onsdag den 26. juni 2019

Hyldeduft og handlekraft

Ferietiden nærmer sig med stormskridt og for et par uger siden fik jeg pludselig helt dårlige nerver ved tanken om at haven skulle være alene hjemme sammen med alle rådyrene.


Man skal jo slappe af i sin ferie og have nye indtryk, og så nytter det ikke at gå og tænke på det derhjemme. Så vi tog fat på at lave et nyt hegn omkring baghaven - et dyrehegn på 1,80 m i højden.


Det værste hjørne er fyldt med brændenælder, hybenroser, tidsler og gamle stubbe og stød, samt store sten, så det var naturligvis her vi startede. Den slags skal bare overstås, og det hjælper jo lidt at man har duften af hyldeblomster lige ved næsen.


Pælene er 2,50 m lange og bliver banket ned, men her i hjørnet blev der også støbt. Vi var pavestolte da den første stolpe stod ret op og ned, som den slags skal.


Det tog os det meste af en dag at få halvdelen af pælene i jorden, og så blev det gamle hegn hængt op til pynt. Det nye trådhegn skal monteres i ét langt stykke.

Så er vi nået frem til Skt. Hans og hele familien lægger kræfterne i for at blive færdige med resten af hegnet. Først skal de sidste stolper i jorden og stives af.


Dernæst det svære arbejde med at stramme trådhegnet op.


Det krævede en fælles indsats af de helt store -


- og det sidder faktisk ret pænt, selvom en professionel nok godt kan finde visse kritikpunkter.


Vi havde frygtet at få udsigten spoleret af de høje stolper, men det er slet ikke noget problem.


Trætte af dagens møje fejrede vi Skt. Hans ved vores lille bålfad med popcorn og skumfiduser. Det var fest nok for os i det skønne midsommervejr.


Fra liggestolene havde vi udsigt til denne fantastiske solnedgang,


som bare blev flottere som aftenen skred fremad.


Det blev en mindeværdig midsommer med plads til både nytte og hygge!




lørdag den 15. juni 2019

Komplementært - min kære Watson

I dag er det et herrens vejr: torden og lynild, kuling og regn. Så jeg spoler et par dage tilbage og finder lidt billeder fra ugens løb.

Denne flotte klematis var blot en lille splejs da vi overtog haven, men nu har den fået selskab af et par skovranker, en taks og noget rigtig god muldjord, så i år er blomsterne kæmpestore og meget blå. Nej, jeg aner ikke hvad den hedder men gætter lidt uopfindsomt på en Jackmanii, da den sikkert har stået her en del år.


Stik modsat blå i farvecirklen (altså komplementærfarven til blåt) stråler orange, som her i en sibirisk valmue. Wow!


Det er en stor glæde endelig at se disse elegante blomster, for her har været øvet hærværk på knopperne den sidste måned. Måske duer, måske rådyr - hvad ved jeg. Til sidst satte jeg et fuglebur ned over den ene plante som især var udsat, og nu har det altså båret frugt (blomst), eller også har den lækkersultne tyv fået smag for andet i mellemtiden. Under alle omstændigheder er det dejlige farver at kigge på, navnlig i modlys er de tynde kronblade helt selvlysende.


Tilbage til blåt - og farvebælgen. Ikke overvældende blomstring i år, men planten er vokset godt til og strutter af energi, og vi nyder de blå blomsterstande. Her i bedet står den godt sammen med løvefod, lavendel og en række hornvioler som har sået sig selv så smukt i kanten.



Det er mildt sagt ustadigt vejr for tiden og billedet her er ganske typisk. Store mørke skyer, dis eller havgus og så pludselig torden med kraftige byger. Men når solen kaster sit aftenlys igennem et hul i skyen ser her sådan ud.




onsdag den 12. juni 2019

Sommerens lyksaligheder


Det er blomstringens højdepunkt i kolonihaven her i juni, hvor de gamle stauder er på toppen. Den blå Geranium med store blomster er så smuk og blomstrer kun kort tid, så den skal nydes ind imellem regn, tordenbyger, tåge og blæst. 
 

