Omkring et lille æbletræ

Januar 

Tilbageblik på et år i haven med Filippa æbletræet i centrum. Januar var tåget og fugtig, men trods alt lovende.

Februar

Det lysner i februar og frosten sætter hvide spor, men dog stadig en mild og udramatisk dansk vinter.

Marts

Den rigtige vinter venter til sidste dag i februar før den slår til, og så hyller et kraftigt snevejr fra øst vores landsdel i tunge snedyner langt ind i marts. Man burde være blevet under sin fjerdyne, men der skal ryddes sne både ude og hjemme, og da det fyger, flytter bunkerne sig frem og tilbage i flere uger.

Det tør dog henimod slutningen af marts, og tågen vender tilbage, mens sneen bliver til store pytter i haven og på markerne. Æbletræet står som fuglenes redningsplanke med mejsekugler og frø, og der er stor søgning.

   Vores daglige gang med foder til de små afspejles i græsplænen som er ved at dukke frem, ligesom muldvarpen er begyndt på sit havearbejde.

April

I april begynder sommeren lige så hurtigt som vinteren, og pludselig ser vi verden i farver igen. Æbletræet springer ud i lysegrønt og fasanerne leder efter de sidste af vinterens frø under foderbrættet.

Maj

I maj var det fuldgyldig sommer og alle landets frugttræer blomstrede overdådigt. Her er vores lille Filippa begyndt at drysse hvide kronblade omkring sig som sne.

Juni

Juni bragte allerede panderynkerne frem, for hvor blev regnen af?

   De mange blomster var blevet til et hav af grønne æbler, og jeg blev bekymret for om grenene kunne bære hvis vi skulle få regn, så der blev tyndet grundigt ud i både æbler og grene. Bekymringen viste sig at være helt unødvendig, men æblerne fik nok en bedre størrelse af udtyndingen.

Juli

Nu taler vi om reel tørke her i juli, og mange små æbler falder af i utide, men der er stadig rigeligt tilbage og de modner lige så stille i det utrolige sommervejr.

August

Endelig falder der et par heftige byger i august! Det er en ubeskrivelig lettelse ovenpå måneders tørke. Vi får godt nok ikke kompensation for hele underskuddet, men lidt har også ret.

September

Her i september ser Filippa ud til at trives med rødmende æbler uden hverken sygdomme eller skadedyr, og selv græsset grønnes og kalder på slåmaskinen igen.

Oktober

Nu er æblerne høstet og haven er blevet grøn igen. Vi kastede os over storproduktion af æblemos og spiste både friske æbler, bagte æbler, æblekage, æbler i salat og æble crumble. Ja, der er æbler i alt, og de smager rigtig godt og er som sagt nærmest fejlfri. Tænk at den varme, tørre sommer trods alt gav så flot et resultat.

November

- og Filippa er tilbage i vinterdragt med fodring af mejser og og spurve i grenværket, mens smulerne nydes af fasaner, solsorte, rødhals, rødstjert og jernspurv på græsset nedenunder. Vi har både sortmejser, spætmejser, sumpmejser, musvitter, blåmejser og halemejser på besøg, og ind imellem kommer spætten for at få et ordentligt måltid på mejsekuglerne. Skovspurve og gråspurve hører til den helt faste stab og bor i ligusterhækken både sommer og vinter. Det er en ren fornøjelse at følge fuglenes liv lige udenfor vinduet.  

Her i december ser træet og omgivelserne ud som i november. Vejret er stadig mildt og ind imellem vådt, vi har lige fået små 30 mm regn her i weekenden, så forhåbentlig hjælper det på vandbalancen i jorden.

   Men indenfor nyder vi stadig den gode æblemos, og de sidste æbler får solsorten i mindre portioner på plænen, så vi lever stadig højt på et fantastisk frugtår.

Kirsebær og pæoner

Der var et par uger med knaldgule blade på kirsebærtræet. I det fine vejr i starten af måneden så det dejligt ud.

