mandag den 21. september 2020

På vej

For et år siden begyndte jeg så småt at tænke på at starte et stort bed i denne solbeskinnede side af haven, hvor der er plads nok. Jeg havde allerede nogle idéer, men da haveslangen kom ud på plænen blev det mere konkret. 


Indkøb af et paradisæbletræ og forskellige buske med gode farver blev indledningen til et bed, som nok vil komme til at beskæftige mig fremover. I november 2019 var jeg nået så langt som på billedet herunder.


I marts i år, mens det stadig var koldt om fingrene, gravede vi videre på solbedet og fik plantet et rønnebærtræ, en Sorbus Dodong, som var en tynd pind på halvanden meter. Den skulle jo have lidt selskab, og det blev i første omgang en Thuja og andre buske fra lageret, suppleret med en lav kulsukker som bunddække. 

I den anden ende af bedet satte jeg nogle buksbom og en stedsegrøn Viburnum.


Senere kom der mere til, blandt andet 3 orangerøde potentilbuske og nogle fine Skt. Hansurt. De høje røde Amarant er blevet bragt ud som frø i komposten, men de fylder mellemrummene på udmærket vis her mens det hele er så nyt.


I slutningen af august begyndte jeg på at flytte rundt på stauder og buske, og i forgrunden står nu nogle røde Skt. Hansurter, som har haft det virkelig svært i den glohede periode i starten af august. Bladene er helt brændt af på flere af dem, og jeg forsøger blot om de kan reddes igennem med vanding til næste år - ellers må de flyttes væk fra solen.

I resten af bedet rokerede jeg rundt på Hebe og kulsukker for at få fordelt planterne over et større areal, for nu var det tid til at udvide yderligere. 

Jeg har ikke indkøbt meget nyt, men brugt hvad der allerede var i haven og i krukker på terrassen. Lammeøre vokser jo hurtigt til og kan deles. Det er en meget velegnet staude her i solen med sine lådne, sølvgrå blade og solide rodnet. En del staudepotentiler med røde blomster og grågrønne blade kom også ned sammen med en lille blærenød-busk, som jeg såede sidste efterår. Citronmelisse kan nok også vokse her i solen, hvor den trækker en del insekter til. 

Et planteskolebesøg bragte en elefantgræs og et par kinesiske Skt. Hansurt med hjem. Det er planter jeg længe har ønsket mig at eje, og som jeg tror har en chance for at klare sig i sol og vind -

- ligesom endnu et par potentilbuske med orange blomster.


Nogle fine orangegule solbrud fra nabobedet, som er i gang med deres anden blomstring i år, blev delt og fordelt i de to bede. 



Nu nærmer de to bede sig så meget til hinanden at de gerne må have nogle fællestræk, og solbrud har vist sig at trives godt her i denne ende af haven. 


Der er mange planter der klarer sig ganske udmærket i solsiden. Paradisæbletræet, Professor Sprenger, er i gang med at farve sine mange små æbler orange - 

- og denne Chrysantemum trives også godt efter den er kommet ud af sin krukke i foråret.


I det smukke septembervejr stiger bedet frem af tågen, når morgensolen tager fat, og jeg er ganske fornøjet med resultatet indtil videre. Der er stadig udvidelser på vej så jeg glæder mig til at tilføje flere kvadratmeter og flere planter fremover. De næste udvidelser bliver nok i bredden.



September viser sig stadig fra sin pæne side med morgentåge og roligt vejr. Det er blevet koldere om natten, men dagene er stadig fine, når solen brænder tågen af. Jeg er vild med de smukke formiddage, hvor lyset filtreres gennem tågen og er mildt mod øjnene. - Og nu er det spindelvæv-tid for alvor! 






onsdag den 16. september 2020

September smukt

I dag vil jeg bare vise billeder af alt det skønne; planter som trives og gror imens de forbereder sig til vinterens komme. Og selvom vi sandsynligvis løber ind i en tid uden særligt vinterlige tilstande kan jeg jo godt starte med Jack Frost, som bare er fin. Hjembragt fra Lille Malunds Have i sommers ser den ud til at have fået godt fat.


Lidt blomster er her stadig, f.eks. skabiose,


kirsebærlaurbær med flue-besøg,


og første blomst på Crysantemum, som har stået i potte et par år.


Den gyldne kornel er begyndt at vokse efter vi fik lukket haven for rådyr,


og dagliljen er stadig i fuld gang.



Blærenødden har taget høstfarverne på


ligesom benved, der er på vej mod sin knaldrøde finale.



I kolonihaven er der ikke nogle problemer med Sankthansurt. De blomstrer som vanligt til glæde for bierne.



Blyrod og blåbær rødmer.


Standhaftige ingefær med snerledrapering.



Og kan man være andet end lykkelig når sådan et septembervejr møder én fra morgenstunden?


En time senere bliver alle farverne fremkaldt.


Sådan en dag skal bare nydes!




tirsdag den 15. september 2020

Om at tage sig sammen

 Der er visse ting jeg har meget svært ved at tage mig sammen til at gøre, og så viser det sig som regel at det slet ikke er så slemt som jeg har forestillet mig. Nu sådan noget med at genoprette en flise-terrasse... ikke lige mit drømmejob.


