Naturens farver

En skovtur i lidt nusset novembervejr overbeviste mig om at man stadig kan finde farver derude, og faktisk har mange træer og buske stadig blade tilbage på grenene. Egetræerne i nabolaget smider bladene på meget forskellige tidspunkter - også træer som står tæt opad hinanden - og det har nok noget med proveniens at gøre. Bøgetræer beholder de visne blade vinteren over på de nederste grene, og det er jo fint for alle dem der har en bøgehæk, men jeg fandt nu også træer med skønne høstfarver endnu.

Ahorns gule blade er for det meste faldet, mens lærketræerne stadig har en del nåle tilbage og spreder sit lys imellem de andre træer. Navr står med gyldent løv rundt omkring og det er altsammen noget der giver fine indtryk på en skovtur, selvom de fleste blade nu ligger på jorden, som en god vinterdyne.

Ved et fodersted i skoven stod 3 rådyr og spiste korn sammen med en mængde fasaner, men inden jeg havde fået kameraet skudklart var de fleste naturligvis væk. Kun en lille Bambi opfattede mig åbenbart ikke som en trussel og stod model til en enkelt billede, mens den sidste fasan var ved at snige sig væk:-)

De rådne træstubbe fascinerer mig altid. Man kunne føle sig fristet til at tale om 'ædel råddenskab' som man gør indenfor vinavl når det gælder de ekstra søde vine, som laves af druer med ædel råd. I hvert fald er det godt at se man nu lader meget træ ligge i skoven og rådne væk, for som bekendt giver det levesteder for en mængde nyttige organismer, og mange af stubbene og grenene er helt skulpturelle og spændende at studere.

Hjemme i haven har vi sat gang i den udendørs julebelysning i søndags da det var første søndag i advent. Det hygger og koster ikke mange ører når det hele er led-lys.

En Viburnum lyser op helt af sig selv med enkelte blomster mens en decideret vinter-viburnum står fuld af knopper, og julerosen er også på vej med mange knopper. Den vender jeg tilbage til...

 

Opmuntring på en tåget dag

Det er ikke mere end en månedstid siden vi var i Portugal, hvor sommer og sol herskede, og på en fuldstændigt grå dag som i dag, er det godt at tænke tilbage på en dejlig uges ferie under blå himmel.

De klare farver og det skarpe lys står i skærende kontrast til dagens grå filter, der som en stor ulden hue er trukket ned om ørerne på os - ja, det er faktisk som om huen er trukket helt ned over øjnene også!
   Men sådan var det sandelig ikke på vores ferie i det sydlige Portugal, hvor man som nordbo livede helt op blandt de mange indtryk af blomster og vækster vi bedst kender som potteplanter eller sommerblomster hjemmefra.

Blomstrende træer midt i bybilledet - her er det Jacaranda træet, som vistnok er indført fra Sydamerika.

Også i den vilde natur langs de høje klippekyster var der blomster at finde.

Jeg holder meget af den måde buskene vokser på. De danner store kupler og uigennemtrængelige krat, som nok skaber et skyggefuldt miljø omkring rødderne, og gør det muligt at vokse og trives på den stenede, tørre klippe.

Fra Algarve kysten kørte vi op til Lissabon og fik et par dage i den gamle bys stejle, smalle gader, på den flotte, brede Avenida med de mange store grønne træer og på små hyggelige og store prangende pladser rundt omkring centrum.
   Vi fik besøgt Estufa Fria, som er en vidunderlig eksotisk have anlagt i et gammelt stenbrud i udkanten af Parque Eduardo VII. Hele haven er overdækket af et let bambus-tag, som sørger for halvskygge og meget behagelige temperaturer. 

Stenbruddet var kun i brug i kort tid, da det ikke var muligt at holde vandet ude, men en gartner begyndte at sætte sine træer der, mens man ventede på den store Avenida Liberdad blev bygget færdig. Han havde nemlig fået til opgave at beplante denne gade og manglede et sted at opbevare sine planter, men her på bunden af bruddet og med rigelige vandmængder kunne hans træer fint stå så længe det varede. Dette er næsten 100 år siden, og derfra udviklede det sig til en dejlig botanisk have, med stier, grotter og broer bygget i den sorte basaltsten.

