fredag den 15. marts 2024

Vår-vibrationer

Blæsten fra øst blev afløst af masser af kold og klam tåge, men nu er temperaturen sprunget i vejret og har ligefrem været tocifret de seneste par dage.
   Tågen oplevede vi på en skovtur til et gods i nærheden. Her har man ladet alle de store gamle træer passe sig selv og falde som de vil. Resultatet er et forfaldent park-landskab med døde, halvdøde og faldne træer, overgroede med mos og med masser af plads til mikroliv, insekter og fugle - men i tågen virkede det helt troldeagtigt og mystisk.









Nu hvor tågen er overstået for denne gang ligger temperaturen på omkring de 10 grader, og selvom det stadig er ret gråt i vejret, ser vi også en bleg sol i hurtige glimt ind imellem. Planterne har helt sikkert mærket en forskel og skyder til højre og venstre. Små blade stikker frem på nogle buske, men stauder og løgplanter er først ude.



De første påskeliljer er ved at åbne sig



og den første bi har fundet sig en påskeklokke.




Jeg har spredt komposten i solbedet og græsbedet, og de små primula kvitterer for omsorgen.





Lungeurt har åbnet en enkelt lille blomst og dagliljerne strækker sig i højden.




Sankthansurterne står med deres grågrønne 'roser' blandt sidste års blomsterstængler og geranier er også ved at dække de gamle visne bladstængler. 




Der er et leben af fugle på kryds og tværs i haven, og volumenknappen er skruet i vejret, mens de forsøger at finde de bedste redesteder sammen med dette års skønne partner.
   Solsortehunnen er kommet tilbage fra sydens milde klima og har fundet sin mage, og de har rodet hele denne beholder igennem efter orm, så de nyplantede påskeliljer næsten er forsvundet, og jorden er smidt ud på fliserne.


Gråspurvene larmer i hækken og mejserne piler frem og tilbage til kernerne på foderbrættet, mens tårnfalken har fundet sig en god udkigspost i toppen af pæretræet og dykker ned i haven når en uforsigtig mus stikker næsen frem. Forleden sad den på fuglehuset med sit bytte.

Ikke det skarpeste billede, men den skulle hurtigt videre med sin mus. Det er en flot fugl og måske har den allerede unger i reden?


Der er gået forår i vores lille verden, og det er en fornøjelse at følge det sprudlende, spirende liv!



onsdag den 6. marts 2024

Om at dagdrømme

Jeg dagdrømmer ganske ofte om hvordan haven kommer til at se ud fremover, og der er særligt mange drømme forbundet med det nyeste bed naturligvis. Det er det jeg kalder græsbedet, og som startede sidste år som sommerblomstbed. I efteråret fik jeg de fleste stauder og græsser i jorden efter at have fjernet alle sommerblomster og indkøbt lidt ekstra på Overdams Planteskole.

Og her er så alt det jeg har puttet i jorden, og som jeg forestiller mig vil skabe et ret tørketålende bed med blomstring og vajende græsser i år.
   Yderst i bedet mod marken - hvor der er allermest sol - har jeg sat flere klumper af  den store græs fra beholderen på terrassen. Det er havesandrør Karl Foerster, som har vist sig vældig hårdfør og holdbar vinteren igennem her hos os.


Flere af vores gamle stauder er også flyttet herhen. Det gælder både løvehale, skabiose, margerit, staudesalvie og bjergmynte.





Prikbladet perikon er en af mine yndlings-ukrudtsplanter så den er også kommet med sammen med citronmelisse, som fylder godt med sine lysegrønne blade og næsten usynlige blomster som lokker mange insekter til - og fennikel som giver højde og lethed.


I den miderste del af bedet er mange af de nye planter sat. Her er staudesolsikke Lemon Queen, en himmelblå asters og for første gang i haven Amsonia med lyseblå blomster og flotte høstfarver.   
   Amsonia står til venstre herunder og det er en af de planter den hollandske plantemand Piet Oudolf bruger flittigt i sine store bølgende græsbede. Jeg er spændt på at se om den vil trives her, for den har meget at byde på over en lang sæson. Bare se hvor fin den er i september.


En raketblomst i en fin lys orange farve fra Elna  (bloggen: Havesysler) står herunder midlertidigt i en krukke



og et par høje solbrud i mørk orange skal sammen med dagliljer give de varme farver.



Elefantgræs - Maleparthus - med rødlige toner i efteråret, har vi i forvejen i haven og den har jeg købt et par stykker af til det nye bed sammen med en ny opret græs, som er helt blå om sommeren og får rødlilla toner i efteråret. På danske hedder den liden præriegræs.
   Det blå bjørnegræs sår sig selv overalt i vores have, men den er så fin at den er kommet med i et hjørne sammen med knald-blå staudesalvie.





