lørdag den 16. februar 2019

Forårsforskud

Det ligner i den grad forår i februar. Temperaturer på lige omkring de 10 grader er jo helt fantastisk på denne årstid, og man mærker hvor velkommen solen og varmen er. 
   Erantis'erne lyser som små sole og vintergækkerne står på tæer og dufter dejligt når man tager en buket ind i stuen.



Påskeklokkerne strækker sig i vejret -


- og jeg nyder såmænd også de flotte blade af italiensk ingefær, som vi har rigtig mange af.


Men den nye troldnød - Hamamelis Diane - er lige ved at være det bedste af det hele, for den står næsten og gløder med sine røde blomster lige udenfor stuevinduet.


Den blev købt og plantet i oktober sidste år, og jeg har ventet spændt på at se om den ville blomstre allerede denne vinter.


Det ville den!




mandag den 11. februar 2019

Weekend som man behager

En halv lørdag med solrigt vejr kunne vi nyde i kolonihaven, hvor alting heldigvis stod som det plejer trods blæst og regn. Dejligt at se lys og skygge igen, og godt at se vores faskine ved siden af huset stod fuld af vand fra tagrenderne, som beregnet. Vi har fået 30-40 mm her den sidste lille uge.


Senere på dagen trak et tæt tæppe af grå skyer igen ind over os med regn og kraftige vindstød, men vi fik lige lov til at nyde de små stykker blå himmel, og det var rart.


Tulipanerne har allerede lange spirer.


Rundt om tulipanerne i midten af køkkenhaven plantede jeg selvsåede lavendler, som jeg håber vil danne en lav hæk med tiden. Det er en robust tætvoksende sort, som vi har i haven i forvejen, men jeg ved ikke hvad den hedder.



Endnu er det småt, men jeg tror de vil trives her under blommetræet hvor jorden (normalt) er ret tør.


John rev blade sammen langs hækken og fik lagt en god dyne rundt om blåbærbuskene.


Og søndag var kursusdag. Blomsterbinding i 6 timer hos en dygtig blomsterhandler med butikken fuld af inspiration - og en del katte og hunde allevegne - sammen med 10-12 entusiastiske kvinder kun afbrudt af skøn hjemmelavet frokost og fantastisk chokoladekage.


   Jeg ankom med to store spande fyldt med grønt fra kirkegården, for planen var at lære hvordan jeg binder alterbuketter så vi kan flytte dem mellem de to kirker uden at de falder fra hinanden. Ofte holder disse buketter i 2-3 uger og skal kunne bruges hveranden søndag hvert sted, og vi plejer at bruge de materialer vi har indenfor rækkevidde, så vidt muligt.


Men jeg skulle jo lige lære det mest nødvendige først, f.eks. hvordan man håndterer en spiralbundet buket, hvilket slet ikke er så nemt som det ser ud når blomsterhandleren gør det.

Jeg havde så meget grønt med, at der også kunne blive en kæmpe buket med røde kornelgrene, krøllede græsser, fyr, benved og vedben. Den blev jeg selv ret tilfreds med.


Sidst på dagen fik jeg endelig lavet en "rigtig" alterbuket som er flad på den ene side. Jeg brugte de sidste stumper grønt sammen med 5 påskeliljer, for nu varer det ikke så længe før parken ved Udby kirke står fuld af påske- og pinseliljer.


Ork jo, der er plads til forbedring, men det kommer forhåbentlig med øvelsen. Foreløbig er jeg glad for at have snuset til teknikken. Trods alt fik jeg 6 buketter med hjem og har prøvet mange forskellige materialer i store og små buketter.
   Se det var en dejlig weekend!



torsdag den 7. februar 2019

Et absolut minimum

Man begynder at glæde sig over flere lyse timer når den lange januar er overstået, men samtidig ved vi jo godt at det sagtens kan blive vinter i både februar og marts. Foreløbig har vi dog ikke døjet med megen kulde og det har vist været en ret gennemsnitlig blæsende dansk vinter. 


Udenfor vinduerne kan vi nyde vintergækker og juleroser, som har det godt i det milde vejr.


Havearbejdet holdes på et absolut minimum for tiden, men jeg fik dog kastet mig ud i en udtynding af den gamle syren i markskellet. Det gav varmen og et læs grene til genbrugsstationen samt en lille stak brændestykker på bare et par timer.


Lige til venstre for syrenen står et ungt pæretræ som har haft det svært med konkurrencen. Til gengæld sætter det nogle pæne og velsmagende frugter og det har det så fået lidt mere plads til nu. 


Frosten er gået af jorden igen og alting er blevet ret vådt, men lige inden kulden satte ind fik jeg puttet tre nye taks i jorden. Her står de midlertidigt og ser ganske pæne ud med den smule sne vi fik for et par uger siden.


Sneen lå kun en enkelt dag, men vi nåede en tur i skoven for at se hvordan det så ud. 





Sådan et par centimeter sne er akkurat nok til at tegne træerne op med fine konturer, og rådyrenes spor stod tydeligt at læse på stien. Nu er rådyr-jagten forbi for denne vinter og de forvirrede dyr kan slappe lidt af mens foråret nærmer sig.


