Her er de så - turtelduerne - som skider på min havelåge (navnlig håndtaget forstås) og æder mine ærter og kurrer dagen lang i samme ensformige toneart. Et par af de faste beboere som dyrker det romantiske kurmageri, og hvad deraf følger, som et urværk hver eneste dag.
Han hvisker til hende: "du er lækker" - og hun lader som om det er første gang de er sammen, og alting er nyt... Åh, den kærlighed!
Og samtidig andetsteds i den hede have sværmer dagpåfugleøjerne omkring sommerfulgebusken.
I stedet tuller jeg rundt med hakkejernet og forsøger at bringe ukrudt på havegange og i køkkenbede ned fra knæhøjde til ankelhøjde, for dog at holde den megen frodighed lidt i ave. Sveddryppende!
Jeg luger dog kun det kedelige ukrudt væk, og lader f.eks. disse Dueurt(!) stå og sprede frø til næste år. De tager ikke så meget plads op med deres oprette vækst og beskedne rodnet, og pynter både med de små lyserøde blomster og festlige frøstande. Selektiv lugning.
De mange forskellige Amaranter er begyndt at tage på i vægt og pynter også svært med deres brogede blade. Her er de forgrunden med rødbeder og bladbeder bagved.
Der er sågar ansats til blomster i de mørke herover. Jeg planter dem ind imellem hvor der mangler noget og glæder mig over deres dekorative værdi, men må tilstå at de ikke rigtig tilfører salatskålen smagsmæssige højdepunkter.
I den sene eftermiddags skrå belysning fik kvæsurten endelig vist sig fra sin bedste side. I modlys stod de små runde blomster smukt som røde farveklatter i alt det grønne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar