Med krydsede fingre

Ja, nu gik det jo godt med det forrige indlæg, så jeg vover et nyt her ved månedsskiftet... Tænk, hvis det hele faktisk fungerer igen! I skoven blev september en måned der gav nye lysegrønne blade og håb om et flot efterår. Med 68 mm regn blev det den vådeste måned i år...

... og på bøgestammerne løb regnen ned som dekorative striber.

I haven rettede buskene ryggen og bladene fik nyt liv, mens de sene stauder forsøgte sig med blomster.

   Staudesolsikken har kun én høj blomsterstilk i år, mens resten af blomsterne sidder i knæhøjde, men den trofaste bjergmynte har faktisk blomstret hele sommeren, og lige nu folder den sig rigtigt ud.

Den sidste asters når at blomstre i det fine oktobervejr (som allerede har givet 10 mm), og kertepileurt har fået nye blade og blomster.

Hække og hegn blev trimmet i september og et par frøplanter af trælupinen satte fart i udviklingen.

Oktober er begyndt godt med regn, dis, sol og lune, stille dage. Nu er det høstfarverne det gælder.

Det tegner til en fin æblehøst både for mennesker og fugle.

Dagens sidste solstråler giver farverne glød. Jeg trykker på 'udgiv' med rystende fingre, men også med håb! Jeg var lige ved at tro vores hyggelige haveblogs havde fået dødsstødet...

Morning Light - og morgenlys

Morning Light er navnet på en af de græsser jeg holder meget af. Det er en finstrået elefantgræs som jeg har plantet i havens yderste hjørne, hvor den vokser bag en hvid bænk. Ja, faktisk har jeg plantet 3 af slagsen og med deres tynde hvidstribede strå står de der og lyser op bag bænken. I år er de knap så høje som de plejer, men de har jo næsten heller intet vand fået hele foråret og sommeren.

På en meget skøn septemberdag gik jeg tur i det tidlige morgenlys og med masser af dug og mosekonebryg over marken er alle græsser faktisk kønne. I sådan et stille vejr ved man godt det bliver en smuk dag, og det blev vist også den flotteste dag i denne september.

På netop denne morgen var der et sjovt mønster i duggen på et havebord. Jeg tror måske det kan være de bænkebidere, som jeg har fået med hjem fra skoven i to store Karl-Johan svampe, som kan have lavet sporene.

At gå tur i haven i denne tid er et risikabelt foretagende. Man vandrer ofte lige ind i korsedderkoppens spind og føler nærmest man har fået hårnet på:-) Men edderkoppespind er jo også et af septembers kendetegn, og jeg har taget billeder af disse imponerende konstruktioner mens jeg klippede hækkene for sidste gang i dette år - i øvrigt et nemt job, da de næsten ikke er vokset.

Lad os nu se om dette indlæg kommer med på den nordiske liste... Jeg orker snart ikke alt det roderi med vores blogs. Edderkoppernes netværk fungerer mange gange bedre end The World Wide Web!

Der sker noget...

Lige for tiden ser det ud som om opdatering af haveblogs begynder at virke igen, og det er altid noget... Jeg kan se at mit forrige indlæg er kommet på den nordiske blogliste - og Marit har lavet et nyt indlæg, så måske er vi på vej tilbage til rimeligt normale tilstande:-)

Også i haven sker der noget. Det er blevet tid for bær og frugter at modnes og det giver nye farver i det grønne. Og grøn er haven blevet her i september, hvor der er faldet godt 50 mm regn i den første halvdel af måneden.

Udenfor haven hænger røde hyben fra en vild rose i blommetræet og inde i haven har vi høstet de dejligste hasselnødder på den røde hassels.

Paradisæblerne får farve og hyldetræet på terrassen står fuld af sorte bær - og klematis i toppen.

Æblerne nærmer sig den tid hvor de kan spises, og som man kan se er græsset blevet grønt og vokser helt vildt. I sommer har vi slået plænen 3 gange - i alt - nu skal den slås 2 gange om ugen.

Amsonia er blevet gul (i forgrunden på næste billede) og høstfarverne begynder også at kigge frem på andre planter. Elefantgræsserne har haft godt af regnen, og står så flot nu.