Og så til et sted jeg altid må besøge i Lissabon:

Et lille plads - Principe Real - med en ganske lille park i den gamle bydel Bairro Alto rummer det mest fantastiske træ jeg har set i Lissabon, og her må jeg altid hen for at se om det står der endnu. En cypres af en art som nu giver skygge til en cirkelrund plads med mange bænke, og jeg holder så meget af den måde man har støttet og beskåret den, så den fungerer som en enorm parasol. Selve stammen og de store krogede grene er så smukke i deres glatte rødbrune bark, og hele træet er med til at give både parken og pladsen et stemningsfuldt særpræg.

Det er dejligt som sådan en lille ferie kan kaste lys og glæde af sig i den mørke tid, og det bliver nok ikke sidste gang jeg finder trøst her blandt billederne i vinterens løb:-)

Men nu må jeg videre med juleforberedelserne...

Sne og lyse dage

Helt som lovet (!) i vejrudsigten fik vi sne i går nat, og det gav humøret et nøk opad da dagen brød frem med sol og lysende horisonter. I dag er vi vågnet til mere sne, og der er travlhed omkring fuglebrædtet hvor fedtkuglerne er omsværmede. Nu mærker man at vi fodrer for fuglenes skyld - og ikke bare for vores egen fornøjelse. Også de sidste nedfaldspærer og paradisæblerne er populære. I går morges flagrede solsorte og sjaggere i haven.

Den store græs i baljen midt på terrassen er gået helt i knæ under vægten af sne, og det er et spørgsmål om den rejser sig igen.

Også paradisæbletræet Golden Henry, som endnu har de fleste blade i behold, fik sin sag for da sneen lagde sig tungt på den, men den skal nu nok rette sig op igen.

Dagen blev lys og smuk, og til sidst forsvandt de sidste skyer mod vest, men mine juleforberedelser må nok indstilles til sneen er forsvundet igen, for nu ligger alle de stedsegrønne grene under et tykt lag sne, så de sidste kranse og dekorationer holder pause.

   Til gengæld blev der tid til at drage på tur til Holmegaard Værk og se de flotte udstillinger af glas gennem tiden og keramik fra Kählers. Vi havde min far og rollatoren med og fik også oplevet julemarked med alverdens kunsthåndværk - og så selvfølgelig varm kakao og æbletærte.

Flot udstilling med det sjove og det nyttige, det praktiske og det kunstfærdige i både glas og keramik fra to store lokale producenter.

Kæmpe glasinstallationer fra Hebsgaard Glas (en meget lokal virksomhed i Præstø) som denne 'Hval' af Trondur Patterson, og her til sidst de 40.000 forskellige glasting, som Holmegaard Glas har fremstillet gennem er par hundrede år. Utroligt!

Vi kørte hjem med den lave sol lige i øjnene, så det var passende at holde pause ved Præstø Fjord og nyde synet af solnedgangen ved 16-tiden. En flot afslutning på en flot dag!

 

Omslag i vejret

Så gik den ikke længere med det overraskende milde vejr, og nu er vejret slået om i kulde, blæst og en smule regn. Rigtigt november-vejr faktisk, men det var vel også på tide. Billeder fra vinduet giver et godt indtryk af disse dages omskiftelige forhold og flot er det jo!

De 3 billeder er alle taget i dag: morgen, middag og eftermiddag.

I disse dage er jeg kun i haven i kortere tidsrum, og jeg bruger tiden på at arrangere lidt vinterpynt rundt om huset. Krukkerne bliver pyntet med grønt og små opstillinger og kranse med mos og kastanjeskaller.

De fleste af de elektriske lyskæder er også sat op, og nu glæder jeg mig til at få dem at se, men foreløbig prøver jeg at udskyde belysningen til december, og til den tid vil jeg fejre jul med lys både inde og ude. En lille lysfest!

   Lige nu gælder det om at forberede vinteren, og derfor er vandtønden tømt, og alle pelargonierne taget ind i garagen. Et par Georginer står stadig i et bed men de skal jo snart graves op.

Her mod den grå novemberhimmel sidder alle gråspurvene og venter på morgenmaden, som er vældig populær i kulden.

Denne dag bød også på en flot regnbue som endte lige ned midt i den store eg i læhegnet. Jeg har dog ikke tænkt mig at grave træet op for se om der skulle ligge guld i jorden. Tvært imod synes jeg faktisk egetræet i sig selv er guld værd.