Driverliv og drivbænken

I dette forår har vi ikke knoklet som vi plejer, bortset lige fra det seneste projekt med træfældning i kolonihaven. Er vi bare blevet dovne, eller er det fordi haverne efterhånden næsten passer sig selv? En kombination vil jeg tro, og så har vejret også spillet ind.
   De lange solrige dage i april opfordrede jo nærmest til at sidde stille og lytte til spurve og mejsers pippen og solsortens sang, følge fuglenes travlhed med redebyggeri, trækfuglenes ruter over himlen og nyde solen på bænken. Samtidig har de kolde nætter holdt plantevæksten tilbage til langt hen på måneden, og selvom der bestemt er ukrudt i bedene nu, så er det ikke noget der dominerer udtrykket, så det kan vi leve med.

Sådan kan det nok ikke blive ved at gå! Efterhånden klør det i fingrene for at komme i gang med den nye sæson, og ikke mindst få taget hul på køkkenhaven i kolonien. Vi har dog været i gang et stykke tid med at så grønsagsfrø indendøre, og nogle af de små nye planter er da også kommet ud i drivbænken.

I drivbænken har vi grønkål og glaskål og masser af gule solsikker på vej, i vindueskarmen står der tomater, Linné-tagetes og bladselleri. Man kan bare håbe på vi kan have det i fred for rådyr, når vi bringer det ind i kolonihaven!

Mest vil jeg dog huske april for dens solskin og de dejlige blomstrende forårsplanter, som kommer helt af sig selv og ikke kræver anden opmærksomhed end den man giver dem ved at nyde synet og duften.

Blomsterløg er da virkelig den dovnes bedste investering:)

Når det kommer til driverliv kan vi dog ikke konkurrere med naboens røde kat, der har fundet sig en vældig fin og lun plads her hvor vi senere skal have vores tomater. Katte forstår virkelig at indrette sig, og det varer sikkert ikke længe før han finder ud af at møve sig ind i driv(er)bænken også:)

Her mod slutningen af april, hvor vi kan konstatere at vi virkelig har haft enormt mange solskinstimer - og en temmelig lille mængde regn - kunne jeg da ønske at vejret blev lidt mere ustabilt og blandet, men de flotte timer der har været, må jeg jo bare sige jeg har nydt. 

   Alle vores forårsløg, primula, forglemmigej og vortemælk har givet farver i bedene pletvis, og nu begynder det grønne heldigvis også at fylde hullerne ud. Mange buske og træer har åbnet knopperne og stukket små fine blade frem, og snart vil vi kunne glæde os over frugttræernes blomstring. 

   De sidste billeder af en stille solrig aprilaften giver meget godt indtryk af rigtig forårsstemning i vores have nu hvor vi snart går ind i maj måned, og driverlivet er forbi...

En heftig arbejdsdag

I går gik det løs med træmand og hele udtrækket af mekanisk udstyr i kolonihaven, da den stærkt forvoksede 'tuja-hæk' endelig blev skåret ned. Vejret var perfekt til arbejdet, tørt med fuld sol og ingen større problemer, da vores træmand var en meget dygtig ekspert.
   Vi arbejdede faktisk slet ikke i kolonihaven, men derimod inde i nabohaven, hvor der var plads til at komme rundt med de store maskiner. Dette var naturligvis efter aftale med naboen, som ikke var hjemme, men bare måtte krydse fingre for vi ikke lavede alt for meget ravage i hans fravær.

De store træer blev skåret ned i sektioner og hevet ind i nabohaven af træmanden højt til vejrs, så de ikke landede på vores side af skellet, hvor det lille kolonihus står.
   John og jeg havde meldt os som arbejdsmænd og bestilte ikke andet end at hugge flis hele dagen. Hver gang vi havde fjernet en stor bunke tuja, hyld og humle et sted, havde træmanden lavet en ny et andet, så det var fast arbejde! Først fik vi fyldt vores trailer, og resten blev blæst gennem et hul i hegnet ind i kolonihaven. I forhold til hvordan naboens have var fyldt med fældede træer den ene gang efter den anden er det utroligt så lidt det fylder efter flishugning, og det må siges at være ganske genialt.

Så meget lys har der aldrig været bagved vores hus før. Det er virkelig en stor forandring der er sket med kolonihaven, og man skal lige vænne sig til den store himmel, alt lyset og udsigten til 'den ydre verden', som vi ellers har været afskåret fra.
   Den store tuja man kan se her under til højre, står i en helt anden have og generer ikke os:)

Med indlagt formiddagspause i kolonihaven var vi færdige ved 14-tiden og så skulle der ryddes op i nabohaven. Jeg rev hele plænen, John fodrede flismaskinen med de sidste bunker og træmanden manøvrerede sine maskiner ud på de medbragte køre-plader, som vi måtte flytte rundt en del gange. Under de sidste arbejdsopgaver gik vi vistnok 'sukkerkold' allesammen, men kom da i mål.

