rigtigt tøvejr der kan fjerne den glatte is fra veje og stier, men det har lange udsigter. Hjemme i varmen fra brændeovnen krøller julens afblomstrede hyazinter bladene som serpentiner, og jeg strikker for at få tiden til at gå. 

   Det er flere måneder siden jeg var i haven, for hele efteråret druknede i regn og nu slider vi med frosten, så en vis restløshed og længsel har indfundet sig. Jeg er sikkert ikke den eneste...