Set i bakspejlet

... og efter dønningerne har lagt sig, kommer her lidt stemning fra sidstedagen på CPH Garden.
Mange har jo lagt deres uforbeholdne begejstring fra åbningsdagen på bloggen, men jeg havde billet til søndag, og var næsten med til at lukke og slukke. Da jeg i januar købte billet var det jo ikke til at vide, at havebloggere blev inviteret til den store åbning med kongeligt islæt, og i øvrigt er det jo heller ikke nemt at stille op en onsdag eftermiddag, når man har sin rod i udkants-Danmark.

Vi var to midaldrende damer som troppede op ved 10-tiden og blev lukket ind i god ro og orden. Vi fulgtes gennem Valbyparken med mange ligesindede venindepar eller nære familiemedlemmer og passede således fint til "segmentet", som det vist hedder nu. Stemningen var så afgjort: ro, orden og hygge. Havefolket er besindige mennesker.

Jeg var lidt bange for vi blot ville få de sørgelige rester af CPH Garden at se, men der var blus på alle kedler, blomsterne så friske ud og det gjorde også alle koryfæerne, som myldrede frem og tilbage på vej til og fra foredrag og andre gøremål. Og vi var godt underholdt hele dagen.

Et væltet sommehus havde vist taget prisen som Best in Show, og det er vel hvad man kan vente sig. Jeg synes nu ikke der var de store havekvaliteter at hente her, selvom mit kolonihavehus også næsten er ved at vælte. Måske er jeg ved at blive moderne? - Ærlig talt mere en arkitektur-konstruktion end et haveprojekt.

   Men der var fine plante-detaljer ved andre show-haver. Ingen grund til at gentage hvad alle andre har skrevet, blot nogle inspirationsbilleder.

Og så var der jo alle de mange andre plantninger rundt omkring i forbindelse med udstillinger af alt muligt havegrej. Jeg vil tro stort set alle haveinteresserede ville kunne finde en stand med netop deres kæphest; fra koi-karper, over svampedyrkning til bihold og pilefletning.

Smagsprøver af svampe, spejlbassin i metermål, hamrende lækkert shelter i kæmpethuja (bare 100.000 kr.) og sindrige vandsystemer, hvor fiskene for én gangs skyld kunne komme op og se på os.

Som sagt godt underholdt og faktisk mange mennesker selv her på femtedagen.

Og hvad savnede jeg så... Jo, en mere effektiv bespisning ville være et fremskridt. Tænk at det kan tage et kvarter at lave en sandwich. Dernæst manglede der nok også lidt mere ren og skær planteglæde i form af specielle planter og plantemennesker. - Hvor var træer og buske henne? Hvor var haveplanlægning og sædskifte og baggårdsbeplantning henne?  Til gengæld fungerede det fint med de mange foredrag, og selvom de måske var lidt overfladiske nogle af dem, var der dog også god viden at hente.

Jeg kunne godt ønske mig at Haveselskabet ville lukke op for flere skøre idéer og få lokket resten af Danmarks haveejere ind i varmen. Jo flere besøgende des mere overskud til at afprøve nogle vilde idéer. Denne første gang er man gået med det sikre, det afprøvede og en masse kendisser. Næste gang forventer jeg mere vovemod, viden og eksperimenter.

   Men tak for denne gang og kom stærkt igen næste år!

En svedig affære

Det var en rigtig fin og varm sommerdag i går, søndag, og man burde have nydt den med en kølig drink i skyggen. men da min ferie lakkede mod enden, gjaldt det jo om at få noget fra hånden. Vi knoklede i kolonihaven så sveden rendte af os, og må vist have fået en del god motion indenbords.

Det handlede om aspargesbedet, som jeg tidligere på ugen havde gjort klar til en indramning. Der skulle graves huller til stolper og monteres brædder.

