Høet er høstet

Det gode sommervejr er landet lige til midsommer og det er jo herligt! Græsmarkerne her omkring er blevet slået og med det varme vejr kan det ikke vare længe før det bliver pakket sammen til store wrap-baller, som de lokale heste kan nyde godt af.

Vi fik også slået vores græs og trimmet de værste brændenælder væk inden de begynder at kaste frø i hele haven. Det er som om haven er blevet større efter græsmarken blev lagt ned.

Jeg er begyndt at skære stauder tilbage, og den lyserøde kant af storkenæb rundt om hullet er et af de steder der godt kunne bruge en fornyelse. Brændenælde-vand skal sparke gang i nye blade.

   Andre steder i haven er der blomster i løvefod, matrem, salvie og lammeører, så der er stadig rigeligt til insekterne, men ellers er det bladplanter der dominerer.

Georginerne sprang ud før Sankt Hans og det har vi ikke prøvet før.

Med hæk, græs og kanter trimmede kan vi vist godt tillade os at slappe lidt af i det skønne vejr.

Sankt Hans aften blev en af de sjældne med blikstille vejr og smuk gylden solnedgang. Der var mange mennesker på stranden i Præstø, hvor borgmesteren holdt tale og musikken spillede.

Min far klarede lige akkurat at gå ned til bålet, men efter 5 minutter ville han hjem igen, så det blev en kort fornøjelse. Godt jeg lige fik et par billeder!

Tiden skal nydes!

Snart midsommer og vi havde den længste dag på året i går. Denne tid skal nydes, for den kommer ikke igen, og de mange blomster virker som om de har travlt. Gad vide om det hele er overstået når vi når frem til juli? Jeg synes tiden går så hurtigt med al det almindelige havearbejde, og nu hvor jeg endelig er igennem alle hækkene i begge haver og en hel del beskæring af større og mindre buske, skal det bare handle om alt det jeg går og nyder.
   I græsbedet, som kun er et år gammelt, blander sommerblomster som honningurt og valmue sig med stauder som løvehale, løvefod, geranier, salvier og græsser. De yderste mørke duske er vores gode, gamle græs, Calamagrostis Karl Foerster, som klæder de mørke valmuer netop nu, og farveholdningen er dejlig grøftekantsagtig - synes jeg.

I solbedet er det de blomstrende buske som pibeved og trælupin der dominerer.

I år er der enkelte blå blomster på farvebælg, som har stået under vand en stor del af vinteren. I baggrunden er blærespirea faktisk kønnere med de røde afblomstrede duske fremfor de rosa blomster.

På terrassen er der stadig gang i hylden, og i midten - i den store balje - er de nye græsser, Carex muskingumensis, blevet fine.

Løvstikke tårner sig op over mig og fungerer som et lille træ for spurvene på vej til foderhuset. Mange insekter tiltrækkes af de gule blomster, men jeg fælder dem inden de smider frø. Én løvstikke er nok!

Det blandede juni-vejr har givet flotte aftener og solnedgange. Ved midsommer går solen ned midt i vores udsigt og jeg holder af at kigge på de forskellige lysvirkninger når solen står lavt. Græsmarken får en skøn rødlig farve i det sidste sollys,

som også når ind i vores have.

Solnedgangen varer næsten til midnat og ændrer sig hele tiden. Her er et par billeder fra samme aften.

Sneglefart i kolonien

I alle tørvejrspauser arbejder vi i kolonihaven og alligevel føles det som om det går i sneglefart. Til gengæld virker det som om sneglene er hurtigere end os, og det er jo ikke rimeligt.

Efterhånden er alt hvad vi har puttet i jorden pakket ind i net og gevandter, så det ligner en besynderlig form for 'landart', men trods alt fik sneglene ædt alle de nyspirede valmuer, og da jeg dernæst hentede nye planter hjemmefra åd de også dem. Med sneglegift har jeg vistnok reddet tagetes, og morgenfruer går de åbenbart langt udenom - heldigvis!
   Her for tiden er ærter og majs ved at spire under net, for at ikke duerne skal æde dem, men snart skal vi have bønnerne i jorden, og så skal teltene flyttes til dem, så der er næsten stress på her.

Vi fik dog luget alle grusgangene og klippet det meste af hækkene, og nu er vi ved at arbejde os ind i vildnisset af skvalderkål med en trimmer. Uha, hvor det gror!

Der kan godt stikkes et par kaffepauser ind imellem når solen skinner varmt.

Det værste job har vi lige overstået. Det er det sidste uberørte hjørne i haven, hvor vedben råder og slås med humle om pladsen, mens brændenælder og præstelus maser sig frem i de mindste mellemrum. Her står en masse gamle fliser vi har 'arvet' med haven og her har vi lagt alle større grene og stammer i årenes løb. Samtidig er det naturligvis rådyrets yndlingsplads, hvor den har indrettet en hel lille hule i det grønne, så nu var det på høje tid at få ryddet området.

