Oktober-indtryk

Så er vi tilbage i normal-tid, eller vintertid, og havemøblerne sat væk mens mørket sænker sig over den nordlige halvkugle. De fleste planter går ind i hviletiden, men vi har haft et flot langt efterår uden frost, og oktober har virkelig brilleret med smukke farver.

September lignede mest af alt en sommermåned, hvilket bliver mere og mere almindeligt, men oktober har givet os alle efterårets indtryk uden på nogen måde at afskrække med kulde. Regn og blæst har vi haft, men mest af alt fine dage og megen sol.
   Papirbarklønnen er stadig ikke kommet op over hækken - den er da virkelig langsomtvoksende!

På den store terrasse har jeg fulgt den gule tretorns forberedelser til vinter. Den har beholdt bladene længere end sidste år, men nu er det ved at være slut. De sidste gyldne blade pynter, og den stribede Hakone græs jeg satte ved foden af det nye træ har fået godt fat i løbet af sæsonen. De to vækster klæder hinanden med deres gule indtryk sommeren igennem, og lyser op i skyggen af huset.

En søjle-taks i en krukke har fået selskab af engelsød-bregnen, som også er vintergrøn, og sidste Hosta på skyggehylden har stået flot hele måneden.

I de regnfulde dage har jeg nydt udsigten over haven fra stuens største vindue. Her er der fuld knald på høstfarverne på både Viburnum Mariesii (bag den tyrkiske hassel til venstre) og den lille røn (Dodong) i baggrunden, mens forgrunden gløder af troldnød, benved og Hosta.

Høststenbræk står stadig i fuld blomst sammen med denne vintergrønne bregne.

Den gule troldnød smed sine blade på et par dage, men paradisæbletræet Henry, lyser stadig gult med de mange æbler i pæonbedet i baggrunden. Den er mere langtidsholdbar og har stadig grønne blade.

Morgensolen kommer ind fra højre gennem disen og skinner på fuglehuset, hvor alle spurvene er i fuld gang med morgenmaden. Fuglene i haven er altid en kilde til underholdning, og oktobers mange store fugletræk af grågæs og canadagæs giver indtryk til både øje og øre.
   Jeg tror de snakker sammen og diskuterer ruten undervejs, og ind imellem splitter de lange kiler op i flere grupper, når der opstår uenighed om kursen. Man kan næsten forstå hvad de råber til hinanden deroppe - "jeg sagde jo vi skulle til venstre ved den store eg!"

Sidste år voksede Dodong i et rasende tempo til alle sider, i år er det gået mere adstadigt og jeg tror den har brugt tiden på at etablere sig under jorden. Farverne har til gengæld været rigtig flotte her i oktober.

Den nye Asters nåede også at få vist sin dybe lilla farve, men det er godt nok sent den springer ud, og hvis vi havde fået bare et par enkelte frostnætter var det måske slet ikke blevet til noget. Artiskokken har stået i blomst en lille måned og er nu i gang med hele to blomster, mens den første er færdig. Gad vide om man skal fjerne den visne blomst...?

I den anden ende af dette bed står elefantgræsset og lyser i solen. Det giver liv og bevægelse og jeg nyder det både fra afstand og helt tæt på, hvor man kan studere de fine detaljer. Græs er jo en fantastisk opfindelse!

Her i slutningen af oktober har vi haft besøg af agerhønsene igen. Jeg var ellers helt bange for de allesammen var blevet skudt da jagttiden satte ind, for vi har ikke set dem længe. De er både pyntelige at se på og giver en vis forvirret hønse-hygge i haven.

En enkelt af de 4 bronzeblad jeg plantede i sommerens begyndelse har fået flotte fregnede blade. Enten er den syg eller også vil den bare give mig en særlig fin oplevelse her på falderebet... 

Klatrehortensia giver den fuld skrue inden hele den gyldne pragt lader sig falde til jorden,

og udenfor haven gløder de gamle egetræer i hegnet.

Skovturen er blevet en helt anden oplevelse og det begynder at føles mere luftigt blandt træerne, hvor man vader i visne blade. Det er svampetid nu og en enkelt træstub kan virkelig lægge krop til en god koloni.  

I vores lokale skov står disse to kæmper og læner sig opad hinanden. Det er en eg og en bøg som forhåbentlig får lov at stå mange år endnu. For få år siden var der planer om at fælde dem, men det rejste et folkekrav om bevarelse, og heldigvis vandt folket denne lille kamp!

I skrivende stund er spisekastanjen så småt begyndt at få gule blade, og når den først begynder, går der ikke mange dage før alle bladene falder, men kirsebærtræet lige udenfor vinduet er også i gang med sin finale. Altid et flot syn!

Roen er faldet over os og haven, og vi kan gå ind i den mørke tid med en ret god samvittighed. Nu bliver det spændende at hilse på alle de stedsegrønne planter som har puttet sig mellem stauderne i sommer. Håber haven stadig er se-værdig i de lange vintermåneder!

Om flid og flødekager

Af og til er der nogle af jer flittige bloggere, der skriver til mig og roser mig for min flid, og det er jo ikke altid det passer... Nogle jobs virker måske større end de er, set udefra, men i går...

