lørdag den 29. august 2020

Gang i gakkelakkerne!

Ja, det gælder for så vidt både vejret, haven og mig. Der er kommet gang i os allesammen efter hedebølgen stoppede og regnen tog fat. Nu kan man komme i jorden igen og gøre noget af alt det man bare har tænkt på den seneste tid.


Tror nok vi efterhånden har fået omkring 70 mm på en uge med både regn, byger, torden og lynild.
Tørkeindekset er faldet fra 10 til 5, hvilket er godt på så kort tid, hvis man ellers kan regne med det:)

Og jeg har længe gået og tænkt på planter der skulle deles og fordeles, planter som helt skulle fjernes og nyt der skulle i jorden. Det gælder jo om at holde jorden dækket, og visse planter gror alt for meget, nogle gror dejligt meget, mens andre forbliver små og utilstrækkelige. Nu er jeg så kommet igang med noget af det.


Første område var ved siden af den gamle blodribs, hvor en gren havde lagt sig ned og rodslået. Denne nye plante trivedes slet ikke og en mængde skvalderkål, brændenælder og vedben havde blot fået fred til at vokse oven i den, så den kom væk sammen med en hel del af ukrudtet. Nu har jeg fordelt kæmpestenbræk her, for de har nok en chance for at slå sig igennem.
   Vi håber stadig den gamle Ribes vil komme til hægterne og brede sine skyggende grene ud over dette bed, som er planlagt som et skyggebed. Det var en bet den næsten opgav ånden sidste år. 



Næste omgang blev her ved den tyrkiske hassel, hvor en stribet græs var blevet alt for voldsom. Den står til højre i billedet herover og havde næsten kvalt en dejlig vintergrøn bregne. Et voldsomt job at grave den op, så den skal ikke mere ud i bedene! 
   Der blev et stort hul som jeg straks har fyldt ud med en orange vortemælk, som kom med hjem fra Lisbeths have på Samsø. Som de følgende billeder viser, føler den sig fint hjemme og tager på i vægt fra dag til dag. Det bliver en meget høj plante med tiden, men det synes jeg er ok foran et højt træ, og når den vokser til, flytter jeg bregnerne frem i forgrunden.



Dette skete i starten af ugen inden vi fik 45 mm regn efterfulgt af blæsevejr. De røde Amaranter, som havde det så godt i varmen lagde sig ned i regn og blæst, og jeg har fjernet alle dem der lå og flød.


Amaranterne har gjort god fyldest i dette nye bed, men da de var væk kunne jeg se hvordan de faste beboere egentlig havde klaret at dække jorden, og så måtte der gribes ind. Der var store bare pletter og steder hvor bunddækket var ved at kvæle små buske.


Det krævede en udvidelse at få plads til det hele, så noget af græsplænen kom først væk. Jeg ville gerne lave et område til de røde Skt. Hansurter, som ligger lidt i skygge af et lille paradisæbletræ. I denne sommer er mange af Skt. Hansurterne brændt helt af i varmen, og jeg tænker de mørke blade nærmest har kogt i solen. Håber virkelig de kommer sig igen!


To krybende ener som stod midt inde i bedet kom med ud i kanten, hvor man har en chance for at få øje på dem, og så blev der plads til at fordele Hebe og kulsukker inde i midten.


Summa sumarum en større rokade. Det værste var egentlig at fjerne græstørven, for her er væden slet ikke nået ned til jorden under græsrødderne. Inde i bedet er jorden heldigvis så løs at det gik som en leg med gravearbejdet.

Det våde vejr var velkomment og selvom stemningen af efterår nu sniger sig ind i det grå lys, er her skønhed og livslyst endnu.


Nedfaldsæbler tiltrækker hvepse, og rådyrene trykker næserne mod hegnet for at få en smagsprøve, så jeg kaster en del æbler ud på marken, hvor dyrene gerne må være for min skyld:)




Slutter med dette lækre billede af nyvækst på Viburnum Carlesii Aurora. Det er bare én af de planter der nyder godt af vores arbejde med dyrehegnet, for den stod også på rådyrenes menukort. 




onsdag den 26. august 2020

Ferieoplevelser i Sønderjylland

Som så mange andre holdt vi os indenfor landets grænser denne sommer, og vores ferie startede i Sønderjylland. Jeg kendte næsten intet til denne egn, men kom til at holde af den på bare 4 dage.


