mandag den 15. maj 2017

Kolonihavestatus

I det fine vejr i weekenden tog John for alvor hul på byggeriet af et nyt skur i kolonihaven. Det eksisterende skur på bagsiden af huset er ved at styrte sammen, døren er svær at åbne, og så blokerer skuret for et af vinduerne i huset, så der er mange grunde til at bygge et nyt op ad gavlen på huset.


Vi har jo gravet hjørnefundamenter ned, så nu gælder det konstruktion af træ-skellettet. 



I dag kom de to sider op at stå, og jeg kan allerede se det færdige skur for mig.


Det er skønt at komme igang. 
   Træet har ligget et årstid og ventet, og dette er det første skridt på vejen til at få renoveret hele huset. Jeg glæder mig til at kunne gå bagom kolonihavehuset hele vejen rundt, og på bagsiden vil der også blive plads til en kompostbeholder. Jeg tænker husets sundhedstilstand vil kunne forbedres en del.

Mens John byggede gik jeg igang i haven, hvor køkkenhaven nu er tilsået og -plantet. I denne omgang fik jeg pastinakker, gulerødder, rødbeder, radisser, porrer, squash og bladbeder i jorden. I midten af haven, hvor hestebønnerne er godt på vej, såede jeg forskellige sommerblomster i mellemrummene. Nu mangler jeg bare buskbønnerne.


Skønt at få luget det hele ved samme lejlighed!


Staudebedene ved terrassen stod dernæst for tur. De er groet godt til i græs og andet skidt, så det var en hel fornøjelse at luge her.


Sådan så det ud i går, og navnlig det gule bed var slemt. En vortemælk jeg købte sidste år har spredt sig helt vildt med rodskud, som næsten er værre end skvalderkål. I dag har jeg begrænset den en del, men regner med den skal erstattes af den flotte gule forårsvortemælk, som bliver på sin plads og bare bliver kønnere med årene. 


Her er de to bede efter min kærlige behandling:



Ja, det har været et par aktive dage i kolonihaven med flere gode resultater. Og tænk bare, det foregik i fint vejr uden overtøj for første gang i år. Alletiders weekend!


Udflugt til Vejlø

Engang imellem er det dejligt at komme væk fra det hjemlige ukrudt og se noget andet, og det fik vi lejlighed til i lørdags, hvor vi var på studietur med mit arbejde - blandt andet til Vejlø præstegårdshave syd for Næstved. På gårdspladsen blev vi mødt af dette gamle ægte kastanietræ, som gavmildt strør spisekastanier hvert efterår.


Ægte kastanie er et af de træer der står øverst på min ønskeseddel til vores nye have. Nu om dage kan man få sorter som bærer efter få år. Kastanier som vel at mærke har en størrelse man kan arbejde med. Og så synes jeg træerne har en meget smuk bark og statelig bygning.

En fin gammel frugthave med Gråstener og forrest Vejløæbletræer ser lidt lodden ud netop nu, for de mange løg skal have lov til at visne ned inden græsset bliver slået omkring starten af juni. I øvrigt ligger der er fasanhøne på æg under et træ, og hende kan man jo ikke forstyrre.
   Haven holdes på et ret ekstensivt niveau og har været forsømt i mange år, men er forsøgt reddet de seneste 20 år af den nuværende præst og navnlig hendes mand, Niels Jørgen Poulsen, som også har skrevet en bog om haven. Den er især kendt for sit tæppe af Dorothealiljer i marts måned. Der er åbent for besøgende året rundt, når blot man holder sig væk fra den private have lige foran præstegården.


Haven er meget stor og har været endnu større. På et tidspunkt vist helt oppe på 11 tdr. land, nu om dage ca. 4 tdr.
   For et par hundrede år siden hed præsten Sørensen, og han kunne finde på at aflyse gudstjenesten, for at stævne alle folk i Vejlø til havearbejde med efterfølgende dans og brændevin på loen. På den måde fik han gravet kanaler på kryds og tværs i det våde, lavtliggende terræn og skabt mange øer forbundet med broer.

Pinseliljeøen, som er på toppen lige nu


 De flotte gamle træer er en af attraktionerne naturligvis. Her en Hestekastanie som spejler sig i vandet rundt om øen Langeland. I baggrunden stikker det hvide tæppe af rigtig gammeldags pinseliljer op på - man fristes til at sige - Pinseøen.



