Efterhånden har jeg fået rigtig mange stedsegrønne planter i kolonihaven. De er små endnu og mange af dem er genbrug eller stiklingeformerede, nogle er selvsåede eller vildfarne fra andre haver. De fleste er jeg kommet ganske billigt eller gratis til, og jeg nyder hver og én.
Navnlig her i vintertiden har jeg nemt kunnet se igennem fingre med deres lidenhed og små defekter, og bare glædet mig over at noget er grønt. Og så sætter de fantasien igang, for hvordan mon de ser ud i fremtiden, når de har opnået et vist volumen, og jeg kan begynde at forme dem med min saks.
Jeg tror det er en solcypres herover, og så nogle stakkels buksbom, som ser lidt anæmiske ud.
Her er det én af Johns cypresser med en kirsebærlaurbær i baggrunden og ind imellem en gruppe bøg, som også skal formes i en tæt formation, så den kan stå med sine brune blade i vintertiden.
Og så er der jo vedben
... et par "professionelle" buksbomkugler
... det kiksede juletræ
... og de nye takshække
Men der jo også mange stauder og krydderurter som står med blade på hele året, i hvert fald i de milde vintre.
F.eks. merian og salvie
... knopurt og vinca
... og de robuste porcelænsblomster, som er så fine når de blomstrer på spinkle stilke højt hævet over de sukkulentagtige bladrosetter.
Selvom jeg ikke opholder mig meget i kolonihaven om vinteren er det alligevel dejligt at der altid er noget at se på og noget som trives i den mørke tid. Om kort tid vil de stedsegrønne måske forsvinde lidt i mængden af løgplanter, sommerblomster, grønsager, ukrudt og løvfældende buske, men de udfylder deres rolle og spænder et sikkerhedsnet ud under havens struktur.
Jeg har jo delt haven i en rund og en firkantet afdeling, en skygge- og en solside, og det må man godt kunne fornemme hele året rundt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar