torsdag den 4. juli 2024

Sol og sjaskregn på skift

Det blandede vejr er fulgt med ind i juli. Der er gode sommerdage men sandelig også både regn og blæst, og varmt er det jo ikke. I kolonihaven gror det hele vildt, og det tager sin tid at beskære hver gang vi er der, men i køkkenhaven må det gerne gå vildt for sig!

Der er en uge mellem disse billeder, så man kan jo godt se hvor hurtigt det vokser. Kålen har det godt i det våde vejr og jeg vander oven i købet med nældevand. Insektnettet gik helt i stykker efter kort tid, så nu må de klare sig så godt det kan, men jeg slipper da for at se på det kedelige net.



Majs har også godt af nældevand og ærter og bønner trives i den gode jord.



Det er en stor fornøjelse at have køkkenhaven i fred for rådyr, så i år går jeg til arbejdet med lyst!
   Dagene er som sagt meget forskellige, og jeg har både hygget mig i det lille hus med regnen trommende på taget, og omkring havebordet i sommervejr med gæster og afslapning. Det kan være det bliver rigtig sommer i august:-)



I slutningen af juni blomstrede løvehaler rundt om hele køkkenhaven - og i det gule bed - og det ser jo godt ud, men på et tidspunkt bliver det næsten for meget, så i går klippede John alle 'halerne' ned inden de begynder at sætte frø. Nu kommer der mere lys til urterne, og haven virker mere åben. Der er fordele og ulemper ved alt, men det er dejligt at kunne nyde det hele efterhånden som det udvikler sig.





Foreløbig har vi hentet squash, radisser og spinat i haven, og nu står alle krydderurter i blomst.



Selvom løvehalerne er færdige med at blomstre er der stadig gule blomster. På den elendig hæk ind mod naboen gror vilde roser og kaprifolier, som gør hvad de kan for at lukke hullerne, og mellem de nyklippede buske er tusindstråle kommet i gang.






12 kommentarer:

  1. Hej Ulla!
    Det ser fint ut med de gula blommorna, förstod jag rätt att de är nerklippta. Den gula kaprifolen är vacker. Min kaprifol har både rosa och orange färg. Jag är ett stort fan av er koloniträdgård, det ser så välordnat ut. Det måste kännas bra att få ha odlingarna ifred. Jag har fått en marodör som äter på liljor luktärter och nu senast mina sockerärter, och det är inte trevligt att ha nät, men nu har jag blivit tvungen att lägga ut ett nät för att få ha något ifred.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det forstod du helt rigtigt. Jeg har tidligere ladet dem stå med de meget dekorative frøstande, men de spreder sig i hele haven desværre.
      Kaprifolien er helt forvildet og kravler overalt på hækken, men den er jo køn - og dufter dejligt:-) Det er trist dine liljer og ærter bliver spist, men insektnet kan nok være en løsning, selvom det er besværligt og kedeligt at se på. Ellers skal du jo fange marodøren, og det kræver nok en indsats. Held og lykke med projektet! Her slås vi med snegle og fugle... Det er ikke nemt at være haveejer!

      Hilsner og tak fra Ulla

      Slet
  2. Vi fik 10 mm idag. En halv time efter skinnede solen. Men skyerne har nu osse haft travlt. Rigtig gammeldaws dansk sommervejr.
    Løvehaler er så flotte, men ja de skal holdes lidt i snor. Mine står nu lidt klemt af især en vildsom asters, og det lader til det er astersen der er vinder i det lange løb. Men den er nu osse dømt til udtyndning. Som så meget andet i denne sommer.
    Dejligt I endeligt kan have jeres urtesager i fred. Kender du aspargessalat? Du bruger bladene som alm. salat, og stilkene som asparges. Dvs. hvis sneglene æder bladene, så har man stadig stilkene selv. Ret smart.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi nærmer os også 10 mm, i flere omgange, her sidst med lyn og torden, og det minder unægteligt om ens barndoms somre.
      Ja, løvehaler trives alt for godt på vores gode lerjord. Jeg har læst de er nemmere at styre på sandjord, men jeg er jo glad for at de er vintergrønne (i hvert fald beholder de bladene) så de holder godt på jorden i køkkenhaven - også når det hele sejler. Det er da flot hvis din asters kan vinde kampen.
      Jeg har hørt om aspargessalat men har faktisk skippet salat (undtagen rucola) da sneglene æder det hele. Ellers lyder det som en smart dobbelt-løsning.

