November ligger i detaljen

Ja, normalt siger man at djævelen ligger i detaljen, men jeg vil slet ikke gå så vidt som at sammenligne november med denne slibrige personage - så galt står det ikke til! Men det er jo et meget begrænset udsyn man har i disse sene efterårsdage, så det bliver ligesom naturligt at fokusere på detaljerne. Skyerne hænger ned om ørerne på os og de drypper da også ind imellem.

Profilerne af hyld og hassel herover giver et meget godt indtryk af novembers gråskala, men der er dog rakler på vores tyrkiske hassel, så måske er det et tegn på nødder næste år.

Ikke alt er gråt. Viburnum Mariesii har stadig kønne blade til overs og paradisæblerne er en kilde til stadig glæde i mørket.

Vi har efterhånden en god samling vinterbelysning i form af lyskæder i forskellige længder. De er ikke alle monteret, men i det forhenværende tomat-højbed er tipi'en nu klædt ud som juletræ med en god gammel juletræskæde på. Det hygger på terrassen, og de gule thuja-grene jeg hentede hos genboen lyser også op når det elektriske lys ikke er tændt.

Når det kommer til blomstring er der ikke meget tilbage, selvom julerosen skyder frem med hvide knopper, men morgenfruen er jo enestående langtidsholdbar. Solbrud står med sorte vinterstandere og pynter på sin egen diskrete facon.

Novemberskoven kan stadig give fine oplevelser, som her hvor vi gik en lille tur langs en slynget å. Så smuk kan den sorte skov tage sig ud med vandets reflekterende lys og spejlinger.

En måned til jul og vi nærmer os advent med stormskridt. Der er nok at glæde sig til og nok at lave den næste måned også. December skal nok blive hyggelig som den plejer, men der trækker vi nok endnu mere indendørs og nøjes med at opleve haven fra den lune stue.

Natten breder sine vinger

Tænk, vi får lidt lys i dag da solen endelig fik magt. Det er en dejlig oplevelse i denne tid! Det var ellers ikke meget lys der slap igennem i ugens løb, og med de deprimerende corona-tal var vi lige ved at gå helt i sort, men nu lysner det i hvert fald for vejret.

Som man kan se på græsset er der godt gang i vinden, men koldt er det ikke. Jeg synes den hvide Asters midt i billedet herunder er næsten lige så køn i frø, som da den blomstrede, og tæppepileurten blomstrer stadig.

I går eftermiddags gik jeg ud for at montere lidt mere elektrisk lys, og fik selskab af en lille forvirret kvækerfinke, som næsten rendte rundt om fødderne på mig. Helt frisk var den sandelig ikke, men den fik da noget at spise ved fuglehuset. Desværre blev det dens sidste måltid. Spurvehøgen tog den straks jeg kom ind igen. Den har sikkert blot ventet på jeg gik min vej.

I æbletræet fik jeg anbragt en lang lyskæde mellem de kulørte glaskugler, så nu har vi noget at se på i mørket sammen med naboens oplyste træ og vores store buksbom. Herude på landet er der meget mørkt så vi har efterhånden vænnet os til at sørge for vores egen oplysning.
   Jeg kan jo ikke fotografere i buldermørke, så her er de sidste billeder fra i går eftermiddag.

Kugler - kugler - kugler!

En ældre installation kom også ud af mørket med friske batterier. Det er en slags kugle af knudrede æblegrene jeg har haft stående i et par år, og den er udmærket sammen med det lille træ i potten. Nu er vi snart klar til at gå mørket i møde med vores vinterpynt.

Nisserne må lige vente til december:)

Grønt - endnu

Genboen fik fældet adskillige store træer i går, og et af dem var en stor gul Thuja, som jeg fik lov til at hente grene fra, inden den røg igennem flishuggeren. Nu ligger de friskgrønne grene her hvor Georginerne  har stået, og pynter indtil jeg finder ud af hvad de ellers skal bruges til.

   Vi har ingen frost haft endnu, så Montbretia og mange andre stauder er stadig grønne.

I år prøver vi at overvintre nogle georginer i krukkerne, men de står frostfrit i værkstedet.

Flere af krukkevæksterne er stedsegrønne. Det gælder f.eks. løvehale som pynter med sine store lodne blade, og myrtegedeblad med sine ganske små blade er stedsegrøn som buksbom.

