Grønne vibrationer

Vejret holdt tørt i dag og jeg fik et par timer med lugning i haven. Når man arbejder nede på knæene føles vinden ikke så kraftig, og græsset gror jo stadig lystigt i bedene.

De første påskeklokker stikker hovederne op midt i en lærkespore,

mens julerosen i potte stråler med sine mange smukke blomster.

Jeg er blevet meget glad for vortemælk, som står så flot her om vinteren. De rødlige skud på denne ser godt ud sammen med kæmpestenbræks store blade.

Her er en høj gul sort som jeg har fået forærende. Den står i bedet under pergolaen, og jeg tror den vil lyse foran de mørke vedben som vokser på hegnet, når den begynder at blomstre.

Men der er mange andre grønne indslag i haven, og jeg nyder daglig at se hvordan det hele trives efter den megen regn. Tror der bliver et godt bunddække allerede i år.

Vi lagde en del løg i efteråret og de er begyndt at myldre op, men klatrehortensierne er også langt fremme med store knopper. 

Primulaerne har blomstret uafbrudt siden de blev plantet ud fra små potter, og de giver et fint farvespil i denne tid. Tænker jeg skal have lidt flere efterhånden, for de kan sikkert deles igen snart. De står godt her under troldnødden,

som også har stukket de første røde blomster frem.

Og se så lige her hvor fine disse skiver af rødtjørn er. De er fra et træ vi fældede på mit arbejde forleden, og jeg fik et par skiver med hjem. Når de er tørret og slebet skal de være bordskånere, for de er så dekorative i formen. Farven skyldes saften i træet.

Ingen vinter - endnu

Efter et lille besøg i kolonihaven i formiddag kan jeg konstatere at både hus og have står som det plejer, og på trods af megen regn er der hverken oversvømmelser eller skader at se.
   Det er jo dejligt, og betyder bare at tagrender, nedløbsrør og dræn virker.

Alt det grønne ser fint og frisk ud og mosset står højt og saftigt.

De røde kornelgrene står flot foran laurbær,

og det nye paradisæbletræ er allerede overgroet med lav,

mens tulipanerne i murerbaljen så småt stikker næserne op,

og kirsebærkornellen lægger an til blomstring med store knopper.

Faktisk ligner det forår, og billederne kunne godt være fra marts måned. Jeg er efterhånden tilfreds med vandbalancen og tænker på om det overhovedet bliver vinter i dette nye år. Lidt frost ville jo ikke gøre nogen skade...

2019 - et godt haveår

Et tilbageblik på 2019 i vores hjemlige have fortæller mig det var et godt haveår med rigtig mange resultater. Når jeg løber gennem alle billederne kan jeg se at stort set alle måneder, undtagen de mest vinterlige, har budt på anlæg af der ene eller anden art, og det føles meget tilfredsstillende.

I januar skete der nu ikke så meget, men til gengæld kom årets eneste lille snedrys her.

Februar bød på årets første blomstring i vintergæk og erantis,

og ikke mindst i den nye troldnød med de røde blomster.

I marts myldrer det frem med påskeklokker, påskeliljer og primula, mens jeg fylder krukkerne med hornvioler og blodribsen tiltrækker alle overlevende bier og humlebier. Det ligner forår.

   Men marts er også måneden, hvor jeg fjerner et ordentligt stykke græsplæne og får omkring 50 nye planter i jorden, så der kan man sige at både foråret og jeg kommer ud af starthullerne.

Der går nogle dage med at få alle disse planter ordentligt på plads, men ved månedens slutning ser det store bed sådan ud. Her er flere stedsegrønne buske, en etagekornel, bregner og dagliljer, vortemælk og hønsebær, hasselurt og vinterglans. Et skyggebed.

Man skal lige trække vejret ovenpå sådan et projekt, men allerede i april er trængslerne glemt og jeg får lavet endnu et hul i plænen omkring 3 små bærmispler.

Det er et rigtigt solbed med margeritter, knopurt, løvehale og solbrud. Masser af salvie og bjergmynte, og over det hele svæver skabiosens sartgule blomster. Ikke alene et solbed, men nok så meget en stor buffet for alverdens insekter.

I juni ser det allerede sådan ud.

Maj er som vanlig den måned, hvor alting eksploderer, men det starter lidt vanskelligt med  kolde nætter og frostsvedne skud. Det er dog ikke værre end det retter sig sidenhen. Men maj byder også på styrtregn og torden mens frugttræer, pæoner, anemoner og flere af de nye planter blomstrer i vores have. 

   Der er ikke brug for nye nye anlægsarbejder i maj, for jeg har rigeligt at gøre med blot at følge med.

I juni fik vi sat et højt dyrehegn op i bunden af haven - ud mod marken, hvor rådyrene græsser mens de holder vores have under skarpt opsyn. Det viste sig sidenhen at det stadig ikke er nok til at holde dyrene helt ude af haven, for de kan springe over hækken ind til naboen, men så må vi lade hækken vokse i år. - Og bedre er det trods alt blevet.

Juni er også den måned hvor farvebælgen og valmuerne blomstrer for første gang, og Skt. Hans aften er varm, stille og med en helt utrolig flot solnedgang.

Juli bringer mindelser om forrige års tørke. Vi vander alle vores nyplantninger, så det løber op på vandregningen. Men juli er også den måned vi får bygget en pergola som skal give tiltrængt skygge til stuen i den varme tid, og det er bare dejligt at se den rejse sig i løbet af et par dage.

 Vi nyder også den blomstrende have og alt det der klarer sig godt.

I august kan jeg anlægge et langt bed under den nye pergola. Her på nordsiden af hegnet planter jeg skyggetålende stauder og klatrehortensier skal sørge for en god skyggeeffekt, når de engang kommer op i højden og dækker pergolaen. Her bliver også lagt masser af løg.

I august er orange den mest dominerende farve blandt blomsterne, og i år blomstrede leopardliljen, som jeg har drevet frem fra frø.

I slutningen af måneden lukkes fasankyllinger ud af deres bure i skoven og render forvildet rundt overalt.

September tager så småt fat på høstfarverne, og jeg køber ind til endnu et bed med paradisæbler og buske.

I oktober graver jeg videre og tilføjer flere planter mellem de nye beboere herover,

og troldnødden klæder sig i fine gyldne blade, mens vi lægger påskeliljeløg blandet pæonerne.

I november udvider jeg det lange skyggebed som blev anlagt i marts så det når hen til æbletræet. Det er så langt komposten rækker i år.

Her i december gælder det julepyntning med gran og lys, og så er året gået.

- Og dog. Jeg fik da også lige vendt komposten før året løber ud. Ikke det mest festlige billede at slutte med, men måske det allervigtigste. Kompost er havens sorte guld og grundlaget for meget af det arbejde vi skal videre med i det nye år.

Rigtig godt nytår!