Ukrudt er så meget

I det rosa staudebed i kolonihaven er kvæsurt en dominerende plante. Den giver højde og liv til bedet i højsommeren, men nu er den ærlig talt ved at blive lidt for dominerende. Jeg har været for sent ude med beskærersaksen de sidste to år og masser af frø er nu spiret i hele bedet. I vindsiden er det jo værst, og i går gik jeg målrettet til værks mod frøplanterne.

Som man kan se er det nogle ordentlige pælerødder der sidder på de små planter, og det er vel også derfor de har klaret sig så fint gennem tørken. Jeg måtte grave alle porcelænsblomsterne og en del af lammeørerne op og plante dem igen, for at få kvæsurterne væk.

Så blev der jo porcelænsblomster til overs, og de kom ned i hullerne i bedet, hvor der manglede noget.

I det gule bed er det en lysegul Scabiose der har sået sig, men det er ikke så tosset, for dem kan jeg godt bruge flere af, og i øvrigt er rodnettet helt anderledes overfladisk at arbejde med. Den oprindelige plante har været stor og flot i et par år, men nu er den ligesom løbet tør for kræfter, så jeg håber de nye frøplanter vil erstatte den fra næste år.

   I går fik jeg renset begge staudebede for både almindeligt ukrudt og navnlig for staude-ukrudt, og mens jeg lå på mine grædende knæ og rodede gik John løs på et meget mørkt hjørne i haven. Her er det stort set kun en storbladet vedben der regerer, men det blev der lavet om på da min "actionman" tog affære.

Der står to høje pæle overgroet med vedben, og jeg har altid troet det var nogle træstammer som stod der fordi ingen havde orket at fjerne dem. Nu viste det sig at der sad fuglekasser i toppen inde under en halv meter vedben. John fik den ene af pælene ned at ligge i går, og nu har vi så et skyggehjørne med plads til nye buske og bregner.

Den anden vedben-pæl kan blive stående til vi har noget nyt - og kønnere - at se på end den tørkeramte Cypres og de visne bregner. Man skal jo også have et sted i haven hvor grenbunken kan ligge og de gamle fliser kan stå, og så var det jo smart med nogle kønne buske i forgrunden.

Haven kommer igen

Det har regnet siden i morges og vi er vel ved at nå op på 10 mm i regnmåleren, så august nærmer sig regnrekord for denne sommer med 70-80 mm. Og haven er ved at komme tilbage i sin normale form.

   Græsset er på vej pletvis, men pletterne vokser sammen med tiden, og nu har græsslåmaskinen været i funktion et par uger i træk.

   Vi har haft lidt regn i lørdags også, men søndag var en fin, frisk og klar dag - næsten som en septemberdag, og vi fik lavet en del nyttige gøremål.

  

Jeg startede jo på et staudebed tidligt på sommeren, da jeg havde fået en farvebælg forærende, og trods de svære odds i sommerens løb er der da ved at være god groning i det meste, og jorden er næsten dækket af plantevækst. I starten lagde jeg et lag græsafklip mellem stauderne, og det har virket rigtig godt, men det var også det sidste græs vi fik klippet på denne side august. 

   Farvebælgen står her stadig i forgrunden med de samme to skud den havde fra starten, men de er vokset en del. Bagved er den brogede pileurt (Painters Palet) blevet fin og stor, og til højre for den er to Geranier (Rozanne) vokset sammen og stikker deres blå blomster frem imellem de andre planter. 

   De blå Bacopa Er mere eller mindre gået til i den stegende sol, men én er tilbage. Den står godt i skyggen af pileurten og dækker efterhånden en halv kvadratmeter.

Tre pænt store lavendeler er kommet til, og i går tilførte jeg en god portion frøplanter af en lysegul Scabiose jeg har i kolonihaven. Problemet er at jeg nok snart må til at udvide bedet, hvis der skal være plads til det hele, men det var jo også meningen fra begyndelsen. Faktisk er planen at dække hele skråningen op til huset med stauder og græsser, så der er en masse gravearbejde foran mig.  

Men her kan man se hvordan bedet er vokset til fra juni til nu.

En lille laurbærbusk er så forvirret at den sætter nye blomster selvom den allerede er fuld af sorte bær.

På terrassen er der gang i Georginer og morgenfruer, mens drivhuset bugner af agurker og grønkål.

