Om nytteværdi og en vis tilfredshed

Det er som om dagene rækker længere selvom de reelt bliver kortere. I hvert fald orker man lidt mere nu, og der kan sættes kryds ved flere opgaver i løbet af en weekend.
   Vi gjorde en del orden i vores have i lørdags og brugte søndagen i kolonihaven. Så føler jeg virkelig vi har nået noget, og det endda uden at overdrive. Pauserne er jo det vigtigste, som min far plejer at sige.

Her er en lidt spøjs staude som jeg afprøver i haven. Det er en Belamcanda chinensis, som nu - efter dna-analyse - hedder Iris domestica. På dansk kaldes den leopardlilje og på engelsk blackberry lily eller leopard flower. Kært barn har mange navne.

Det er de lysegrønne blade her mellem morgenfruer og krydderurter. Jeg har hjembragt frø fra USA sidste år i september. De blanke sorte frø sidder samlet i et tørt hylster og har nogen lighed med modne brombær, deraf det ene af de engelske navne.

   Ærligt talt glemte jeg alt om dem sidenhen, og måtte putte dem en tur i fryseren i foråret inden jeg såede dem i en bakke. Nu har de stået og vokset fint til i sommerens hede (de tåler tørke godt - heldigvis), og nu er jeg bare spændt på om de vil overleve vinteren. Tænker jeg må give dem et godt vinterdække...

Blomsterne er meget varierende fra gult over i næsten rødt med røde pletter. Mine frø kommer fra en næsten rent gul blomst, men jeg håber bare de vil vise sig næste sommer. Her er et par billeder jeg har hentet på Internettet.

   

I kolonihaven er jeg ved at komme igang - igen - med noget af det sidste anlægsarbejde, terrassen. 

   Vi har stadig kun fået små 50 mm regn, men nu kan man da banke en spade i jorden, og jeg tog fat på at fjerne græstørv på arealet. Det er et par år siden vi sidst gjorde noget ved dette projekt, så nu må det være tid til at komme videre. 

Lige under tørven er der helt tørre pletter hvor regnen ikke er nået ned og her fandt jeg små sammenkrøllede regnorme, som vel nærmest er gået i hi mens de venter på bedre tider.

Lidt har også ret, og hvis jeg bare tager en halv meter ad gangen kommer jeg igennem engang. 

Tilsammen fik vi ryddet op i byggematerialer, som har ligget bag huset et årstid. Nu er der styr på det vi skal bruge til at gøre terrassen færdig med kantbrædder, og resten er kommet i tørvejr. En trillebør brokker og stumper skal bringes på genbrugspladsen. Dejligt at kunne komme rundt om huset igen uden at falde i bunkerne.

Mælkebøtterne gror jo altid godt, så de fik en omgang rundt omkring køkkenhaven, og så kunne jeg konstatere at de 3 bede, som blev tilsået med grøngødning for få dage siden, allerede er spiret. I år er der så megen bar jord i køkkenhaven at planterne står og råber til hinanden. Nu kan de forhåbentlig få lidt selskab af honningurt, blodkløver og boghvede.

Der er stadig mange brombær på vej:

 Hyggelig opvask som i gamle dage.

Skt. Hansurt er godt på vej

Vintersaren blomstrer -      

- og det gør blyroden også.

En aktiv weekend med mange nyttige jobs er ovre og en ny liste kan sammensættes til den næste. Og sådan går haveåret sin vanlige gang med god motion, frisk luft og en følelse af at være ret uundværlig. Det er da ikke så dårligt! 

Storm og stille

Så kan man atter trække vejret!
   Siden bulder og brag og styrtregn torsdag nat, kraftig blæst (ikke storm her) fredag og dejlig dryppende, silende, stille regn henover weekenden, er luften renset, temperaturen modereret og lyset mildnet til høstlignende toner.

Torsdag aften i sidste uge fik vi 23 mm sammen med tordenvejret.

Nogle farver bliver mere intense i gråvejret, og krukkerne strutter stadig af sommerblomster.

Lørdag blev der 7 mm ud af bygerne.

Som et elegant springvand står græsset opad den sorte væg.

