torsdag den 29. oktober 2020

På skovtur


Vejret er lidt blandet med sol og skyer, vind og lidt vand ind imellem. En skovtur er nu altid godt og navnlig når man kan finde en skov med træer! - Jeg mener rigtige træer - altså højskov. 
   Vi kender heldigvis nogle gode steder, blandt andet her i Lekkende ved Ugledige, hvor man kommer ind til skovstien gennem en privat have og tværs hen over gårdspladsen.


Lekkende skov vokser rundt om Ugledige-søerne og terrænet stiger stejlt til begge sider. Det giver nogle gode kig til vandet mellem træstammerne.



Det er for det meste bøgeskov - og velvoksne træer med sølvgrå stammer,


og lige nu - selvfølgelig - flotte gyldne farver i kronen.


Visne bregner i deres kobberfarver er nu også dejlige. Man kan faktisk få en del metaller til at passe ind i farveskalaen:)


Her til venstre bryder en kæmpegammel eg med bøge-dominansen, og straks bliver der plads til lidt grøn bevoksning under den lysåbne krone.



Sjove, flotte og mærkelige svampe hører sig til på denne årstid.



Landevejen fører mellem de to søer og videre sydpå gennem skoven på sin snørklede vej. Her ser man rigtig alle de fine farver på træerne opad bakken på den anden side vandet, men vi blev hvor vi var, for her var lige så dejligt.


Det er bare om at komme ud og nyde efteråret så længe vi har det!

 

mandag den 26. oktober 2020

Gråvejr forstærker farverne

I disse dage, hvor vintertiden har indhentet os og der pludselig kun er et par måneder til jul, stråler naturen i de dejligste farver, og det skal bare nydes. Nu raser Coronaen igen og vi må indskrænke fester og samvær, men derude på den anden side af ruden er haven og landskabet i gang med sin egen oktoberfest. Jeg kan se en forskel fra dag til dag, og kan ikke lade være med at fotografere.




Den røde paradisæblebusk Freja "falmer" til orange og det skal den have tak for.


Selv i gråvejr og snuskregn stråler vores små træer og buske i det svage lys, som om de er blevet "lakeret" af regnen.




Intet nyt i disse billeder, blot et udtryk for glæde over en lille have som gror og udvikler sig.




Den gule troldnød står som et udråbstegn foran buksbom med sin knaldgrønne nyvækst.


Og når det kommer til gult lyser klatrehortensia dette smalle haverum op med sin citrongule farve og kaster farven ind på spisebordet indenfor.


På en gråvejrsdag kan man godt bruge nogle timer på at lægge store sten på terrassen - i hvert fald kunne jeg ikke lade være:) Jeg var så spændt på hvordan det ville gå med dette store puslespil at jeg kastede mig ud i opgaven. Jeg startede med de største sten og heldigvis har vi en sækkevogn der kan løfte og flytte stenene fra bunken og hen til området.


Når først de er læsset ned i hullet kan jeg rulle dem rundt og få dem placeret (næsten) vandret i niveau med flisebelægningen, men det kræver flere forsøg og udgravninger før de passer. Det er faktisk et rigtig sjovt arbejde, selvom jeg allerede nu kan indse vi må skaffe flere sten til til huse. Det kommer til at tage tid, men de første 8 sten er på plads.


Denne fine daglilje har virkelig overrasket positivt. Tænk den står stadig med en stor knop på spring.






torsdag den 22. oktober 2020

Smukt vejr

Sikken en flot dag vi har haft i dag! Lun vind, blå himmel og hvide skyer i fart over hovedet.
   De 4 ægte kastanier er faldet ned og helt oppe i toppen af træet sidder skallerne tilbage. Jeg kan godt afsløre at katanierne var så små og rynkede, at vi ikke forsøgte at spise dem.

 
I havens bede begynder de flotte høstfarver at vise sig, som her i pæon-bedet hvor kirsebærtræet rødmer klædeligt.


I det flotte solskin strålede alle de grønne nuancer,


og her fra den anden side kan man se Sorbus Dodong med gyldne blade.


I skyggebedet dukker flere og flere gule blade frem,


mens de allersidste røde blade klynger sig til benved. Primula blomstrer efterhånden hele året.