Vi har én agurkeplante i det lille plastikdrivhus, og vi har sandelig ikke manglet skoleagurker de seneste par måneder. Vi har guffet agurker på alle måder. Et par grønkål, som jeg ikke lige kunne finde en plads til har snart overtaget det hele, og de har undgået kålsommerfuglene bag nettet, så de er super flotte. Nede i højre hjørne slynger en argentinsk basilikum (som smager dejligt af citron) sig rundt. Den er meget nem at tage stiklinger af, så der kommer en med ind i vindueskarmen til vinter. 

Ja, sådan er status i haven her hvor sommeren går på hæld. Stadig nok at tage fat på, men også tid til at nyde det der er kommet ud af denne sommers hede. Bliver spændende at se vandregningen for året...

Om nytteværdi og en vis tilfredshed

Det er som om dagene rækker længere selvom de reelt bliver kortere. I hvert fald orker man lidt mere nu, og der kan sættes kryds ved flere opgaver i løbet af en weekend.
   Vi gjorde en del orden i vores have i lørdags og brugte søndagen i kolonihaven. Så føler jeg virkelig vi har nået noget, og det endda uden at overdrive. Pauserne er jo det vigtigste, som min far plejer at sige.

Her er en lidt spøjs staude som jeg afprøver i haven. Det er en Belamcanda chinensis, som nu - efter dna-analyse - hedder Iris domestica. På dansk kaldes den leopardlilje og på engelsk blackberry lily eller leopard flower. Kært barn har mange navne.

Det er de lysegrønne blade her mellem morgenfruer og krydderurter. Jeg har hjembragt frø fra USA sidste år i september. De blanke sorte frø sidder samlet i et tørt hylster og har nogen lighed med modne brombær, deraf det ene af de engelske navne.

   Ærligt talt glemte jeg alt om dem sidenhen, og måtte putte dem en tur i fryseren i foråret inden jeg såede dem i en bakke. Nu har de stået og vokset fint til i sommerens hede (de tåler tørke godt - heldigvis), og nu er jeg bare spændt på om de vil overleve vinteren. Tænker jeg må give dem et godt vinterdække...

Blomsterne er meget varierende fra gult over i næsten rødt med røde pletter. Mine frø kommer fra en næsten rent gul blomst, men jeg håber bare de vil vise sig næste sommer. Her er et par billeder jeg har hentet på Internettet.

   

I kolonihaven er jeg ved at komme igang - igen - med noget af det sidste anlægsarbejde, terrassen. 

   Vi har stadig kun fået små 50 mm regn, men nu kan man da banke en spade i jorden, og jeg tog fat på at fjerne græstørv på arealet. Det er et par år siden vi sidst gjorde noget ved dette projekt, så nu må det være tid til at komme videre. 

Lige under tørven er der helt tørre pletter hvor regnen ikke er nået ned og her fandt jeg små sammenkrøllede regnorme, som vel nærmest er gået i hi mens de venter på bedre tider.

Lidt har også ret, og hvis jeg bare tager en halv meter ad gangen kommer jeg igennem engang. 

Tilsammen fik vi ryddet op i byggematerialer, som har ligget bag huset et årstid. Nu er der styr på det vi skal bruge til at gøre terrassen færdig med kantbrædder, og resten er kommet i tørvejr. En trillebør brokker og stumper skal bringes på genbrugspladsen. Dejligt at kunne komme rundt om huset igen uden at falde i bunkerne.

Mælkebøtterne gror jo altid godt, så de fik en omgang rundt omkring køkkenhaven, og så kunne jeg konstatere at de 3 bede, som blev tilsået med grøngødning for få dage siden, allerede er spiret. I år er der så megen bar jord i køkkenhaven at planterne står og råber til hinanden. Nu kan de forhåbentlig få lidt selskab af honningurt, blodkløver og boghvede.

Der er stadig mange brombær på vej:

 Hyggelig opvask som i gamle dage.

Skt. Hansurt er godt på vej

Vintersaren blomstrer -      

- og det gør blyroden også.

En aktiv weekend med mange nyttige jobs er ovre og en ny liste kan sammensættes til den næste. Og sådan går haveåret sin vanlige gang med god motion, frisk luft og en følelse af at være ret uundværlig. Det er da ikke så dårligt! 

Storm og stille

Så kan man atter trække vejret!
   Siden bulder og brag og styrtregn torsdag nat, kraftig blæst (ikke storm her) fredag og dejlig dryppende, silende, stille regn henover weekenden, er luften renset, temperaturen modereret og lyset mildnet til høstlignende toner.

Torsdag aften i sidste uge fik vi 23 mm sammen med tordenvejret.

