En spinkel og fin skønhed - min skønhedsøje Moonbeam - står lidt ene og forladt i det gule bed, men med en smule held held vil den med tiden blande sig og væve sig ud og ind imellem de andre stauder i forgrunden af bedet. Foreløbig er jeg bare glad for at se den i sådan et vigør efter den i flere måneder blot har vist sig som en lille tilsyneladende livløs bule i jordoverfladen. En langsom starter.
Aftentimerne er min havetid i hverdagene, og der lyser den lille månestråle så fint op sammen med skabiosen. Et yndigt par.
I aspargesbedet er det anderledes kraftige farver der dominerer. Tallerkensmækkere slynger sig hid og did mellem blåbærbuskene og skal holdes nede for ikke at kvæle dem og de udplantede rævehaler. Aspagesplanterne har heldigvis sat nye skud ovenpå billernes grådige angreb tidligere på sommeren.
Blåbærbuskene er vokset til dobbelt størrelse, og bærrene sidder nede i bunden, hvor de modner stille og roligt. Glæder mig til at smage.
Under blommetræet i midten af køkkenhaven går det trægt med at få gang i blomsterne.
En mængde myrer underminerer jorden, og jeg er begyndt at tro det er problemet. To gange har jeg sået morgenfruer og af appelsintagetes er der én der har spiret. Nu er jeg begyndt at plante masser af rævehaler ind, for at se om de klarer skærene. Halvdelen af georginerne er kommet igang, og de blomstrer så småt sammen med et par Huseby-tagetes.
Rart at der stadig er ærter at trøste sig med!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar