Vejromslag - og så?

Jeg var helt lettet ved udsigten til regn for en ugestid siden, men det har vist sig at være en lang næse i stedet. Det blæser en halv pelikan, og 4 små tordenbyger har ramt os over 3 dage med samlet 12 mm regn til følge - når man trækker alt det skidt og smulder fra, der havde lejret sig i regnmåleren - så hvor en stor del af landet sejler rundt i rigelige regnmængder, må vi nøjes med at få spulet nogle blade.

Udtynding af æbler klarer vinden for os,

og vi må trøste os med andre oplevelser og håbe på at få en ordentlig omgang heldagsregn en anden gang. Der er da stadig æbler tilbage på Filippa.

Et par nye letvægts-liggestole har gjort det nemmere at flytte rundt i haven og afprøve flere gode steder i skyggen. Samtidig fik vi mulighed for at iagttage agerhøns på tæt hold.

Græsmarken bag haven er først blevet slået her sent i juli, og så kunne vi også få fjernet alt det høje ukrudt i hegnet. Nu kan vi se de små agerhøns der pipper rundt i flok med deres kyllinger.

Hvis man sidder stille længe nok i sådan en liggestol kommer de vagtsomme høns tæt på,

men de er eksperter i at gøre sig usynlige, og ofte ser man bare et par "periskoper" der stikker op af græsset. For et par dage siden tilbragte hele flokken en formiddag i solbedet, hvor de blandt andet støvbadede, men det var næsten helt umuligt at se dem, så jeg fik kun et par billeder da de forlod os igen.

På marken bagved larmer en brunstig råbuk rundt og jager med damerne, men den er for hurtig til at jeg kan fange den med kameraet, og så vi må nøjes med de allestedsnærværende gråspurve, som også giver mange herlige oplevelser. Vi har vist hjulpet adskillige nye generationer på vingerne med den daglige fodring, og der findes ikke den havestol som de ikke har klattet på. Man må tage det sure med det søde...

Her på tærsklen til august er de glødende farver ved at indfinde sig i haven, men foreløbig bare på enkelte blomster. Georginer, solbrud og krukkeplanter, ja, selv tomaterne er begyndt at rødme.

I juni væltede det op af komposten med Amarant i et nyplantet område under en rød hassel, 

og nu er de tilbageblevne rævehaler næsten lige så høje som hasselbusken. De klæder da heldigvis hinanden godt.

Én god ting kom der ud af vejromslaget: den voldsomme varme forsvandt med blæsten, og vi kan atter trække vejret!

Mon det vender?

Ingen panik - endnu - men vi er dog ved at nå toppen af tørkeindekset, og det kræver nerver af stål at lade vandslangen ligge. Jeg vander (ingen stål-nerver her!) udvalgte områder og er nu begyndt at lægge kompost ud på jorden, hvor den er bar.

Pæonbedet ovenfor er et af de bede der har fået en god vanding - og lidt gødning - efter jeg skar Geranierne ned, og i går lagde jeg også et lag af vores egen kompost på. Det skal nok blive pænt igen, når Geranierne får lidt fylde.

Havens yderste bed er også blevet ordnet og alle de visne salvier, knopurter og løvehaler fjernet, så de ikke smider frø overalt. Lige nu er skabiose i fuld gang sammen med solbrud og lidt margeritter, og jeg har lagt kompost ud efter vanding. 

Her er det spisekastanjen midt i græsplænen der har fået dyne på. De små kastanjer er et par frøplanter, som skal supplere det indkøbte træ, da det stadig minder mest om en lang fiskestang med grene i toppen.

Og ellers går dagene med mere vanding og hyggelige stunder på terrassen. Madlavning er nemt når der er masser af krydderurter og lidt hjemmeavlede grønsager til rådighed. En pizza-sten til grillen er blevet indviet og det var nok den bedste pizza vi nogensinde har lavet!

Den nye tretorn trives vældigt og har sendt lange skud ud til højre og venstre med friske gule blade - det er jo en Sunburst:) I de mest etablerede dele af haven er der stadig frodighed og lidt blomster. Nu er det de gule dagliljer der har taget over, og dem er der ikke galmider i.