Også helt inde i skyggen er der fine kulører,



men de knaldgule Hostablade og den kønne Hakone-græs tager nu alligevel prisen i dag.



Og sjovt nok er der ved at komme jordbær igen!



onsdag den 21. oktober 2020

Om at springe ud som grå gartner

Her kommer et meget langt og gråt indlæg uden fine høstfarver, smukt lys gennem tynde blomsterblade og fuglesang foroven. Så er I advaret!


Vi skal flere år tilbage for at finde min første idé til at bryde ensformigheden, og gøre noget ved denne 70 kvm store flisebelagte terrasse. Jeg har hele tiden vidst det skulle ende med en beplantning af en slags, men hvordan det rent praktisk skulle laves har tumlet rundt i hovedet og antaget mange former indtil nu, hvor vi rent faktisk rullede ærmerne og og sprang ud som grå gartnere.


Efter at have været rundt om alverdens højbedsløsninger - på tankeplan - nåede vi frem til et anlæg i niveau med de mange grå herregårdssten. Noget som kunne bryde fladen på en interessant måde uden at spænde ben for fremtidige indretninger, som f.eks. opsættelse af telte ved festlige lejligheder.
   Vi købte en stak sorte fliser og anbragte dem midt på pladsen. Dette var tilbage i september, så vi har haft tid til at gå og kigge på det inden vi begyndte at ødelægge for meget:)


Det kan godt være terrassen er en ret trist flade af anløbne grå herregårdssten, men den er ikke desto mindre lagt efter alle kunstens regler af en anlægsgartner-elev, som her har afleveret sit svendestykke. Det var den forrige ejer af huset som fik lavet alle tre terrasser på denne måde, og det fungerer fint selvom det nu virker som om tiden er løbet lidt fra dem.


John tog det støvede arbejde med at skære fliser over med sin vinkelsliber. 
- Så blev han lige så grå som terrassen...


Her er det lykkedes at få kilet de første 6 fliser ned og jeg har også lavet hul i stabilgruset til et træ, som vi planter til sidst. Plantehullet har jeg afstivet med toppen af en stor murerbalje, hvor bunden er skåret væk, og imens har John fået lagt de første halve sten i kanten.



Det er slet ikke så nemt at lægge fliser midt i en gammel belægning, for der skal fifles og bankes og rykkes på mange flere fliser end de nye. Selvom vi havde målt og beregnet, og selvom de gamle fliser er lagt så fint som de er, er der der altid et stykke vej mellem teori og praksis. Vi har haft de samme fliser op og ned mange gange før det passede i både bredden, længden og højden.


Vi holder flere dages pauser mellem hver omgang, men her er vi nået til et besværligt punkt, hvor den store græs i den omvendte kompostbeholder skulle fjernes. Den var tung!


John fik dog lavet et ret smart rullesystem så vi slap for at løfte alt for meget, og her er den så godt som centreret over det hul den skal stå i.


- Og ned kom den da også fra rullerne. Spørg ikke hvordan!
Så nu er der ved at være lidt system i sagerne, og man kan se hvordan græsset i den store beholder kommer til at stå i den ene ende af den sorte firkant, mens træet skal plantes i den anden.


I går fik vi lagt alle de øvrige sorte fliser 


- og her i denne ende skulle der virkelig arbejdes med alle midler (hug en hæl og klip en tå) -


men det lykkedes!


Jeg kunne dog ikke slappe af før en halv sæk fugesand var fejet ud over kanten. Man trænger sådan til at se et pænt resultat:)



Vi synes vi er sluppet ret heldigt fra den første etape af projektet, og nu skal vi lige tage en dyb indånding før vi kaster os ud i næste etape. Der gælder det belægningen i midten, som skal bestå af store og mindre sten i en slags pikstensbelægning, og det er endnu en ting vi ikke har prøvet før. Stenene er nogle vi har fundet på grunden og i kolonihaven, og jeg forudser et stort job med at få puslet dem på plads.


Efter sådan en støvet og gråmeleret omgang trænger man til en ordentlig oktoberbuket - ikke sandt?