Sidste år satte vi lys på den store buksbom-kugle og det tog sin tid med mange meter lyskæde og stive kolde fingre, så i år har vi købt et net med lys, og fået pakket hele kuglen ind. Vi skal lige vænne os til det regelmæssige lys-mønster i mørket, for nu ligner det nærmest en ufo der er landet i haven, men nemt var det!

Geranierne er grønne endnu, og under æbletræet med glaskugler er det egentlig bare Hosta der har givet op for dette år. Resten gror grønt og fint videre, og alunrod blomstrer stadig.

I den anden ende af dette bed står en hvid fingerbøl fra Høneballehaven stadig i blomst, og de sidste bladbeder indgår i madlavningen endnu.

I udkanten af haven myldrer de nye brogede blade af italiensk ingefær op, og de vil holde sig grønne så længe vi ikke får frost. De falder sammen i kulden, men rejser sig igen i tøvejr.

   Påskeklokkernes store blade er så flotte i deres høstfarver, og tager overbevisende kampen op mod ingefær og vedben. De må have stået her i mange år.

Her er havens sidste Hosta som stadig har enkelte grønne blade, snart går den under jorden, mens Hakone-græs blot antager en strågul farve og dækker jorden vinteren over.

Den ægte kastanje er nu ved at smide de allersidste blade, men den har være flot meget længe. Jeg begynder at tro den har fået ordentligt fat nu, for de forrige år har den smidt bladene langt tidligere.

Nu har vi nydt de fleste høstfarver og det bliver de stedsegrønne der skal bringe os gennem vinteren, men det klarer de da også ganske udmærket.

Kitsch, krukker og kranse

November er her med mørke, blæst og regn, men også milde dage med sol. Jeg er trukket ind i værkstedet med renovering af den gamle havelåge fra kolonihaven og snedkeri af genbrugsmaterialer (naturligvis:)  

Lidt kitsch skal der til. Det er toppen af et par sengestolper jeg vil bruge som dekoration på hver side af den skæve låge, som nu - forhåbentlig - bliver mere lige i fremtiden.

 

Da det er møbel-træ er det ikke egnet til udendørs brug, så jeg giver det en god gang træbeskyttelse før det bliver malet, og så er det meningen hele toppen tages ind om vinteren. Det er et ret hyggeligt lille job - og det går stille og roligt fremad.

 

Kuglerne skal naturligvis være forgyldte og da sprøjtemaling ikke er min stærke side, forsøgte jeg med et ophæng i garagen. Det blev rimelig godt - kitsch!

Bøge-kuglerne i kolonien er også blevet gyldne - helt af sig selv, og pynter svært i denne mørke tid sammen med de sidste blade på den japanske ahorn,

og så er det netop nu de gamle Chrysantemum springer ud. Altid værd at vente på.

På den hjemlige adresse er krukkerne med sommerblomster og tomater blevet så tomme at se på, så her har jeg pyntet op med skovens materialer, som heldigvis kan hentes lige i nærheden.

Kål og bladbede fra køkkenhaven har erstattet de visne sommerblomster.

Mos er en af de dejligste grønne vækster at pynte op med, og her under dynen af mos gemmer sig næste års purløg, som ikke er værd at se på nu hvor de er klippet ned.

Et par kranse med vedben, ærtecypres, vortemælk, taks og Hortensia blev der også tid til. Det er meget rart at have lidt grønt at se på i vinterens løb, og når man nu har nok at tage af...

Skovspurvene varmer sig i kassen om vinteren, og de skal også have noget kønt at se på.

I det hele taget glæder jeg mig over alt det vintergrønne i haven her i november, hvor det begynder at træde frem. Bregnerne er delvist vintergrønne. Det kommer simpelthen an på hvor koldt det bliver denne vinter, men ih hvor er de dog fine så længe det varer!

Taks og vinterglans er også en god kontrastfyldt kombination,

og her er der gang i vinter-Viburnum, som fik et knæk da februar blev meget kold, men heldigvis er kommet stærkt igen. På dette billede er både vortemælk og alunrod også stedsegrønne, og det er dejligt med planter der kan nydes hele året.

November er måske ikke årets mest charmerende, men man kan godt hygge sig alligevel:)