Sibirisk valmue, som jeg såede sidste år har stået grøn hele vinteren og adskillige stauder sætter friske blade i et behersket tempo.
Den gule troldnød er nu også godt med og blomstrer for første gang i vores have.
Denne troldnød er mellemlandingsplads for alle grå- og skovspurve som æder fuglefrø og mejsekugler hos os hver eneste dag. Efterhånden er det næsten kun disse spurve vi ser i større antal - alle mejserne holder sig væk og må kunne klare sig selv i det milde vejr. Jeg tænker i hvert fald ikke de er døde af kulde.
Billedet af de sølle rester af paradisæbler solsorten har efterladt siger jo alt om vejret...
Forrige weekend var der solstrejf i kolonihaven og så bliver man jo helt glad i låget af det dejlige lys. Vi fik hentet en masse tang til aspargesbedet, og resten kom med hjem til kompostbunken.
Jeg slutter med et par solskinsbilleder fra sidste uge. De kan hæve farve-stemningen lidt. Det er stadig en mørk tid og solen står lavt på himmelen, men når jeg ser på min skygge kan jeg næsten bilde mig ind at jeg har rigtig lange ben - og det er bestemt ikke tilfældet. Der er endnu en uge tilbage af januar og meget kan nå at ske i dette herrens år, men man kan glæde sig over det der gror, så længe det gror, og glæde sig over at jordens vanddepoter nu må være fyldt godt op. Det er jo ikke nok at havens stauder og løg overlever. De store træer i skove og hegn skulle også gerne have en chance når det bliver varmt igen, og det tror jeg på efter al den regn vi har fået.