Nærmest huset - og hullet til både vand og ild - har jeg sat en egebladet Hortensia, som får skønne høstfarver, og så er der selvfølgelig kanten af hullet som er beplantet med lyserøde Geranier.

 

Jeg har sået masser af lilla valmuer og regner da også med at flere sommerblomster har kastet frø sidste år, og ellers er jeg i gang med nye frø i vindueskarmen allerede nu, så mon ikke jeg får dækket jorden med plantevækst allerede i år. Fra havens gamle bede  har jeg hentet løvefod som fylder godt i starten, og 5 forskellige tulipaner skal give farve i foråret.

Nu er det bare at håbe på det meste har overlevet vinteren, for dette bed har været helt eller delvist oversvømmet mange gange siden oktober sidste år, og om sommeren er her ret tørt og megen sol, så det er ikke nemt at vide hvordan planterne klarer de vekslende forhold.


fredag den 1. marts 2024

Foråret banker på

Ja, nu har jeg behov for at se en forandring, og vanen tro indledes foråret med lidt udskiftning i baljerne der står på vores terrasser. Det er lige rundt om huset så det er noget af det vi kigger ud på inde fra varmen, og vanen tro er det hornvioler der står for hovedrollen. 40 små hornvioler til en ganske rimelig pris - og så er de allerede i blomst.

Her i den største beholder har jeg sat masser af hornvioler ned til det nyplantede græs, for det fylder ikke alverden endnu. Når vi får lidt mere varme i luften vil violerne sikkert hurtigt dække jorden.


Foran huset har jeg blot fjernet lyngplanterne og stukket både hornvioler, blå hyazinter og gule Tete á tete påskeliljer ned i hullerne. De grønne planter der har stået her hele vinteren kan godt klare foråret med, men så skal de videre ud i haven. De pæneste grene fra juletræet dækker krukken med purløg, men der er allerede livstegn i de herlige løg.




Der blev lige til en lille potte med violer på bordet. Det er også godt at have lidt reserver hvis noget af det andet slår fejl. Der står stadig vintergækker i blomst under hækken og dorthealiljerne er godt i gang.


På vinterens sidste dag fjernede John og jeg staudetoppe i havens bede og det næste på programmet bliver at sprede komposten der hvor der er størst behov. Lige nu står løgplanterne på spring og primula blomstrer rundt omkring.



Farvel til vinteren for denne gang!


tirsdag den 27. februar 2024

Vådt i vådt

Den næstvådeste vinter slutter snart, og selvom februar har budt på fine solrige dage ind imellem er indtrykket i det store landskab stadig 'vådt i vådt', og det tager sin tid før landmændene kan komme i jorden på disse marker.



Huset her står i vand helt op til fundamentet.




Vi tog til stranden for at hente tang til aspargesbedet og komposten. Stranden er stadig et stort rod efter stormfloden i oktober. Prøv bare at se hvordan skraldespanden næsten er begravet i sand der er kastet højt op på den gamle parkeringsplads. 





Vejret var skønt i går - helt stille og klart trods dis - og man kan jo godt unde sig selv en pause på en stol som stormen også havde med sig i efteråret. Bilen stod et stykke væk da man stadig ikke kan køre ned til stranden, så vi skulle arbejde for sagen og slæbe tangen efter os.


Dejligt er det nu at komme ud i luften igen!


Aspargesbedet fik en god dyne tang, og vi kunne konstatere at der er tulipaner på vej herinde under nettet. På alle stier og rundt i bede og græs ligger der bunker af rådyr-efterladenskaber fra en lang vinter, men der var jo også forårstegn.




Kirsebærkornellen er begyndt at blomstre, og i baggrunden ses et rødt hus vi normalt ikke kan se fra vores have. Det er gamle Svendsens hus, som er solgt til nye folk - og de har ryddet hele hans frodige have med en traktor. Alt er væk: græs, buske, træer og hække, så nu ligger haverne ved siden af os helt åbne ud til denne mudderpøl af en have, og det virker alt sammen meget deprimerende. Jeg gad dog vide om hækkene er fjernet efter aftale med kolonihaveforeningen?



I år laver vi et nyt og højere espallier rundt om vores køkkenhave og lukker adgangen for rådyr. Nu vil vi have i det mindste grønsagerne for os selv.


Her kan man se hvordan dyrene har ædt hele den nederste halvdel af laurbærbusken i midten af billedet, og med den nye åbning ud til omverdenen bliver vi nødt til at hegne alle vores planter ind. Det bliver ikke kønt, men måske kommer der engang et hegn omkring hele kolonien.



Døren til det lille hus har ikke kunnet lukkes i vinter. Den har suget så megen fugt til sig at vi var nødt til at blokere med en stang gennem to øjer, men i går lykkedes det faktisk at få lukket og låst igen. Så er det måske ved at blive forår?