lørdag den 10. februar 2018

Så langt så godt

I dag fik vi sat de sidste profilbrædder op på væggene i kolonihavehuset, så det blev en dejlig dag. Nu mangler der bare en del finish med sandpapir, pyntelister og maling.

Hullet i gulvet lige foran døren fik John fikset, og på billedet kan man se solen kommer ind ad vinduet og også gennem hullet til mejsekassen. Det synes jeg ser ret sjovt ud.


De sidste søm slås i...


... og så dukkede min far op for at invitere os på kaffebar. Perfekt timing!

Først skulle han dog lige besigtige byggeriet -


- og godkende det. Altid dejligt når man kan gøre sin gamle far tilfreds!


Allerede nu virker huset betydeligt lysere end før, og det bliver endnu bedre når vi får malet det hele hvidt. Desværre må jeg styre min utålmodighed indtil der kommer lidt varme i luften, men så kan vi jo få alle detaljer på plads i mellemtiden. Jeg er meget tilfreds med at være nået så langt.

fredag den 9. februar 2018

Isblomster

Stadig koldt men uden sne. I dag var en af de flotte dage med tindrende klar luft, sol og dagsfrost. Fine isblomster på ruderne i kolonihavehuset.


I haven også en slags isblomster. Løvehale og Skt. Hansurt med rim og sol er lige så smukke som da de stod friske og farverige i sommer.


Det var en fornøjelse som de stedsegrønne lyste op i haven. Her er både taks, buksbom og cypres. 


 

Høstanemonerne står med små "snebolde" på de høje stilke.


Her et blik ind i igennem huset med lange tråde af iskrystaller på ruden. Vi klør på med indretningen, og forventer at være færdige med væggene i huset i denne weekend.


I morgen skulle det også blive fint vejr...


torsdag den 8. februar 2018

På køl

Bloggen har været lagt på køl et par uger. Ingen rigtig inspiration og frostvejr. Sne er der jo ikke kommet meget af, men kulden har bevaret den smule vi fik, og køkkenhaven ligner et blankt stykke papir, hvilket passer meget godt med årstiden.
   Vejret er for så vidt fint til visse opgaver, som f.eks. byggeri. Vinden holder sig i ro og fjorden ligger blank med smukt solskin ind imellem.


En uges ferie har sat skub i ønsket om at komme videre med den indvendige beklædning af kolonihavehuset, så nu har vi været i haven og banke profilbrædder op et par dage. Mejsekassen er heldigvis tom endnu, ellers ville beboerne nok have fået ondt i hovedet af vores larm.


Altid spændende at sætte brædder op omkring vinduerne. Man kan jo kun bevæge sig i én retning, og jeg er altid nervøs for om det første hele bræt efter man er kommet forbi rammen passer både foroven og forneden. Det gjorde det heldigvis her!


Jorden er frossen så tæerne er det første sted kulden mærkes, men når man først er igang holdes fingrene varme med sav, hammer og søm og så bliver man jo ivrig og vil gerne se fremskridt. Vi kan arbejde 2-3 timer ad gangen før vi må hjem til varmen og toilettet.
   Nu har vi brugt de første 6 pakker profilbrædder, så vi må se at få fyldt lageret op til weekenden. Håber det bliver vejr til at fortsætte, vi er jo over halvvejs.


Jeg har det fint med at vinteren holder ved, for så kan vi koncentrere os om huset. Her går det i hvert fald småt med forårstegnene og vintergækkerne har kun lige stukket næsen op over jorden.


mandag den 22. januar 2018

Et hjem i hjemmet

Ja, så er mejsekassen med plexiglas monteret inde i kolonihavehuset og mit lille dyreforsøg kan begynde. Musvitterne er allerede i gang med at udråbe deres territorier for alle der gider høre på det, så jeg tænker det er et godt tidspunkt at få min hjemmegjorte kasse op at hænge. Nu venter jeg bare spændt på om der kommer fugle i det lille hjem i løbet af foråret.

Som man kan se, er vi samtidig igang med at arbejde på det indvendige af kolonihavehuset, hvor vi har fjernet den gamle vægbeklædning. Vi skal have sat profilbrædder på væggene og malet det hele hvidt, når temperaturen stiger henad foråret. Jeg ved jo ikke om mejserne vil acceptere denne larm og ballade, men ellers kan det være de flytter ind til næste år.


I hvert fald har det været sjovt at lave kassen og dejligt vi så småt er kommet igang med det indre af huset. Og det er så også det eneste der sker i kolonihaven her for tiden - eller næsten. For vi har også hentet ålegræs på stranden og givet aspargeserne en godt lag på toppen.


Det vil jo sige at der allerede er to ting at glæde sig til:
Familiehygge i mejsekassen og friske grønne asparges på middagsbordet. JA! - det er i dette forår vi kan begynde at plukke de allerførste asparges. Mums!


fredag den 19. januar 2018

En hyldest til træerne

Jeg blev helt inspireret til et indlæg om træer, som jeg skal have flere af i min egen have. På alle måder er træer jo livgivende og rent bortset fra de fysiske egenskaber ved dem, er det jo næsten umuligt at forestille sig et landskab uden træer.


De gamle ege er helt enestående flotte, og har virkelig brug for beskyttelse i det effektive land- og skovbrug. Hvis vi fjerne dem forsvinder et stærkt karakteristika i landskabet, og hver eneste træ er et helt samfund af plante-, dyre- og mikroliv.


