Ja, så kom der sne igen og selvom det er dejligt at gå gennem skoven i knirkende sne og få røde kinder i det friske vejr, så kan man jo ikke lave noget derude, og så bliver det fristende at sætte sig ned og kigge på havebilleder fra de foregående år.
Jeg startede plantning her i min have i 2018, og siden da har der været planter som lykkedes og dem der mislykkedes. Måske er det jorden der bestemmer hvad der går godt, måske er det vejret, eller måske er det min indsats - og mangel på samme - der bestemmer succes-raten.
Der viser sig efterhånden et udvalg af stauder som endnu ikke er slået fejl, og dem vil jeg give lidt opmærksomhed i dette indlæg.
Mange stauder starter i krukker her hos mig, og det gælder også et par primula som jeg købte et af de første år. De blev plantet ud i et af de første staudebede og er siden delt flere gange. De ser ud som om de er kommet for at blive, og det er jeg rigtig glad for. Når jeg har succes med noget får jeg lyst til at købe flere af samme slags, og det har jeg gjort med primula, som ofte begynder deres liv som potteplante på påskebordet, men efterhånden giver god farve til de halvtomme bede i den tidlige vår.
Primula har jeg også fået foræret en hel spandfuld af fra en god haveveninde. Allerede året efter gjorde de fin fyldest i solbedet, selvom her er ganske tørt en stor del af sommeren.
Jeg oplever ofte at primula skifter farve henover årene, og mange falder tilbage til de gule kulører. Her er dog én der har taget røde striber på og jeg ved med sikkerhed jeg aldrig har købt én der så sådan ud, så det er min egen lille mutant:-)
I det tidlige forår kommer også vortemælk frem - ja, et par af dem har faktisk været her hele vinteren med deres grønne og røde blade, men nu kommer også de citrongule blomster i store stande som næsten dækker for bladene. De har virkelig taget haven til sig og breder sig både med frø og rodskud, er tilsyneladende ligeglade med vejr og vind og fylder bare deres plads med flotte farver. Jeg har tre forskellige: de to som sagt med røde og grønne blade, den sidste med de flotteste orange blomster, og røde stilke. Fireglow hedder den.
Jeg købte 2 små planter og et par år senere fyldte de en lille kvadratmeter hver, som man kan se herunder til venstre både i forgrunden og baggrunden. Til gengæld er der også planter som elsker min have lidt mere end jeg elsker dem. Her er det guldnælder som fylder godt op i forgrunden, og den er lidt for aggressiv efter min mening.
De der kender min blog vil vide at jeg er begyndt at interessere mig for prydgræsser, som kan klare de tørre forår og somre vi har fået de senere år, men lige netop denne japanske skovgræs (Hakonechloa) er nu ikke kendt for sin tørke-tolerance. Ikke desto mindre trives den godt her og en lille bitte potteplante er efterhånden blevet delt nogle gange og danner fine tuer mellem stauderne.
Jeg synes den er helt genial her mellem Hosta, stedsegrønt og Geranium.
Geranier er også et hit og kræver praktisk talt ingen pasning. Dette er den efterhånden klassiske Rozanne, som ikke breder sig hverken med rødder eller frø, og derfor er nem at styre. Jeg har til gengæld fået 2 store planter ud af én ved at dele klumpen, så det kan altså godt lade sig gøre. En fantastisk god bi-plante i øvrigt.
Alunrod er en plante jeg ofte har brugt i vinterkrukkerne, men den klarer sig godt når den udplantes i bedene og holder nogle år før den har brug for at blive delt. Det er en skøn bladplante hele året, og med fine spinkle blomsterstilke der af og til får lov at kaste frø, sår den sig selv i et ganske moderat tempo.
Alunrod er en plante jeg ofte har brugt i vinterkrukkerne, men den klarer sig godt når den udplantes i bedene og holder nogle år før den har brug for at blive delt. Det er en skøn bladplante hele året, og med fine spinkle blomsterstilke der af og til får lov at kaste frø, sår den sig selv i et ganske moderat tempo.