Her ved den lille terrasse begyndte jeg for to år siden på havens første bed, som er udgravet på en skråning bestående af virkelig tung lerjord - formentlig bare opfyld fra dengang huset blev bygget.

I 2018 så her så her sådan ud: et blandet staudebed med en nydelig stribet græs øverst oppe. Allerede på dette tidspunkt er hjørnet af flisebelægningen begyndt at skride og min udgravning har ikke forbedret situationen.


I år er bedet groet godt til -


- og den stribede græs var blevet helt umulig at styre med en vækstform næsten som kvikgræs. Samtidig havde almindeligt ukrudt sneget sig ind under hele den ende af terrassen, så noget skulle gøres.


Det gjorde vi så i går.
   Jeg gravede den stribede op, og den fyldte en hel trillebør. Dernæst fjernede vi de yderste rækker fliser for at komme lidt væk fra kanten af skråningen, og "stjal" hvad der lå af grus derunder. Gruset brugte vi til at rette op på hjørnet, som var ved at skride ned i bedet.


Ukrudtet fik vi da også fjernet.


Til sidst bankede vi tre pløkker langt ned i leret og klemte fliserne fast bag et bræt. Nu må det hænge der så godt det kan indtil vi finder noget mere jord at fylde i bedet.


Jeg hentede en masse gamle græstørv og klemte dem ned langs græsplænen. Planen er at give terrassen en ensartet kant af dværgmispel inden længe. Vi har kig på en 15 cm høj Cotoneaster Dammeri Rami, som skulle være velegnet til formålet, og som forhåbentlig kan fastholde fliserne øverst oppe med et ordentligt rodnet.


Tanken er at inddrage hele skråningen til staudebed efterhånden, og så skulle der gerne være noget der holder sammen på fliserne inden vi fjerner mere græstørv.

På billedet her fra i vinters kan man godt fornemme hvor stejl skråningen er.


Dette lille job tog os måske 2-3 timer at få lavet, og så har jeg gået og udskudt det i 2 år. Et klassisk eksempel på min forhalingstaktik, som giver helt unødvendige panderynker i årevis. 
   Tænk at man aldrig bliver klogere...


fredag den 11. september 2020

September-sysler

Et af havens ældre æbletrær har ret gode æbler, vistnok Rød Ananas. De skal spises lige fra træet, men der er dog også røget en stor portion i fryseren. Der er mange små æbler med orm, som drysser ned, og de skal samles op og bringes væk, hvis ikke de skal inficere træet næste år.

Der er et mylder af hvepse rundt om de rådne æbler, så de bliver samlet op  med handsker på.



Hver gang der loves byger får vi en halv times tid med støvregn, så her er stadig tørt, men jeg klør på med at udvide bede, dele stauder og plante om, for heldigvis er der vand i haveslangen, og årstiden er den helt rigtige til den slags sysler. Der er varme i jorden og jeg kan stadig se hvor store planterne egentlig er.


I dette bed har jeg længe gået og set på nogle kedelige huller og andre steder stod planterne næsten ovenpå hinanden, så der er blevet rykket rundt på både Hosta, bregner og bunddække efter en mindre udvidelse i bredden.



Foran de høje dagliljer har jeg fået anbragt tre røde alunrod, som var ved at blive kvalt andre steder i bedet. De mørke blade kan blive fine sammen med liljernes lysegrønne spir.

Længere nede fik jeg plads til nogle skrantende bunddækkeplanter - hasselurt, hønsebær og vinterglans - som var strandet midt inde i blandt de høje stauder. Det sker jo når man ustandseligt udvider:)


Den orange vortemælk begynder at ligne en rigtig plante. Nu er den 10 cm høj og har foldet sig ud.


Nede under æbletræet er der kommet flere bregner  og løvefod til. Det skal være lidt robust for at kunne holde til bombardementet fra oven. Den duftende citrongule daglilje blomstrer stadig og jeg glæder mig til engang at kunne dele den.


Den traditionelle vinterbalje er tilplantet med Hebe, alunrod og endnu en vintergrøn bregne. Alle ting der kan bruges i haven næste år.

To græsser er blevet flyttet til hver sin store krukke, hvor de kan bo fremover. De står i blæst og sol en stor del af dagen, så her krævedes noget solidt og tørketålende.


- Og yderst i haven langs marken er jeg endelig blevet færdig med beskæring af en gammel syren. For et par år siden skar jeg den ene halvdel af busken ned til en halv meters højde, og nu var det den anden halvdels tur. Busken har sat så mange nye skud at man slet ikke kan se jeg har fjernet de gamle grene. Oven i købet fik vi også et par trillebøre brænde ud af det, og nu trues hegnet ikke mere af lange grene som læner sig op ad det. 


Blandt septembers behagelige sysler hører kartoffelhøsten. I kolonihaven har vi nu fået gravet det halve af kartoflerne op. De er stort set fine allesammen og smager dejligt. Vi lægger dem til tørre lidt ad gangen i et gammelt sold med et tæppe over, og det er åbenbart også et godt sted at ligge for naboens kat. Han får måske lidt massage til de ømme muskler af at ligge på det bulede underlag, og da han arbejder hårdt med sin musejagt - også her hos os - må man tilgive ham.



Sådan går dagene med behagelige og nyttige gøremål uden man på nogen måde keder sig.