Hvis man vælger de rigtige vinkler ser haven faktisk meget godt ud, og jeg lever i håbet om en ordentlig omgang regnvejr i ugens løb. Vejrudsigten ændrer sig hele tiden, så man skal vist krydse både fingre og tæer for at få et hæderligt resultat, men foreløbig er det den grønneste juli siden vi begyndte at anlægge haven, så vi klager kun lidt:)

Tilbageblik på året

Der sker ikke alverden i haven i denne varme sommertid, så jeg fik lyst til at kigge tilbage på årets første 6 måneder, for at få en fornemmelse af udvikling.

Januar var mild og rolig så vidt jeg husker. Sne kom i dekorative mængder og blev ikke liggende længe, så der var mulighed for at lave lidt fornuftigt og få gang i musklerne ovenpå julemad og godter. Jeg påbegyndte udvidelse af nogle bede på skråningen foran huset i gråvejr og halvmørke. 

   Den gule troldnød blomstrede næsten hele måneden og lyste haven op sammen med julelysene og de flotte glaskugler jeg fik i julegave.

Februar blev til gengæld kold med flotte frosne dage og is på det meste af Præstø fjord. Da sneen forsvandt, kunne man se hvor flittig muldvarpen havde været i den stærke kulde, og jeg lod mig inspirere af det lille foretagsomme dyr, og fortsatte mit gravearbejde i forbindelse med et andet stort bed i haven. Jeg måtte dog lige vente til frosten var gået af jorden:)
   I slutningen af måneden kom der endelig gang i vintergækkerne.

Marts startede tåget og fugtigt, men det var stadig godt grave-vejr, så jeg flyttede spaden til et nyt sted og fik en ordentlig portion plæne "under plov". Krokus og påskeklokker blomstrede, mens alverdens løgvækster stak grønne spyd op af jorden. Det begyndte at ligne forår og den røde troldnød var på toppen.

April kom med både regn og sol og dejlige milde dage ind imellem. Forårsblomstringen kom rigtig i gang med påskeliljer og primula, træer og buske sprang ud, og stauderne dannede fyldige grønne kupler i bedene. I de nye tilføjelser til solbedet satte jeg mange hornvioler, for at få dækket jorden.

Maj er frugttræernes blomstringstid, og her har vi mange frugttræer, så der er noget at se på hele måneden. Det starter med kirsebær og pæretræerne følger lige efter sammen med de små bærmispler. Til sidst kommer æblerne, og det er næsten det bedste af det hele. I de nye bede giver hornviolerne farve, mens forglemmigej og kærmindesøster lægger et blåt skær ud mellem staudernes store blade i de "gamle" bede, og sidst i maj sprang Viburnum Mariesii ud med kridhvide blomster.

   Vi fik gravet den store visne blodribs op og gjort klar til ny plantning i denne kolde regnfulde maj.

Juni er den måned hvor hylden blomstrer og man mødes af den dejlige duft alle vegne i haven og landskabet, hvor man færdes.

   Jeg plantede en rød hassel sammen med bispehue og bronzeblad, hvor blodribsen havde stået, og på terrassen lavede vi en tomat-tipi med både tomater og basilikum i en stor balje. Junis stauder er løvehale, salvie, pæon og ikke mindst løvefod. Da der stadig var temmeligt store huller i de nye bede satte jeg en masse bladbeder, som ret hurtigt vokser til og dækker jorden.

Når man sådan kigger billeder igennem fra et helt halvår ser man at tiden ikke står stille, men at det hele går forrygende hurtigt. Nu hvor vi er over midsommer stilner væksten af og vi kan se frem til mere rolige forhold og nemmere vedligehold resten af året, men det er også rart at se de nye tiltag i haven klarer sig godt. 

   2021 har foreløbig været et godt år med regn og sol i passende mængder, vinter i vintermånederne og sommer i sommermånederne, og alene det er jo positivt:)