Måske lyder det ikke så forfærdeligt svært, men i det varme vejr - og med en placering midt i solen - var det faktisk hårdt at arbejde nede i ankelhøjde hele dagen. Og så skulle alt det jord jeg allerede havde fjernet rundt i kanten tilbage igen efter rammen var konstrueret.

Her er vi nået hen på aftenen og har fået skygge på bedet, og her skrues den sidste skrue i. Man burde kun arbejde tidligt på morgenen og aftenen i sådan et vejr. 

Til gengæld føles det rigtig godt at være færdig med arbejdet, og vi synes da selv det ser rasende godt ud. I aften vil jeg vande bedet så jorden kan sætte sig, og ellers prøve at holde tempoet nede.

   Der er en masse småting at klippe og beskære, lidt ukrudt (!) at fjerne og en køkkenhave, som vist også trænger til lidt kærlig omsorg.

 

Kaffepause ved 19-tiden ovenpå oprydning. Så kan man nyde sin have og glæde sig over alt det der er nået på en uges ferie.

Jeg er begyndt at glæde mig til noget ganske almindeligt vedligehold, men der er stadig anlægsarbejde at kaste sig over året ud.

Åben præriehave

I onsdags tog vi en kort cykeltur gennem skoven for at besøge en Åben Have. Nysgerrighed drev os til denne have som vi næsten kan se fra vores egne vinduer, og så lokkede man også med præriebed tegnet af Jane Schul.

Det var store forhold i en ret symmetrisk anlagt have, som kun er 5 år gammel. Et kæmpe hesteskoformet staude-prærie-bed midt på græsplænen og hjørnerne fyldt ud med skovbede og masser af frugttræer og -buske.

Præriebedet tog hele min opmærksomhed, både fordi det var meget smukt og på grund af den store skala. Alting fint afstemt og meget frodigt. 

Spændende at se hvordan det kan gribes an, når man har midler til havearkitekt og anlægsgartnere.

   Jeg kan lade mig inspirere af plantesammensætninger, men ikke af de mange mange gentagelser i så stort et bed. Simpelthen bare for meget for lille mig!

   Selve haven kunne overskues fra huset, og fungerede som en slotshave med et samlet fokuspunkt ved terrassen - monumentalt! Dejligt at det nu er de Åbne Havers tid.  

Arbejdsferie

Det er ikke småting jeg skal nå at få fra hånden i min ugelange ferie. Eller i hvert fald har forestillet mig at kunne overkomme. Mine forestillinger står ikke rigtig mål med virkeligheden, kan jeg røbe her i en sluttet kreds, men der knokles på.

Efter at have klippet hække på hjemmeadressen gik vi løs på kolonihaven. Udstyret med to batteridrevne hækklippere - den nye som skærer gennem hækken som i blødt smør, og den gamle som hakker sig igennem - gik det rimeligt hurtigt. Og det pynter jo også der...
   Bare se hvordan den grønne flade danner en rolig baggrund for alt mit plante-roderi.

Vi har haft en del heftig regn her på det seneste, og en masse jord fra aspargesbedet var løbet ud på stenmelsgangene, så nu er det tid til at få lavet en ramme omkring bedet, hvilket har været planen i lang tid.

Voldsom regn og blæst kan aspargeserne ikke lide. De var faldet til højre og venstre og skulle jo have været bundet op for længst. Men nu har jeg lavet et bur de kan hygge sig i.

Og så er der gjort klar til at sætte en ramme af terrassebrædder omkring bedet. På rammen vil jeg montere nogle lægter på højkant. Så vil det blive nemmere at lave en solid opbinding fremover. 

Se det var allerede to gode opgaver, og nu trænger vi lige til at hvile øjnene med et par pæne billeder af kolonihavnes blomsterflor.

Klokkebusk og Klematis, Fingerbøl og Geranier. Bare dejligt!