I marsken ligger Højer Mølle som er en af de højeste af sin slags. En gennemrestaureret mølle med vingerne synlige fra lang afstand i det flade land, og i forbindelse med møllen en dejlig have anlagt med hækomkransede bede og lutter stauder, bærbuske og urter fra en svunden tid i Danmark.


I denne skønne museumshave kan man få en god hjemmelavet frokost, kaffe og kage, og det benyttede vi os naturligvis af. Faktisk fik vi maden serveret i et fint lysthus, og havde en god udsigt til de andre haverum, hvor folk sad bag runde hække eller under æbletræernes skygge.


Vi var jo også oppe og se møllen både inde og ude. Fra rundgangen havde vi - og en hjemmevant due - udsigt over landskabet, som bare strækker sig milevidt så fladt som en fodboldbane.


En travetur på det gamle dige gav kig ud over Margrethekog og i det fjerne det fremskudte dige, som skjuler vadehavet, og helst også holder det borte fra landjorden. Alt er jo reguleret med sluser, kanaler og åer der holder helt styr på vandet, både det der kommer fra landsiden og fra vandsiden. Et imponerende system.


Måske er det min opvækst på det flade Amager der gør man føler sig hjemme her, men det kunne også være sønderjydernes store gæstfrihed der tager én med storm.

På den østlige side af Sønderjylland besøgte vi Åbenrå, med sine stejle bakker ned mod fjorden. Et helt andet landskab med megen variation. 
   I den smukke gamle by fandt vi frem til Postmestergårdens Have, som ligger bag dette store rokoko-palæ. Huset er bygget i 1700-tallet af en postmester der havde ansvar for persontransport med diligencen til og fra hertugdømmerne syd for den nuværende grænse, og han synes åbenbart han skulle have et prægtigt hus der passede til hans stilling.


Hvordan postmesterens have har set ud den gang er der vist ingen der ved, men da huset var blevet fredet i starten af 1900-tallet blev det købt af et lægepar, som anlagde den have som de syntes passede til stilen. Siden er haven også blevet fredet, og kaldes i daglig tale for fru Beyers have.
   Her er fri adgang og ingen forklarende skilte, så man skal lige vide at den ligger her, bag det store post-røde hus i Søndergade.


Haven kan stort set overses fra gårdspladsen hvor lågen fører ind til anlægget, der består af en midterakse med et fint lysthus for enden. Læg mærke til hvordan de svungne former på lågen spejler husets vinduer -


- taget på pavillionen og den høje hæk.


Ja, det er superromantisk og meget gennemført.


Fra denne ende af haven står det røde hus og vogter over de fine bede og vandbassinet med springvandet i midten.


Vores dage i Sønderjylland tog deres udgangspunkt lige syd for Løgumkloster, og herfra var der helt overkommelige afstande både mod øst og vest. Slutter lige af med dette herlige motiv fra kirkegården ved Løgumkloster kirke. Vi gik en tur her en stille aften mens klokkespillet bimlede yndigt.

Den store gamle hængebøg er brugt som portal til ikke én men to stier og det føltes helt eventyrligt at gå her under de lodrette grene, næsten som en lille jungle.



 

søndag den 23. august 2020

Skyer og regn

Vejret skifter, og vi går stadig og håber på det bliver vores tur til en ordentlig omgang regn. Indtil videre er det blevet til små 8 mm for et par dage siden, og det var vældig rart at mærke de små dråber på ryggen da jeg gik rundt med mit kamera i haven, men det er ikke nok. De grå skyer blæser enten forbi eller udenom os, men i det mindste er det ikke 30 graders varme, og det hjælper på fordampningen.


Jeg har vandet dette bed flere gange den sidste måned, men man kan jo godt se det ikke er helt frisk i farverne. 


