En stille tid

Jævndøgn er passeret og efteråret står ikke til at ændre, men selv i septembers varme dage kunne man blive ramt af efterårets plager åbenbart - og blive sat lidt ud af spillet. I hvert fald skete det for mig.
   En ugestid med svaghedstegn og en lille halsbetændelse (forhåbentlig bare det!) tvang mig til en stille tilværelse uden store projekter, og det var egentlig også meget hyggeligt.

Jeg tussede rundt i haven og forsøgte at tælle Golden Henry's mange gule paradisæbler, hvilket måtte opgives,

og de 4 kastanier på spisekastanjen, hvilket var overkommeligt:)

Den smukke Viburnum, som blev ædt af rådyr i foråret, har sat enkelte fine blomster i en sidste slutspurt. Nu begynder jeg at glæde mig til forårets blomstring her under kirsebærtræet, hvor busken står blandt påskeliljer og pæoner. Den dufter også dejligt!

Blandt de overkommelige opgaver hørte stiklingeformeríng af 14 Skt. Hansurter som har stået i vand og sat rødder. De står her sammen med trælupiner, taks og vintersar, som altsammen kommer ud i haven, når det er rodfæstet.

Æbler er her stadig. Rød Ananas er ved at være spist af hvepse, solsorte, rådyr og os, og flere kilo er havnet i fryseren til senere brug, så nu er det Filippas tur. Her er stadig arbejde til stille stunder.

Filippa fik en ordentlig udtynding sidste efterår, og det har jeg tænkt mig at fortsætte med indtil træet får en god åben grenbygning. Jeg tror de forrige haveejere nærmest knudebeskar dette træ, og det giver ikke mange frugter på en Filippa, som sætter æbler yderst på grenene.

Nu hvor syrenen i baggrunden er bragt ned i et par meters højde er der lys og luft omkring træet, så der er håb om en mere harmonisk vækst og mange gode æbler fremover.

Havens ældste træ er et pæretræ af ukendt sort. De få pærer vi nyder falder fra stor højde og smager dejligt, men kun et fåtal overlever faldet i hel figur, så dette træ er overladt til havens øvrige beboere. Solsorte, spætter, mejser og egern fouragerer i de tørre grene, og i toppen synger gulspurven, mens krager og duer holder øje med vores gøren og laden i haven. 

Når man lægger nakken tilbage kan man se de flotte store pærer i toppen. De slipper først når de er modne, men inden da har solsorten været der og hakket i dem. Jeg glæder mig over det gamle træ giver plads for en mængde forskellige livsformer sammen med grenbunken, brændenælderne og komposten. Måske ser haven meget ryddelig ud, meeen fuld kontrol har vi ikke, og det er heller ikke planen.

Og apropos kompost brugte vi en eftermiddag på at få den bragt i orden til vinter. John gik til stålet og hele bunken blev vendt over i den tomme bås, materialet splittet ad og tilført vand og champignonmuld undervejs. Nu er bunken så fin den kan blive, så til næste år kan vi igen begynde at bruge af vores egen duftende kompost til nyplantninger og jorddække. Det er meget tilfredsstillende.

I går fik vi regn. 27 mm som haven sugede til sig i en fart. Det er denne måneds eneste regn, og det er ingen hemmelighed at jeg godt kunne have ønsket mig meget mere, men vi skal nok et stykke ind i oktober før det sker. Alligevel kunne jeg ikke lade være med at nyde synet af dråber på vortemælk -

- Hosta -

- og høstfarvede blade på bærmispel.

Nu skal jeg lige op i gear igen efter min stille uge, og så er der flere hyggelige jobs der venter i haven.

På vej

For et år siden begyndte jeg så småt at tænke på at starte et stort bed i denne solbeskinnede side af haven, hvor der er plads nok. Jeg havde allerede nogle idéer, men da haveslangen kom ud på plænen blev det mere konkret. 

Indkøb af et paradisæbletræ og forskellige buske med gode farver blev indledningen til et bed, som nok vil komme til at beskæftige mig fremover. I november 2019 var jeg nået så langt som på billedet herunder.