Men for en uge siden kom der en smule vind og så var det slut. Jeg tror alle bladene faldt af indenfor et par timer som ved en fælles beslutning, og det blev startskuddet til endnu et bed i haven.

Denne gang blev det et pæonbed med alle de gamle bonderoser og silkepæoner som vi har gravet op på upraktiske steder i haven og i kolonihaven. I lørdags gik starten med fjernelse af græstørv på et mindre areal, og det gav sandelig varmen i det kolde vejr.

Vi fik alle de store og små pæon-rødder i jorden inden mørket lagde sig, og allerede søndag måtte bedet udvides, da jeg så en mulighed for at komme lidt videre trods protester fra arme, ben og ryg.

Så er vi klar til en planteskoletur.
   Jeg havde en ret god idé om indkøbet hjemmefra: et paradisæbletræ og en snebolle-busk, men hvor er der dog meget at vælge imellem, når man først begynder at trawle sig igennem planteskolens sortiment! Det er ligesom at blive sluppet løs i en slikbutik - man vil have det hele med hjem.

Nå, men det endte med at jeg begrænsede mig til to planter, mens jeg tænkte at de andre Malus og Viburnum kunne komme med hjem ved en senere lejlighed. Så vi valgte de flotteste eksemplarer vi kunne finde, en Malus "Golden Henry" med fin symetrisk grenbygning og masser af gule æbler, og en Viburnum Carlesii "Aurora" med smukke høstfarver på de få blade.

Snebolle-busken står bag æbletræet og skulle gerne spille op til pæonernes store røde og lyserøde blomster med dens runde, hvide og duftende blomsterklaser. Et lynvisit til kolonihaven gav en topfuld spand lyserøde geranier (jeg tror det er  Rose Clair) som jeg fik plantet hele vejen rundt i kanten.

   Det bliver et rigtigt maj-juni-bed med gang i både frugttræernes og staudernes blomstring, og så bliver det faktisk en del nemmere at komme omkring dette hjørne med græsslåmaskinen fremover.

Det er ikke nemt at tage gode billeder i dette mulm og mørke, men her er et par forsøg på at få årets tre nye bede med på et tværsnit af haven, og jeg er meget tilfreds med vores indsats i 2018. Nu er vi i gang med at indtage de 500 kvadratmeter plæne og det vil vi bare fortsætte med til næste år og næste år og...

   Det ligner jo bare en dråbe i havet foreløbig, men alligevel er det nærmest uoverskuelige projekt blevet overkommeligt, og noget jeg bare går og glæder mig til.

Og her ligger foreløbig alt den græstørv vi har skrællet af. Det fylder ganske godt.

Et andet lille lysglimt i mulmet er denne regnbue som jeg slutter med i dag.

Tæt på en diset dag

Gråt, vådt, tåget og diset. En stille novemberdag, hvor man kun hører den store roeoptager nede på marken og gæssene der usynligt trækker henover med næbene vendt mod syd. En fin dag til en foto runde i haven.

Papirbarkløn

Citrontimian

Alunrod

Solsortens spisekammer under æbletræet

Grønkål

Klatrehortensia

Ribes

Hybenrose

Kirsebær

Ægte kastanie

Klematis

Stedsegrønne vækster

Laurbær

Lammeøre

En mandag hvor vejret slører haven og landskabet, men lægger op til et kig på detaljerne. 

Året har 16 måneder

 “Året har 16 måneder: November
   december, januar, februar, marts, april
   maj, juni, juli, august, september
   oktober, november, november, november, november.”

Henrik Nordbrandts digt fra 1986 er vel stadig aktuelt, for en del af os begræder tabet af sommeren, når vi kommer til denne mørke kolde tid, hvor vi ikke rigtig ved hvad vi skal gøre. Der er ikke så meget ved havelivet mere. Det handler mest om at få bragt orden inden vinteren, og november er jo god til mange ting ligesom oktober har været det.
   I december ved vi nok hvad vi skal få tiden til at gå med, og når vi jule-trætte tumler ind i januar er vi allerede ved at forberede forårets komme og hygger os indendøre med frøkataloger og vilde planer. Men november, november, novem... kan godt føles lang og lidt trist og formålsløs.