Her er den anden ende af "Langeland" hvor et gammelt asketræ med tre stammer står med fødderne i vand. De tre stammer symboliserer de nordiske lande og træet kaldes Skandinavien. Hele anlægget er jo skabt da romatikken var på sit højeste. Desværre er den ene stamme nu død, og man kan så bare diskutere hvilket land, der har måttet lade livet.


Flere af de gamle kanaler er groet til og en del af øerne er blevet landfaste, men man har forsøgt at bevare idéen om Æbleøen ved at plante Paradisæbletræer. De fine træer med masser af røde knopper slås lidt afmægtigt med havens store udstrækning og dimensionerne på gamle kæmpetræer, men er dog et forsøg på at bringe de oprindelige tanker tilbage til stedet.


Tæpper af Tusindstråle breder sig under træerne på "æbleøen".


Der er mange fine kig ind i og ud af haven, henover vand og land mellem nyudsprungne bøge og birke, men også en lille ø - Kaninøen - bevokset med store takstræer. Kaninerne var beregnet på kødavl i sin tid, men er nok stukket af for længst. I det hele taget var mange af øerne tiltænkt bestemte afgrøder, som præsten kunne have nytte af.


Vejløhavens karaktertræer er disse tre på stribe. Længst væk Danmarks trediestørste Platan (næsten 6 meter i omkreds), dernæst en Hestekastanie og en Ask.


Det kan være vanskelligt at bringe idéer hjem fra så store forhold, men i hvert fald havde præsten i første halvdel af attenhundredetallet en tanke om at dele haven op i forskellige afdelinger (her øer) med forskellige funktioner, bevoksninger og højdepunkter på året. 
   Det er jo en velkendt fremgangsmåde i dag også, selvom vi må nøjes med hække og andre afskærmninger under normaldanske haveforhold. Brugen af vand i haven er jo også noget mange benytter sig af. I Vejlø var det en nødvendighed at dræne for overhovedet at kunne dyrke jorden.
   Det flade landskab omkring Vejlø præstegård minder jo om mange haver, og her fik vi demonstreret hvordan det flade land også kan have charme og byde på afveksling og overraskelser. Brugen af formklippet stedsegrønt omkring huset er endnu en idé jeg selv har tumlet med, så alt i alt fik jeg god inspiration med hjem.

søndag den 14. maj 2017

Spændende fortsættelse

Som jeg skrev i går, er det ikke nemt at fange fugle med kameraet. I hvert fald ikke i flugten.
   Men her til morgen lå jeg på lur i køkkenvinduet, mens naboenes kat lå på lur på skraldespanden. Jeg fik fanget et par billeder af sortmejserne i rødbøgen, mens katten måtte konstatere at der er længere til sortmejsernes hjem nu hvor vi har flyttet den ene skraldebøtte. Den fik ikke fanget noget!


Katten: Her ligger jeg!


Sortmejsen: Store skrummel. Kan du ikke høre mine unger skriger på mad?


Katten: Jeg er parat, hvis du kommer herhen!


Mejserne: Så sidder vi her begge to.


Katten: Hov, der smuttede en ind!


Mejsen: Godt gået partner! Vi snyder ham hver gang. Min tur?

Selvom kampen kan synes ulige, som David mod Goliat, er to små kloge fugle altså i stand til at beregne kattens reaktionstid og foretage utallige flyveture lige forbi næsen på ham dagen lang. Det bliver straks værre når ungerne forlader redekassen, for de lander måske lige i gabet på ham. 
   Jeg håber de fleste klarer at flytte hjemmefra!


lørdag den 13. maj 2017

Bededagssysler

Nu har jeg besluttet at der ikke kommer mere frost i år, og så må man jo bare håbe det passer. I går plantede vi de fleste sommerblomster ud i terrassebedet - både dem fra drivhuset og vindueskarmen, samt georgineknoldene.


Det ser jo ikke ud af meget med disse små totter af tagetes og ranglede solsikker suppleret med visne grene til sikring mod naboens kat, som tror det er én stor kattebakke til dens ære. Men i mellem-rummene ligger der georginer, og så er der sået morgenfruer, rævehaler og judaspenge. 
   Det skal nok blive heftigt engang.