I marts i år, mens det stadig var koldt om fingrene, gravede vi videre på solbedet og fik plantet et rønnebærtræ, en Sorbus Dodong, som var en tynd pind på halvanden meter. Den skulle jo have lidt selskab, og det blev i første omgang en Thuja og andre buske fra lageret, suppleret med en lav kulsukker som bunddække. 

I den anden ende af bedet satte jeg nogle buksbom og en stedsegrøn Viburnum.

Senere kom der mere til, blandt andet 3 orangerøde potentilbuske og nogle fine Skt. Hansurt. De høje røde Amarant er blevet bragt ud som frø i komposten, men de fylder mellemrummene på udmærket vis her mens det hele er så nyt.

I slutningen af august begyndte jeg på at flytte rundt på stauder og buske, og i forgrunden står nu nogle røde Skt. Hansurter, som har haft det virkelig svært i den glohede periode i starten af august. Bladene er helt brændt af på flere af dem, og jeg forsøger blot om de kan reddes igennem med vanding til næste år - ellers må de flyttes væk fra solen.

I resten af bedet rokerede jeg rundt på Hebe og kulsukker for at få fordelt planterne over et større areal, for nu var det tid til at udvide yderligere. 

Jeg har ikke indkøbt meget nyt, men brugt hvad der allerede var i haven og i krukker på terrassen. Lammeøre vokser jo hurtigt til og kan deles. Det er en meget velegnet staude her i solen med sine lådne, sølvgrå blade og solide rodnet. En del staudepotentiler med røde blomster og grågrønne blade kom også ned sammen med en lille blærenød-busk, som jeg såede sidste efterår. Citronmelisse kan nok også vokse her i solen, hvor den trækker en del insekter til. 

Et planteskolebesøg bragte en elefantgræs og et par kinesiske Skt. Hansurt med hjem. Det er planter jeg længe har ønsket mig at eje, og som jeg tror har en chance for at klare sig i sol og vind -

- ligesom endnu et par potentilbuske med orange blomster.

Nogle fine orangegule solbrud fra nabobedet, som er i gang med deres anden blomstring i år, blev delt og fordelt i de to bede. 

Nu nærmer de to bede sig så meget til hinanden at de gerne må have nogle fællestræk, og solbrud har vist sig at trives godt her i denne ende af haven. 

Der er mange planter der klarer sig ganske udmærket i solsiden. Paradisæbletræet, Professor Sprenger, er i gang med at farve sine mange små æbler orange - 

- og denne Chrysantemum trives også godt efter den er kommet ud af sin krukke i foråret.

I det smukke septembervejr stiger bedet frem af tågen, når morgensolen tager fat, og jeg er ganske fornøjet med resultatet indtil videre. Der er stadig udvidelser på vej så jeg glæder mig til at tilføje flere kvadratmeter og flere planter fremover. De næste udvidelser bliver nok i bredden.

September viser sig stadig fra sin pæne side med morgentåge og roligt vejr. Det er blevet koldere om natten, men dagene er stadig fine, når solen brænder tågen af. Jeg er vild med de smukke formiddage, hvor lyset filtreres gennem tågen og er mildt mod øjnene. - Og nu er det spindelvæv-tid for alvor! 

September smukt

I dag vil jeg bare vise billeder af alt det skønne; planter som trives og gror imens de forbereder sig til vinterens komme. Og selvom vi sandsynligvis løber ind i en tid uden særligt vinterlige tilstande kan jeg jo godt starte med Jack Frost, som bare er fin. Hjembragt fra Lille Malunds Have i sommers ser den ud til at have fået godt fat.

Lidt blomster er her stadig, f.eks. skabiose,

kirsebærlaurbær med flue-besøg,

og første blomst på Crysantemum, som har stået i potte et par år.

Den gyldne kornel er begyndt at vokse efter vi fik lukket haven for rådyr,

og dagliljen er stadig i fuld gang.

Blærenødden har taget høstfarverne på

ligesom benved, der er på vej mod sin knaldrøde finale.

I kolonihaven er der ikke nogle problemer med Sankthansurt. De blomstrer som vanligt til glæde for bierne.

Blyrod og blåbær rødmer.

Standhaftige ingefær med snerledrapering.

Og kan man være andet end lykkelig når sådan et septembervejr møder én fra morgenstunden?

En time senere bliver alle farverne fremkaldt.

Sådan en dag skal bare nydes!