Jeg nyder vejret, for det er faktisk dejligt at tage en havevandring i gråvejr - til en forandring.


Den tyrkiske hassel blev plantet i 2018 og den har haft svært ved at komme rigtigt i gang i de tørre sommermåneder. Den står her til venstre og har haft gule blade siden juli. Jeg har læst den skal have meget vand de første år, og det prøver jeg at give den med vandslangen, men det er altså ikke nok.


Græsplænen er også blevet brun, men den skal nok overleve.



Her i denne side af haven, hvor vedben dækker et gammelt plankeværk er det et stort arbejde at klippe. Det kræver en stige at stå på og terrænet skråner, så det bliver kun gjort én gang om året, men nu har vi fået det gjort, og som man kan se trængte det virkelig.


Efter regn kommer sol og så stråler det hele igen. Bare giv os mere vand!



Det er dejligt at se der er nogle planter som klarer varmen og tørken. Den lille leopardlilje står helt hernede i højre side af billedet. Det var den jeg såede for et par år siden, og nu er frøene fra sidste år blevet til 3 potter mere med nye planter, så der er overskud til at fordele dem til familiemedlemmer.


I kolonihaven har vi gravet en hel del kartofler op, og så blev der plads til at så buskbønner. Det er vel 14 dage siden de kom i jorden, og de er i hver fald kommet hurtigt op. Måske når de endda at sætte bønner i år:)



Her er der sandelig også tørt. Jorden slår ligefrem revner, og man bliver lidt træt af at se på det. Men når lyset er helt rigtigt ser det meget pænt ud, og vi slipper da for ukrudt.


- Og så bliver der tid til at tage en lille lur:)



torsdag den 20. august 2020

Havevenner

Vi besøgte naturligvis nogle fine haver i vores ferie rundt i det sydlige Jylland - kendte i havekredse og faktisk helt overdådige med masser af inspiration. Men heldigvis fandt vi også dejlige haver i mindre målestok, som vi nok bedre kunne forholde os til, og hvor kantskæring af græsplæner ikke hørte med til det ugentlige program. Inspiration kunne vi sagtens finde her også. 
   Som nu denne have i nærheden af Odder - en dejlig B&B, hvor vi blev vist rundt i stedets store skønne have. Her fik vi faktisk nye havevenner, som med stort engagement fortalte om havens historie og udvikling gennem 20-25 år.


Jeg fik slet ikke taget billeder nok, men det var tydeligt at nytteværdien var i fokus. En stor flot køkkenhave, mange frugtbuske og frugttræer skabte rammen om haven, som lå bag et gammelt mejeri.


Et kæmpe staudebed med flot blomstring, mange spændende træer og buske, roser og klatreplanter hørte dog også med i billedet. En rigtig frodig og hyggelig have.


Æbletræet herover lagde jeg særligt mærke til på grund af den flotte facon, og løghøsten som lå til tørre rundt omkring aftvang respekt.


På et tidspunkt var staudebedet blevet så stort og tæt, at man ikke kunne komme ind og vedligeholde det, men så blev der anlagt en græssti gennem bedet, hvilket var en vældig god idé. Nu kan man kigge på bedet fra begge sider og også stå midt i blomsterhavet og nyde det fra alle vinkler. 


Jeg har bestemt mig for at anskaffe sådan en konvalbusk med skønne hvide blomster, for den er da bare fin, og så er den stedsegrøn oven i købet. 


Som sagt fik jeg taget alt for få billeder. Jeg ville gerne have haft et billede af forhaven, som var helt enkel: en grøft, en lav hæk, en græsplæne med paradisæbletræer og grusbelægning langs huset. Så fint og roligt.
   Dejligt man også kan få nye havevenner helt analogt:) - Og dejligt der findes sådan nogle gode steder at overnatte, når man bevæger sig rundt i landet. Her var både husrum og hjerterum og som I kan se også haverum. Nu håber vi at få besøg af vores nye havevenner i løbet af efteråret. Så må vi se om vi kan give dem en god havevandring i vores hjemlige haver til den tid.