September sysler

Det er en yndlingsstaude: Skt. Hansurten. Lige nu dominerer den gode gamle blomst kolonihaven, og optræder selvsikkert sammen med høstanemoner og røde rævehaler, men passer jo stort i de fleste sammenhænge. Jeg har kun denne traditionelle lyserøde som simpelthen er en overlever fra tidligere tider, og som ikke lader sig kue af ukrudtet. Den står lige flot i sol og skygge, og klarer både tørke og fugt. Jeg vil slet ikke afvise at jeg udvider sortimentet med flere af de både mørke og lyse sorter fremover - der findes så mange flotte at vælge mellem nu til dags. 

I denne buket har jeg kombineret Skt. Hansurten med vintersar, snebær, vedben og røde bladbeder plus de fine Amarant og høstanemoner. En rigtig stor og fyldig buket som fanger en solstråle sidst på dagen.

Det kniber stadig med regn her på egnen, men nu er vi i mål med dræning af regnvand fra kolonihavehuset for i år, så nu må der gerne snart komme noget vand fra oven. I hvert fald har vi fået gravet drænrør ned så nedløbsrørene fra tagrenderne er forbundet til et område med god nedsivning. Vi laver en rigtig faskine efterhånden. Hullet skal udvides og fyldes med sten, men dette er en god start.

I køkkenhaven fik jeg luget alle bede og gange i weekenden. Disse billeder er taget inden græsmåtten blev fjernet. Jeg prøver hvert år at etablere en grøn efterafgrøde, og med meget vekslende resultat. I år er hvert andet bed tømt og her bag porrerne kan man se en tæt bevoksning af grøngødning, som  har fået godt fat i septembers lune jord.  

Faktisk gror det lige så godt som ukrudt, så måske har jeg endelig fundet en kombination af planter, som dur. Dette er en hjemmelavet blanding af blodkløver, boghvede og honningurt.

   Vi høster stadig af buskbønner, bladbeder og gulerødder, men majsene er spist og  de var rigtig gode i år. Pastinakker og porrer trænger stadig til en masse vand for at vokse til.

Og nu vi er ved afgrøderne... Vindruerne er for første gang spiselige. De har endelig nået en grad af modenhed og sødme som de har manglet i tidligere år. Det er jo en gammel plante som førhen har stået i drivhus, og jeg har blot espallieret den. Den får lov til at blive stående fordi den er dekorativ, men dette varme år har altså også givet os mulighed for at smage de flotte blå druer.

Æblemand, kom indenfor

September er en skøn måned. 

Med morgentåge, dug i spindelvæv og så disse høje klare blå dage ind imellem. 

Her svæver alunrodens blomsterstand i morgentågen over saftig-grønt græs. 

Høstfarverne indfinder sig, og nu er det ikke bare fordi de hele visner. Nej, nu er det modning. 

I havens mærkeligste rum - en strimmel på 2-3 m i bredden og ca. 14 i længden - er jeg begyndt at rydde op i vedben som breder sig ud over og under græsset. Jeg er nået frem til et af havens få gamle træer, et æbletræ, som af en eller anden grund er placeret i naboskellet, så naboen får de fleste æbler ind over hegnet. 

Træet er ved at blive kvalt, og det lykkedes at få gjort stammen fri af en tyk måtte af sammenvoksede vedben grene. Til vinter kan vi muligvis få frigjort kronen fra noget mere vedben, så der kan komme lys til æblerne. Jeg ved ikke hvad sorten hedder, men det er ret sene æbler med en dejlig smag og flot rød farve. 

   Vi skal også have skåret de uheldige stabbe af gamle grene af, så træet får en chance for at lukke sårene. Det er en meget mærkelig beskæring...

Og nu vi er ved æbler, så er der gået ren æblemand i den her på det sidste. Hold op hvor er der mange æbler i år! Her blot de pæneste som John samlede op inden græsset skulle slås.

Vi lavede køkkenet om til æblemos-fabrik i går aftes og fik lavet en masse dejlig mos til både glas og fryser, men vi fik da ikke tømt spandene, så der står serieproduktion på programmet fremover også. Og nu er plænen fuld af æbler igen.

