Fremskridt

Nu er det 3 uger siden vi for alvor gik i gang med at sikre køkkenhaven i kolonien mod rådyr, så nu nærmer vi os et tidspunkt hvor vi kan begynde at putte frø og planter i jorden.

Da alle rionet var sat fast, konstruerede John to interimistiske låger af de gamle smalle stykker net, som sagtens kan bruges foreløbig, og det betyder at vi fra nu af har hele den runde køkkenhave for os selv.

   - Så var det tid til at grave og løsne jorden, som vi har travet rundt på i et par uger. Samtidig får vi selvfølgelig også fjernet alt ukrudt. Vi har gravet i flere dag nu og undervejs har jeg allerede sået og plantet sommerblomster i den yderste del af cirklen. Tagetes og morgenfruer i den ene halvdel, fingerbøl og valmuer i den anden.

I midten af køkkenhaven står der krydderurter, men jeg har flyttet lavendel-hækken rundt om urterne til et par murerbaljer på hver side af lågen, da de ikke rigtigt trivedes blandt merian og timian. I baljerne stod to laurbærbuske som rådyrene gnavede af til de lignede fastelavsris, men rådyr gider ikke æde lavendel, så nu får de en chance her ude i den stadig åbne have, og vi flankerer indgangen til haven med dejlig duft.

Og for at det hele ikke skal handle om knokleri og værkende lemmer, må jeg hellere fortælle at asparges-sæsonen er i gang og vi nyder de store saftige stængler til de fleste måltider. Det er jo noget vi glæder os til hvert år, og her bliver man aldrig skuffet.

Man skal også huske at holde pause ind imellem, men de ældgamle plastikstole, som har holdt i 30 år er efterhånden ved at bryde sammen under os, så vi har ofret nogle nye (billige) stole på os selv, og synes nu vores pauser er blevet meget mageligere - og måske også lidt længere:-)

Overflod

Selv i en forholdsvis ung have kan man føle sig omgivet af overflod, som her i maj hvor alle frugttræer blomstrer. Fra min stue har jeg udsigt til 6 æbletræer i denne tid, og de blomstrer allesammen nu. 3 af træerne stod her i haven da vi overtog den, og det er almindelige æbletræer som giver fine æbler, de 3 andre er paradisæbler som vi selv har plantet.
   Jeg elsker dem allesammen, og navnlig i maj!

Professor Sprenger er et bredtvoksende dejligt paradisæbletræ som senere får små orange æbler.

Freja her i forgrunden er flerstammet og mest valgt på grund af de mahognifarvede blade, og Rød Ananas herunder giver tidlige gule æbler med røde kinder - i de gode år - men har været skrantende længe. I år giver den gas med blomsterne.

Filippa herover er et dejligt robust æbletræ, som giver fine store æbler og har overlevet mine kraftige beskæringer med overlegen ro. Jeg er ved at omdanne det til et højt luftigt træ i stedet for det lille træ vi overtog i nærmest knudebeskåret stil.
   Herunder et sent men ukendt æbletræ som giver saftige mørkerøde æbler.

Endelig er der Golden Henry som også blomstrer overdådigt nu på sine himmelstræbende grene. Et slankt hurtigvoksende paradisæbletræ som senere får masser af gule æbler. Nu hvor det er helt udsprunget er grenene dækket af hvide af blomster, men jeg holder så meget af det tidlige udspring hvor de lyserøde knopper kan ses endnu.

Vi har haft lune dage med ret rolige vindforhold, og det har været dejligt at være i haven. Mange stauder strækker sig i højden og lægger an til blomstring, som f.eks. storkonval, vortemælk, knopurt og akeleje, men den allerførste er altid den gule gemserod, som hvert år stikker næsen frem midt i en Hosta.

Også bladplanterne er med nu, og her gode kombinationer, som den røde hassel sammen med bispehue - og bronzeblad på den anden side, som endelig er ved at folde sig ud.

De sene tulipaner i det nye græsbed skal nydes. 

Jeg tror i øvrigt nok jeg fået blandet nogle navne sammen. Denne hvide er nok Spring Green, og ikke Greenland som jeg troede, men til efteråret vil jeg sætte nogle elegante Greenland, som både har hvidt, grønt og lyserødt i blomsten. De vil også klæde de mørke Ronaldo og Queen of Night.

Jeg nyder at haven derhjemme er nogenlunde selvkørende i denne tid hvor kolonihaven er midt i en opgradering og trækker tænder ud:-) Dejligt at vende hjem til alle de blomstrende æbletræer!

Fremad med små skridt

Med maj kom det grønne lys som hvert år føles som et mirakel. Vi kørte i skoven med min gamle far og en æske chokolade, og sad i bilen for at nyde de nyudsprungne bøgetræer, og mens vi sad der kom disse forårsfriske piger og heste forbi.

Man kan ikke blive træt af denne lysegrønne farve, men til gengæld kan vi godt blive ret trætte i hele kroppen af havearbejdet i kolonien her for tiden. Det er dog opløftende vi kan se der sker fremskridt, men samtidig giver det lidt stress at foråret skrider fremad uden vi har fået noget i jorden endnu. Det bliver en sen start i år, for vi er nødt til at få hegnet på plads først.

Først fik vi alle 14 stolpespyd i jorden, og dernæst gik John videre med at sætte stolperne i spydene - det krævede visse tilpasninger.

Jeg fik gravet den yderste halve meter af køkkenhaven igennem og fjernet ukrudtet. Vi har jo trampet rundt og rundt i den 'onde cirkel' i dagevis og komprimeret den fine køkkenhave-muld, mens vi fik stolperne på plads...

I søndags fik vi sat det halve hegn op ved en fælles sammenbidt indsats, og nu har man bare lyst til at få den anden halvdel på plads, så vi kan få køkkenhaven i fred for rådyr.

Og i mellemtiden er de sene tulipaner sprunget ud på hver sin side af aspargesrækken, og vi har allerede spist asparges to gange i den sidste uge. Rabarberne er også fine og bliver til grød og kager. Det er altid godt!

Bregnerne ruller sig ud, blodribs og prydæble blomstrer og foreningens hegnsudvalg (som jeg sidder i) har foretaget endnu en opmåling og er ved at beregne prisen på et dyrehegn rundt om hele kolonien, så der er meget at glæde sig over.

Vi er blevet enige på generalforsamlingen om at vi selv sætter hegn op og at vi nøjes med at stoppe de huller der er rundt omkring. Det bliver nok en løsning med armerings-net ligesom i vores have, da det er langt det nemmeste at få til at stå stabilt - det skal jo ikke strammes op - og på den måde bliver der råd til at få lukket hele kolonien inde bag både nye og gamle hegn. Når dette lykkes vil det atter blive muligt at glæde sig over både prydplanter og køkkenurter i alle haver.