I går fik vi hjembragt et ordentligt læs træ, så vi nu kan komme videre med huset og skuret, og i dag skal vi hente de nye tagplader. Vores genbo har konstrueret et flot vindue til skuret, og det fik John monteret i går. Det skrider da fremad, men der er mange småting at huske undervejs, og vi må ofte gå et skridt tilbage, fordi vi har glemt en del af byggeprocessen i skyndingen.

   Af og til skal man bare sætte sig ned og forsøge at regne den ud. Det kan passende kombineres med en kop kaffe, ikke sandt!

Som amatør bruger man en del tid på planlægning og beregning, og er samtidig temmelig usikker på om man nu har fået taget de rigtige mål. Heldigvis er vores genbo i haveforeningen tømrer, og han er rigtig god til at svare på alle vores spørgsmål, og holder os lidt i ørerne, hvis vi laver noget der ser mærkeligt ud. 

   Det er en stor fornøjelse med et godt naboskab!

Og en stor fornøjelse med en uges ferie, hvor man kan nå en masse nyttigt og få tid til at nyde sin have. Nu er det gule bed tæt på at blomstre for alvor. Både Tusindstråle, liljer, Løvehale og Fredløs har store knopper. 

I køkkenhaven er alt spiret og jeg har fået luget alle bede.

Ovenover er det kartofler, ærter og rucola, nedenunder persille, pastinak, gulerod og porre.

Det slog mig pludselig at det ville være nemmere at male gavlen på huset inden vi får tag på, så det gjorde vi her til aften da regnen holdt op. Vi maler sort foroven og hvidt inde i skuret, for at få lidt lys ind i rummet. Det hvide skal nok have en gang mere. Dejligt med et lille hus, hvor man kan male en hel side på en halv time.

Ja, det blev et ordentligt indlæg, og hvis I stadig er med derude, så slutter jeg af på Høneballemanér med solnedgangen fra i går. Fantastisk så flotte aftenhimle vi har i det blandede vejr.

Jeg kan vel ikke være den eneste...

... der er igang med at klippe hæk her i juni måned. Måske er jeg lidt tidligt ude, men nu har vi lige anskaffet en ny hækklipper, som skulle afprøves, og så har vi jo to haver med hækklipning, så det er bare om at komme igang.
   Vi har foreløbig brugt et par dage på vores nye have, hvor det meste af ligusterhækken skulle klippes for første gang - af os. Det er jo altid spændende. I efteråret klippede jeg hækkene ud til vejen, for at få dem bragt i en lidt pænere form end de var, nu gjaldt det hækken i baghaven, som også skulle rettes op.

Oppe ved indkørslen valgte jeg en ret lav hæk i efteråret, så det var nemt at gå til. Jeg kan godt lide at give hækkene en afrundet form og prøver at tvinge den ind foroven, hvor den har en tendens til at blive bredere. Den runde form giver et "venligt" udtryk og lidt kontrast til alt det kantede i huset og de store grå betonflader på terrasserne.

Efter carporten stiger højden på hækken. Her måtte jeg have stigen frem for at få styr på overkanten. 

Den lange ligusterhæk i baghaven føltes virkelig lang, men når man har en have som stort set kun består af græs og hæk, må man jo forsøge at gøre sig lidt umage med klipperiet.

Hækken bølger sig afsted i terrænet, men jeg forsøgte at lade overkanten følge samme højde gennem haven, og er rimeligt godt tilfreds. Den nye hækklipper med batteri fungerede fantastisk.

Den anden side af haven er mere besværlig. Dels er der tale om en meget kraftig og hurtigvoksende vedben på et gammelt hegn, dels er der en del upraktisk terrænspring, som gør det vanskelligt at få fodfæste for en stige.

I efteråret så her sådan ud. Det var efter vores første store kamp med Efeu'en, og jeg synes da godt man kan se en forskel ovenpå Johns klipning nu.

Så nu ser her sådan ud.

Så mangler vi bare kolonihaven.