En dejlig påske

 Vinden lagde sig og gav os næsten sommerlige temperaturer i påske weekenden. Vi kunne endda sidde på terrassen påskedag i 20 graders varme.
- Men ellers går det småt med bøgens udspring, som man kan se på skovbrynet herunder, og nu er blæsten tilbage - og den kommer stadig fra øst.

Der er ikke så mange hvide anemoner som der plejer, til gengæld er de store og kraftige.

Gule anemoner ligner sig selv.

I kolonihaven går det helt fint med alle tulipanerne. De er på toppen nu, og har haft gavn af de to lune dage.

Kvæden er også flot lige nu

- og den pilebladede pære tager revanche fra sidste års sølle blomstring.

Nu mangler vi bare noget vand...

Påskeøsten

Vi er ved at være trætte af den kolde vind som suser lige ind fra Østersøen, men den allerværste nattefrost skal man ind i landet for at finde, så vi burde ikke klage. Og der er da også meget at glædes over.

I bedet på skråningen herover plantede jeg en farvebælg sidste år. Ja, det var faktisk den der satte mig igang med overhovedet at grave ud til et bed, og den stod da også meget pænt uden at vokse væsentligt i den lange, tørre sommer. Så nu er jeg jo lidt spændt på om den stadig lever - og det gør den! Her helt til højre i billedet nedenunder er en flot lilla spire på vej. Jeg har faktisk talt 4 skud, hvilket allerede gør den til en succés i mine øjne.

Da først jeg var kommet igang med at lave bede blev der også tid til et pæonbed sidste efterår, og her fik vi samlet hvad haven indeholdt af bonderoser og silkepæoner. Siden kom der også et dejligt lille paradisæbletræ til, en Viburnum og en lille Cypres, og det står altsammen godt.

Trods kulden er der virkelig gang i bonderoserne, som har klaret flytningen fantastisk. Også Geranierne i kanten ser ud til at være levedygtige. Dem har jeg fået ved deling af nogle store planter i kolonihaven, så dette bed er en billig fornøjelse.

Og her er jeg så småt begyndt på et bed rundt om de 3 bærmispelbuske, men føj hvor er det svært at grave i dette fjerne hjørne af haven. Græstørven er tyk og fjedrende, og under jorden ligger tykke rødder fra naboens gamle æbletræer. Dette lille stykke gravearbejde gav anledning til et meget langt hvil på sofaen bagefter...

Hernede vil vi sætte stauder som salvie, margerit, knopurt, løvehale og valmue, altså robuste planter med små blomster som kan danne en mild overgang fra haven til markerne bagved. Når jeg har samlet flere kræfter skal den tredie busk inddrages i bedet.

Men jeg kan jo heller ikke undgå at bemærke sneen. Ja, det er altså ikke noget stort problem med de par centimeter vi får ind imellem, det er mere det at det føles som om det er den forkerte årstid til den slags pjat.

Vi vil meget hellere se Ribes busken i fuld eftermiddagssol med lyden af brummende humlebier, som det heldigvis også sker på de gode dage.

Forårsrengøring

Den gode tid er begyndt. Søndag dæmpede vinden sig og vi kunne arbejde i kolonihaven uden overtøj. Der er god gang i løgvæksterne og grønne spidser på buske og træer.

John trimmede grøngødningen helt ned og vendte jorden i tre af køkkenbedene så den overvintrende kløver fik toppen nedad og kan gøre nytte under jorden ved at rådne væk. I år vil jeg bredså blomster i de 4 bede med grøngødning, og nøjes med urter i de 4 andre. Så sparer vi lidt arbejde her og kan koncentrere os om haven derhjemme.

Rabarberne er oppe

- og den pilebladede pære er endelig ved at nå op over hækken.

Den lover i øvrigt god blomstring i år.

 

Efter en god lang kaffepause med min far, kørte vi på med lugning af både køkkenhave og grusgange, og nu er det hele lidt mere overskueligt. Et af grøngødningsbedene blev sået så sent i efteråret at det endnu ikke har blomstret. Det lod jeg stå, for de fine honningurt kan sagtens gøre det ud for et blomsterbed med blodkløver i bunden.

I midten er der knopper i mange tulipaner nu, og det ser ud til de allesammen er kommet fint igang.

Dejligt at inspicere det hele ovenpå 4 timers arbejde.

Et af urtebedene er allerede etableret. Her havde pastinakkerne, som ikke blev til noget i sidste års tørke, overlevet og persillen står tæt i en anden række, så her skal bare gødes. Jeg flyttede de pæneste bladbeder hen ved siden af og tog de andre med hjem til vores anden have. Der kan de gøre god fyldest i det nyetablerede skovbundsbed det første år. Det er jo flotte planter!

Så er sæsonen sparket i gang i kolonien også, og det lille hus monteret til en ny sommer. Kulørt porcelæn fra Portugal passer perfekt ind i stemningen.

Lang solrig weekend

Solrigt ja! Lørdag med varme, søndag med kold vind og nattefrost og mandag med stille køligt vejr, men alle dage vidunderligt klart og smukt. 