Men her står vi så og glæder os over de gule blade på kirsebærtræet, som lyste så fint i lørdagens lave sol. Helt håbløs er november altså ikke.

Og sikke mange småting jeg har nået i weekendens løb. Hækken er blevet trimmet for de få sølle skud den har sat siden sommer, træer beskåret, stauder er blevet sået og andre stauder gravet op. 

Lørdag fik jeg endelig tømt den gamle kompostplads og fik læsset de sidste 7 trillebør-læs op i den nye bås, hvor et gammelt stykke stakit holder lidt sammen på det hele. Undervejs har jeg sorteret de største grene fra og vandet materialet flere gange lag for lag, så nu kan man bare håbe det begynder at te sig som kompost.

Men kronen på værket kom i dagens grå lys, hvor vi ved fælles hjælp fik væltet den gamle grimme kompostafskærmning og fik kørt alt rodet væk. En masse vedben holdt skidtet sammen, så der skulle lægges kræfter i, men så er det jo godt jeg har John.

Det var næsten mørkt inden vi var færdige, så nu glæder jeg mig til at se hvordan det ser ud i morgen. Det er som om jeg bedre kan se haven for mig nu hvor der er åbnet for det sidste hjørne, og idéerne står allerede i kø for at blive tegnet ned - og siden realiseret naturligvis. 

Mon ikke vi kommer igennem november også? Jeg skal til at lægge planer for nye projekter til næste have-år, men der skal også nok være mindre projekter som kan realiseres inden jul.

Slutter lige med et morgenbillede fra sidste uge, hvor husets skygge tegner sig hvid af rim på græsset. Det er da lidt paradoksalt...

Hastværk

Jeg blev grebet af en følelse af hastværk i den seneste weekend, hvor vintertiden satte ind. Varsler om nattefrost og dernæst regn og kuling gjorde mig en smule stresset, da jeg ikke kunne finde ud af om jeg skulle få ordning på komposten i den ene have, eller ukrudtet i den anden have (kolonien).

   Det endte med en lørdag med kompost og en søndag med ukrudt, og så var problemet delvis løst, idet jeg kom videre med begge dele, men ikke blev færdig med noget af det. 

   - Men hvornår bliver man færdig med sin have?

Der er rigtig pæne farver på de sidste blade på brombær og vin i kolonihaven,

og også stadig på asparges og blåbær,

geranier og Skt. Hansurt,

og Spirea, som fik en solstråle i ny og næ.

Der var så mange ting at ordne i kolonihaven, efter en lille måned hvor vores kræfter er blevet lagt på hjemadressen, men det blev altså til en ukrudtsdag med megen håndlugning langs stenkanten om køkkenhaven og måske årets sidste omgang med skuffejernet på stierne. 

Begge dele pyntede og gav os varmen.

3 af bedene i køkkenhaven stod med 0,5 m høje grøngødningsplanter, og de blev trimmet ned i kløverhøjde for ikke at smide frø overalt. Nu ser det ud som om vi har lagt en grøn dyne over jorden, og det er sikkert fint til vinter.

De smukkeste kulører lyste godt op på den japanske løn, Orange Dream. Den er jeg simpelthen så glad for, og den lave nattemperatur har måske også givet et ekstra tilskud til farveladen.

Hvis vi får en mild og god vinter kan vi nok komme videre med terrasseanlæg og faskine til drænet senere. I kolonihaven mangler vi også en ordentlig kompostplads, men den kræver rydning af det sidste rode-hjørne og da alle projekterne kræver en del gravearbejde, må vi nok fordele det ud i passende doser henover vintertiden.

   Nu er det i hvert fald blevet vinter i haveforeningen og der er slukket for vandet og lukket for toiletterne. Det er så godt et vintertegn som man kan ønske sig, selvom vi nok får endnu en lille varmebølge i denne uge.