Bevæbnet med Tørsleffs lille grønne syltebog, atamon og vanillestænger kan man godt få et velsmagende resultat, selvom man ikke er oplært i syltning og henkogning og slet ikke opfatter sig selv som Husmoder. 

Ikke alene æblerne er der nok af. Også fasaner - store kyllinger - trisser rundt flokvis. Jeg tænker de lige er blevet lukket ud af deres "hønsegårde" i skoven, så de kan nå at æde sig store inden jagten går løs, men netop nu er det nogle helt forvirrede flokke som spurter hid og did og er til stort besvær i trafikken. Helt anderledes end de faste beboere af fasaner som sover i liggestolene om natten.

   Vi fik en 15-20 stumphalede fasaner gennem haven forleden aften. En ren folkevandring.

Her til sidst må jeg lige vise jer at Primulaen lægger an til blomstring - igen. Den har stort set blomstret hele sommeren, og nu har den fået fornyet kraft og friske blade, så nu tror den nok det er forår.

- Og den nye Klematis har klaret tørken og hænger små gule lygter opad carporten.

September start

Den første efterårsmåned er så småt igang og disse kridhvide svampe har indfundet sig under hækken i kolonihavens mørke hjørne. Jeg er desværre ikke svampekyndig, så jeg aner ikke hvad de hedder, men de lyser godt op på dette sted.

I sidste weekend fik John fjernet en masse vedben her i det mørke hjørne og vores søndag gik dels med at tynde yderligere ud i bevoksningen af gamle visne syrener, dels at få kørt det hele på genbrugspladsen. 

   Efter alt dette møgarbejde var gjort blev det tid til det sjove; indkøb af nye planter. I trillebøren er dagens høst fra planteskolen. En gulbladet kornel, en Acuba med gulplettede blade (den er stedsegrøn), to jødekirsebær og to bregner.

Mellem de to kugler af bøgepur kom det hele i jorden på kort tid. Den visne Cypres, som jeg gerne ville have fjernet blev reddet af Johns optimisme. Han tror på den endnu, og gav den en ordentlig barbering. Så må vi se hvad der sker.
   Og før I begynder at komme med advarsler, så er jeg klar over at jødekirsebær breder sig voldsomt, men det er jo netop også meningen. Her blandt vedben og skvalderkål skal der en vis livskraft til for at slå igennem, og her luger vi ikke, men trimmer kun engang imellem det højeste ukrudt væk.

De to bregner er først kruset mangeløv, som skulle kunne blive 80 cm høj...

... og her er det en stedsegrøn mosbregne, som kun bliver halvt så høj. Jeg håber disse bregner vil supplere de gamle bregner som visner ret tidligt ned (navnlig i år naturligvis).

Det er faktisk sjovt at se hvordan de gamle bregner nu skyder med nye små skud.

Da vi plantede de nye planter kunne vi konstatere at jorden stadig er tør 30 cm nede, men trods alt har haven rettet sig betydeligt siden regnen begyndte, og en del planter kommer med en efterblomstring, eller sætter nye skud som bregnerne. Jeg synes det begynder at ligne en rigtig have igen.

Efterårskulører på de koreanske fjerblomster, og hasselurten i forgrunden har haft en svær sommer. 

Blyrodens blomster er lige så blå som Ensian, og bladene får flotte høstfarver.

 

Jeg tog en ordentlig tørn med ukrudtet i havegangene i dag. Græsset spirer i et tæt tæppe overalt, så der var dømt skuffejern fra væg til væg, men det pynter altså gevaldigt.

I køkkenhaven kan vi hente majs, bønner og bladbeder, og grøngødningen klarer sig godt i de tomme bede. Det er dejligt at være næsten sneglefri i år.

Fine farver i det fine sensommervejr på blåbær og rævehaler.

Pralbønnerne er på vej op i blommetræet.

Brombærrene har været her længe, men nu er de ved at være overens med sæsonen... 

... og bladbederne er bare pragtfulde i modlys.

- Tænk der er ligefrem ved at komme farve på druerne.