   Blodribsen er i fuld blomst, og nu kommer de overvintrende humle-dronninger frem for at fylde sig med honning og nektar. Jeg har ligget under denne store blodribs en god del af de sidste tre dage, for jeg har udvidet vores skovbundsbed  fra terrassen og (hvad der føles som) langt ned i haven.

Et storindkøb sidste mandag var grunden til havearbejdet i denne lange weekend, og noget af det første der kom i jorden var denne Hamamelis Pallida, som desværre er færdig med at blomstre gult i år. Den kom ned i et andet bed ved terrassen for i skovbundsbedet står der allerede en rød troldnød.

Her er noget af storindkøbet i et par kasser. Mange bunddækkeplanter til skyggede forhold - kæmpe stenbræk og vinterglans - blandt andet.

Så mens fuglene kvidrede over hovedet på mig og spurvehøgen holdt øje med os allesammen, gik jeg i gang med at skrælle græsplænen væk lørdag formiddag.

Jeg startede længst væk fra huset, hvor jeg gerne ville sammenføje en etagekornel med den tyrkiske hassel -

- og sådan kom det til at se ud. Et par sibiriske valmuer er kommet med blandt bladplanterne, for at give lidt spræl. Den lille gule busk er et dværg hønsebenstræ.

Søndag gik jeg først ud om eftermiddagen da vinden havde lagt sig lidt, og så gjaldt det om at få den nedre ende af bedet føjet sammen med den øvre. Det var lidt bøvlet at kulegrave inde under blodribsen,

  

men det lykkedes at få alle planterne i jorden inden aften. Her står til venstre en dværgfyr som bliver gul om vinteren (hvis ellers det er koldt), dernæst en canadisk hønsebær med flotte røde blade. Den skulle være god til at dække jorden. Bagerst står de 8 kæmpe stenbræk og foran dem to rødbladede vortemælk - Euphobia Purpurea - som nærmest er selvlysende med deres gul-grønne blomster. Ved siden af taksen en ærtecypres og foran den to dagliljer.

Ja, så nåede jeg så langt.

Mandag tog vi til kolonihaven og fik ryddet lidt op. Jeg fik nogle løvefod og hasselurt med hjem og måtte atter udvide skovbundsbedet.

Bedet udvidet i bredden og samtlige planter i jorden mandag aften.

I det sene aftenlys syner det hele ikke af så meget nu hvor skyggen formørker den del af haven, men blodribsen har alle sine blomster i sol stadigvæk, og humlebierne summer.

Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med alt hvad jeg har nået. Omkring 50 planter er kommet i jorden de seneste dage, og mange trillebørfulde græstørv kørt væk. Det er forårs-motion så det batter!

   Men jeg er navnlig glad for at få realiseret en del af de mange planer jeg har for haven, og glæder mig til at se hvordan det udvikler sig. Som man vil se er der stadig græs nok i haven, og masser af plads til bede og busketter og nye anlæg.

Forår på dansk

Vel hjemme fra ferie til sydens sol virker det danske forår måske ikke så indbydende, men det er vist nu, mens jorden er fugtig, man skal se at få puttet stauder og buske i jorden, hvis de skal have en chance for at få ordentligt fat. 

Men først skal der ryddes op i baljerne og plantes lidt forårs-kulør. To kasser hornvioler er første krukke-tiltag i år, og så bliver der jo altid en del af vinterbeplantningen til overs.

Jeg har besluttet at lade den omvendte kompostbeholder stå midt på terrassen i år. Her havde jeg en kæmpe juledekoration, men nu er der plantet to store klumper græs i midten, og de skulle gerne vokse sammen til én og give et "springvand" af høje strå i sommerens løb.

   Den opmærksomme vi se at en skygge af juletræet ligger bag den nye beplantning. Det var mig ikke muligt at få vristet træet op af parasolfoden, så vi må holde jul lidt endnu. Belysningen er dog pillet ned!

Og så skal jeg ellers videre med haven. Primulaer er blevet delt og plantet ind imellem de øvrige planter i skovbundsbedet, mens troldnødden kaster de sidste røde blomster, og i baggrunden står overskuddet fra baljer og krukker.

I sidste weekend fik jeg udvidet bedet og føjet en lille klat til længere nede i haven omkring den tyrkiske hassel.

Et par taks og bregner, og i baggrunden en stikling af etagekornel blev tilføjet bagved træet.
   Denne lille afdeling skulle gerne forenes med skovbundsbedet med tiden, og give farver og oplevelser i skyggesiden og samtidig lægge et et slør af skønhed foran kompostpladsen.

Mandag i sidste uge "kom jeg til" at foretage et storindkøb af stauder, bunddække og buske, så nu ved jeg hvad denne weekend skal gå med.

Her er et lille indtryk af hvordan det kan komme til at se ud med en foreløbig prøve-opstilling.

Der skal jo fjernes en hel del græsplæne, så hvis jeg stadig er i stand til at løfte armene i starten af næste uge skal jeg nok fortælle hvor langt jeg nåede i denne dejlige weekend, som ligger frisk og ubrugt hen - endnu.