Nogle farver bliver mere intense i gråvejret, og krukkerne strutter stadig af sommerblomster.

Lørdag blev der 7 mm ud af bygerne.

Som et elegant springvand står græsset opad den sorte væg.

I nat har vi fået 15 mm mere. Summa sumarum 45 mm de seneste 5 dage og nætter.

Men det var sandelig også på høje tid!

I sidste uge nåede termometret op og runde de 35 grader både ude og inde. Jeg ved godt det ikke er en officiel registrering, men det var slemt nok endda.

Jeg tyndede kraftigt ud i æbler og grene på det lille Rød Ananas træ mens heden var på sit højeste. Grenene var ved at knække under vægten af æbler allerede da, så jeg bankede løs på træet med et riveskaft, da det var helt uoverskueligt at tynde ud på anden vis. Bagefter klippede jeg alle de grene der krydsede over hinanden.

- Og ja, vi sov i telt det meste af juli måned da der ikke var til at være inde i huset. 

Nu er der sidenhen drysset mange flere frugter ned, så jeg tænker vi kan få nogle ret pæne æbler ud af dem der sidder tilbage.

 

I den varme sommer har jeg haft travlt med vanding, og uanset hvor meget jeg vandede var der stadig planter som blev forsømt. Ligusterhækken så tynd og skravlet ud, Hortensierne gav næsten op og Ribesbusken droppede mange blade. På en måde var jeg plaget af dårlig samvittighed både over at vande og lade være.

Men visse planter kan ikke slås ihjel. Ingefær breder sig, og de har haft en fin sommer. De har kun blade i forsommeren, så deres blade var visnet ned da tørken blev rigtig slem. Nu kommer de flotte farver på bærrene som lyser op foran vedbenhegnet - og vedben er jo også en utrolig overlever... 

Jeg glæder mig over alt det grønne som har klaret sommeren. Vanding eller ej.

At fange regndråber med kameraet er nu min største fornøjelse.

Jeg er allerede begyndt at glæde mig til at få plantet nogle træer her i efteråret. Der er en lang liste af ønske-træer at tage hul på, men nu skal vi sikkert først igennem en periode med lugning og græsklipning. Måske endda lidt hækklipning? - Med andre ord ganske almindeligt havearbejde. 

Løst og fast fra kolonien

Denne mærkelige sommer bliver bare ved og ved. I langtidsprognoserne tales der om 5 uger mere, og op til 35 grader i næste uge. Det går hårdt ud over haverne - og over mit humør.

I kolonihaven er det kun vanding der holder liv i planterne, og nogle prioriteres åbenbart højere end andre. Bregnerne opgav jeg ret hurtigt, så de har været helt visne i en måned. Den japanske løn har faktisk klaret sig forbavsende godt, men nu får den en spand vand ind imellem. Til gengæld har jeg overset Cypressen til højre. Dybt inde i skyggen af høje træer er den gået død og må skrives på tabskontoen.

I staudebedet trives lammeører fint - de er jo nærmest skabt til ekstremt vejr. Ved siden af står blyroden som er kommet igen her sent på sommeren, men om den vil blomstre med sine fine blå blomster, vil tiden vise.

Og ellers er det kvæsurten der dominerer det rosa staudebed her for tiden.

Men selvom stauderne nogenlunde fylder bedet ud her i starten af august, mangler jeg fuldstændig følelsen af overflod, som plejer at præge bedene. Denne følelse af at om lidt så sprænger de rammerne fuldstændigt og kaster sig ud til alle sider. Man må være tilfreds med det der klarer sig.

Ligeså i aspargesbedet, hvor der er god orden på både asparges og blåbærbuske. Amarant sår stadig sig selv og klarer sig, mens tallerkensmækker, som plejer at dække hele bunden, stadig kæmper for at få fodfæste. Jeg er glad for den store bladfennikel til venstre. Den spiller godt op til både asparges og buske med sin statelige højde og fine lyse skærme.

I køkkenhaven har vi spist kartofler, ærter og bønner. Løgene er høstet og porrerne holder vi i live til en forhåbentlig god efterårssæson med regn.

   Nu er majsen i blomst. Den er så flot med sine stribede blade og hvide hanblomster i toppen. Måske får vi endda nogle enkelte kolber til gryden? 

Og dette år burde jo levere nogle enkelte gode druer på den gamle vinstok. I hvert fald er der en 6-7 små klaser knaldgrønne druer på de gamle knudrede grene, og om ikke andet er det ret dekorativt.

Det er lige før jeg går og glæder mig til efteråret.