Her er 3 som har været med fra starten: daglilje, løvehale og staudesalvie. De kommer igen og igen, breder sig langsomt eller sår sig. Løvehale har oven i købet stedsegrønne blade og dekorative vinterstandere, og salvie er nem at opformere fra frø. Begge er gode insektplanter - og alle tre meget tørketålende.
Dette med at have tørketålende stauder er blevet vigtigere med årene, og her skal jeg ikke glemme alle mine trofaste krydderurter. Især merian og timian er holdbare og breder sig utrolig godt på de allemest udsatte steder, ja de kan vokse i det rene grus, hvor de danner smukt bunddække og trækker utroligt mange sommerfugle og bier til. De smager endda også godt:-)
En gennemgang af de mest trofaste stauder i haven må naturligvis også omfatte sankthansurt - måske den mest taknemmelige staude jeg har! Nem at opformere, værdifuld for alle insekter, smuk hele året og værdsat for sine rødbrune vinterstandere, der sandsynligvis også giver føde til havens fugle - og enormt tørketålende. Kan det blive bedre?
Her vi henne på efteråret, hvor blomsterfarven bliver dybere og spiller godt op til paradisæbler og orange potentilbuske.
Mange stauder trives heldigvis her i haven, og de der ikke kan klare sig forsvinder ganske diskret ud af sortimentet uden store sværdslag. Jeg er ikke den der insisterer på bestemte planter, hvis ikke de selv vil, og på den måde bliver det ganske nemt at dyrke staudebede. Eneste problem kan være dem der trives alt for godt og må reduceres. En virkelig yndlingsplante er netop løvefod, som skal holdes i kort snor inden den overtager det hele, men den er jo samtidig helt uundværlig med sine flotte blade, og utrolige blomsterrigdom. Bare se her hvordan den fylder alle mellemrum mellem de andre stauder og kæder hele bedet sammen.
Her er en stor del af mine yndlingsstauder i juli måned: Daglilje, Geranium, alunrod, Hosta, bregner og vortemælk i forgrunden.
Her er en stor del af mine yndlingsstauder i juli måned: Daglilje, Geranium, alunrod, Hosta, bregner og vortemælk i forgrunden.
Man burde være et skarn om man ikke blev helt lykkelig af sådan en rigdom og frodighed, og selvom haven ligger og hygger sig under et tyndt snelag derude i frosten, er der jo ikke længe til sommer!
Du har så mange flotte stauder, Ulla, og jeg er så imponert over alle dine primula. Jeg har endelig forstått hvorfor de trives hos deg og ikke her av de som en kjøper i butikkene nå. Det er rett og slett for kaldt for de her :(
SvarSletLikevel er det jo supert at de trives hos deg! Jeg har mange primula her, men ikke av de som selges nå. Dine primula er så fine, og alle de du har oppe i spannet ser ut som sukkertøy :)
Ja, det er godt at alle disse gress trives så godt hos deg og de er jo så dekorative. Hakonegress har jeg prøvd meg på flere ganger, og med samme resultat hver gang :(
Sedum trives heldigvis her også, og de er som du sier veldig flotte planter.
Setter du de i vann så de får røtter når du formerer de, eller setter du de bare rett i jorden?
Hilsen Marit
Mange tak Marit! Jeg forsøger at finde netop de stauder som trives her, så udvalget er ikke stort, men nærmest essensen af de planter der bliver ved og ved. Jeg har så øget udvalget ved at prøve f.eks. flere dagliljer, og flere primula, og på den måde give variation.
SletDu har jo heldigvis held med primula langs huset, hvor der nok er lidt varmere, og det er jo skønt at have dem der hvor man mest ser dem i det tidlige forår. Der er stor forskel på vores vækstbetingelser og det skal vi vel ikke være kede af. Det gælder bare om at finde de rigtige planter til det rigtige voksested og det gør vi nok begge to. Det japanske skovgræs kunne måske vokse hos dig under træer og buske? Der er jo både bjerge og sne i Japan...