Før:

-og efter:

Ja, kønt er det ikke, men det lettede dog og 3 læs på traileren blev kørt væk, så nu kan vi måske få styr på dette hjørne også. Staudebedene er det næste på listen over forsømte områder, og navnlig det rosa bed er gået helt i stå de seneste år. Her skal graves op og sorteres, gødes og plantes.

I det gule bed går det bedre med planter som rådyret ikke spiser, og her står også en skøn gruppe iris som blomstrer i starten af juni hvert år.

Altid godt at kunne slutte af på en pæn måde:-)

Hyldeblomst-tid

Lige udenfor mit soveværelse vokser en hyld på terrassen, og det er det første jeg ser når jeg vågner. Det er sommer når hylden blomstrer, hvad enten det regner eller blæser eller er koldt, som det er her for tiden, og hylden blomstrer. Den dejligt friske duft af hyldeblomster er svær at fange i blæsten, men det bliver nok snart lidt varmere i vejret, så jeg kan få lov at nyde sommerduften i mildere vinde.

Klatrehortensierne står på den anden side af huset og de er også flotte nu. Blomsterskærmene har aldrig været større og det er klart de har haft gavn af det våde vejr, som stadig råder.

Hvide blomster er altid fine, og her hvor Viburnum Mariesii prangede for nylig, er det nu skvalderkålen der nikker med hvide blomster på den anden side af stien.

Det er nu 7 år siden haven blev påbegyndt, og hvert år er et eller flere nye bede kommet til, men det er første gang der har været sådan et vådt forår - ovenpå en våd-våd vinter - så grokraften har aldrig været større, og jeg er lykkelig for at se min have i trivsel - omsider. Det eneste jeg skal gøre er at slå græsset luge lidt i kanten af bedene og klippe alle de grønne buske i form.
   Mariesii har fået en ordentlig beskæring og buksbomkuglerne og alt det øvrige stedsegrønne bliver klippet lidt ad gangen, men nu står også hækkene for tur, så nu er der fast arbejde et stykke tid fremover. Jeg nyder de vilde bede med alt det grønne og de mange blomster der titter frem her og der.

I græsbedet suppleres de statelige fingerbøl nu med valmuer, og de kan også sagtens bruges i buketter, hvor de holder et par dage og springer ud med nye blomster efterhånden.

Geranierne er fulde af humler og bier når solen skinner, 

og de blomstrende buske trækker også insekter til. For tiden blomstrer trælupin, blærespirea, Hebe og jasmin. I kanten her nedenunder har 2 små potter med pudenelliker efterhånden bredt sig. De er blevet delt flere gange og er kønne om vinteren også med deres blågrønne puder af blade.

Jeg slutter med et billede af den meget lodne hæk, som står og venter på mig derude i blæsten...

En lille redningsaktion

Onsdag d. 5. juni gik vi en haverunde med nogle gæster efter at have fejret min fars 101 års fødselsdag, og da vi kom forbi hullet til opsamling af regnvand fløj en fasan op med stor ståhej, sådan som de nu gør. 
   Vi har fasaner i haven hver dag, så det var der ikke noget usædvanligt i, men da hønen fløj op viste det sig, at der løb en hel flok kyllinger forvirret rundt i hullet bagefter. 9 små nye kyllinger som havde varmet sig under deres mor til vi kom forbi.

Vi var bange for de små ikke kunne komme op af de høje trappetrin selv, så vi lagde et bræt opad kanten og håbede på de selv klarede resten. Dagen efter var kyllingerne stadig i hullet - på nær én som gik rundt med sin mor i nærheden.
   Jeg satte vand og lidt havregryn ud til dem og senere lagde jeg mærke til at kragerne begyndte at kredse om vores have. Så måtte der gribes ind, for de små kunne åbenbart ikke selv finde op af hullet.

Jeg satte mig ned i hullet og fiskede dem op en ad gangen. Deres mor var stadig lige i nærheden og gik klukkende rundt og kaldte dem til sig efterhånden som de kom op, så nu er familien forenet og sikkert ude på græsmarken i flok og følge.

Vi er sikre på de ikke er udruget nede i hullet, for så havde vi jo opdaget en høne på æg for længe siden, men måske har hønemor bragt dem derned i læ for vinden, og måske har hun haft rede i et af bedene i haven. De er jo eksperter i at gøre sig usynlige, men det var ikke smart at gøre hullet til en børnehave:-)

Amsonia er sprunget ud i græsbedet og bronzeblad i skyggebedet. Eneste minus i haven lige nu er Professor Sprenger (paradisæbletræ), som ser syg ud. Det blomstrede fint i maj, men nu er det helt afpillet, og der kommer vist ingen af de fine orange æbler i år. Jeg kan ikke finde en årsag til elendigheden.

Heldigvis er der meget andet som stortrives!