Det var egentlig meningen at vores store krøllede piletræ også skulle have været stynet til sidst, men jeg var så træt at benene rystede under mig, og de andre var også rigeligt brugte og svedte, så vi bestemte os for at lade det stå til efteråret, hvor træmanden kommer igen. Til den tid er det vores nabo mod syd, der skal have fældet nogle træer, og det skulle så gerne hjælpe i vore køkkenhave. Foreløbig kan vi leve med pilen, som nu er det eneste træ vi har mod vest, og da det står i det nordvestlige hjørne af vores have giver det ikke megen skygge i kolonihaven.

En velfortjent frokostpause hen ad eftermiddagen på terrassen, hvor vi nu har fuld sol - i hvert fald så længe solen skinner:) 

Det slår mig hvor lidt vi egentlig har været i kolonihaven dette år. Faktisk er det lige som om startskuddet nu er gået, og vi kan komme videre med de rituelle forårsforberedelser i køkkenhaven på trods af rådyrenes stadige besøg, og deraf følgende ødelæggelser. På et tidspunkt, når byen vågner rigtig op af sin vinterdvale, må de vel flytte ud til mark og skov!

Tulipanerne står sikkert i buret og den pilebladede pære blomstrer skønt i solen.

Og så havde jeg nær glemt at vi i sidste uge fik malet havelågen færdig og monteret de gyldne kugler på toppen af stolperne. Det er som om den slags detaljer, som var det store hit for en uge siden, nu står i skyggen af træfældnings-projektet, men I skal da lige se hvor nysseligt det blev:)

Jeg kan jo kun være tilfreds, og vil slutte med en tak til jer der fulgte med hele vejen - eller som de siger i telefonkøen :"Tak for din tålmodighed!"

Rigtigt forårsvejr

Siden i lørdags er der ikke sparet på solenergien, og løgplanterne ser helt vidunderlige ud i det stille solstrålende vejr. Flere og flere springer ud dag for dag, og de skal bare nydes.

Her ovenfor er det February Silver foran Jetfire, og nedenunder er det Thalia i forgrunden med en fin lyseblå baggrund af kærmindesøster.

Et par vibeæg har klaret sig igennem fra sidste år, og hyazinterne som også er startet inde i stuen som potteplanter, er nu også godt etableret.

I dag havde fasan-kokken taget to damer med ud at spise, og de pynter jo også i haven. Sammen med skovduerne er de gode til at rydde op under fuglehuset, hvor kun de små fugle kan mase sig ind.

De seneste dage er bierne rigtig kommet i gang og citronsommerfuglen har vi også haft på besøg. I den sene solnedgang svirrer et par små flagemus forbi vinduet i den glasklare luft, så nu er de også kommet ud af vinterdvalen.
   Alt i alt må man sige at proppen er røget af og nu ser vi os ikke tilbage mere.

Det grønnes

En stille mild støvregn prægede hele langfredag hos os, og lørdag fulgte med mere stille vejr og klart solskin, så nu grønnes det for alvor derude i haven og naturen. Fra dag til dag skifter landskabet farve, og ih, hvor er det dejligt at se det grønne igen!

Også den blå himmel er flot, og i skoven er bøgens knopper bristefærdige

mens fasanerne har taget festtøjet og de lange haler på.

 

Vi har haft gode dage med familien, men også haft tid til at lave os en slags drivbænk af et gammelt forsats-vindue og nogle brædder. Snart skal vi flytte nogle af de spirende kålplanter, selleri og tagetes ud af huset, og så er det rart at have et beskyttet sted at sætte dem. Her i højbedet kan de passende stå indtil de bliver store nok til at klare sig i kolonihaven, og så får Georginerne lov at boltre sig i højbedet resten af sæsonen.

I havens bede er der fart på alle forårsblomster og stauderne puster sig op med et væld af grønne blade, så her følger et udvalg af påskens kulørte indslag.

I pergolabedet har jeg lagt allerflest løg og her er der hele tiden nye blomster på vej frem. Beplantningen er blevet tæt på et par år, og lige nu er det hyazinter og vibeæg der maser sig op mellem påskeliljerne.

De mange små primula på skråningen blomstrer ikke blot på skrømt længere, men fordi de mener det!

Vi er halvvejs gennem foråret og dronning Margrethe har holdt sin fødselsdag i strålende sol, så mon ikke vi kan regne med støt fremgang fra nu. En smule rim i græsset kan ikke sætte foråret i stå, så jeg er optimistisk og glæder mig til at se hvad der sker fremover.