Sedum her hos mig er foreløbig kun de gammeldags lyserøde og en hvid art, som virkelig trives. Jeg har store problemer med de røde sorter, som sikkert får det alt for varmt her om sommeren, men det er dejlige planter - det kan vi kun blive enige om! Jeg får som regel flere når de slår rødder i en vase, så det kan jo ikke være nemmere:-) - eller også deler jeg klumpen.
Hilsner fra Ulla
Man bliver lidt rastløs i dette vintervejr, det vil jeg medgive dig. Mange af dine trofaste stauder oplever jeg også som yderst pålidelige; men sankthansurt, som man ellers kun kan sige gode ting om, vokser alt for kraftigt i vores lerjord og vælter altid, inden den når at blomstre. Den eneste undtagelse er Matrona, som står i vores sensommerbed, Der blev jorden importeret via en entreprenør, da vi væltede vores gyllebeholdere, og den jord er bestemt ikke klasse A, men passer bedre til sankthansurten. Hakonegræs er så dekorativ, og det er også min erfaring, at den stille og roligt vokser sig større og sagtens kan deles engang imellem.
SvarSletJa, det har været en lang periode nu uden havevejr - hvis man regner det alt for våde efterår med i hvert fald:-)
SletHer har vi også lerjord, men åbenbart ikke så næringsrig at det er et problem for vores sankthansurter. Godt du dog kan finde en undtagelse som vil, og Matrona er jo flot! Græsbedet er vel også oplagt til de sene stauder?
Man får ikke stress af Hakonegræs, og så meget des bedre er det når de når en størrelse der kan deles:-) Jeg er meget glad for dette bunddække som ikke ligner noget andet jeg har, og bringer bevægelse ind med de lette og hængende blade.
Hilsner og mange tak fra Ulla
Ja man er rastløs i denne tid. Og trænger gevaldigt til at komme ud og rode. Vejene er stadig ikke cykelfarbare, så det er bilen på arbejde. Men i dag blev jeg kørt i morges, og gik hjem i det skønneste solskin med musvågen svævende over hovedet. En tur på godt 45 min, skønt.. En lille erstatning for havenuslerier.
SvarSletMange af dine stauder er osse stabile her. Desværre ikke salvien. Den forsvinder altid efter et par år. Og de fleste græsser osse faktisk, men måske har jeg bare ikke fundet de rette endnu. Men de er jo noget pebret, så det er begrænset hvor mange jeg vil afprøve.
Kan du få alunrod til at selvså? Altså de nye modernede,, Mine tussegamle er vakse nok, men de nye sorter er ikke så glade for at komme ud af krukkerne og i jorden.
Nu kunne jeg godt tænke mig tøvejr, sådan stille og roligt, så jeg kan komme ud og beskære æbletræer osv.
hilsner gunvor
Jeg kan kun give dig ret i restløsheden - og værkstedet er også for koldt til aktiviteter her hos mig... Suk. Godt du fik en dejlig gåtur hjem i det flotte vej!
SletJeg tror mine salvier selvsår, og derfor virker det ikke som om de forsvinder, men jeg har engang taget livet af et par flotte eksemplarer ved at klippe dem ned inden vinter. Det læste jeg siden var helt forbudt! De er heldigvis nemme at så. Græsser køber jeg i enkelte eksemplarer som regel, og så deler jeg dem der trives. Det tager lidt tid, men så ved jeg de kan lide at være her.
Ja, jeg har røde alunrod som laver små-bitte planter et stykke fra moderplanten, og det må jo være ved frø. Måske er det noget med jorden der er anderledes?
Der kommer nok forår på et tidspunkt, men lige nu ser det ud som om vi skal have en uge med regn. Vi må bare leve i håbet Gunvor!