To murerbaljer blev tømt for hornvioler, forårsløg, krydderurter og primula, mens den sidste får lov at stå til pinseliljerne har blomstret. Nu er der sået tallerkensmækkere og plantet orange georginer her. Vi genbrugte naturligvis alle de pæne stedmoderplanter i diverse krukker, for der går nok lang tid før sommerblomsterne viser sig for alvor.


Den lille rødbøg i potten er sprunget ud. I dette træ holder sortmejsen et kort hvil, før den flyver ind til ungerne i redekassen. Meget ofte sidder den føromtalte nabokat nemlig og lurer på skraldespanden lige under kassen med de dyrebare unger. Næste år må have flyttet den redekasse! - foreløbig har vi flyttet skraldespanden.


I øvrigt er sortmejserne så små og hurtige at jeg endnu ikke har forsøgt at fotografere dem, men det er så fint de er til stede lige udenfor køkkenvinduet, og en fornøjelse at følge deres faste arbejde med at samle insekter til ungerne. Sortmejsen ligner mest af alt en bleg musvit med en hvid plet i nakken - og så er den meget mindre.

Til gengæld poserer flagspætterne dagligt, så jeg vil sige godnat med et billede af en af dem. Jeg tror det er fruen, selvom man ikke ser nakken på dette foto.


  

onsdag den 10. maj 2017

Regnvåd dag

Her hvor dagen går på hæld lige et lille hip til vejret. Jeg foretrækker langt det regnfulde stille vejr fremfor den stive østenvind - og jorden har godt af det - men her er en af mine faste beboere, som ikke har nydt den våde dag.


Hønen her ser noget forpjusket og drivvåd ud. Hun synes ikke det er spor sjovt.


Til gengæld har den fine lille jernspurv ikke ladet sig mærke med noget. Den har oven i købet overskud til at charme fotografen.


Og mon ikke vi snart har fået regn nok?


mandag den 8. maj 2017

Det grønnes

Der er næsten ikke tid til at skrive og læse haveblogs i denne tid. Endelig fik vi en weekend med nogenlunde mildt og dejligt forårsvejr. Ikke hverken 20 grader eller badevejr, men østenvinden lagde sig omsider og gav mit lille hoved mulighed for at slappe af og nyde alt det grønne rundt omkring.


I kolonihaven er der gang i Tulipa Tarda som her garnerer en bregne for fuld udrulning, og de fleste stauder er langt fremme med bladværk og nogle endda med blomster. 

Her er porcelænsblomsten med masser af knopper parat til at strække sig i vejret.



Prydjordbær sørger for en del bunddække og tager villigt kampen op med græs og mælkebøtter, mens Skt. Hansurterne har lavet de nydeligste kupler af grågrønne fede blade. De er jo kønne på alle årstider.


Jeg fjerner lidt ukrudt hver gang jeg kommer forbi haven, og tynder også ud i løgkarsen, når den bliver for nærgående, men en god del får lov at stå og pynte.


Der har været travlhed i weekenden, men det vi går og gør er ikke sådan noget som egentlig kan ses. Man kan jo sagtens bruge timer på bare at gå rundt og nusse, luge, vande og hyppe uden det er andet end almindeligt vedligehold. Lørdag eftermiddag blev til sådan en mindre overhaling i rigtig varmt og næsten lummert vejr, hvor vi også kunne sidde og nyde alt hvad der er gang i.

F.eks. er der blomsterknopper i de nyplantede æbler...


... mens den pilebladede pære er fuldt udsprungen. Den er så fin med de mørke støvknapper.



Blåbærbuskene fik tilført ekstra spaghnum og har nu masser af blomster på vej og aspargeserne er stadig godt igang.


Hestebønnerne blev sat tidligt, men har klaret nattefrosten og skal nok få fart på her i maj.


Søndagsturen gik til Bøndernes Egehoved på Jungshoved. Vi fik et par våde sokker men masser af fine oplevelser med hjem.


Engkabbeleje og hulkravet kodriver...


... plettet gøgeurt under fødderne - næsten - og kredsende traner over hovederne på os. 


Blomstrende slåen i store mængder kan nok give krydderi til snapsen senere...


... og til sidst en meget nysgerrig og rimeligt nyfødt kalv, som skal hjælpe til med naturplejen når den er vænnet af.


En rigtig dejlig weekend alt i alt!