Men selv en almindelig allé kan gøre alverdens forskel her hvor den bryder det lave vinterlys. 


Det er så sjældent vi får lov at opleve rigtigt snevejr, og derfor bliver jeg helt glad i låget, når det hvide drys draperer både nåle- og løvtræer. Se blot hvor det klæder den røde bark på skovfyrren her...


... og tegner en række store hestekastanier tydeligt op mod den grå vinterhimmel.


Når solen skinner i det tidlige forår glæder jeg mig over de gamle stynede pile og popler langs veje og marker, og de allerførste skrig-grønne bøgeblade er forårets højdepunkt.



Træer kan også bruges til påskepynt ligesom lyskæder kan løfte humøret ved midvinter.


I den store natur lever træerne et usikkert liv. Her langs Møns Klint faldt et stort stykke skov ned på stranden for nogle år siden. Og som man kan se voksede en del af bøgene videre på deres nye halvø af kridt, indtil bølger og strøm fik vasket al det nye materiale videre ud i havet. Der gik et par år før det var sket og vandet var mælkehvidt i et stort område langs kysten.

 
Her er en skøn treenighed af kæmpetræer i præstegårdshaven ved Vejlø Kirke på Vestsjælland. Til venstre en af Danmarks største plataner, dernæst en stadig livskraftig hestekastanie og til højre en imponerende ask.


Bøgetræer i skoven er som sagt fantastiske i udspring og de ranke kæmper er værter for en mængde andre livsformer som f.eks. svampe. Der er både gode og skadelige svampe i forbindelse med træerne. De fleste har nemlig brug for en livlig symbiose med svampe i jorden, som hjælper med at samle næringsstoffer, men fyrsvampen er som regel ikke et godt tegn, og er med til at forkorte træets levetid. 


Træer som vokser på skrænter må bruge mange kræfter på at holde sig fast, og ind imellem bliver al jord vasket væk. Træet her har jeg kendt til i 25 år, og det har stået i spagat alle årene uden at give op. Ganske imponerende.


Og dette træ har da også mistet en del af jordforbindelsen og minder nærmest om et mangrovetræ på stylter.


Rodnettet på et træ er mindst lige så fascinerende som grenværket...


... og de faldne kæmper vokser ofte videre hvis de får lov til at være i fred. Her er det en ordentlig poppel som har lagt sig henover stranden og langt ud i vandet.


Dette er også en poppel - en sølvpoppel - som er flækket af vinden og har lagt sig, men den har sendt nye grene opad og skabt en helt ny krone. Et fortrinligt halvtag for dem der vil i læ her på vindblæste Enehøje i Nakskov Fjord.


Dette er også noget værre rod - set fra en haveejers synspunkt - men hvor er det et fint eksempel på naturens egen dekorative evne. Ene men stærk!


Hvidtjørn i blomst er et andet af årets højdepunkter for mig. Måske dufter hvidtjørnen ikke netop forførende, men den er enormt tiltrækkende på bier, som her får et ordentligt måltid tidligt på sommeren. Her er vi i starten af juni på Langø ved Sjællands sydkyst med udsigt til Farøbroen.


Denne fantastiske kæmpe står i slotsparken ved Fredensborg Slot og det er et rigtigt tulipantræ. Jeg fandt en enkelt orange blomst på en af de nederste grene.




Det knudrede har altid talt til min fantasi. Ovenover er det Offermosen i Lejre, nedenunder et par dejlige ege i nærheden af Faxe Ladeplads.


To meget forskellige udtryk hos ganske almindelig røn; den solitære kæmpe flot beskåret fra neden af dyr, og det tætte læhegn af spinkle rønnebærtræer i fint aftenlys.


En "kirkegård" for døde træer langs kysten. Nu kan man rigtig studere skellettet og strukturen i rodnettet, mens de krøllede grene blegner i sol og saltvand.



Storme tager også hårdt på skovens træer, hvor det ikke er mindre dramatisk. Men grundlaget for nyt liv bliver skabt i det døde træ. Masser af insekter og alskens kryb og kravl kan finde ly og føde her, mens svampe, mos og lav vokser frem i den smuldrende bark.



Mangrovesumpe kan vi ikke prale af her i landet, men ellesump er et velkendt fænomen. Måske en skovform vi får mere brug for i fremtiden, hvis vandet fra oven kommer som voldsom styrtregn og jorden ikke er i stand at opsuge det hele. Vi ser allerede nu masser af vand rundt omkring i landet, hvor der ikke plejer at stå vand. I forbindelse med elletræerne siges det jo at elverpigerne danser, og det ville jeg da gerne se.


Jeg er vild med træer i alle former og farver og håber bare der bliver plads til mange flere i det danske landskab. Mange fine alléer og vejtræer er forsvundet, og små remiser bliver nedlagt for ikke at stå i vejen for traktorer, men der er også tegn på at en vis genopretning er igang. Og skovarealet er øget med omkring 5% de senere år, så vi nu er oppe på 15%. Målet er en dækning på 20% inden 2100, så vi er godt på vej. 
   Selv vil jeg forsøge at lave vores egen have om til en lille skovhave med mange arter af både træer og buske. Man må jo også gøre lidt selv...