Disse to klassikere har en længere blomstring og kan også komme igen efter en nedklipning. De sår sig villigt overalt.



Men de fleste af disse store kupler af frodige Geranier er nu nogle som jeg har anbragt, og de klæder de lyserøde klokkebuske fint.

 
Hækken er blevet klippet og den pilebladede pære har fået en ordentlig studsning.


Asparges har der været mange af, men her på det sidste har vi ikke været så flittige til at høste, så nogle af dem får nu lov til at skyde i vejret. Snart skal de fredes allesammen. I midten af bedet står en helt utrolig mængde små røde Amarant-spirer. Jeg lod planterne ligge her sidste år da de var færdige, og de har smidt tusindvis af frø, så nu gælder det om at tynde ud igen og igen indtil mængden er passende.


Det gror så det knager og tiden løber hurtigt for os, så vi rubber neglene med ukrudtsbekæmpelse og beskæring hver gang vi er i haven. Regn har vi fået masser af, men de varme dage lader vente på sig, og det er måske meget godt.


Der venter en god brombærhøst hvis man skal dømme efter mængden af blomster, og humlebierne er heldigvis godt igang overalt.


Her er dog en enkelt som tager sig en lille lur mageligt henslængt mellem to purløgblomster. Den lille lur virker som en god idé og måske én man burde tage til efterretning...




søndag den 9. juni 2019

En anderledes haveoplevelse


For ikke så længe siden skrev Nana om en dejlig tur i Nivågårds park med masser af Rhododendron. I dag tog vi turen fra Sydsjælland til Nordsjælland for at se Nivågårds udstilling af William Morris' Arts and Crafts tapeter og tekstiler. En engelsk kunsthåndværker, som levede i 1800-tallet, hvor industrialiseringen buldrede afsted, og som modreagerede ved at lære sig mange forskellige håndværk indenfor tryk, farvefremstilling, vævning og broderi. Han kunne selvfølgelig også både tegne og male.


Flere skitser viste også hvordan han arbejdede med sine motiver og udviklede dem til mønstre, som kunne gengives i tryk på papir eller stof, vævning eller broderi, og alle hans motiver drejede sig om blomster, blade og frugter garneret med fugle og insekter Det er her min haveinteresse kommer ind i billedet, selvom udstillingen ikke med ét ord nævnte om Morris havde interesse for sin have.

- Men nu dette tulipan-tapet f.eks. Kan man forestille sig en mand som slet ikke interesserer sig for planter skabe et sådant vidunderligt sammenvævet blomsterbed? 




Hvis billederne er lidt uskarpe skyldes det nok at man ikke måtte fotografere med blitz, men jeg synes nu godt man kan få et indtryk af de gennemarbejdede motiver. 
   William Morris var ikke bare håndværker, men også en slags trendsætter og iværksætter. Sammen med flere andre skabte han en forretning som solgte indretningsarkitektur i den tids foretrukne stil; Arts and Crafts, som det hed i England (Skønvirke i Danmark eller Art Nuveau i Frankrig). Jeg vil mene Sverige har en god parallel i Carl Larsson og hans familie. Morris mente at alt hvad man har i sit hjem skal være enten smukt eller nyttigt, og han skabte vel næsten en slags datidens IKEA med alt til hjemmets indretning - også møbler, fliser, glas, tæpper og så videre.
   I sin egen tid var Morris sjovt nok bedst kendt for sine romaner og digte, og med alderen blev han glødende socialist. Han forstod godt, at arbejdernes forhold måtte forbedres, før de kunne få råd til og værdsætte alle hans smukke ting. En rigtig idealist med andre ord, men først og fremmest en dygtig håndværker. 


På dette fantastiske silkebroderede vægtæppe genkender jeg både vibeæg, kaprifolie, kejserkrone og tulipaner (eller er det valmuer?), men alt er selvfølgelig stiliseret så det passer ind i det overordnede design.