Hilsner og mange tak fra Ulla
Fin gennemgang af stauderne, som du har succes med. Tænk at du har delt Rozanne, den er ellers svær, hvis du får en i overskud, må du meget gerne dele med mig ;) Jeg havde rigtig mange Forglemmigej på Samsø, de havde frøsået sig som dine, det er rigtig godt med alt det blå mellem stauderne. Primula vil jeg også have plantet ud i haven, når det er til at komme i jorden igen. Hakonegræs er vældig fin, den har jeg vist ikke. Det er nogle fine billeder, du har fundet frem til os også i dag. Det varer jo nok lidt endnu, inden vi kan komme i haven igen. Så må vi nyde billederne.
SvarSletKnus fra Lisbeth
Mange tak Lisbeth! Det er jo ikke dem alle jeg har med, men nok de mest trofaste. Jeg forsøger at indkredse de arter jeg kan holde i live, og så må man jo forsøge med flere sorter indenfor hver art, hvis der skal lidt variation ind. Tror nok at dagliljer kan blive et hit fremover.
SletForglemmigej må du have igen! Det er sådan en dejlig farve sammen med løgplanterne. Både primula og Hakonegræs ville vel være oplagt i skoven, med tidlig blomstring - og græsset som et fint bunddække hele året. Det er et meget blødt og let hængende græs så det fylder ikke meget i højden, men giver sådan en yndefuld bevægelse i den mindste vind. Næsten som en bygmark i miniformat:-) Det vokser meget langsomt, så det render ikke fra dig! Jeg har haft mine i potter et par år, for at få en ordentlig rodklump inden udplantning.
Ja, jeg finder lidt trøst i de gamle billeder nu, og længes efter at få jord under neglene igen! Godt du kunne bruge det til noget!
Knus fra Ulla
Hej Ulla!
SvarSletDet är riktigt skönt att se alla vackra bilder från din trädgård, då vi har -22 grader ute. Är väldigt förtjust i alunrot som jag har lite överallt i olika färger, geranium trivs i min torra halvskuggiga gavelrabatt. Hade svårt att hitta något som verkligen trivdes där, men geraniumen trivs och brer ut sig. Kärleksört eller St Hansört, har jag blivit mer och mer förtjust i, då jag upptäckte att den finns i olika färger och den verkar vara enkel att få att trivas. Det jag inte lyckats så bra med är olika sorters gräs. Känner inte att jag vill ge upp, så jag kommer att prova igen, och försöka ge dem de bästa förhållanden.
Du har lyckats bra med dina växtval, och de ser ut att trivas bra.
Ha det gott /Marika
Mange tak Marika! Ja, jeg prøver mig frem og til sidst finder jeg vel ud af hvilke planter der passer bedst til min have. Det er måske ikke det første jeg ville vælge, men jeg kommer altid til at holde af det der trives. Planter som ikke trives er ikke sjove at kigge på, vel?
SletGræsser skal vel først og fremmest kunne klare kulden hos dig, for de fleste er slet ikke krævende og kan vokse i dårlig jord. Måske har du alt for god jord hos dig, men græsser er også flotte i krukker! Dejligt du kan få både geranier og sankthansurt til at gro! Dem ville jeg nødig undvære.
Lige nu er jeg lidt utålmodig selvom her ikke er nær koldt som i Sverige og Norge, men det bliver vel forår engang...
Mange hilsner fra Ulla
Tak for et godt - og brugbart - indlæg!
SvarSletDine forglemmigej ser flotte ud, kommer der aldrig meldug i dem? Jeg har også nogle, der selvsår, men de bliver så grimme af meldug, at jeg rykker de fleste op, inden frøene er modne, så min bestand svinder ind.
Er det Fireglow, jeg fik af dig? Min har røde stilke, men der er ingen blade. Jeg håber der er liv i den.
Efter hvad jeg har læst, vil japansk skovgræs gerne vokse i fugtig skygge. Men jeg har også erfaring med, at de er rimeligt tørketålende. Hvis man planter dem i en krukke, hvor de får vand nok, vil de også trives i solen.
Kender du det latinske navn på din timian?
Hilsen Elna
Mange tak Elna! Godt du kan ruge noget af det.