... gik vi til stålet, og vi syntes begge vi var vældig flittige:) Formiddagen gik med at hente en trailer-fuld champignon-kompost og sprede den i kolonihaven. Det gik som en røg, og både køkkenhave, takshæk, asparges og enkelte større planter fik en god lun dyne på.

Så er det på plads!
   Vi var lige hjemme en halv time for at få frokost og så afsted igen. Det fine vejr skulle udnyttes til det yderste, og vi ventede min far til kaffe om eftermiddagen, så vi havde en wienerbrøds-stang med.

Det er nok sidste gang i år vi kan sidde ude sammen med min gamle far (98 år), og han havde også været hos bageren i samme anledning. Så vi fik både wienerbrød og store flødekager! Som man kan se på billedet er det noget der passer de to mandfolk:)

Desværre var det ikke vejr at sidde stille i alt for længe, og den skæve låge vi startede på forleden skulle også ordnes. Det gik resten af eftermiddagen med.

Vi måtte fjerne mere hæk og med lodder og trisser fik vi (vistnok) støbt de to pæle fast i de rette positioner. Et værre roderi, men godt at få det gjort mens der stadig er vand i hanen, og den lille batteridrevne boremaskine klarede også nogenlunde at få blandet betonen. Egentlig ret fantastisk!

Så er det også gjort!
   Vi klarede det hele - og en større opvask efter både beton og flødekager - inden det blev mørkt, og med en følelse af at have gjort et par gode jobs færdige i rette tid. Dejligt at være tilfreds med egen indsats!

Regnen har gjort godt, men det er også rart med tørvejr ind imellem, så man kan komme i mål med de opgaver man har sat sig selv.

Rigtigt efterår

Regnen er nået frem til os og allerede i aftes trommede det på ruderne. Ind imellem de tunge byger fik vi også torden og lyn. Der var gang i effekterne, og her til morgen fortsatte det med at høvle ned. De næste par dage skal også byde på mere regn og temmelig megen blæst. I sådan et vejr kan man bare sidde inde og kigge ud i halvmørket.

I kolonihaven er de sure, rynkede druer høstet og nettet omkring aspargesbedet rullet op. I år fik vi selv lov at spise blåbærrene, så nettet har haft en god funktion. Vi prøver at lade det sidde i toppen, og ser hvad der sker. Hvis det bliver fuldt af visne blade eller sne, må det tages ned, men det vil tiden vise.

Vi har stadig nogle hængepartier i kolonien, og et af dem er - helt bogstaveligt - den skæve låge, som slæber henad jorden når den skal åbne og lukke. Sådan har den været siden vi overtog haven for snart 7 år siden, så det er vel tid at få det ordnet:)

Inden regnen tog fat fik vi trukket de gamle pæle op og gravet ud til nye huller. De gamle pæle var sådan set meget pæne og jeg tror det er hækken der har skubbet dem skæve i årenes løb. Vi måtte fjerne en del grene og rødder for at få de nye pæle til at stå lodret. Lågen kom med hjem for at få lidt kærlig omsorg i værkstedet.

Nu kan man bare håbe at de nye huller ikke skrider helt sammen i det våde vejr. Vi har brug for lidt tørvejr til at støbe dem fast, men det kommer jo nok. 

Haven ser ellers meget godt ud i sin efterårsdragt, men vi nærmer os den stille den tid med stormskridt.

Snart er det tid at lægge kompost på køkkenbedene og frisk stenmel på havegangen. Det er endnu et par hængepartier vi har at glæde os til.

Hele farveladen i brug

Der har været mange fine dage i oktober, og nogle af dem er startet med stille morgentåge.

I dag er det helt gråt og meget fugtigt. Alle grene og blade drypper af vand og de varme høstfarver træder tydeligt frem på den grå baggrund, men jeg har samlet lidt havebilleder fra de tørre dage, hvor solen kigger frem bag små skyer dagen igennem. 

   Her fik jeg øje på høststenbræk, som jeg ærlig talt havde glemt. Den stod og gemte sig under en stor bladbede, men har nu fået en plads i solen, da køkkenurterne blev ryddet af vejen. Det er den mest elegante stenbræk jeg har i haven.

Den første store artiskok-blomst er afblomstret, men to nye er på vej i disse dage.

Storkonvallen står stadig flot - nu med lysegule blade,

mens de to troldnødder, den gule og den røde, også på denne årstid er værd at se på. Benved holder også længe på sine blade i år, og det er jo bare en fornøjelse.

Viburnum Mariesii, sætter sin slutspurt ind - en busk som pynter året rundt.

De driftsikre potentil-buske er fremragende som bunddække og de orange blomster kommer i bølger hele sæsonen igennem.

En treenighed af paradisæbler og røn (Sorbus Dodong) sørger for fine farver på denne årstid, men er faktisk dekorative året rundt. Til venstre er det den buskformede Freja, til højre Professor Sprenger.

Næste år får rønnen måske blomster samtidig med de store lysegrønne blade, og så er der endnu mere guf til bierne i foråret. Under de tre træer myldrer jordbunden af flere farver, og man må glæde sig over den lange blomstringsperiode i år.

Hele bedet giver et rigtig festligt indtryk i denne tid.

Foran stuevinduet lyser benved, troldnød og Hosta op sammen med det fine Hakonegræs, bregner, alunrod og flere blomstrende Primula, som står og putter sig under de store bladplanter.

Jeg synes godt man kan sige hele farvepaletten er brug.