Jeg slapper også af med idéer og forventninger til den kommende havesæson.

fredag den 1. februar 2019

Forår - med lidt snyd

For et par uger siden fik jeg en favnfuld magnoliegrene af min genbo i kolonihaveforeningen, og tænk de er allerede sprunget ud!


Vi sad i stuen og hørte mærkelige små lyde en aften. Var der flyttet en mus ind? Nej, det var der ikke, for disse små lyde kom fra store knopskæl der dryssede ned fra magnolierne. 
 

I morgen får vi måske sne og dagen i dag har været præget af en gyselig kold vind, men her i stuen er det forår med elegante magnolie-blomster i store krukker.


Jeg synes det er den rene luksus - og nu er der kun én rigtig vintermåned tilbage - med lidt held.


mandag den 21. januar 2019

Vinter sysler

Egentlig er vinteren velegnet til anlægsarbejde, for her midt i den mørke tid er der jo ikke så meget vedligehold, og så har man tid til at grave og flytte om. Men nu ser det ud som om vi kan skyde en hvid pind efter den slags en rum tid fremover. Foreløbig er der varslet vinterkulde i de næste 3 uger.


Jeg havde tænkt mig at flytte rundt på krydderurterne da vi var i kolonihaven i går, men spaden sprang lige tilbage i hovedet på mig da jeg forsøgte at få den i den bare jord i midten af køkkenhaven, så vi fik blot luget lidt græs i havegangen.


Genboen havde beskåret sin Magnolia hvilket gav et ordentligt bundt grene med hjem til drivning.


For en uge siden hentede vi tang i store sække på stranden ved Roneklint. Her kan man køre næsten ned til vandet, så det er nemt at slæbe sækkene op i bilen.


Det gamle fyr på Roneklint var brændt ned til grunden i juleferien, og det var helt forfærdeligt at se på. I ruinen lå smeltet glas fra ruderne, så det må have været et ordentligt bål. 
   På billedet til højre kan man se hvordan det plejer at se ud. Vi håber det bliver genopført selvom det ikke mere fungerer som fyr. De senere år har det rummet en lille udstilling om fyret og skansens historie, og en planche med det fugleliv man kan forvente at se på stedet. Og apropos! Hvor skal svalerne nu bygge deres reder til foråret?


Nå, men tilbage til kolonien, hvor vi fik dækket asparges-bedet med en god tang-dyne.


Vintersysler går i et helt andet tempo end sommerens knokleri. Heldigvis!



søndag den 13. januar 2019

Noget at glæde sig til


Vintergækker og krokus har allerede stukket næserne op over jorden ligesom nogle af Narcis'erne, men jeg glæder mig til at se dem springe ud sammen med alle de andre forårs bebudere.


 




I skiftet mellem forår og sommer kommer guldregnens lange yndefulde ærteblomster


- men måske må vi undvære syrenernes blomstring efter en kraftig beskæring i efteråret. Foryngelsen var nødvendig da en stor del af buskene var helt visne.


Som eneste frugttræ skuffede den pilebladede pære sidste forår med en meget beskeden blomstring, og i år glæder jeg til at se de fine blomster i store klaser igen.


Stauderne er altid noget at glæde sig til. Jeg er blevet meget glad for løvehalen, som jeg synes er ret statelig, selvom dens farver passer ind i næsten alle kombinationer. Og så skal det siges at jeg vistnok har placeret den helt forkert i min fede skyggede lerjord. I et engelsk haveprogram anbefaledes den på en tør og solrig strandgrund(!) - og alligevel har den fundet sig til rette på et par år. 


Geranierne er så dejligt nemme og samtidigt så formfuldendte at jeg slet ikke kunne undvære dem. En absolut yndlings-familie i plantesammenhæng.





En af naboerne i kolonihaven laver stiklinger selv, og hos ham har jeg fået 2 af disse klokkebuske som sætter præg på haven med deres brogede blade også når de ikke blomstrer.


Jeg glæder mig naturligvis også til at få gang i køkkenhaven med alle de dejlige spiselige planter. Denne rosakrone-ært så fantastisk ud inden den gik over til at lave ærtebælge, så der var dobbelt op på fornøjelserne.


Ved husets gavl har vi fået fjernet kaprifolien, som godt kan finde på at kravle ind i huset gennem revner og sprækker, mens klematissen leverer hvert år - nogle år oven i købet to gange i løbet af sommeren.


Krydderurter hører også til mine yndlinge. De er taknemmelige at arbejde med og i år vil jeg prøve at samle nogle af dem sammen i midten af køkkenhaven rundt om blommetræet. Her har det været svært at få sommerblomster til at gro, så jeg håber urterne med deres nøjsomme levevis kan få fodfæste sammen med det mere indhalende frugttræ.





Jo, der er nok at glæde sig til på sådan en regnfuld januardag, og jeg havde behov for at kaste nogle farver ind i mørket. 
   Jeg glæder mig selvfølgelig også til at nå i mål med anlægsarbejdet i kolonihaven, hvor navnlig terrassen kunne være rar at få færdig, men også en god kompostplads længe har stået på ønskelisten. I det hele taget bliver det dejligt at følge havens videre udvikling med mindre justeringer undervejs.