Når kulden bider

14 dage med frost både nat og dag har sparket vinteren i gang. Her har vi ikke fået sne, men har måttet klare os med smukke hvide rim-overflader på landskabet, og i haven er der også meget fint at se på. Det kolde vintervejr har været smukt og stille med klare dage og fine stjernehimle, men også frosttåge ind imellem. På billedet herunder er det tydeligt at udsigten til fjorden er forsvundet i en tågesky, mens vi har kunnet nyde de nære omgivelser i sol.

Normalt synes jeg dette fine vintervejr er en stor gevinst i årets mørkeste tid, men i år faldt det lige præcis sammen med at vores varmeforsyning gik i stykker og selvom brændeovnen har kunnet klare det meste af opvarmningen, er det en blandet fornøjelse at skulle undvære varmt vand til bad og opvask. Nu hvor der udsigt til mildere vejr og ligefrem regn henimod jul, er smeden ved at være klar med det nye fyr, som er en varmepumpe. Vi forventer at have varme igen om et par dage, og glæder os til et rigtig godt julebad! 

Fuglene har også mærket kulden og på disse 14 kolde dage er alle paradisæbler forsvundet ned i maverne på sultne solsorte. Nu hænger bare de nøgne frugtstilke tilbage på træerne.

Man ved jo aldrig hvornår vi igen får vinterkulde i Danmark, så jeg har været rundt med kameraet og fange de fine strukturer som opstår når planterne overtrækkes med rim.

Græsserne gør sig godt i vinterhaven, og selv den store græs på terrassen, som lagde sig fladt ned under novembers sne, har rejst sig igen og støttes nu af en mængde lange vedben-ranker jeg har snoet rundt om den forneden. Det er nu man bedst ser de forskellige græssers vækstform.

De stedsegrønne gør sig også godt i frosten.
   En lille fyrrebusk som hedder Pinus mugo Karstens bliver gul i kulden og det kan man godt se trods rimen, mens bregnen, ærtecypressen og trælupinen hver især giver helt andre indtryk. Spændende er det også hvordan trælupinen klarer frostvejret - det er jo det første år jeg har den i haven.

Vinterstandere fra sankthansurt og asters er næsten lige så kønne som da de blomstrede i efteråret.

Nu går vi sikkert ind i en grå, mørk og måske endda våd tid, men så er det jo godt julen står for døren med lys og varme, indendørs hygge og gode fællesskaber.

Jeg ønsker alle en rigtig god jul!

Årets gang

I år er det lykkedes mig at få taget et billede fra samme ende af haven hver måned. Det er blevet til en slags kalenderbilleder, som både viser havens udvikling og afvikling, som vi oplever den inde fra stuen i årets løb.
   Det mest mærkelige er hvor lidt der egentlig ændres henover året, når man ser haven fra denne vinkel. Bortset fra vejret, der gav os oversvømmelse i februar og snedrys i marts og november, så skal man faktisk gå rundt i haven for at få fornemmelsen af årets gang - dufte, farver og lyde - men også fornemmelsen af hvordan haven lukker sig om os i den grønne tid. Da vores have stadig er ret ny, går der nok nogle år før vi rigtigt mærker trækronerne oven over os, og den virkning er meget vigtig for sommerfølelsen. I mellemtiden trøster vi os med det liv der udfoldes blandt stauder, bregner og græsser, som får bedene til at hæve sig som en gærdej i vækstperioden.
   Jeg synes det er bedst at lade billederne tale for sig selv og som en tegneserie fortælle havens historie fra start til slut i 2022 uden yderligere tekst. Som man nok kan regne ud starter vi i januar og slutter i december:-)

Jeg har været inde og kigge på DMI's tabeller over årets nedbør (den nærmeste målestation jeg kunne finde var Køng) og selvom december måned stadig ikke er gjort op, synes jeg nok at tallene afspejler min fornemmelse for et tørt år. December kan nok ikke kompensere for de manglende millimeter, da der normalt falder 750 mm om året. I årets første 11 måneder er der faldet 531 mm på min egn, og nu tænker jeg faktisk ikke der kan komme 220 mm i resten af julemåneden:-)

Nedbøren har fordelt sig sådan i 2022, at vinteren løber med prisen som den vådeste tid, og det endda uden december, som endnu ikke er med i tabellerne. Vi havde jo oversvømmelse i februar, så den føltes i hvert fald meget våd, selv om netop denne måned normalt er en af de tørreste: 209 mm i år.
   Foråret gav kun 89 mm, og det var jo ikke alverden, men også sommertiden gav dybe panderynker og blev opgjort til bare 108 mm. Når man lægger varmen oven i bliver det svært at få haven i trivsel - endsige haveejeren!
   Efteråret kommer haltende ind med 125 mm, så jeg synes stadig vi er blevet snydt. Efteråret er ellers normalt den vådeste tid på året, men der er vist ikke så meget der er normalt mere...