Da jeg tog dette billede af den tyrkiske hassel kom jeg til at tænke på hvor meget der er sket med den siden 2018 hvor vi plantede den. Det må være et hårdført træ, for det har haft mange tørre somre i vores have. Lidt nostalgi er altid godt:-)

Og dette bed med kirsebærtræet er der sandelig også sket fremskridt i - jeg må beskære hvert år.

September har også givet stauderne en chance til med al sin regn, og den sene blomstring bliver nydt. Asters er godt i gang sammen med sankthansurt - og blyroden sætter nye knaldblå blomster.

Et fint efterår vil være et passende plaster på en vanskellig sæson - både i haven og på bloggen:-)

Egetræer, regn og forunderligt lys...

September har vist sig fra sin gode side, og da det i forvejen er én af de dejligste måneder i året efter min mening, så kan jeg bare være tilfreds. Som regel roser man september for sin blå himmel og det skønne lys, men i år har en lige så vigtig ingrediens været en god mængde regn. Her står måleren allerede på godt 40 mm!

Egetræer har været et stort emne denne sommer, og ikke mindst egeprocessionsspinderlarverne! Rent bortset fra det enormt lange navn, har denne larve, som bliver til en natsværmer og som lever på egetræer, også medført en enormt ophedet debat med meget voldsomme udtalelser. 'Lad os fælde alle egetræer' har det lydt, og 'Det er for dårligt at myndighederne ikke kan beskytte os mod disse larver fra helvede?', og så videre... 

   Larverne afgiver store mængder af små irriterende hår i de 3 sidste stadier af larvestadiet, men ikke i de første 3, så hvis man kan finde deres kolonier i træerne inden de bliver for store, kan man fjerne dem uden problemer, men det kræver jo at man ved hvad man gør. De bor fortrinsvis på egetræer som får megen sol, og derfor er de enkeltstående træer i byerne blandt de foretrukne. Inde i skoven er de som regel ikke til stede, så det ville jo være temmelig skørt at fælde alle egetræer.

På en skovtur tog jeg dette billede af en egestamme med efeu, og når man ser sådan en furet bark på et rigtig gammelt træ forstår man bedre hvorfor egetræer er så vigtige for vores natur. Op til 1000 - ja, tusind - forskellige arter af mos, lav, biller, edderkopper, bænkebidere, sommerfugle, fluer, myrer, fugle og pattedyr kan bo på sådan en gammel kæmpe samtidig, og derfor er egetræet ikke bare et træ, men en hel biotop i sig selv. At der så med klimaændringen er fulgt mere irriterende arter med herop fra syden - ja det er vel egentlig vores egen skyld i sidste ende...

   I øvrigt er det jo ikke sådan at folk er holdt op med at drage sydpå i deres ferier. Næ-nej, vi stiger i stort tal ombord i klimaforstyrrende fly og biler med campingvogne på slæb for at nyde solen i Frankrig, Spanien, Grækenland, Italien osv. Alle de steder hvor egeprocessionsspinderen har levet i masser af år. Sådan er vores logik altså indrettet!

Jeg har altid været helt fascineret af store gamle træer, og jeg ved vi har brug for dem - også for vores egen skyld. Tænk dog på hvor vidunderlig skygge de giver nu hvor hedebølger er blevet almindelige.

- I øvrigt har man i mange år haft fyrreprocessionsspinder på Bornholm, og der findes sikkert flere slags på andre træarter, så inden vi får set os om skal vi måske fælde alle træer?

Her hvor jeg bor er der stadig nogle af de gamle ege tilbage og jeg elsker at fotografere dem på alle årstider.

   Hjemme i haven er træerne af mere beskeden art, men de giver jo også gode motiver. Efter regnen er begyndt at dryppe på os er haven blevet grøn igen, og så bliver jeg jo helt glad - og får lyst til at tage flere billeder:-)

Æbletræer er jo også skønne... I det flotte lys og med glimtende regndråber på bladene er det hele jo værd at kigge på, og så bliver der lidt billeder til arkiverne.

I år må vi klare os med høstanemoner og sankthansurter - og naturligvis storkenæb, som har klaret at overleve sommeren, men de er jo også dejlige. 

En flot admiral må sætte punktum for dette indlæg.