Nåh ja, måske skal man være "mor" for rigtigt at kunne se perspektivet. Foreløbig står de jo og råber til hinanden og f.eks, er storkonvallerne kun 15 cm høje, men de er dog kommet op og det er allerede noget. Og timian-planterne nyder virkelig det tørre klima, mens de omplantede Hortensier skal have en hånd for at få etableret sig. Nye i flokken er to løvehaler jeg fik forærende af en god gartnerven. Dem venter jeg mig meget af.
Der er i hvert fald fint gang i blyrod, geranier, asters, pæoner og kvæsurt i det rosa bed, og knald på løvefod, hasselurt, vortemælk og liljer i det gule bed.
Og så er jeg yderst tilfreds med takshækken, som skyder til højre og venstre:
De seneste dage har givet lidt sjat-regn i byger (ca. 3 mm) og det hjælper jo altsammen.
På sidelinjen er guldregnen brudt ud i lange rakler som stod vandret ud i luften i den heftige østenvind mandag. Jeg måtte banke flere kosteskafter ned og tøjre træet af frygt for det helt ville vælte. Stammen er nok lige lovlig spinkel endnu til den voldsomme blomstring.
Det begynder da at ligne en have.