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  3. Ja, dette våte og kalde været fortsetter her også, og akkurat nå regner det helt vilt her. Jaja, været er som det vil. Det vokser veldig mye hos deg bare på en uke, så dere får nok flotte grønnsaker i løpet av sommeren. De gule høye blomstene som dere har rundt der, hva heter de? Er det en staude? Nydelig kaprifol. Den tenker jeg dufter godt.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
  4. Ja, vejret er som det vil, men det er jo godt for grønsagerne! Det må jeg glæde mig over.
    De høje gule er stauder der hedder løvehaler (Phlomis på latin) og der findes også en rosa sort. Jeg er glad for dem fordi de beholder bladene hele vinteren og dækker jorden fantastisk godt, men jeg tror nok min gode jord er lidt for god til dem. De vokser utrolig hurtigt og klarer alt slags vejr - også det tørre. Løvehaler er gode til insekter navnlig humlebier, men de dufter ikke godt synes jeg. Til gengæld er kaprifolier jo skønne - og de dufter dejligt om aftenen.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
  5. Ja det er godt med regn, siger vores have, vi andre synes, det er rigeligt, men nej hvor det gror. Blæsten er værre, den kan vi godt undvære, det får vi så ikke lov til. Godt grønsagerne gror, det er dejligt at få noget ud af sliddet.
    Knus fra Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en fornøjelse at se der kommer noget ud af arbejdet, og regnen er nok også medvirkende. Jorden er varm og fugtig, og det kan vel alle planter lide.
      Vi skal nok få en hedebølge på et tidspunkt, mon ikke:-)

      Knus fra Ulla

      Slet
  6. Det er ikke svært at sætte sig ind, hvor dejligt det må være ikke længere at blive generet af rådyrene. Hvis man var perfektionist, kunne man spendere al sin tid på at klippe ned og fjerne ukrudt, men jeg har nu bestemt, at det skal vente, til vi kommer ind i en rigtig sommerperiode, for sådan en kommer der vel???

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, som jeg lige skrev til Lisbeth... Det skal nok komme! Lige nu er det næsten som om det er ved at være efterår, og du milde hvor det gror! Jeg synes der er en hel del planter som nærmest er ved at drukne i overflod, men det er stadig bedre end den evindelige tørke og bekymring.
      Det er skønt at have sine grønsager for sig selv!

      Hilsner fra Ulla

      Slet
  7. Det er godt, du igen kan gå til arbejdet i kolonihaven med lyst. Selvfølgelig kan alt havearbejdet ikke være lystbetonet, men overordnet set, skulle man jo gerne dyrke have af lyst.
    Det er utroligt, så store og flotte dine løvehaler bliver. Mine var flere år om at etablere sig, og blomsterne er nogle små skravl. Det er en fornøjelse at se, hvordan alting gror i denne sommer, og i kolonihaven er det meget synligt, når jeg ser dine to billeder taget med en uges mellemrum.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en fornøjelse med køkkenhaven i år, men resten af haven er stadig hjemsøgt, så jeg koncentrerer mig om det der lykkes. De senere år har været så deprimerende. Løvehaler på lerjord - har jeg læst - har en tendens til at gå amok, og man anbefaler dem egentlig til sandede jorde, så jeg skal nok passe på de ikke indtager det hele. Dine er sikkert lige som de skal være:-)
      Mange tak Elna!

      Hilsner fra Ulla

      Slet