SletJo alle mine forglemmigej får meldug, men så hiver jeg dem op og stopper dem ind et sted under nogle store blade. Det er da en nem måde at frø-så på:-)
Ja, det er Fireglow - og den passer jo godt til navnet. Den forsvinder helt om vinteren i modsætning til de to andre jeg har, så du skal ikke være nervøs. Jeg synes faktisk hele planten er dekorativ med de gode farver i orangerødt og grønt.
Altså... jeg kom lige til at udgive inden jeg var færdig Elna.
SletJeg synes også skovgræs er meget tolerant og har det i både sol og skygge, så det er nemt at få til gro. I krukke er den også rigtig fin!
Den timian der breder sig allermest er citron-timian, og det er den der blomstrer på billedet. God til fiskeretter hvis man skulle få lyst, men allerbedst som bunddække - selv på stabilgrus! Det latinske kan vel ikke være ret meget anderledes:-)
Mange hilsner fra Ulla
Tak! Da jeg lavede mit indlæg om møllehaven i Højer, var der et billede af et stendige med timian. Jeg blev ret begejstret for de yndige blomster. Jeg har aldrig haft timian i haven, så jeg ledte lidt på nettet, og fandt ud af, at der er mange forskellige sorter. Nu ved jeg, at din er citrontimian, Thymus citriodorus ;-) - så jeg tror, det er den, jeg vil anskaffe mig.
SletGodt du fandt ud hvad du skulle bruge! Det gode ved timian er jo også at den er stedsegrøn, og det var et fantastisk stengærde du viste fra Højer-haven!
SletDejligt at se sommerbilleder med fine stauder og høre om dine erfaringer. Primula er vist ikke bare primula. Nogle forsvinder straks men mine gule blomstrer nærmest året rundt. Pudsigt! Mine 3 forårsvortemælk er ikke blevet spor større efter 3-4 år. Jeg skulle måske prøve én af dine sorter? De røde stængler er fantastiske! Er det rigtigt at dine alunrod selvsår? Det har jeg aldrig oplevet selv om blomsterstandene får lov til at stå hele vinteren. Der er enkelte sorter, som bliver i min have, men flere forsvinder efter 1-2 år. Jeg har sået frø af staudesalvie 'Crystal Ice' men er bange for at de ikke holder farven. Jeg har nemlig også 'Caradonna' i haven. Måske krydser de?
SvarSletHer blomstrer primula også næsten hele året, og jeg tror en del af dem man køber til indendørs brug går til, men der er andre der simpelthen bliver gule med tiden, selvom de starter ud i rødt eller blåt.
SletDet gælder jo om at finde de vækster der trives og jeg har åbenbart været heldig at min have er perfekt til vortemælk. Jeg har ikke forårsvortemælk her i haven - men i kolonien - og de bliver på samme sted. De hverken sår sig eller myldrer rundt med rødderne. Mine alunrod sår sig i meget beskedent omfang, men jeg har fået flere nye planter af de rødbladede. Nogle alunrod går til i særligt strenge vintre - også her.
Mine staudesalvie har intet navn, men de såede sig selv på den kirkegård hvor jeg arbejdede, og jeg tog en buket af de visne med hjem. De er meget nemme at så. Det er da meget muligt at de krydser Sydney!
Mange hilsner og tak!
Ulla
PS. Sydney: Jeg mener jeg har en vortemælk som breder sig meget villigt(!) som hedder Euphorbia amygdaloides 'Purpurea'. Den er flot mørkerød om vinteren. Engang plantede jeg også cypres-vortemælk, men den overtog et helt bed, og egner sig bedst som bunddække på steder hvor man ikke er for nøjeregnende:-)
SletUlla
Du har fått til mye fint på disse årene. Skulle ønske stemorsblomsten likte seg like godt i min hage, men den sprer seg ikke foruten at det hender det kommer opp en liten tue i nærheten av der den første stod. Ha en fortsatt fin kveld, hilsen Ingeborg
SvarSlet