Jeg har fået min egen vejrstation nu, og det vil sige at jeg næste år vil kunne samle mine helt egne tal sammen hen over året. Det er jeg lidt spændt på, for selvom fornemmelser kan være gode og DMI's tal med lidt god vilje kan findes frem, så siger de jo ikke præcis hvordan det er fat på vores grund, og det er det der interesserer mig:-)

Det slår mig lige at der ikke er ét eneste månedsbillede fra 2022 hvor det regner...

Velkommen!

Ja, velkommen til sol og måne og lidt lys og klarhed igen. Det har været en mørk og grå tid siden december startede, men nu er kulden kommet og vinteren begynder at mærkes. Vi havde store flotte skyer i horisonten, men de få snefnug der faldt var hurtigt væk igen, og nu klarer vi os med frost og rim.

I dag vågnede vi op til fuldmånen som stod i nordvest og så flot ud inden den gik i seng.

På billedet ovenfor kan man nede i højre hjørne lige ane et rådyr i marskellet, der spejler månen med sin hvide rumpe - som sjovt nok også hedder 'spejlet'.

Gråspurvene holder til i troldnødden og skiftes til at flyve til og fra morgenmaden

mens solsorten stadig kan finde et par æbler i Professor Sprenger.

Den lille sumpmejse er lynhurtig ved foderbrættet

... og lige så hurtigt væk igen.

Havenissen Bastian måtte have en ny hue, da den første fløj væk i blæsevejret. Nu har han fået en tyk hue af tuja-grene, og den ser ud til at holde til vejrliget.

I krukken ved siden af pynter de røde bær på bjerg-te mellem mos og grene fra skoven.

Vær velkommen til lyset som allerede nu glæder os, og som heldigvis snart vender igen! 

Havens farver

Det er nu jeg bliver rigtig glad for alle de planter der beholder bladene i vintertiden - alt det stedsegrønne, som vi siger. Men grønt er det jo ikke alt sammen, og jeg er også glad for det der ikke bevarer den grønne farve, men bliver stående alligevel, eller det som ganske enkelt slet ikke er grønt. 

På denne tid skal man kigge nedad i bedene, men her på skråningen finder jeg udover det stedsegrønne også brune blade på løvefod, gule eller røde blade på alunrod, gyldne blade på hakonegræs og brogede blade på guldnælde, som dækker en stor del af bedet.

I pæonbedet står de gamle brune stængler af for længst visne pæoner tilbage og fylder godt, mens geranier i kanten er grønne en stor del af vinteren. Kun en enkelt stedsegrøn cypres er der blevet plads til her, og når påskeliljerne kigger frem til foråret fjerner jeg alt det brune og visne, men ikke før.

I dette bed er der stadig gule paradisæbler på Golden Henry, men de forsvinder i rask fart, for mange solsorter æder sig mætte her.

En del af bregnerne i haven er grønne vinteren igennem, hvis ikke frosten bliver for hård, og nu kan jeg rigtig nyde synes af dem da de fleste høje stauder er forsvundet.

Mange små primula er i fuld gang med blomstringen. De er gode at have året rundt, men nu har de blomster-scenen næsten for sig selv, og bladene gør hvad de kan for at dække den bare jord.

Jeg har fået omstukket komposten i det grå vejr. Materialet var utrolig tørt, så jeg måtte hente flere kander vand for at at få lidt gang i omsætningen, men det hjælper også at rive de tunge måtter af græs, hæk og staudetoppe fra hinanden og få det hele blandet godt. Forhåbentlig kan det meste bruges som jorddække til foråret.

Takket være et godt udvalg af stedsegrønt, vinterstandere af græsser og sankthansurt - og ikke mindst det meget milde vejr hele efteråret, står bedene stadig fulde af planter og holder faconen ganske flot.

Nu er der måske sne på vej, og så bliver farverne skjult et par dage, men strukturen skal nok holde sig.