Summertime and livin is easy...

Ja, sommertid har vi fået nu, og livet som haveejer er i hvert fald stadig ret enkelt, eftersom man intet fornuftigt kan foretage sig derude i haverne.
   Det er en fornøjelse at se hvordan havebloggerne graver i bunker af dejlige sommerbilleder og præsterer det ene flotte indlæg efter det andet. Jeg er på vej ud af en ordentlig forkølelse og stadig i en slags dvaletilstand, som landskabet omkring mig. De store snavsede snebunker smelter sindigt ned, men stadig hviler vintertilstanden overalt, og jeg har end ikke tænkt på at putte forårsløg i krukkerne, som stadig står med gran fra jul.
   I år kan man da virkelig godt tale om at julen varer lige til påske...

Kolonihaven er stadig kold, men vi fik dog lidt sol for et par dage siden.

Et kort besøg blot for at hente grene hjem til påskepynten.

På den hjemlige adresse er der nu kun et par enkelte snedriver tilbage og de skrumper dag for dag, men i onsdags skulle vi lige have 10 cm tøsne og fuglene er stadig glade for fodring.

Mutter spætte kommer dagligt...

... og det lille pjuskede rådyr har nærmest boet i haven i ugevis. Den graver gamle æbler, kål og andet grønt ud af kompostbunken, og beskærer nidkært ligusterhæk og vedben ved højlys dag.

Nu skal vi lige have overstået den sidste frost her i påsken, og så får vi travlt!

Spor i sneen

Det er som om solsorten leder overalt i kolonihaven efter det forsvundne forår. Rundt om buksbommen...

... forbi taksplanterne...

... et slag om laurbærbusken og tilbage igen. Nu er det sat ind med tø og vandet driver af snebunkerne, men helt slut er det vist ikke med vintervejret.

Vi var et smut forbi kolonihaven for at se hvordan huset har klaret fygesneen. Huset er heldigvis tæt og ikke et eneste snefnug har fundet vej ind under taget, hvilket var dejligt at konstatere.

I skuret lå der lidt på hylder og redskaber...

... og på bakken med kaffe og kopper. Men det er forståeligt når der er åbent mellem tag og vægge. Under alle omstændigheder ikke det store problem. Når huset bliver færdigt indendørs skal de sarte ting jo derind alligevel.

Foreløbig må vi glæde os over en periode med tø, hvor al den fine hvide sne synker sammen i tunge våde læs og afslører det sorte landskab pletvis, og så må vi se hvad der dernæst sker. Jeg har læst vi skal have frost igen men håber det er en fejlmeddelelse.

Motion og motivation

Jeg forstår godt der er en vis misundelse derude i landet, hvor I slider med barfrost og bekymrer jer om de sarte vækster i haven. Sne er jo næsten helt eksotisk på vore breddegrader, og man føler sig priviligeret når den lægger sig smukt og blødt over det sort-brune landskab.

For fuglene er det ikke nemt at finde føden i en halv meter sne, og solsorte og rødhalse kan ikke spise mejsekugler som blåmejsen herunder. De må nøjes med de smuler der drysser ned og skynde sig at hugge maden i sig inden sneen dækker den til - igen.

Her er rigelig sne hos os for tiden, og bilen skal graves ud af indkørslen hver morgen. Det giver lidt opvarmning til resten af dagens dont.

Efterhånden skal man både sætte fødderne rigtigt på de glatte flader og holde øje med dynerne der hænger ud over taget. De falder jo ned med jævne mellemrum.

Sneen danner sjove former på krukkerne i læsiden, men i vindsiden er baljerne helt begravet og kun et lille havebord stikker op over snelaget.

På min arbejdsplads er der rigeligt med motion at hente både sommer og vinter. Det er nemlig en kirkegård jeg arbejder på og her skal man helst ankomme med en god del motivation for tiden.

   Her til morgen var det svært at presse sig ind ad lågen, og der gik en halv times tid med at få lavet hul igennem til parkeringspladsen. det var dog værre i onsdags da min kollega måtte kravle over kirkemuren for at komme indenfor.

Vi har en lille traktor, men den står i den fjerneste ende af kirkegården, så jeg skulle gennem metertykke snedriver for at grave den frem. På vejen kunne jeg nyde synet af mærkelige former og figurer, som slet ikke ligner de omgivelser jeg plejer at at se.

Takshækken her ligner en kage hvor konditoren er gået amok med flødeskum på toppen.

4 timers snerydning senere kiggede solen frem et øjeblik og kastede glans på kirken og driverne, og så var det weekend!

Rigtig god weekend til jer allesammen!

I sne står urt og busk i skjul

Det sner på tredie døgn og snerydning er hovedtemaet både hjemme og på arbejde. Den lette frostsne fyger sammen i flotte driver og snefaner, men lægger sig i metertykke lag op ad døre og ned ad stolper, så man er ved at fortvivle. Der skal ryddes med få timers mellemrum, hvis man skal holde gangarealer fri for sne, og det bliver ved med at vælte ned.

I haven er der trængsel ved spisetiderne. 

Halemejser er bare nuttede, men gråspurvene er sandelig også velkomne. Måske kan I se hvor store og grønne knopperne er på Ribesbusken. Håber den stadig har kræfter til at springe ud når det bliver tid.

I går viste jeg billeder af krukker og baljer med dekorative runde snekalotter. I dag kan jeg ikke se hvor krukkerne står. Alt er dækket af driver, og det er et helt kapitel for sig at få bilen gravet ud af carporten, for ikke at tale om landevejskørsel med 40 km/t som absolut tophastighed.

I morgen går det løs igen med mere snerydning og man skal jo ikke glemme de grønne vækster, som risikerer at knække under vægten af sne. Det eneste gode ved snerydning er at man virkelig får varmen, men det havde været sjovere med en frisk tur på ski ud over markerne. 

Her er der vel kommet omkring en halv meter sne efterhånden, men den ligger som sagt meget ujævnt fordelt, da det stadig fyger, så vi er ikke færdige med vinteren endnu.