De sidste dage af august har vi tilbragt i Norges hovedstad med en længe tiltrængt opdatering på byens udvikling og kulturliv, men før vi tog afsted fik vi besøgt Rønnebæksholm med den enorme parterre-have og et bugnende plantemarked. Jeg fik flere gode sager med hjem fra markedet, men billederne er fra det store kvadrat af forskellige haver som rummes i parterre-haven.
Indgangspartiet er mildt sagt imponerende, og ser ud som om det kan stå i tusind år, men hvad flyglet laver lige indenfor lågen er svært at forstå.
De første store bede indeholder græskar og jordbær, men som man kan se er en stor del af jorden dækket af ukrudt, og jordbærrækkerne tynget ned at måtter af snerler. Haven passes af et hold frivillige, men det er åbenbart at opgaven er for stor til arbejdsholdets kræfter. En smuk vision med praktiske udfordringer, kan man vel sige.
En meget fin pavillion pryder midten af den store have, og kommer man tæt på vil man se det er her komposten skal ligge. Der er trapper op og ned så man kan få læsset af, og bænke til at hvile sig på, så det hele er meget udmærket udformet, men der kunne ligge meget mere planteaffald i selve beholderen.
'Den nordiske staudehave', den runde køkkenhave og skærehaven fungerer rigtig godt og har fået god pasning...
... ligesom krydderurtehaven med det smukke mispeltræ i midten.
Flere afsnit ligger øde hen desværre og man kan bare håbe på dette stort anlagte haveprojekt får tilført flere ressoucer i fremtiden.
Plantemarkedet var fyldt med boder og mange fine planter, og jeg kom hjem med en hel del, selvom jeg slet ikke fandt det jeg egentlig gik efter - og både kaffe og kage var frisk og velsmagende. Så har man da fået opfyldt en del behov:-)
En stille skovtur ned til engen med de røde køer blev det også til før august gik over i september. I aftenens sidste solstråler lyser det modne græs så smukt mellem træstammerne,
og når vandet ligger spejlblankt i den stille luft er det bare tid til at nyde freden og de gule tagrør der står på hovedet i det lave vand.
Hjemme i haven på sommerens sidste dag drysser æblerne ned, mens årets (forhåbentlig) sidste solsorte-unge sidder og gaber op for at få fyldt maven og måske nå at blive voksen før det er for sent.
De sidste kridhvide Hosta står flot og de ægte kastanjer tynger grenene ned, mens nye og gamle elefantgræsser sætter røde blomsterduske og staudesolsikkerne drejer sig efter solen.
Jeg vander stadig, for de to sidste måneder har være fattige på væde fra oven, og det virker slet ikke som om sommeren er forbi, selvom vi nu skriver september.