I nat har vi fået 15 mm mere. Summa sumarum 45 mm de seneste 5 dage og nætter.

Men det var sandelig også på høje tid!

I sidste uge nåede termometret op og runde de 35 grader både ude og inde. Jeg ved godt det ikke er en officiel registrering, men det var slemt nok endda.

Jeg tyndede kraftigt ud i æbler og grene på det lille Rød Ananas træ mens heden var på sit højeste. Grenene var ved at knække under vægten af æbler allerede da, så jeg bankede løs på træet med et riveskaft, da det var helt uoverskueligt at tynde ud på anden vis. Bagefter klippede jeg alle de grene der krydsede over hinanden.

- Og ja, vi sov i telt det meste af juli måned da der ikke var til at være inde i huset. 

Nu er der sidenhen drysset mange flere frugter ned, så jeg tænker vi kan få nogle ret pæne æbler ud af dem der sidder tilbage.

 

I den varme sommer har jeg haft travlt med vanding, og uanset hvor meget jeg vandede var der stadig planter som blev forsømt. Ligusterhækken så tynd og skravlet ud, Hortensierne gav næsten op og Ribesbusken droppede mange blade. På en måde var jeg plaget af dårlig samvittighed både over at vande og lade være.

Men visse planter kan ikke slås ihjel. Ingefær breder sig, og de har haft en fin sommer. De har kun blade i forsommeren, så deres blade var visnet ned da tørken blev rigtig slem. Nu kommer de flotte farver på bærrene som lyser op foran vedbenhegnet - og vedben er jo også en utrolig overlever... 

Jeg glæder mig over alt det grønne som har klaret sommeren. Vanding eller ej.

At fange regndråber med kameraet er nu min største fornøjelse.

Jeg er allerede begyndt at glæde mig til at få plantet nogle træer her i efteråret. Der er en lang liste af ønske-træer at tage hul på, men nu skal vi sikkert først igennem en periode med lugning og græsklipning. Måske endda lidt hækklipning? - Med andre ord ganske almindeligt havearbejde. 

Løst og fast fra kolonien

Denne mærkelige sommer bliver bare ved og ved. I langtidsprognoserne tales der om 5 uger mere, og op til 35 grader i næste uge. Det går hårdt ud over haverne - og over mit humør.

I kolonihaven er det kun vanding der holder liv i planterne, og nogle prioriteres åbenbart højere end andre. Bregnerne opgav jeg ret hurtigt, så de har været helt visne i en måned. Den japanske løn har faktisk klaret sig forbavsende godt, men nu får den en spand vand ind imellem. Til gengæld har jeg overset Cypressen til højre. Dybt inde i skyggen af høje træer er den gået død og må skrives på tabskontoen.

I staudebedet trives lammeører fint - de er jo nærmest skabt til ekstremt vejr. Ved siden af står blyroden som er kommet igen her sent på sommeren, men om den vil blomstre med sine fine blå blomster, vil tiden vise.

Og ellers er det kvæsurten der dominerer det rosa staudebed her for tiden.

Men selvom stauderne nogenlunde fylder bedet ud her i starten af august, mangler jeg fuldstændig følelsen af overflod, som plejer at præge bedene. Denne følelse af at om lidt så sprænger de rammerne fuldstændigt og kaster sig ud til alle sider. Man må være tilfreds med det der klarer sig.

Ligeså i aspargesbedet, hvor der er god orden på både asparges og blåbærbuske. Amarant sår stadig sig selv og klarer sig, mens tallerkensmækker, som plejer at dække hele bunden, stadig kæmper for at få fodfæste. Jeg er glad for den store bladfennikel til venstre. Den spiller godt op til både asparges og buske med sin statelige højde og fine lyse skærme.

I køkkenhaven har vi spist kartofler, ærter og bønner. Løgene er høstet og porrerne holder vi i live til en forhåbentlig god efterårssæson med regn.

   Nu er majsen i blomst. Den er så flot med sine stribede blade og hvide hanblomster i toppen. Måske får vi endda nogle enkelte kolber til gryden? 

Og dette år burde jo levere nogle enkelte gode druer på den gamle vinstok. I hvert fald er der en 6-7 små klaser knaldgrønne druer på de gamle knudrede grene, og om ikke andet er det ret dekorativt.