På Nivågård har de tapeseret flere rum eller store vægge med Morris tapeter, så man får et udmærket indblik i hvordan det virker i rummet. Et yndet motiv var f.eks. piletræet og på en lang bane tapet kan man se hvordan de mange lag af farve og motiver skaber det endelige mønster.


Nu er der desværre kun kort tid til at denne fine udstilling lukker (en uge?), men hvis I har tid og mulighed så tag endelig turen til Nivå. Parken er også meget stemningsfuld med store gamle træer, små søer med kvækkende frøer og gule iris, masser af delvist afblomstrede Rhodondendron og store flotte bregner. Udstillingen hedder "Al magt til skønheden" og er en rigtig god oplevelse!



tirsdag den 4. juni 2019

Det grønne er godt for øjnene

En helt tilfredsstillende mængde regn de seneste uger har fået alle de grønne farver til at oplyse haven. 

Canadisk hønsebær havde helt røde blade da jeg købte den i marts, men de nye blade er lysegrønne og stråler sammen med hvide blomster. Jeg har købt et par stykker mere af denne smukke bunddækkeplante, for den er helt sikkert en gevinst for haven.


6-7 forskellige Hosta der stod i krukker sidste år er plantet ud, og de er alle kommet op.


Derfor måtte jeg jo købe nye Hosta til krukkerne i skyggen. De første 4 her på hylden er nye store og kraftige planter, som nok skal vokse godt til i sommerens løb.


Jeg bliver så glad for alle de friske grønne planter som har erstattet en besværlig græsplæne inde under en stor blodribs, og til efteråret skulle benved busken få helt ildrøde blade. - Også noget at se frem til...


Her har to nye vortemælk fået fint selskab af en bladbede, som klæder dem godt. Snart bliver beden for stor, men lige nu er det meget elegant.


Hvide skovanemoner fandt vi i haven på mærkelige steder, blandt andet mellem fliserne på terrassen. En del af dem er flyttet til forskellige bede, og de pynter faktisk alle vegne, så det gør ikke så meget de sår sig selv flittigt.


Også her er en god samling af bladformer og farver, som giver et frodigt udtryk og snart dækker jorden helt. Det er dejligt at se de nye bede vokse til.


Sidste efterår plantede jeg nogle frø i potter som har stået ude hele vinteren, og her er der sandelig også jackpot. I potten til venstre er det to spisekastanier, til højre tre blærenød, som jeg fandt i Botanisk Have i København. Glæder mig til at se dem allesammen vokse til.



søndag den 2. juni 2019

Sommer

Så blev det sommer og der er gang i grøngødningsbedet i køkkenhaven, skal jeg lige love for. 
   Lige nu er det blodkløveren der imponerer, og jeg har været nødt til at sætte en tråd op omkring bedet for at det ikke skal vælte ud til alle sider. Heldigvis er juni kommet med lune dage, så bierne er vågnet op og tager for sig af retterne. Det er én stor buffet for flere forskellige humlebi-arter plus haveforeningens bistader, og lever fuldstændigt op til mine vildeste forventninger.


Men tulipanbedet havde haft sin bedste tid,


så i går gravede jeg alle løgene - og en pæn portion ukrudt - op. Nu er der god plads til krydderurter, og lavendelhækken kan få lys og luft til at udvikle sig. Jeg har plantet merian, origano, tre slags timian og rosmarin, som jeg tror vil trives i den tørre jord omkring blommetræet.


Ærterne i den ene række har stukket næsen op ved klatrestativet, og udenfor "buret" spirer en orientalsk blanding af pluksalat. Den anden række ærter var fra sidste år, og dem var der ikke meget liv i, så nu er der sået en række af de nye. Måske er det faktisk ikke så tosset, for så får vi ærter over en længere periode, når de er sået med et par ugers mellemrum.


Blåbærbuskene blomstrer fint,


og guldregnen er begyndt så småt. Vores guldregn står skygget, så den er senere end alle andre.


Takshækken er ved at blive tæt. Det er 3,5 år siden den blev plantet.


Til sidst et billede fra staudebedet, hvor Geranium har omfavnet en lille Hosta på yndigste vis.