Når vejret arter sig

Ja, så må jeg ud i haven! 
   I går var det roligt og lidt 'soligt' så jeg gav mig til at endevende en stak græstørv som har ligget et årstid, for at se om jeg kunne redde mig noget jord til det nye bed. Det var nu ikke meget det blev til, og jeg tror bunken er for tør til at kompostere, men lidt blev det til, og resten kunne stables så der blev plads til mere tørv. Til sommer må jeg hellere vande bunken, når haveslangen er kommet frem igen...

Foreløbig har jeg lagt presseningen på igen for at stoppe væksten i de friske græstørv.

Efter lidt jordbehandling mellem æbletræets rødder kunne jeg flytte de 3 ribsbuske over i det nye bed. Så er vi i gang igen, og hvis jeg ikke tager meget fejl bliver dette lille bed også nok større med tiden, men der er heldigvis skabt plads til mere græstørv i bunken nu.

Her i den klatrende Hortensia bor solsorten om sommeren lige udenfor vinduet, og det er helt hyggeligt at følge med i dens familieliv, men om vinteren er vores solsort mest optaget af at guffe æbler i sig.

Lidt solbilleder fra haven, hvor det grønne hæver humøret

sammen med nogle gode vinterstandere.

Indtryk og udtryk

Januar er skiftevis kold og blæsende, våd og mørk, og det er begrænset hvor meget jeg bliver lokket ud i haven, men billeder af vinterens indtryk kan man jo altid tage, og barken på både gamle og nye træer og buske er fine at studere her i januar.

Herover er det sjove kolonier af svampe(?) på Filippa-æbletræet, og herunder til venstre en smuk mønstret bark på blærenød. En busk der nu er en halv meter høj efter den blev sået for 4-5 år siden. Ved siden af den altid spændende papirbarkløn.

Kirsebærtræer har en meget fin bark, synes jeg. Tværstribet på de tykke grene og blank som mahogni på de tynde grene. Kornellen med de røde grene er altid et hit.

I den yderste ende af haven har jeg fået fjernet græstørv til endnu et lille bed. Det er her under Filippa, hvor der skal blive plads til nogle af de buske der står alt for tæt i solbedet. Først og fremmest 3 ribsbuske, som aldrig rigtig er blevet til noget hvor de står, en rød blærespirea og så køber jeg nok en dværgsyren for at få lidt duft og fine blomster her også. I bunden tænker jeg et ensartet bunddække af læbeløs, som klarer sig godt under tørre forhold.

I baggrunden ligger de opgravede tørv i en rektangulær form, både fordi jeg mangler et sted at lægge dem lige nu, og fordi vi ville prøve at forstille os hvor et fremtidigt havehus kunne komme til at ligge.

Efter at have kigget på fotografierne fik jeg lyst til at tegne havehuset ind i den form vi har snakket os frem til. Dette er ikke målfaste tegninger, men et udtryk for hvordan en sådan lille bygning vil virke på haven.

Det lille hus skal næsten svæve på punktfundamenter med en afrundet kant hvor man kan sidde og måske se en lille ild på bålfadet. Selve huset skal fungere som et udsigtspunkt, opbevaring af havemøbler om vinteren og som overnatning i de meget varme sommerperioder. Vi har endnu ikke besluttet hvordan huset skal se ud, og starter nok med at bygge en platform med tag.

   På bagsiden af huset skal der være et smalt rum til græsslåmaskinen og trillebøren.

 

Januar er en god måned til den slags planer, som starter med en løs snak og efterhånden bliver mere konkrete, når man begynder at 'tegne' med tørv på græsplænen eller skitse på sine fotografier, og så må vi se hvornår vi kommer i gang med det egentlige byggeri. 

Og i mellemtiden er de små juleroser sprunget mere ud og minsandten om jeg ikke knipsede en bladlus i en af blomsterne:) Tænk engang hvad det kan nå at blive til i årets løb...

Vintergækkerne begyndt at vise knopper og komposten er blevet vendt, mens den gule troldnød er i fuld gang. Lidt sker der da i januar måned:)

Et år i kolonihaven

Kolonihaven opleves mest i vækstsæsonen, og den indtager næsten samme rolle i vores liv, som et sommerhus for andre mennesker. Den virker på mig som et frikvarter fra hverdagen, selvom vi ofte har en del arbejde at ordne når vi er der, og jeg slapper godt af i denne lille have, som er min legeplads.