Det er lige før jeg går og glæder mig til efteråret. 

Vådt er godt

Så lykkedes det endelig at få presset lidt vand ned over vores støvede verden. Et tordenvejr uden stor dramatik, men med 13 mm regn over et par timer. I aftes så græsset i en af krukkerne elegant nedbøjet ud, men stråene holdt og har rettet sig op her til morgen.

Da jeg var rundt med kameraet ved 8-tiden smilede alle sommerblomsterne til mig.

Vandtønden er næsten fuld igen og luften er frisk at indånde. Hvor er vand dog livgivende!

Man kan blive helt lykkelig over sådan et par byger. Det er den første regn i 5 uger, og mere vil have mere, men nu må vi se hvad det kan blive til. De 8 mm både onsdag og torsdag er nedjusteret kraftigt, så jeg må nok nøjes med forventningens glæde til næste gang.

Kaffestuen

Hvad skal man stille op med en haveblog, når man ikke kan finde noget positivt at berette fra haven, og når det meste af ens fritid går med at vande. Faktisk er der hverken tid til at læse eller skrive blogindlæg, og når lysten så også forsvinder, må man jo prøve at finde noget andet at glæde sig over.

Mens bønderne høster hvede og raps, mejetærskere og natur går op i røg, skovbrynets bøge bliver brune og smider bladene, dyr og planter lider af tørst og vi andre kun har lyst til at opholde os foran det åbne køleskab, kan jeg konstatere at vandingsudstyr og elektriske vifter er udsolgt fra butikkerne.

Og haven passer sin dødsproces selv, kun afbrudt af mine spage forsøg på at forhale den endnu en dag, og endnu en dag, og... Kolonihaven byder egentlig kun på overbevisende mængder af bær, men de er faktisk gode!

Kartoflerne kom aldrig i blomst, til gengæld var de næsten kogt inden de kom op af jorden, og årets løghøst har givet en ny slags perleløg, som er omtrent dobbelt så store som sætteløgene var. Bregnerne er visnet helt ned, høstanemoner og prydbuske er på vej i samme retning, mens jeg stadig forsøger at holde liv i Astilber, Hosta og buksbom. 

   En lang klagesang!

Men så er det jeg holder livsmodet oppe ved at pusle med kolonihavehuset, som jeg efterhånden kalder "kaffestuen". Den har været længe undervejs og har allerede stået model til mangen en god kaffetår, men nu står den endelig og ser ud som jeg allerede for 3,5 år siden så den for mig. Det er en stor fornøjelse midt i elendigheden.

I januar så husets indre ret afpillet ud:

En uges ferie i februar var tid nok til at få sat profilbrædder op på væggene:

Marts er slet ikke værd at nævne i denne forbindelse, den stod jo på snerydning tidligt og silde.

Først hen i april blev det lunt nok til at male hele huset hvidt indvendigt - - - og kaffe skulle vi jo stadig have.

I maj begyndte sommeren. Vi fik lagt gulv og startede så småt på indretningen med nogle hjemmebyggede løsninger...

... som fortsatte i juni med Johns konstruktion af 3 bænke hele vejen rundt langs væggene.

Juli er gået med opsætning af den lange hylde under taget - bemærk lige mit kitsch'ede ophæng i gardinsnore - og maling og polstring af bænkene. Madrasserne er i første omgang pakket ind i hundetæpper, og både min far og John ser ud til at slappe godt af i møblementet. 

Men så fandt jeg det helt rigtige tulipanmønstrede møbelstof, som nu er banket fast med papsøm hele vejen rundt i kanten af madrasserne på hver af de 3 bænke. Flere hundrede søm kan jeg betro jer. 

Nu er der bare dømt ren hygge i denne lille-bitte men dog ret rummelige kaffestue. Om aftenen når huset er kølet lidt af efter dagens hede, er det tid til at slænge sig i tulipanerne, tænde et par fyrfadslys og en solcelle-lampe, åbne et dejligt gammelt haveblad, som man havde glemt alt om, snuppe en småkage og selvfølgelig brygge en god kop kaffe.

Det er da en trøst i denne mærkværdige sommer!