Her er et overblik over haveåret 2021 i kolonien.

I vintermånederne sidste år fik vi beskåret den ene side af hækken, som var blevet alt for tyk og høj i årenes løb. Samtidig opdagede vi at et rådyr var flyttet ind i haven og nidkært 'beskar' visse andre planter, helt uden at have spurgt om lov - og nye tanker opstod i den anledning.

Det endte med vi byggede et bur rundt om aspargesbedet i løbet af det tidlige forår, og den konstruktion blev vi så glade for, at en portal lavet af de sidste genbrugsmaterialer også kom med på programmet. Det kolde forår kaldte ikke på de store plante-projekter, men byggeriet gik vi rundt og hyggede os med.

Buret rundt om aspargesbedet beskytter både tulipaner, blåbær og asparges mod fugle og rådyr, mens fiskenettet tillader insekter at flyve ind og ud. Portalen hæver hele haven op i en ny klasse, sætter spir på huset - set fra en vis vinkel - og er naturligvis beplantet med 2 forskellige klematis:)

Køkkenhaven skulle være en skønsom blanding af mange forskellige grønsager i 2021, i modsætning til 2020, hvor vi havde kartofler overalt, så i løbet af maj puttede vi ærter, kål, gulerødder og porrer i jorden med en passende indpakning mod duer og rådyr. 

Senere fulgte majs, bønner og solsikker efter, og så var haven stort set klar til at gå sommeren i møde, mens vi kunne læne os tilbage og nyde de friske grønsager på middagsbordet.

Vi fik et vist udbytte af køkkenhaven - lidt af alt og heldigvis masser af asparges - men ærlig talt ikke nok i forhold til alt det arbejde der er med bedene. Jeg er faktisk meget i tvivl om vi kan have virkelig glæde af køkkenhaven så længe naboen dyrker sin skovhave lige syd for vores have. Enten skal naboen fælde sine høje træer, som tager alt lys, eller også skal vi nok opgive grønsagsdyrkning i fremtiden. Det er kun blevet værre i de 7 år vi har haft kolonihaven.

Men tilbage til de lyse stunder i juni...

... hvor alt blomstrer og lyser af skønne farver.

En enkelt slange sneg sig ind i 'paradiset' i form af blodlus, som inficerede hele det lille paradisæbletræ. Det var noget værre skidt som gik alvorligt ud over blomstringen og dermed også mængden af de små orange æbler. Bekæmpelsen bestod af afvaskning med børste og vand, og det er stadig et spørgsmål om træet overlever, selvom jeg nu har klippet en del grene af.

Midt på sommeren er der godt gang i det meste og her har vi da glæde af urterne i køkkenhaven, men også staudebedene tager sig godt ud og aspargesbedet strutter ligfrem af overskud.

I juli fik vi den hvide bænk på plads efter en længerevarende renovation. Oprindelig stod bænken hos min fars veninde, som dernæst gav den videre til min far, så det var naturligt at invitere begge de to gamle til en indvielse i haven - med kaffe og kage naturligvis.

Og apropos kaffe og kage, så har der jo været en del af disse dejlige hyggestunder i årets løb. Min far kommer forbi ved kaffetid med sin rollator, og ofte har vi haft kage med allesammen så der er lagt op til gedigne kageborde! Sidste gang vi sad til bords var såmænd i november måned.

Man kan sige at 2021 ikke bragte de store sensationer i kolonihaven, kun blodlus var en virkelig pine og et helt nyt bekendtskab, og vejret var vist egentlig meget godt alt i alt, i hvert fald fik vi både vand og varme i sommerens løb. Vi er nået dertil at vi nyder vores have og mest er beskæftiget med vedligehold og høst af de få og små grønsager der nu kan gro i skyggen - og naturligvis hjembringelse af store fine buketter.

Ikke bare naboens træer er vokset i tidens løb. Her i vinter vil vi kigge på vores egne gamle tujaer i skellet herunder i bagrunden, og den store troldpil, som er vokset til dobbelt størrelse i den tid vi har haft haven. Disse træer står mod vest og tager aftensolen.

 Men her kommer lige lidt billeder fra efteråret som kan runde 2021 af på passende vis.

Årets sidste job var den gamle havelåge som nu er rettet op og renoveret, så den kan holde mange år endnu. Og dermed lukker 2021 mens et helt nyt år allerede er i gang med nye planer og forventninger.